Pension

Alders­opsparing

En aldersopsparing er en pensionskonto, hvor du har mulighed for at få en skattefri udbetaling – enten som et engangsbeløb eller som løbende udbetalinger.

Ring mig op

En aldersopsparing er en pensionskonto, hvor du har mulighed for at få en skattefri udbetaling – enten som et engangsbeløb eller som løbende udbetalinger. 
  
Udbetalingen af din aldersopsparing afhænger af, hvornår du har oprettet kontoen. Hvis du har konverteret en kapitalpension, der er oprettet før den 1. maj 2007, kan du have vilkår, som betyder, at du kan få udbetalt din aldersopsparing, allerede fra du fylder 60 år.

Du kan ikke trække indbetalingerne på en aldersopsparing fra i skat. Til gengæld skal du ikke betale skat af opsparingen, når den bliver udbetalt. 

Det er vigtigt, at du ikke indbetaler for meget på din aldersopsparing, da du i så fald bliver ramt af en ekstra afgift.

 

Invester din aldersopsparing

Du har mulighed for at investere din aldersopsparing i værdipapirer. Placeringen af din opsparing er vigtig, og det gør en verden til forskel i det lange løb.

Vi tager altid højde for din risikoprofil og investeringshorisont, når vi investerer din aldersopsparing.
   
Læs mere om investering
  

Sådan kommer du i gang

Kontakt din personlige rådgiver, hvis du overvejer at oprette en aldersopsparing eller vil høre mere om dine muligheder for at optimere afkastet af din aldersopsparing.
  
Find afdelinger og medarbejdere

Indbetaler du til aldersopsparing flere steder?

Hvis du indbetaler til en privat aldersopsparing i sparekassen, bør du sikre dig, at du ikke (også) indbetaler til en aldersopsparing gennem din arbejdsgiver. Indbetaler du flere steder, kan du nemlig risikere at skulle betale en strafafgift til Skat, hvis du har indbetalt mere, end det man må.

Afgiften udgør minimum 20 % af det beløb, som overstiger det maksimale indskud på aldersopsparing. Herudover risikerer du at få en restskat næste år, fordi dit indskud på aldersopsparing via din arbejdsgiver sker før skat via din lønseddel.

Kontakt din rådgiver, hvis du er i tvivl.

Find din rådgiver her