Finansbachelor

Uddannelsen som finansbachelor varer 3 ½ år, inklusiv cirka fem måneders praktik fra august til januar.

Trainee i sparekassen

Om uddannelsen

Uddannelsen som finansbachelor varer 3 ½ år, inklusiv cirka fem måneders praktik fra august til januar. Er du i praktik i Sparekassen Danmark, får du indblik i, hvordan din teoretiske viden kan omsættes til rådgivning af sparekassens kunder.
 

Videreuddannelse

I slutningen af din praktikperiode evaluerer vi sammen forløbet og finder ud af, om vi skal fortsætte samarbejdet i et års traineeforløb, når du har færdiggjort uddannelsen som finansbachelor. Det vil oftest være blandt praktikanterne, vi udvælger vores trainees.
Der kan være mulighed for, at du kan fortsætte som studiemedhjælper hos os, mens du færdiggør uddannelsen som finansbachelor.
 

Løn

I praktikperioden får du SU og derfor ingen løn af sparekassen. Til gengæld vil vi sørge for, at praktikforløbet bliver lærerigt og udfordrende, så du forhåbentlig bliver klogere på, hvad du vil arbejde med i fremtiden.
 

Finanstrainee

Når du har afsluttet uddannelsen som finansbachelor, kan du ansættes som finanstrainee hos os. Vi udvælger oftest vores trainees blandt dem, som har været i praktik hos os, men du er altid velkommen til at sende os en ansøgning – også selvom du har været i praktik et andet sted. Tiden som finanstrainee vil være et år med fokus på både din faglige og personlige udvikling.

Som finanstrainee får du:

  • en personlig uddannelsesplan
  • et struktureret uddannelsesforløb på Finanssektorens Uddannelsescenter
  • praktisk læring i sparekassen – både som rådgiver og sammen med vores specialister
  • en personlig mentor
  • en varieret hverdag i et travlt og spændende arbejdsmiljø
  • kompetente og inspirerende kollegaer, der brænder for deres job.

Vi forestiller os, at du:

  • interesserer dig for mennesker – fordi det er vigtigt, at du har kunden og dine kolleger i fokus
  • er udadvendt og målrettet – fordi kunderne ikke ved, hvad de går glip af, hvis du ikke præsenterer dem for mulighederne
  • har en god forståelse for økonomi – fordi kunderne skal have en seriøs og forståelig rådgivning
  • er tillidsvækkende – fordi det er vigtigt, at du kan give en tryg og personlig oplevelse
  • er løsningsorienteret – fordi du hjælper kunden med at nå sine drømme på ansvarlig vis
  • tilslutter dig teamånden – fordi du dermed arbejder sammen med dine kolleger mod et fælles mål.

Videreuddannelse

Efter du har afsluttet uddannelsen som finanstrainee, forventer vi, at du har mod på at fortsætte med din personlige og faglig udvikling - måske også HD 2. del, afhængig af i hvilken retning du ønsker at fortsætte din udvikling og karriere i Sparekassen Danmark.

Vil du være med?

Er du klar til at bidrage med dine værdier, påvirke hverdagen med god energi samt medvirke til et godt kollegialt og fagligt miljø, er vi et godt match for hinanden.

Fremtid i Sparekassen Danmark

Hvis du tænker, at Sparekassen Danmark er den rigtige ramme om din fremtidige karriere og kan se dig selv som en vigtig brik i sparekassens vision som Danmarks største garantsparekasse, så send os din ansøgning, hvor du kommer ind på:

  • Hvorfor du søger job som finanstrainee eller praktikant i Sparekassen Danmark.
  • Hvor og hvornår du afslutter din uddannelse som finansbachelor.
  • Hvad netop du kan bidrage med.
  • Hvad dit interesseområde er i forbindelse med et job i Sparekassen Danmark.
  • Hvor du eventuelt har været i praktik, og hvad du fik ud af praktikopholdet.