
Et grønt fremskridt: Snart kan flere virksomheder lease solceller
Det betyder, at flere virksomheder – også dem, der lejer sig ind i erhvervsejendomme – kan investere i vedvarende energi uden at skulle binde store mængder kapital.
I Sparekassen Danmark har det længe været muligt at lease solceller, men en juridisk barriere har hidtil begrænset mulighederne for virksomheder, der ikke ejer bygningen selv. Det skyldes tinglysningsloven, der fastslår, at alt, der bliver monteret på en bygning, automatisk bliver en del af pantet i ejendommen.
Denne lov bliver dog ændret nu, så det fremover bliver muligt for leasingselskaberne at eje solcellerne særskilt. Både solceller og det tilhørende udstyr vil kunne leases. På den måde bliver det nu muligt for endnu flere virksomheder at realisere deres grønne ambitioner med en fornuftig finansieringsløsning.
Fordele ved leasing
For virksomheder, der ønsker at reducere deres klimaaftryk, er den nye leasingmulighed en oplagt løsning. Fordelene er mange:
- Færre omkostninger: Leasing kræver ingen tinglysning, og desuden er der lavere etableringsomkostninger sammenlignet med at optage et bank- eller realkreditlån.
- Stærkere likviditet: Ved at lease bliver likviditeten i virksomheden, og pengene kan i stedet bruges til at investere i vækst.
- Grøn omstilling: Solceller hjælper virksomheden med at imødekomme stigende krav om bæredygtighed.
- Mulighed for indtjening: Overskydende strøm kan sælges til elnettet, hvilket kan skabe en ny indtægtskilde.
- Fleksibilitet: Leasingaftaler kan skræddersys efter virksomhedens behov, så de fx matcher sæsonudsving i omsætningen.
Se flere fordele ved leasingfinansiering
Nye krav til virksomheder
Allerede i dag skal alle store og børsnoterede virksomheder rapportere om deres bæredygtige tiltag, men selv mindre underleverandører til større virksomheder kan opleve at blive mødt med krav om dokumentation. Det betyder, at bæredygtighed ikke længere kun er et konkurrenceparameter – det bliver en nødvendighed i hele værdikæden.
Samtidig er der udsigt til, at solceller i fremtiden bliver et lovkrav på erhvervsbygninger. Ifølge EU’s bygningsdirektiv skal alle nye offentlige og erhvervsbygninger over 250 m² fra 2027 have installeret solceller, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. Det gør det endnu mere relevant for virksomheder at tænke i vedvarende energi allerede nu.

Hvem er lovændringen relevant for?
Lovændringen gælder for bygninger til erhvervsformål, fx lagerhaller og kontorer, samt kommunale ejendomme som skoler, institutioner og sportshaller. Til gengæld er plejeboliger og beboelsesejendomme ikke omfattet.
Derudover må solcellerne kun installeres på bygningens tag. Samtidig kræver det samtykke fra ejeren af bygningen, før solcellerne installeres. Ejeren har 30 dage til at tage stilling til ansøgningen, og hvis den godkendes, skal samtykket tinglyses som en servitut, der følger ejendommen – også hvis bygningen bliver solgt på et senere tidspunkt.
Har du overvejet leasing?
I Sparekassen Danmark tilbyder vi leasing til en bred vifte af erhvervsmæssige behov: Lige fra produktionsudstyr og køretøjer til IT-udstyr og energiløsninger. Kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Se flere fordele ved leasingfinansiering
Book et møde
Udfyld formularen herunder, og en af vores rådgivere vil kontakte dig hurtigst muligt for at aftale et mødetidspunkt.