Finansiering og tilskudsordninger til ESG og bæredygtighed

For at hjælpe din virksomhed med at implementere ESG og bæredygtighedsinitiativer, er der flere tilskudsordninger og finansieringsmuligheder, som du kan benytte dig af.

Finansiering gennem sparekassen


Som pengeinstitut tilbyder vi skræddersyede finansieringsløsninger til virksomheder, der ønsker at investere i ESG og bæredygtighed. Vi kan hjælpe med at finansiere projekter, der forbedrer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter af din virksomhed. Vores eksperter står klar til at rådgive dig om de bedste finansieringsmuligheder, der passer til dine behov.

Kontakt vores erhvervsafdelinger

 

Tilskudsordninger


Herunder kan du se en række eksempler på, hvor du kan søge tilskudsordninger til ESG og bæredygtighedsinitiativer i din virksomhed.
 
Erhvervshusene
Man kan som virksomhed søge tilskud til ESG og bæredygtighedsinitiativer igennem Erhvervshusene. Herunder kan du finde eksempler på tilskudsordninger fra Erhvervshus Nordjylland. Kontakt dit lokale erhvervshus eller Sparekassen Danmark for sparring og inspiration til jeres muligheder for at søge tilskud.

Bæredygtige Værdikæder


Dette sparringsforløb giver adgang til en professionel forretningsudvikler samt viden, templates og værktøjer. Sparringsforløbet giver et overblik over, hvor I har risici og muligheder i jeres leverandørkæde. I bliver klar til at håndtere dokumentationskrav fra eksempelvis jeres kunder og kan kommunikere jeres bæredygtighedsindsatser uden ukendte faktorer. Tilbuddet er gratis og er finansieret af Erhvervsstyrelsen.

Læs mere om Bæredygtige Værdikæder


CO2 Puljen


Med en støtte fra CO2Puljen er din virksomhed godt rustet til at dokumentere dens klimapåvirkning. CO2Puljen henvender sig til danske små og mellemstore virksomheder og giver mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter relateret til dokumentation af CO2-udledning, kompetenceudvikling inden for området eller certificering gennem miljømærkning.

Læs mere om CO2 Puljen


CO2 Vision


Gennem CO2Vision kan du søge op til 50.000 kr. til et kompetenceudviklingsforløb inden for CO2-fangst, -anvendelse og -lagring.

Læs mere om CO2 Vision
Virksomhedsprogrammet

Virksomhedsprogrammet


Virksomhedsprogrammet er et landsdækkende program, der medvirker til at omstille og styrke væksten i SMV’er i hele landet. De har en række tilskudsordninger, som kan bidrage i forhold til ESG og bæredygtighedstiltag. Herunder finder du en række eksempler på deres tilskudsordninger
 

ESG for SMV’er


Denne tilskudsordning er designet til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der kan søge støtte til ekstern rådgivning, der styrker arbejdet med at indsamle, udarbejde og håndtere ESG-dokumentation i din virksomhed. Du kan få hjælp til at udvikle en ESG-strategi, forbedre din bæredygtighedsrapportering og meget mere.

Læs mere om ESG for SMV’er


SMV Vækstpilot


Hvis din virksomhed har brug for at anskaffe nye kompetencer til bæredygtighedsindsatsen, kan I søge om tilskud til ansættelse af en "vækstpilot", som bringer de relevante kompetencer ind i din virksomhed.

Læs mere om SMV Vækstpilot

Energibesparende tiltag


Hvis din virksomhed investerer i energibesparende aktiver, så kan der potentielt være tilskud at hente fra Erhvervspuljen.

Vi samarbejder med en ingeniørvirksomhed, som kan være behjælpelig med at screene din investering for om der kan være tilskud at hente, og det er til en lang række investeringer små som store, så længe de energioptimerer.

Tag fat i din rådgiver for en snak om mulighederne.

KONTAKT OS

Din lokale erhvervsrådgiver står klar, hvis du har brug for sparring eller inspiration til ESG og bæredygtighed.