Indsigelser

Som kortholder har du i en række situationer mulighed for at få tilbageført en betaling, der er sket med dit betalingskort. Opdager du for eksempel, at der har været korttransaktioner på din konto, som du ikke kan godkende, eller hvis du ikke har modtaget den vare eller service, som du har købt med dit betalingskort, har du mulighed for at gøre indsigelse og få tilbageført betalingen.
 
Hvis indsigelsen omhandler et køb, som du selv har foretaget, skal du altid selv forsøge at løse problemet med forretningen. Hvis du ikke kan løse problemet med forretningen, kan du oprette en indsigelse.

Opret en elektronisk indsigelse 

Hvis du ikke har mulighed for at oprette en elektronisk indsigelse, skal du kontakte vores indsigelsesafdeling på kortindsigelse@spard.dk eller tlf. 82 22 92 02.

Du skal være opmærksom på:
 
  • Indsigelse skal ske snarest muligt, efter at du har fået kendskab til transaktionen for at undgå, at sagen forældes.
    • Ved indsigelse på betalinger, du har godkendt, er den absolutte frist over for firmaet 8 uger, efter transaktionen er trukket på din konto.
    • Ved indsigelse på betalinger, du ikke har godkendt, er den absolutte frist 13 måneder, efter transaktionen er trukket på din konto. Du har dog pligt til at oprette indsigelsen umiddelbart efter, du har konstateret misbruget.
  • Ved indsendelse at separat dokumentation i forbindelse med en manuel indsigelse, kan dine dokumenter indeholde personfølsomme oplysninger.

    Du må derfor ikke fremsende disse via e-mail. Du skal printe og aflevere dokumenterne i én af vores afdelinger eller sende dem med posten til: 

    Sparekassen Danmark
    Kortindsigelser
    Adelgade 27
    9500 Hobro

Hvis du har spørgsmål til indsigelser, kan du kontakte vores indsigelsesafdeling på kortindsigelse@spard.dk 

Læs mere om reglerne for, hvornår du kan få tilbageført betaling:

Dankort 
Visa/Dankort 
Mastercard