Ekstra forsikring af køb med dit Mastercard
Når du bruger dit Mastercard Guld eller Mastercard Platinum, er mange af dine køb dækket af en Købsforsikring og/eller en Udvidet reklamationsret.
Med et Mastercard Guld eller Mastercard Platinum får du en gratis Købsforsikring og en indbygget forsikring, der giver dig en Udvidet reklamationsret.
- Købsforsikringen dækker tyveri og skader på genstande i op til 30 dage fra købsdatoen.
- Forsikringen for Udvidet reklamationsret forlænger reklamationsretten på for eksempel tv, hi-fi og hårde hvidevarer med op til 3 år.
Du skal huske at købe varen med kortet og beholde kvitteringen, for at forsikringerne dækker dit køb.
NB! Bemærk, at forsikringssummen og forsikringsvilkårene kan variere efter korttype. Vi henviser til kortenes forsikringsbetingelser.