Overvejelser om energirenovering

Skrot gas- eller oliefyret og få 10.000 kroner i tilskud

Bliver din bolig varmet op af et gas- eller oliefyr? Bor du i et område uden mulighed for fjernvarme? Og har du et realkreditlån fra Totalkredit? Så kan du lige nu få 10.000 kroner i kontant tilskud, hvis du lader gas- eller oliefyret vige pladsen for en varmepumpe.

Siden slutningen af 2020 har 3.000 kunder i Totalkredit haft mulighed for at få 10.000 kroner i tilskud til at få skiftet oliefyret ud med en varmepumpe i helårsboligen.

Nu kan yderligere 5.000 kunder gøre brug af tilbuddet, der som noget nyt også omfatter udskiftning af gasfyr – og som nu også henvender sig til boligejere, der anvender sommerhuset som helårsbolig.

Det sker for at hjælpe endnu flere kunder med at energirenovere og samtidig nedbringe CO2-udslippet, der ifølge Totalkredit anslås at udgøre 40 % af Danmarks samlede CO2-forbrug.

Der er også andre fordele forbundet med at overgå til en mere energivenlig varmekilde. Blandt andet sparer du penge på varmeregningen, og din bolig bliver mere attraktiv for potentielle købere.


Er du en af dem, der kan få 10.000 kroner?


Du kan få tilskud fra Totalkredit, hvis du:
  • … er privatkunde og har et Totalkredit-lån i huset.
  • … bor i huset eller sommerhuset hele året, og huset ligger i et område uden mulighed for fjernvarme. Det kan du tjekke på grønfjernvarme.nu eller spørge din kommune om.
  • … udskifter dit gas- eller oliefyr med en varmepumpe (luft-til-vand eller jordvarme) med energimærke A++ eller bedre og får udskiftningen udført af en virksomhed. Det er altså ikke muligt at få tilskud til et gør-det-selv-projekt.
  • … har en faktura, hvor det udførte arbejde er beskrevet, og sender en kopi til din rådgiver senest 12 måneder fra værdibevisets udstedelsesdato.

Læs øvrige vilkår og betingelser her.


Sådan søger du om tilskud

Der gives tilskud til de første 5.000 boligejere, som ansøger om et værdibevis og opfylder forudsætningerne for at få tilskud.

Du søger om tilskud gennem din rådgiver i sparekassen. Så snart din rådgiver har bekræftet, at du får tilskuddet fra Totalkredit, kan du lave en aftale om udskiftning med en installatør.


Sådan gør du

  1. Tjek dine muligheder for at få tilskud fra Totalkredit her.
  2. Kontakt din rådgiver og få hjælp til at søge om værdibeviset på 10.000 kroner og rådgivning i øvrigt.
  3. Gå i gang med udskiftningen hurtigst muligt, når du har fået værdibeviset. Der kan nemlig være ventetid på både varmepumpe og installation, og værdibeviset udløber efter 12 måneder.
  4. Send en kopi af fakturaen til din rådgiver, når varmepumpen er installeret.
  5. Dit tilskud på 10.000 kroner fra Totalkredit står på din NemKonto i løbet af 30 dage.
Bemærk, at tilskuddet er skattepligtigt, og at Totalkredit indberetter tilskuddet til Skattestyrelsen som B-indkomst.


Få ekstra tilskud fra staten

Hvis din bolig har energimærke E eller ringere, kan du også overveje at vente, til Bygningspuljen åbner i efteråret 2022. Statens tilskud er nemlig betinget af, at du endnu ikke er gået i gang med dit projekt.

Læs mere om tilskuddet fra staten her.

Overvejer du at skifte gas- eller oliefyret ud med en varmepumpe eller at energirenovere din bolig på anden vis? Så kontakt din rådgiver for en snak om dine muligheder eller bed om at blive ringet op.