ODD

Vi vil gerne lære dig bedre at kende

I sparekassen er vi lovgivningsmæssigt forpligtet til løbende at sikre, at vores oplysninger om kunderne er korrekte og ajourførte.

Derfor har vi brug for, at du svarer på nogle spørgsmål om dig selv og din økonomi. Også selvom du har været kunde i sparekassen i mange år. Din situation kan jo have ændret sig.

Du kan derfor blive mødt af et budskab i net- og mobilbanken om, at du skal opdatere dine oplysninger - det tager cirka 5-10 minutter. Du kan også vælge at opdatere dine oplysninger nu via www.spard.dk/aml.

Det er ikke for at snage, at vi stiller så mange spørgsmål, men:

  • Jo større kendskab, vi har til din økonomi, jo bedre kan vi rådgive dig.
  • Vi har også brug for kendskab til din økonomi, så vi kan sikre os, at hverken du eller sparekassen bliver misbrugt til for eksempel hvidvask.

Vi er for eksempel forpligtet til at reagere, hvis der sker markante ændringer i måden, du bruger sparekassen på. Derfor spørger vi om dine forventninger til:

  • Indbetalinger hver måned
  • Kontante ud- og indbetalinger
  • Overførsler til og fra udlandet.

Vi forstår godt, at det kan være lidt besværligt at svare på vores spørgsmål, men det hjælper os med at passe på dine konti.

Vi kontakter dig naturligvis direkte, hvis vi mangler oplysninger om dig.
I yderste konsekvens vil du ikke kunne være kunde hos os, hvis vi ikke kan få et tilfredsstillende kendskab til din økonomi.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.

Du kan også kontakte Kundeservice på telefon 8222 9000. De tager telefonerne fra kl. 8-20 i hverdagene og fra 8-18 i weekenden.
 

Særligt for erhvervskunder


Vi har brug for at have en kopi af jeres virksomheds seneste og opdaterede ejerbog.

I bedes derfor sende en kopi af denne til ejerbog@spard.dk inden 30. september 2023. Ejerbogen er en oversigt over samtlige ejere/ejerandele og panthavere i selskabet.

Det er et krav fra erhvervsstyrelsen, at alle selskaber skal have en ejerbog.

Hvis virksomheden ikke har en ejerbog, kan den gratis oprettes på virk.dk: https://virk.dk/myndigheder/stat/ERST/selvbetjening/Ejerbog_for_selskaber/

For hovedparten af vores kunder vil fremsendelse af ejerbogen være tilstrækkelige oplysninger.

For enkelte kunder har vi brug for yderligere oplysninger, såsom vedtægter mv. I disse tilfælde tager vi efterfølgende direkte kontakt.

Hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp, er I velkomne til at kontakte jeres rådgiver i sparekassen.


På forhånd tak for hjælpen.