4 gode råd til dig, der overvejer at købe sommerhus

4 gode råd til dig, der overvejer at købe sommerhus

Drømmer du om at drikke kaffe på terrassen foran dit eget sommerhus, får du her inspiration til dine lånemuligheder.

Selvom renterne stadig bevæger sig opad, er det ikke nødvendigvis et dårligt tidspunkt at købe sommerhus på.

For i et historisk perspektiv er renterne stadig lave. Det fortæller Anders Pedersen, der er fagchef på boligområdet i Sparekassen Danmark.

”Går du med ønske om at erhverve dig et sommerhus, skal du ikke lade dig afskrække af, at renterne er steget. For i et historisk perspektiv er renterne stadig ganske lave,” siger han.

Stigende renter eller ej bør du dog til hver en tid overveje, hvordan et sommerhuskøb påvirker hele din husholdnings samlede økonomi, råder fagchefen – både nu og på lang sigt.

Her har fagchefen udvalgt fire ting, du med fordel kan overveje, hvis du går med tanker om at investere i et sommerhus.


1. Køb sommerhus, fordi du har en forventning om at få det brugt

Historisk set er sommerhuse mere påvirkelige af samfundsøkonomien end andre typer ejendomme. I en tid med stigende renter og inflation er det derfor særligt vigtigt, at sommerhuset ikke alene købes som en investering, men primært fordi du tænker, at det er noget, som du og familien kan få glæde af det i mange år fremover, råder Anders Pedersen:

”Afkastet ved at købe sommerhus er, at du kan få fornøjelse af det,” siger han.


Sådan finansierer du et sommerhus

Du kan låne op til 75 % af sommerhusets værdi i realkredit. Resten skal finansieres af egen opsparing, af eventuel friværdi i helårsboligen eller af et boliglån i sparekassen.

Der er et utal af måder at sammensætte finansieringen på, og der er ingen ”one size fits all”. Det er derfor vigtigt, at finansieringen bliver sammensat med udgangspunkt i din samlede økonomi, herunder eventuelle øvrige lån og din pensionsopsparing, samt dine fremtidsplaner og din alder.

Det kan din rådgiver i sparekassen hjælpe dig med at kaste lys over.


2. Undersøg, hvad du kan låne til

Inden du går på sommerhusjagt, er det nyttigt at vide, hvor meget du kan købe for. Det kan din rådgiver i sparekassen hjælpe dig med at regne på.

Har du i forvejen en helårsbolig, der er belånt med et fastforrentet realkreditlån, kan en eventuel kursgevinst måske være med til at finansiere dit sommerhuskøb, hvis du lægger lånet om.

Læs mere om dine muligheder for at lægge lån om her 

Husk også, at der udover omkostninger til finansiering også er andre udgifter forbundet med at eje et sommerhus, heriblandt grundskyld, ejendomsskat og udgifter til renovation. Udgifter, som er vigtige at tage højde for i dit budget, inden du går på sommerhusjagt. Det kan din rådgiver i sparekassen (også) hjælpe dig med at skabe overblik over.

Anders PedersenSelvom renten på lån med fast rente er steget betydeligt på det seneste, skal man ikke afholde sig fra at købe sommerhus af den grund, for renterne er stadig lave i et historisk perspektiv, pointerer Anders Pedersen, der er fagchef på boligområdet i Sparekassen Danmark. 


3. Overvej fast vs. variabel rente

Hvor vigtigt er det for dig at have tryghed og sikkerhed for dine faste udgifter? Det er et spørgsmål, du skal stille dig selv, når du skal tage stilling til, hvordan du vil finansiere dit sommerhus.

Har du det bedst med at vide, hvad du betaler i rente på dit sommerhuslån, så er det værd at overveje et realkreditlån med fast rente. Dog skal du være opmærksom på, at du kommer til at betale mere i rente her og nu sammenlignet med et lån med variabel rente. Hvis renten falder igen på et senere tidspunkt, kan du dog altid lægge lånet om til en lavere rente.

Vælger du et lån med variabel rente, får du en lavere rente her og nu, men du risikerer til gengæld at få et dyrere lån, hvis renten stiger yderligere.


6 ud af 10 vælger fast rente

Ifølge Totalkredit har 4 ud af 10 af dem, der har købt sommerhus i de første måneder af 2022, valgt lån med variabel rente. Det er dog stadig flertallet, der vælger fuld tryghed om den fremtidige rente ved at vælge fast rente.

Kilde: Totalkredit


4. Overvej afdrag vs. afdragsfrihed

Når du har brug for et realkreditlån, skal du (også) overveje, om du vil have et fleksibelt lån, hvor du i én eller flere perioder kan sætte dine afdrag på pause, når din økonomi tillader det. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at bidragssatsen er højere på lån med afdragsfrihed.

”Hvis du vælger afdragsfrihed for at afvikle dit boliglån hurtigere, skal du være opmærksom på, at bidragssatsen på realkreditlånet kan ende med at overstige den rentebesparelse, du opnår ved at afdrage hurtigere på dit boliglån,” forklarer Anders Pedersen.

Han anbefaler derfor, at du får regnet på, hvad de forskellige løsninger betyder for din økonomi, inden du tager dit valg.


Kontakt din rådgiver, hvis du er interesseret i høre mere om dine muligheder – og gerne inden du forelsker dig i drømmesommerhuset.