Privatlivspolitik for lejere
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Sparekassen Danmark behandler dine personoplysninger i forbindelse med dit lejeforhold, og hvilke rettigheder du har.
Sparekassen Danmark er dataansvarlig for de personoplysninger, vi modtager fra dig eller om dig i forbindelse med dit lejeforhold.
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende regler, og vi er bevidste om, at dine personoplysninger skal behandles med respekt for deres fortrolighed og for dit privatliv.
Indsamling og behandling af personoplysninger
Formål med behandling af dine personoplysninger
Når du indgår et lejeforhold med Sparekassen Danmark, behandler vi oplysninger om dig som lejer.
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Indgåelse og udarbejdelse af din lejekontrakt
- Tilmelding til forsyningsvirksomheder (vand, varme, el)
- Administration af lejeforhold
Hvilke personoplysninger behandler Sparekassen Danmark?
Sparekassen Danmark behandler typisk følgende personoplysninger om lejere:
Almindelige personoplysninger:
- Navn
- Kontaktoplysninger (adresse, telefon, e-mail)
- CPR-nr.
- Kontonummer
- Oplysning om registrering i RKI
- Oplysninger om husstand (antal beboere)
- Oplysninger om boligforhold (for eksempel husdyr eller rygning)
Følsomme personoplysninger:
- Helbredsoplysninger (for eksempel handicap), kun hvis det er nødvendigt og relevant for lejeforholdet
Vi behandler generelt kun de personoplysninger, der er nødvendige for at administrere lejeaftalen med dig.
Hvor indsamler vi dine personoplysninger fra?
Vi indsamler som udgangspunkt oplysninger direkte fra dig i forbindelse med indgåelse af lejeforholdet. Herudover kan vi i visse tilfælde indhente oplysninger om dig fra offentlige myndigheder, offentligt tilgængelige kilder eller andre relevante tredjeparter, når det er nødvendigt. Før indgåelse af et lejemål kan vi eksempelvis indhente oplysninger om eventuel registrering i RKI med henblik på at vurdere din kreditværdighed.
Opbevaringsperiode
Dine personoplysninger opbevares, så længe du er lejer hos sparekassen.
Efter lejeforholdet er ophørt, opbevares personoplysningerne i op til 10 år. Oplysningerne opbevares for at overholde gældende lovgivning, herunder bogføringsloven, samt for at eventuelle retskrav kan fastlægges, forsvares eller gøres gældende.
Retsgrundlag for behandling af personoplysninger
Retsgrundlaget for Sparekassen Danmarks behandling af dine personoplysninger vil være et af følgende:
| Behandlingsaktivitet | Retsgrundlag |
|---|---|
| Indgåelse og udarbejdelse af lejekontrakt |
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (indgåelse af en kontrakt) |
| Tilmelding til forsyningsvirksomheder (vand/varme/el) |
Databeskyttelsesloven § 11, stk. 2, nr. 2, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke) |
| Administration af lejeforhold |
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af en kontrakt) |
| Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse) | |
| Databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, litra b |
|
| Databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, litra f |
Videregivelse af oplysninger om dig
Sparekassen benytter forskellige databehandlere i forbindelse med dit lejeforhold, herunder leverandører af administrationssystem samt andre it-systemer. Databehandlere og deres underdatabehandlere kan således behandle dine personoplysninger på vegne af sparekassen på baggrund af en databehandleraftale.
Vi videregiver desuden dine personoplysninger til eksterne samarbejdspartnere, som bistår os vedrørende dit lejeforhold. Eksterne samarbejdspartnere vil agere som selvstændige dataansvarlige, hvorved der henvises til deres privatlivspolitik.
Vi kan videregive oplysninger til myndigheder, hvis vi er forpligtet til det efter lovgivningen.
Overførsel af personoplysninger til modtagere i tredjelande
I forbindelse med IT-udvikling, hosting og support kan der overføres personoplysninger til databehandlere, herunder databehandlere i tredjelande uden for EU og EØS.
EU-Kommissionen har truffet afgørelser om, at visse tredjelande uden for EU og EØS yder et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, hvorfor overførsler til disse lande kan ske uden yderligere foranstaltninger. Ved overførsler til andre end disse lande benytter Sparekassen Danmark en række juridiske mekanismer, herunder standardkontrakter godkendt af EU-Kommissionen eller Datatilsynet, til at sikre, at dine rettigheder og beskyttelsesniveauet følger med dine data.
Dine rettigheder
Ret til indsigt i dine personoplysninger
Du kan få indsigt i, hvilke oplysninger Sparekassen Danmark behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad Sparekassen Danmark anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe Sparekassen Danmark opbevarer dine oplysninger, og hvem der modtager oplysninger om dig.
Retten til indsigt kan dog være begrænset af lovgivningen eller på grund af hensynet til andre personers privatlivsbeskyttelse, hensynet til Sparekassen Danmarks forretningsgrundlag og forretningspraksis, knowhow, forretningshemmeligheder, interne vurderinger eller materiale.
Ret til at få rettet eller slettet dine personoplysninger
Hvis de oplysninger, som Sparekassen Danmark behandler om dig, er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, har du ret til at få oplysningerne rettet eller slettet med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Medmindre oplysningerne er nødvendige for at gøre et retskrav gældende har du ret til, at Sparekassen Danmarks behandling alene er begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om Sparekassen Danmarks legitime interesser går forud for dine interesser.
Hvis Sparekassen Danmark har videregivet forkerte oplysninger om dig, vil Sparekassen Danmark sørge for at rette fejlen.
Begrænsning af behandling af dine personoplysninger
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger i Sparekassen Danmark. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må Sparekassen Danmark fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til at få udleveret dine oplysninger (dataportabilitet)
Hvis Sparekassen Danmark behandler oplysningerne om dig på baggrund af dit samtykke eller som følge af en aftale, og behandlingen foretages automatisk, har du ret til at få de oplysninger, du selv har leveret til Sparekassen Danmark, udleveret i et elektronisk format eller videresendt til en anden dataansvarlig, hvis det er teknisk muligt. Retten til dataportabilitet gælder dog kun i det omfang, dette ikke krænker andres rettigheder.
Indsigelse mod behandling
Hvis Sparekassen Danmark behandler oplysninger om dig under henvisning til en legitim interesse fra Sparekassen Danmarks side, har du mulighed for at gøre indsigelse mod behandlingen, medmindre der er vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, eller behandlingen er nødvendig for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Profilering og automatiske afgørelser
Sparekassen Danmark anvender ikke profilering eller automatiske afgørelser i relation til lejere.
Ret til at tilbagekalde dit samtykke
Hvis du har givet samtykke til behandling af oplysninger, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte Sparekassen Danmark på mail@spard.dk
Herefter vil vi stoppe med de behandlinger, som sker på grundlag af samtykket. Din tilbagekaldelse vil ikke berøre lovligheden af behandling, der er foretaget inden tilbagekaldelsen.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
Databeskyttelsesrådgiver og dataansvarlig
Sparekassen har en databeskyttelsesrådgiver (DPO), som kan oplyse dig nærmere om reglerne for databeskyttelse og kan vejlede dig om dine rettigheder i forhold til behandling af personoplysninger i sparekassen.
Sparekassens databeskyttelsesrådgiver (DPO) kan kontaktes på dpo@spard.dk
Dataansvarlig:
Sparekassen Danmark
Østergade 15, 9760 Vrå
CVR-nr. 64 80 68 15
www.spard.dk
Tlf. +45 82 22 90 00
mail@spard.dk
Klagemuligheder
Hvis du er utilfreds med Sparekassen Danmarks behandling af dine personoplysninger, kan du klage til sparekassens databeskyttelsesrådgiver til dpo@spard.dk
Du har desuden mulighed for at klage til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk
Du har endvidere ret til at indbringe sagen for domstolene. For yderligere oplysninger herom henvises til www.minretssag.dk
Du kan læse mere om dine klagemuligheder i sparekassens klagevejledning