
Garantbeviser
Som garant i Sparekassen Danmark får du attraktive fordele og medindflydelse til repræsentantskabsvalget. Du kan indskyde fra 5.000 til 500.000 kroner i garantbeviser.
Hvad er et garantbevis?
Ved at købe garantbeviser kan du bakke op om din lokale sparekasse med ansvarlig kapital, og som tak for tilliden får du en ekstra god rente på beviserne. Mange af vores kunder vælger derfor at lade garantbeviser indgå som en del af deres samlede investering eller pensionsopsparing.
Vi gør opmærksom på, at du ikke er garanteret en fast rente, og at garantbeviser ikke er dækket af Garantiformuen i tilfælde af konkurs.
Garanter har medbestemmelse i sparekassen
Som garant har du stor betydning for os. Dels fordi du med din tegning af garantbeviser viser opbakning og tillid til sparekassen, og dels fordi du kommer til at indgå i det kundedemokrati, der udgør sparekassens ledelse.
Garanterne vælger hvert 4. år et repræsentantskab, som er den øverste ledelse i sparekassen. Alle myndige garanter kan stille op til valget, og garanter har 1 stemme pr. 1.000 kr. garantkapital – dog maksimalt 20 stemmer.

Bliv garant i sparekassen
Vil du være garant i Sparekassen Danmark eller høre mere om dine fordele? Kontakt din personlige rådgiver, der kan fortælle dig meget mere.
Hvad betyder det, at vi er en garantsparekasse?
Som en stærk lokal garantsparekasse er vores formål at gøre en forskel for både kunder og lokalsamfund.
Fordi vi er en selvejende institution, har vi ingen aktionærer, som skal have en del af overskuddet. Vores overskud går i stedet til:
- at sikre en så god konsolidering, at du som kunde altid kan være tryg ved at placere dine midler hos os, og at vi kan opretholde vores handlefrihed, udvikling og vækst i både op- og nedgangstider.
- at støtte gode initiativer og formål i vores lokalområde til gavn for det lokale forenings-, kultur- og fritidsliv.
Opsigelse og indløsning af garantbeviser
Ønsker du at indløse dine garantbeviser eller dele af dem, noterer vi det i vores garantbørs. Herefter finder indløsningen sted, i takt med at andre kunder tegner nye garantbeviser. Der er derfor ikke et egentligt opsigelsesvarsel eller en bestemt bindingsperiode, men du må regne med en vis ekspeditionstid, når du vil indløse garantbeviser.