Juridisk sikring

Bør I sikre hinanden?


Uanset om I er gift eller lever i et papirløst forhold, er det en god idé for alle par at tage stilling til, hvordan I ønsker at sikre hinanden. Her har vi samlet fire situationer, hvor det er relevant at tage ”snakken”.

Livet er fyldt med uforudsigelige begivenheder, der kan påvirke jeres økonomi og fremtid. Ved at sikre hinanden juridisk opnår I tryghed og sikkerhed for jeres økonomi – både i solrige og stormfulde tider.

Uden de rette dokumenter kan det nemlig få alvorlige konsekvenser for jeres hverdag, hvis fx den ene part skulle gå bort eller miste evnen til at arbejde.

Her har vi samlet fire situationer, hvor det er en god idé at overveje, hvordan I ønsker at sikre hinanden.

1. I har købt bolig sammen


Når I køber bolig sammen, er det vigtigt at sikre, at I kan blive boende i boligen, hvis livet tager en uventet drejning.

Det er blandt andet et spørgsmål om, hvordan I ønsker at være stillet i tilfælde af arbejdsløshed, kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og død.

Det kan også være en god idé at lave en samejekontrakt, hvori I blandt andet tager stilling til, hvordan ejerforholdet og fordelingen af udgifter skal være, og hvad der skal ske ved et eventuelt salg af boligen. 


Juridisk sikringUanset om I er gift eller samlevende, er det en god idé at tage ”snakken” om, hvordan I sikrer hinanden. Husk på, at det handler om at beskytte hinanden og at undgå fremtidige økonomiske uoverensstemmelser. 


2. I skal giftes


Inden I siger ja til hinanden, er det en god idé at skabe klarhed i ægteskabet med en ægtepagt. Det er et juridisk dokument, der beskriver, hvilke aktiver der skal være særeje og dermed ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse.

Dokumentet kan også omfatte en aftale om ægtefællebidrag for at sikre, at den ene ikke efterlades uden økonomisk støtte.

3. I har ulige pensionsformuer


I modsætning til frie midler deles pensionsopsparing ikke ved skilsmisse.

Hvis den ene af jer har mere på kistebunden end den anden, kan det derfor være en god idé at aftale, om jeres pensioner skal være fælleseje eller særeje. Det kan I fx gøre ved at oprette en ægtepagt eller ved at lade pensionerne indgå i den samlede bodeling.

En tredje – og mere lavpraktisk – løsning kan være, at den ene part indbetaler til den andens pension.

4. Dine, mine og vores


Uanset din familiesituation er det altid en god idé at tage stilling til, hvordan din formue skal fordeles den dag, du ikke er her mere.

Men det er især vigtigt, hvis du lever i en sammenbragt familie. På den måde er du nemlig sikker på, at dine efterladte får, hvad de skal have efter dit ønske, og at dine arvinger får ro og klarhed om din sidste vilje.

Hvis I er gift og har børn fra tidligere forhold, kan det også være relevant med en samtykkeerklæring til uskiftet bo fra børnene. Erklæringen giver nemlig den længstlevende ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo, indtil længstlevende eventuelt vælger at skifte boet, gifter sig igen eller går bort. 


Juridisk sikringHvem skal arve din pension? Hvis du har et særligt ønske om, hvem der skal arve din pensionsopsparing – eller dele af den – skal du lave en begunstigelses­erklæ­ring.


Har du husket at sikre dig selv og dine kære?

Som kunde i Sparekassen Danmark får du særlige priser på oprettelse af juridiske dokumenter hos vores samarbejdspartner TestaViva.

Læs mere om TestaViva eller kontakt din rådgiver i sparekassen for at høre mere.

Book et møde