Den er god nok - investerings-sms'en kommer fra os
Der er mange af den slags beskeder i omløb fra kriminelle, der forsøger at lokke personlige oplysninger ud af uskyldige danskere.
På grund af den - heldigvis - skærpede opmærksomhed får vi i sparekassen en del henvendelser fra kunder, der spørger, om en bestemt sms virkelig er fra os.
Det er den!
Vi sender sms'en til investeringskunder, som vi gerne vil informere om udbytter, renter, udtræk, aktiesplit og købstilbud.
I sms'en beder vi kunden logge på sin net- eller mobilbank og tilgå vores investeringsunivers.
Vi opfordrer altså ikke til at klikke på et link, der potentielt kunne være "snavs" i, hvis den var fra en falsk afsender.