Energilån

Energi- og klimasikringslån

Overvejer du at energirenovere eller beskytte din helårs- eller fritidsbolig mod oversvømmelser? Så har du måske behov for et energi- og klimasikringslån.

Book møde
Ejer du hus, lejlighed eller sommerhus? Og overvejer du at energirenovere eller beskytte din helårs- eller fritidsbolig mod oversvømmelser? Så har du måske behov for et energi- og klimasikringslån.

Som husejer kan du få behov for at forbedre boligens energieffektivitet gennem tiltag som isolering, nye vinduer, installation af solcelleanlæg eller energirigtige varmesystemer. Det kan også være, at du har brug for at klimasikre din ejendom mod ekstremt vejr som oversvømmelser.

Som ejer
af lejlighed kan du muligvis se værdi i mindre investeringer som udskiftning af vinduer eller isolering. Vi tilbyder også en fleksibel lånemulighed, som kan kombineres med boligforeningens fælles initiativer.

Som sommerhusejer
kan du få behov for energiforbedringer i ældre sommerhuse, der isoleringsmæssigt er bygget til sommerbrug. Desuden er kystnære sommerhuse mere eksponeret for oversvømmelser og stormflod, og her kan lånet være relevant for at forebygge fugt- og vandskader.

Er energi- og klimasikringstiltag sund fornuft for dig og din bolig?


Vores energi- og klimasikringslån dækker både energiforbedringer og klimasikringstiltag af private helårs- og fritidsboliger. De fleste klimasikringstiltag kan være relevante for boliger med risici for oversvømmelse og stigende kloakvand.

Energirenovering, herunder til etablering eller udskiftning af: Klimasikring, herunder til etablering eller udskiftning af:  
  • Ventilationsanlæg
  • Efterisolering
  • Hulmursisolering
  • Isolering af ydervægge
  • Jordvarmeanlæg
  • Varmepumpe (luft-til-vand og luft-til-luft)
  • Solceller (eventuelt inklusiv batteri)
  • Solfangere
  • Energivinduer/-døre
  • Husstandsvindmøller
  • Fjernvarme
  • Vandbåret centralvarme
  • Omfangsdræn – graves rundt om huset for at lede regnvand væk fra fundamentet og forhindre fugt i kælder/sokkel
  • Stikdræn – en rørgennemføring i fundamentet, som kan lede vand fra bærende kældervægge ud til omfangsdrænet
  • Højvandslukke – forhindrer kloakvand i at løbe baglæns og op igennem dit kælderafløb/toilet ved skybrud
  • Pumpebrønd – opsamler kloakvand, hvis ikke kloaksystemet kan lede vandet væk hurtigt nok
  • Faskine – kan aflaste kloaksystemet og guide vandet væk fra bolig ved kraftig regn
  • Sedumtag/grønt tag – kan optage nedbør, forsinke regnvandsafstrømning og herved aflaste kloaknettet


5 fordele ved energi- og klimasikring af din bolig


  1. Du kan spare penge på din energiregning.
  2. Din ejendomsværdi kan stige.
  3. Du kan fremtidssikre din bolig mod skybrud og oversvømmelser.
  4. Du kan skabe et bedre indeklima og forebygge fugt og skimmelsvamp.
  5. Du bidrager til den grønne omstilling.


Som et led i den grønne omstilling tilbyder sparekassen lån på fordelagtige vilkår målrettet finansiering af energirenoveringer, der kan reducere boligens energiforbrug eller sikre boligen imod klimarelaterede ødelæggelser såsom oversvømmelser. Det er et vigtigt skridt i sparekassens ESG-strategi, fordi vi ønsker at fremme ansvarlige boligforbedringer, som samtidig styrker boligens værdi og vores kunders økonomi på sigt.

Læs mere om, hvordan Sparekassen Danmark tager samfundsansvar

Oprettelse af lånet sker under forbehold for almindelig kreditvurdering. Der stilles krav om, at der indleveres faktura, som dokumenterer både det energiforbedrede tiltag og arbejdslønnen. Fakturaen skal være udstedt af en CVR-registreret virksomhed.

Book et møde


Hvis du ønsker at realisere økonomiske drømme eller at give din økonomi et servicetjek, kan du nemt booke et møde i Sparekassen Danmark.
 
Udfyld formularen herunder, og en af vores rådgivere vil kontakte dig hurtigst muligt for at aftale et mødetidspunkt.