Nu kan du løbende vælge afdragsfrihed til og fra på realkreditlån

Nu kan du vælge afdragsfrihed til og fra på realkreditlån med fast rente

Har du et fastforrentet realkreditlån, der giver mulighed for afdragsfrihed, har du nu mulighed for at sætte afdragene på pause i perioder, hvor du har brug for lidt ekstra luft i økonomien.

Svinger din indtægt meget i perioder? Er familien blevet udvidet? Eller har du anden gæld, som du (også) gerne vil have betalt af på?

Så kan du som boligejer overveje at vælge et realkreditlån med afdragsfrihed, hvor du har mulighed for at tage en pause fra afdragene i op til 10 år over hele lånets løbetid.

Det er dog de færreste mennesker, der har brug for 10 års sammenhængende afdragsfrihed.

Derfor tilbyder Totalkredit nu muligheden for at slå afdragsfriheden til og fra på realkreditlån med fast rente og 10 års afdragsfrihed.


Hvad er afdragsfrihed?

Hvis du vælger afdragsfrihed på dit realkreditlån, betaler du kun rente og bidrag.

Det giver mere luft i økonomien, som eksempelvis kan bruges til at betale af på anden gæld eller spare mere op til pension.

Til gengæld bliver du ved med at skylde det samme på lånet i hele den afdragsfrie periode.


Hvornår er det relevant?

Der kan være mange situationer, der ændrer på din økonomi og dermed ændrer dit behov for afdragsfrihed.

Måske regner du snart med at få børn, hvor der er en del nye udgifter – især i de første år. Her kan det være en fordel at starte med at afdrage, indtil den lille ny kommer. Når de øgede udgifter så kommer, fx til at købe en større bil, kan du tale med din rådgiver om at slå afdragsfriheden til.


Afdragsfrihed er som regel dyrere

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at bidragssatsen er højere på lån med afdragsfrihed. Det er derfor en fordel at slå afdragsfriheden fra, når du ikke har brug for den.

Det kan være, at du har betalt den dyrere gæld ud, eller at du har fået mere i løn og dermed har fået mere luft i økonomien til at afdrage på realkreditgælden.

Ved at slå afdragsfriheden fra betaler du også løbende mindre for lånet, fordi gælden falder. Desuden falder bidragssatsen, når du begynder at betale afdrag.


Så ofte kan du ændre på dit lån

Du kan vælge afdragsfrihed til og fra hvert kvartal med to måneders varsel mod et gebyr.

Hvis du vil vælge afdragsfrihed til, kræver det dog, at du kan blive godkendt til det. Er værdien på dit hus eksempelvis faldet, så din gæld er meget stor i forhold til husets værdi på boligmarkedet, kan det være nødvendigt at fortsætte med at afdrage i en periode.

Til gengæld kan afdragsfrihed være en fordel, hvis du har luft i økonomien og fx i en periode ønsker at spare mere op til pension eller at renovere din bolig.

Det er derfor en god ide at kontakte din rådgiver i sparekassen og tale dine muligheder godt igennem. Det gælder, uanset om du allerede har et lån med 10 års afdragsfrihed eller overvejer, om lånet er noget for dig.

Ring mig op

Udfyld formularen herunder, hvis du gerne vil kontaktes af Sparekassen Danmark.