Når din afdragsfrihed udløber
Når afdragsfriheden på dit lån udløber, kan det have stor indvirkning på din økonomiske situation. Det er derfor en god idé, at du taler med din rådgiver i god tid.
På den måde kan I sammen lægge en plan for, hvad der skal ske. Hvis ikke du gør noget, fortsætter dit lån – men med en højere ydelse, fordi du går fra kun at betale renter og bidrag på til også at betale afdrag.
Afhængigt af din økonomiske situation er der flere forskellige ting, du kan gøre, når afdragsfriheden på dit lån udløber.
Hvilke muligheder har du, når din afdragsfrihed udløber?
1. Afdrage på dit nuværende lån
Du kan fortsætte med dit nuværende lån og dermed afdrage lånet over den resterende løbetid. Din ydelse vil stige, fordi du begynder at betale afdrag, og du har kortere tid til at betale din gæld tilbage.
Du begynder samtidig at spare op i din bolig, i takt med at din gæld bliver nedbragt, og din bidragssats bliver lavere, netop fordi du begynder at afdrage på lånet.
Du begynder samtidig at spare op i din bolig, i takt med at din gæld bliver nedbragt, og din bidragssats bliver lavere, netop fordi du begynder at afdrage på lånet.
2. Omlægge til et nyt lån med afdrag
Du kan lægge dit lån om til et nyt 30-årigt lån med afdrag, hvis din økonomiske situation tillader det. Med denne mulighed vil din ydelse typisk også stige – men fordi du har længere tid til at betale din gæld tilbage, vil din ydelse typisk ikke stige lige så meget, som hvis du vælger at fortsætte med dit nuværende lån.
I denne situation vil du også begynde at spare op i din bolig, i takt med at du nedbringer din gæld. Din bidragssats bliver også lavere, fordi du begynder at betale afdrag på din gæld.
I denne situation vil du også begynde at spare op i din bolig, i takt med at du nedbringer din gæld. Din bidragssats bliver også lavere, fordi du begynder at betale afdrag på din gæld.
3. Omlægge til et nyt afdragsfrit lån
Du kan lægge dit lån om til et nyt 30-årigt lån med op til 10 års afdragsfrihed, hvis din økonomiske situation tillader det, og din bolig er belånt under 80 % af boligens værdi (75 % for fritidshuse). Med denne mulighed udskyder du igen at afdrage på din gæld.
Afhængig af hvilken lånetype du vælger, vil din ydelse ikke ændre sig væsentligt. Eftersom du ikke begynder at nedbringe din gæld, vil du hurtigere blive påvirket af eksempelvis fald i huspriserne, i forhold til hvis du løbende afdrager på din gæld.