Boligsalg – trin for trin

Her ser du et boligsalg beskrevet i 14 enkle trin. Farverne viser, hvad du selv skal gøre, hvad vi hjælper med, og hvad en tredjepart som ejendomsmægler eller boligadvokat tager sig af.

Sådan læser du guiden


Det skal du gøre
Det hjælper vi med
Det gør vi sammen
Det tager en tredjepart sig af

1

Tag fat i os, så snart du går med overvejelser om at sælge din bolig. Vi kan hjælpe med kontakt til en ejendomsmægler, der hjælper dig igennem salgsprocessen.

2

Ejendomsmægleren gennemgår boligen sammen med dig og opstiller et salgsbudget. Når I er enige om et samarbejde, underskriver begge parter en aftale.

3

Der udarbejdes diverse rapporter på ejendommen. Mægleren kan hjælpe dig med at finde et selskab, der udarbejder disse rapporter.
Har du et Totalkredit-lån kan, du bestille Energimærke gennem os til en fordelagtig pris.

4

Når en interesseret køber melder sig, vil mægleren fungere som bindeled mellem dig og den potentielle køber. Du og køber skal blandt andet blive enige om pris og overtagelsestidspunkt.

5

Du modtager en købsaftale fra ejendomsmægleren, som du og køber underskriver. Vi og købers rådgiver skal modtage aftalen til godkendelse.

6

Når handlen er endeligt godkendt (seks hverdage efter sidste underskrift på købsaftalen), opretter vi en deponeringskonto. Her indsættes købesummen, når vi modtager den fra købers pengeinstitut.

7

Vi rådgiver dig om, hvordan du indfrier eventuelt lån i huset bedst muligt.

8

Skødeskriver udarbejder og tinglyser skøde til den nye ejer.

9

På overtagelsesdagen modtager vi købesummen, og nøglerne overdrages til køber. Husk, at der skal aflæses el, vand og varme, så udgifterne deles korrekt mellem jer.

10

Husk at ændre din forskudsopgørelse hos SKAT, skift adresse på borger.dk og tilpas dine overførsler til budgetkontoen efter dine nye udgifter.

11

Når skødet er tinglyst og nøglen overdraget til køber, indfries eventuelt lån.

12

Mægler laver en opgørelse (refusionsopgørelse) over dit og købers mellemværende. Mellemværendet udlignes.

13

Efter lånet er indfriet, kan skødet tinglyses endeligt.

14

Din deponeringskonto kan nu lukkes, og du får frigivet det overskydende provenu fra salget. Du får et kontoudskrift i din e-Boks.

Book et møde


Hvis du ønsker at realisere økonomiske drømme eller at give din økonomi et servicetjek, kan du nemt booke et møde i Sparekassen Danmark.
 
Udfyld formularen herunder, og en af vores rådgivere vil kontakte dig hurtigst muligt for at aftale et mødetidspunkt.