Nu lukker den gamle mobilbank
”Log på fejl.”
Sådan lyder den pop-up-besked, du kan blive mødt af frem mod den 30. juli, hvis du logger på vores gamle mobilbank.
I løbet af juni og juli måned bliver den gamle mobilbank nemlig lukket for alle vores privatkunder. Af tekniske årsager sker lukningen gradvist, og derfor har nogle kunder allerede mistet deres adgang.
Når du har mistet din adgang til den gamle mobilbank, bliver du mødt af denne fejlmelding i app’en. Når det sker, skal du blot hente vores nye mobilbank app, som du finder, hvor du plejer at hente apps.
Derfor lukker den
Den gamle mobilbank lukker for privatkunder, fordi vi alle sammen skal have MitID i løbet af 2022. I den gamle mobilbank er det nemlig kun muligt at logge på med NemID.Heldigvis har vi i foråret lanceret en ny mobilbank, som udover at være kompatibel med MitID også indeholder en række nye funktioner, der gør det nemmere at klare dine pengesager digitalt.
App’en hedder ’Sparekassen Danmark Mobilbank’, og du finder den, hvor du plejer at hente apps.
Kom godt i gang med den nye mobilbank her.
5 nyheder i den nye mobilbank
- Hvis du har fuldmagt til at se en anden persons konti, kan du både få vist dine egne og vedkommendes konti i ét og samme billede
- Hurtig genvej til at betale regninger og overføre penge via en knap, der er tilgængelig på alle sider
- Nyt og forbedret investeringsunivers med nyhedsfeed
- Få vist din pinkode til dine betalingskort
- Tilføj konti fra andre banker
Den gamle netbank virker stadig
Selvom vi (også) har fået ny netbank, kan du stadig benytte vores gamle netbank.Fra den 30. juni vil det dog kun være muligt at tilgå den gamle netbank via vores nye netbank. Det gør du ved at klikke på ’Skift til den gamle netbank’ i øverste højre hjørne, når du er logget på den nye netbank.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har svært ved at finde hoved og hale i den nye mobilbank, kan du læse mere og finde hjælpevideoer her.Du er også velkommen til at kontakte vores net- og mobilbanksupport på tlf. 82 22 95 50. Vi sidder klar alle hverdage fra klokken 8-16.