Investeringsplatform

For Lone er investering en naturlig del af hverdagen

Som kunde i Sparekassen Danmark har du adgang til en af markedets stærkeste investeringsplatforme – Investor – og selvfølgelig en rådgiver, der kender dig og din økonomi. For Lone Halkjær fra Aarhus er investering blevet en del af hverdagen – her får du hendes bedste råd til at komme i gang.  


Fra opsparing til aktier


Da Lone Halkjær og hendes mand, Jens-Kristian, mødte hinanden i 1992, var de begge 22 år. De flyttede sammen i en lille lejlighed – og efter tre år stod de, som 25-årige, med en opsparing og kiggede på hinanden: Skulle de investere nogle af pengene?

De kendte ikke mange virksomheder i starten og investerede i NEG Micon (nu Vestas) og Damgaard Data med hjælp fra sparekassen.

Et år senere som 26-årige og nu med et års tid på aktiemarkedet, købte de deres drømmebolig, hvor de stadig bor her 30 år efter. I den tid er der kommet to børn og en masse livserfaring til hos både Lone og Jens-Kristian. Men også 30 års erfaring på aktiemarkedet.


Lone HalkjærLone arbejder til daglig som e-læringskonsulent i Aarhus. Foto: Per Bille.



Rådgivning i sparekassen og Investor


Sparekassen har fulgt Lone og Jens-Kristian siden boligkøbet for 30 år siden. Dengang samlede de økonomien i sparekassen og er den dag i dag stadig tilknyttet rådgiver Jens-Erik Høgholm. 

”I starten var det jo hjælp til budget og boligkøb, og efterhånden blev det også til rådgivning i forbindelse med investering,” fortæller Lone.

Hun fremhæver især tiden under Covid-19, hvor alt på aktiemarkedet blev vendt op og ned.

"Her sagde rådgiver: luk computeren – det skal nok komme igen," fortæller Lone og fortsætter:

”Hvis vi har spørgsmål til investering, kan vi altid bare ringe.”


Lone HalkjærLone ringer til sin rådgiver, når hun føler hun har brug for sparring. Foto: Per Bille



Lone bruger Investor på to måder. Enten køber hun med det samme – eller også lægger hun et bud ind med en limitkurs.

"Så køber man først, når aktien rammer det limit, man har sat," fortæller Lone.


Investering med intuition og indsigt i trends


Lone har fokus på gode og sunde virksomheder, der imødekommer fremtidens behov. Og så holder hun skarpt øje med tidens trends. Man kan dog ikke forudsige, hvilke trends der bliver til noget på den lange bane, og her må man tage nogle chancer, hvis man spørger Lone.

”You win some, you lose some,” siger hun og nævner Apple som en af aktierne, der har været gode, og Nike som eksempel på en virksomhed, de har haft forventninger til, hvor de ikke er blevet indfriet.

”Men så er der jo andre investeringer, som er gået godt, og hvor jeg netop har ramt rigtigt i min fornemmelse for en god forretning eller et godt produkt," siger Lone og tilføjer:

”Vi investerer i det, vi tror på, og sælger igen, når vi ikke gør.”


InvesteringsplatformLone bruger sparekassens investeringscenter til råd om investeringer, og hun er glad for at have appen Investor lige ved hånden. Foto: Per Bille



Investering som livsstil


Lone følger med i samfundets udvikling og tidens trends, og det er ud fra den viden, hun investerer. Hun tjekker aktiemarkedet to gange om dagen – morgen og aften.

”Når markedet åbner og lukker, gennemgår jeg lige listen. Hvis noget springer i øjnene, tjekker jeg nyhederne hos den pågældende virksomhed,” siger Lone og tilføjer:

”Investering er blevet en livsstil. Der er gode dage og dårlige dage, men på den lange bane er der plus.”

Lone og Jens-Kristian har altid investeret, og gør det stadig, ud fra deres fælles økonomi. Men det er primært Lones projekt, og hende der bruger tid på det.

For Lone er det vigtigt at sætte sig ind i de virksomheder, hun investerer i, og at følge markedet realtime.


Lone Halkjær Lone investerer i det, hun tror på, og sælger igen, når hun ikke gør. Foto: Per Bille



Tre gode råd fra Lone


Vi spurgte Lone, hvilke råd hun ville give videre, hvis man gerne ville i gang med investering.


Lones investeringsråd


  1. Spørg gerne dit pengeinstitut  de er professionelle og hjælper dig gerne i gang.

  2. Start i det små og lær af dine erfaringer.
     
  3. Invester aldrig penge, du ikke har råd til at miste.
           
Læs også: Tryghed til at investere 
 



Lone er ikke bange for at tage chancer – men hun gør det også ud fra mange års erfaringLone er ikke bange for at tage chancer – men hun gør det også ud fra mange års erfaring. Foto: Per Bille



Tryghed til at investere


Som kunde i Sparekassen Danmark får du det bedste fra to verdener:
En af markedets stærkeste investeringsplatforme – og en rådgiver, der kender dig og din økonomi.

Lones investeringsrejse er et godt eksempel på, hvordan erfaring og mod kan gå hånd i hånd. Hun har brugt tid, taget chancer og lært undervejs. Nogle investeringer er lykkedes, andre har givet læring. I dag står hun et sted, hvor hun har fundet sin egen tilgang til investering.

Hvis du drømmer om at tage hul på din egen investeringsrejse, er det vigtigt at pakke en håndbagage til din rådgiver fra start. Sammen kan I tale om risikospredning, dine mål, dine midler, og hvordan du bruger Investor-platformen bedst muligt.

Ingen investeringsrejser er ens – og din skal tage udgangspunkt i dig.

God fornøjelse!

Book et møde


Hvis du ønsker at realisere økonomiske drømme eller at give din økonomi et servicetjek, kan du nemt booke et møde i Sparekassen Danmark.
 
Udfyld formularen herunder, og en af vores rådgivere vil kontakte dig hurtigst muligt for at aftale et mødetidspunkt.