FAQ om rejseforsikring

Skal du bestille en rejseforsikring?

Svaret kort: Hver gang du skal ud at rejse. I hvert fald hvis du vil have mulighed for at beskytte din investering og få hjælp, hvis uheldet er ude på rejsen.

At tegne en rejseforsikring er lige så vigtigt som enhver anden del af planlægningen af din næste rejse.

Uden en rejseforsikring kan det nemlig ende med at koste dig dyrt, hvis du skulle komme ud for noget uventet på din rejse. Det kan være alt lige fra at blive syg eller komme ud for et uheld til at miste din bagage eller at blive nødt til at ændre rejseplaner.

Men hvad skal du vide, når du tegner en rejseforsikring? Få svar herunder, hvor vi har samlet en række ofte stillede spørgsmål om rejseforsikring.


FAQ om rejseforsikringMed en rejseforsikring kan du trygt rejse ud i verden og nyde din ferie uden at bekymre dig om, hvad der kan gå galt. 


Spørgsmål og svar om rejseforsikring

Hvornår skal jeg have en rejseforsikring?
Svaret kort: Hver gang du skal ud at rejse.

Selvom du måske tror, at det kun er nødvendigt, hvis du rejser langt væk, anbefaler vi, at du altid er dækket af en rejseforsikring, når du rejser – også selvom du blot skal på en kort weekendtur.

Har du et Mastercard Guld eller Platinum, er du omfattet af en rejseforsikring, som dækker i visse tilfælde af rejseulykker, flyforsinkelser, forsinket bagage og nogle sygdomme.

Se, hvordan du er dækket med vores Mastercards

Hvis du vil være sikker på at være dækket i enhver tænkelig situation på rejsen, tilbyder vi en rejseforsikring gennem Privatsikring. Her kan du sammensætte en rejseforsikring, der dækker præcis dine behov. Du har blandt andet mulighed for at tilpasse din forsikring ud fra rejsens længde og destination.
Hvad dækker en rejseforsikring?
Det er forskelligt fra selskab til selskab. Hos vores samarbejdspartner Privatsikring får du en solid grunddækning, der blandt andet dækker hospitalsophold, lægebehandling og hjemtransport, hvis du eller andre i husstanden bliver syge eller kommer til skade på rejsen.

Derudover kan du tilkøbe:

  • Afbestillings- eller bagagedækning, hvis du skulle miste din bagage eller få behov for at ændre dine rejseplaner.
  • Skitillæg, der dækker skader opstået i forbindelse med skiløb eller snowboarding.

  • Læs mere om Privatsikrings rejseforsikring
    Hvornår er skitillæg relevant?
    Hvis du planlægger at stå på ski eller snowboard på din ferie, er det afgørende, at du har skitillæg på din rejseforsikring.

    Din rejseforsikring dækker kun skader opstået i forbindelse med skiløb eller snowboarding, hvis du har tilkøbt skitillæg inden afrejse.

    Det står i din police, hvis du har valgt skitillæg.
    Hvor lang tid før afrejse skal jeg have tegnet rejseforsikringen?
    Hvis du ønsker at tilkøbe afbestillingsdækning på din rejse, skal du have tegnet rejseforsikringen, inden du bestiller rejsen.

    Hvis du udelukkende ønsker grunddækningen (rejseforsikring uden afbestillingsdækning), skal du blot have tegnet rejseforsikringen, inden du tager afsted.

    Det gælder, uanset om du ønsker en rejseforsikring gennem Mastercard eller Privatsikring.

    For at være omfattet af Mastercards afbestillingsforsikring skal du enten være i besiddelse af kortet eller have bestilt det, inden du bestiller rejsen.
    Hvad koster en rejseforsikring?
    Da Privatsikrings rejseforsikring kan tilpasses efter behov, er der ikke en fast pris. Prisen afhænger blandt andet af, hvordan du sammensætter forsikringen.

    Ønsker du et tilbud på en rejseforsikring gennem Privatsikring, så kontakt din rådgiver i sparekassen.

    Hvordan tjekker jeg, hvordan jeg er dækket?
    Det er vigtigt at tjekke vilkårene og betingelserne for din rejseforsikring, så du er sikker på, at du er dækket efter dine behov. Det kan du gøre på to måder, afhængigt af hvilken rejseforsikring du har:

    Hvis du har en rejseforsikring gennem Privatsikring, kan du få overblik over din dækning i din forsikringspolice.

    Hvis du er forsikret gennem Mastercard, kan du bruge Mastercards sammenligningsfunktion til at tjekke dækningen på lige netop dit kort.
    Hvordan anmelder jeg en skade?
    Hvis du får brug for at gøre brug af din rejseforsikring eller afbestillingsforsikring, skal du oprette en sag på Privatsikrings hjemmeside. Det gælder, uanset om du er forsikret gennem Privatsikring eller Mastercard. 

    Klik på menupunktet "Skade på rejsen eller afbestilling af en rejse" og følg anvisningen.

    Er du forsikret gennem Mastercard, skal du udfylde formularen under overskriften "LOPI Mastercard".

    Få et gratis forsikringstjek


    Uanset om du allerede er kunde eller overvejer et bankskifte til os, tilbyder vi en gratis gennemgang af dine forsikringer gennem vores samarbejdspartner Privatsikring. Kontakt din rådgiver eller bestil en opringning, hvis du er interesseret i en uforpligtende snak om dine forsikringer.

    Book et møde