Glem ikke fradraget, hvis du har fået ny rente på dit realkreditlån
Hvis du har fået ny rente på dit realkreditlån, gør du derfor klogt i at opdatere – ikke bare dit budget – men også din forskudsopgørelse, så du kan få glæde af dit fradrag i 2023.
Det fortæller Anders Pedersen, der er boligchef i Sparekassen Danmark.
”Hvis du bruger dit fradrag nu, betyder det, at du får flere penge mellem hænderne hver måned. Det kan være rart i en tid, hvor mange ting er blevet dyrere. Gør du ikke noget, sker der ikke noget ved det. Så får du bare pengene tilbage i skat i foråret 2024,” siger han.
Hvem er det relevant for?
Det er især relevant for dig, der har et realkreditlån med variabel rente, herunder også tilpasningslån.Men det kan også være relevant, hvis du har lagt dit fastforrentede realkreditlån om til en højere rente.
Hvis du har en budgetkonto, skal du også huske at opdatere den faste overførsel til kontoen, så den ikke går i overtræk, efter ydelsen er steget, råder sparekassens boligchef Anders Pedersen.
Sådan gør du
For at gøre brug af dit fradrag skal du rette dine renteudgifter på din forskudsopgørelse. Det gør du på www.skat.dk.Ret dine renteudgifter i forskudsopgørelsen her
Hvis du er i tvivl om beløbets størrelse, kan du finde renteudgiften på dit realkreditlån under Mit Hjem i mobilbanken. Klik på ”Lån” og derefter på ”Se ydelsen over tid”.
Hvis du har et variabelt forrentet lån, skal du være opmærksom på, at renten kan ændre sig i løbet af året.