Budget

Få overblik over din økonomi med et budget

Overblik over økonomien giver ro i maven, men vejen derhen er ikke ens for alle. Den afhænger helt af, hvordan din økonomi ser ud lige nu. Her på siden finder du tips og tricks til at lægge et budget – og gratis værktøjer, du kan bruge til at danne dig et overblik.

Hvad er et budget?


Et budget er en oversigt over dine faste indtægter, udgifter og dit rådighedsbeløb. Det hjælper dig med at sikre, at pengene rækker hele måneden – også hvis der opstår uforudsete udgifter.

Når du har overblik over dine faste udgifter, ved du også, hvor meget du skal sætte ind på din budgetkonto hver måned. Herefter kan du selv oprette en fast overførsel fra din lønkonto.

Hvad er en budgetkonto?


En budgetkonto bruger du til at betale dine faste udgifter som mobil, forsikringer, abonnementer og eventuel bolig.

Du opretter selv en fast overførsel til budgetkontoen hver måned – overførslens størrelse afhænger af udgiftsposterne på dit budget. På den måde er der altid dækning på kontoen, når regningerne skal betales, og du slipper for ubehagelige overraskelser.

Gratis værktøjer, der hjælper dig med overblikket


Det kan være rart med en hjælpende hånd, når det handler om at få styr på detaljerne i økonomien. Derfor har vi udviklet to værktøjer – vores Budgetskema og det mere simple Budgetberegner. Det handler bare om at vælge det værktøj, der passer til din økonomi:

  • Har du mange udgiftsposter, er vores Budgetskema et godt værktøj til at få styr på trådene. Det kunne være, at du har lån i form af bolig- eller billån.
  • Har du en mere enkel økonomi med få udgiftsposter, fordi du for eksempel bor hjemme eller til leje, kan du taste dem ind i vores Budgetberegner . Den giver dig et hurtigt overblik over både dine indtægter, dine faste udgifter og dit privatforbrug.

Få dine betalinger til at køre automatisk


Vil du gøre det nemt for dig selv at huske de faste udgifter, kan du sørge for, at de bliver betalt automatisk. Betalingerne kan sættes op på flere måder, afhængigt af hvad der er muligt hos dem, du skal betale til. Eksempler kunne være:

  • Betalingsservice: Når du tilmelder en betaling til Betalingsservice, bliver den automatisk trukket hver måned, og du får besked om betalingen digitalt.
  • Fast overførsel: Opret en tilbagevendende betaling direkte til modtagerens kontonummer fra den konto, du vil betale udgiften fra.
  • Med betalingskort: Det er typisk abonnementer, der betales med kort. Hvis du har udgifterne på en budgetkonto, anbefaler vi, at du har et digitalt kort tilknyttet budgetkontoen.
  • Via MobilePay: Du kan oprette faste betalinger via MobilePay direkte i app'en.



Budget

Opsummering: Sådan lægger du et budget


  1. Dan dig et overblik over alle dine indtægter og udgifter.
  2. Tast dine oplysninger ind i vores Budgetskema eller Budgetberegner.
  3. Opret en budgetkonto med en fast overførsel hver måned.
  4. Få dine faste udgifter til at køre automatisk med Betalingsservice, faste overførsler og så videre.



Book et møde


Hvis du ønsker at realisere økonomiske drømme eller at give din økonomi et servicetjek, kan du nemt booke et møde i Sparekassen Danmark.
 
Udfyld formularen herunder, og en af vores rådgivere vil kontakte dig hurtigst muligt for at aftale et mødetidspunkt.