Ejerskifteforsikring
En ejerskifteforsikring kan være en god idé for både køber og sælger. Forsikringen kan dække, hvis det viser sig, at der er skader, fejl og mangler i huset, som ikke er omtalt i tilstandsrapporten eller i elinstallationsrapporten.
Ejerskifteforsikringen omfatter de bygninger, der er nævnt i tilstandsrapporten og/eller elinstallationsrapporten. Når forholdene ikke er nævnt i tilstandsrapporten og/eller elinstallationsrapporten, dækker forsikringen:
- skader og fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand
- udbedring af manglende eller væsentligt nedsat funktion af varme-, ventilations- og sanitetsinstallationer i og under de forsikrede bygninger samt lovliggørelse af ulovlige forhold ved disse installationer
- udbedring af manglende eller nedsat funktion af elinstallationer i og på de forsikrede bygninger samt lovliggørelse af ulovlige forhold ved disse installationer.
Læs mere på Privatsikring.dk