Nominerings- og vederlagsudvalg

Nominerings- og vederlagsudvalgets opgaver er delt i to. Her kan du blive klogere på udvalgets ansvarsområder.

Udvalget har til dels ansvar for at udarbejde indstillinger om nominering af kandidater til sparekassens bestyrelse og direktion. Dette omfatter også at udarbejde forslag til en mangfoldighedspolitik samt politikker og mål for at fremme ligestilling mellem kønnene i ledelsen.

Dernæst er udvalget ansvarlig for at udføre det forberedende arbejde, som danner grundlag for bestyrelsens beslutninger om sparekassens overordnede regler for løn- og vederlagsforhold. Dette inkluderer at udarbejde forslag til en vederlagspolitik, som sikrer en retfærdig og gennemsigtig praksis inden for dette område. 

Nominerings- og vederlagsudvalget består af:


  • Thomas Frisgaard
    Udvalgets formand. Uafhængigt medlem
  • Bo Bojer
    Afhængigt medlem
  • Claus Moltrup
    Uafhængigt medlem
  • Preben Randbæk
    Uafhængigt medlem
  • Søren Vad Sørensen
    Afhængigt medlem

Udvalgets væsentligste aktiviteter er følgende:


  • Indstille kandidater til sparekassens bestyrelse
  • Foreslå kandidater til valg til repræsentantskabet
  • Indstille valgregulativ til bestyrelsens godkendelse
  • Indstille Politik og måltal for det underrepræsenterede køn i ledelsen til bestyrelsens godkendelse
  • Indstille Politik for mangfoldighed til bestyrelsens godkendelse
  • Vurdere viden og erfaring i bestyrelsen
  • Vurdere viden og erfaring i direktionen
  • Foranledige at bestyrelsen drøfter succesionsplaner for direktionen
  • Indstille vederlagspolitikken til bestyrelsen, herunder rammerne vedrørende pensionsforhold, fratrædelsesgodtgørelse mv.
  • Komme med forslag til bestyrelsen om vederlag til bestyrelsens medlemmer, ledelsesudvalg og direktion
  • Kontrollere at vederlagspolitikken overholdes
  • Kontrollere løn- og vederlagsforhold for direktionen og øvrige væsentlige risikotagere
  • Overvåge at oplysninger i sparekassens årsrapport om vederlag til bestyrelse, udvalg og direktion er korrekte, retvisende og fyldestgørende.