
En sommerbil behøver ikke være en helårsinvestering
Sommer er tid til nydelse. Til åbne vinduer, varm asfalt og den frihed, der ligger i at sætte sig bag rattet i en bil, man glæder sig til at køre i. For nogle er det en klassisk cabriolet. For andre en kraftfuld firehjulstrækker. Uanset hvad der tænder din bilinteresse, er sæsonleasing måske værd at overveje.
Hvad er sæsonleasing?
Med sæsonleasing får du brugsretten til en bil i en kortere periode, fx hen over sommeren. Du betaler kun registreringsafgiften for de måneder, du kører i bilen. Resten af året står den stille, uden at du skal betale fuld registreringsafgift. Det gør det muligt at køre i en lækker og måske lidt dyrere bil, uden at du binder unødigt mange penge.
Men hvorfor give sig i kast med sæsonleasing frem for at købe bilen selv? For mange er det et spørgsmål om økonomi og fleksibilitet. Mange af de biler, der egner sig til sæsonleasing – sportsvogne og luksusbiler – har en registreringsafgift, der løber op i en eller to millioner kroner. Det er mange penge at binde i en bil, som man måske kun bruger fem måneder om året. Men ved sæsonleasing betaler man ikke hele registreringsafgiften på én gang. I stedet bliver den delt op og fordelt over den periode, hvor bilen har nummerplader på.
Hvad sker der efter endt leasingperiode?
Når sommeren er ovre, har du flere muligheder. Du kan købe bilen tilbage, anvise en ny køber – eller gøre som mange andre: vælge en stilstandsaftale. Det betyder, at nummerpladerne bliver klippet, og at bilen ikke længere må køre på offentlig vej. Men den står stadig i din garage – finansieret og forsikret – uden at du betaler registreringsafgift i den periode.

Nogle samler på vin. Andre samler på køreglæde. Med sæsonleasing kan du køre i en lækker bil, du kun betaler for, når du bruger den.
Fordele ved sæsonleasing
For nogle handler sæsonleasing om frihed. Friheden til at vælge en bil, der måske ellers ville være uden for rækkevidde. Eller friheden til ikke at skulle tænke på gensalg eller prisudvikling.
Andre vælger sæsonleasing, fordi det kan være nemmere at sælge bilen igen. Når der ikke er betalt fuld registreringsafgift af bilen, er den nemlig nemmere at sælge i Europa. Det betyder, at markedet for potentielle købere bliver væsentligt større. I Danmark er der trods alt kun et begrænset antal, der køber biler til 1,5 mio. kr. og opefter. I Tyskland, hvor registreringsafgiften er meget lavere, er kundebasen en helt anden. Har du betalt den fulde afgift, er det til gengæld sværere at finde en køber – både herhjemme og i Europa.
I tilgift er forsikringen ofte billigere, fordi summen baseres på bilens leasingværdi – og ikke dens fulde nypris.
Leasing – kort fortalt
Leasing er en finansieringsmetode, hvor du betaler for brugen af et givent aktiv, fx en bil, i en aftalt periode i stedet for at købe den. Det giver fleksibilitet og inkluderer ofte serviceydelser. Når leasingperioden er slut, kan du ofte vælge at købe aktivet, forny leasingaftalen eller at returnere det.
Læs mere om leasing
”Nemt, hurtigt og økonomisk fornuftigt”
Af de fordele, vores kunder fremhæver ved sæsonleasing, går særligt tre igen: Det er nemt, hurtigt – og økonomisk fornuftigt. Du kan selv finde bilen – eller få hjælp til det. Og du bestemmer selv, hvilke måneder leasingperioden skal dække. Det mest almindelige er fem til seks måneder på plader og resten af året i stilstand, men nogle vælger kun en enkelt måned.
Når aftalen er på plads, går det typisk hurtigt: Bilen kan være klar på alt fra 24 timer til 14 dage, afhængigt af hvor den skal hentes fra.
Fleksible løsninger til forskellige behov
Sæsonleasing er dog ikke kun for dem, der drømmer om sportsvogne med åbent tag. Nogle vælger en firehjulstrækker til vinterbrug og skifter til en bil, der kalder på solskin i sommerhalvåret. Andre ejer allerede bilen gennem deres virksomhed og laver en såkaldt sale and lease back-aftale: Det vil sige, at de sælger bilen til leasingselskabet og leaser den tilbage i en periode. Det kan frigøre kapital – uden at bilen nødvendigvis skal skiftes ud.
Hvor henter du dit overskud?
Men hvad koster det så, tænker du måske? Det afhænger helt af bil, periode og aftalens udformning. Derfor er det heller ikke muligt at sætte en standardpris på sæsonleasing. Det vigtige er, at løsningen tilpasses det konkrete behov. Kort sagt: At du får en skræddersyet aftale, der matcher dine ønsker og bilens værdi.
Én ting er dog prisen. Noget andet er, hvad det giver dig. For mange handler sæsonleasing ikke kun om kroner og ører, men om oplevelsen.
Så spørg dig selv: Hvor henter du dit overskud? Måske er det at trille ud ad landevejen i en bil, der får smilet frem.
Har du overvejet leasing?
I Sparekassen Danmark tilbyder vi blandt andet leasing af af personbiler, varebiler og lastbiler – altid med udgangspunkt i dine bilønsker og kørselsbehov. Kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Book et møde
Udfyld formularen herunder, og en af vores rådgivere vil kontakte dig hurtigst muligt for at aftale et mødetidspunkt.