Garant­­arrangementer 2022

Det er en stor glæde for os at præsentere årets garantarrangementer, som er GRATIS for dig som garant. Der er flere forskellige arrangementer, du kan vælge imellem, og vi har heldigvis mange garanter, så derfor er det vigtigt, at du læser afsnittet om tilmelding grundigt.

Garantarrangementer

Sådan tilmelder du dig:

  1. Tryk på ét af arrangementerne herunder, hvortil du ønsker at bestille billetter - Læs de praktiske informationer grundigt, inden du fortsætter
  2. Tryk på knappen "Bestil billetter"
  3. Log ind ved hjælp af de koder, som du finder i det brev, som er blevet sendt til alle garanter via e-Boks (Du modtager dette den 6. april) eller fysisk post.

Vigtigt:
Bemærk, at du kan kun tilmelde dig ét arrangement. Som udgangspunkt kan du kun booke én billet pr. garant, men ved nogle arrangementer, særligt rettet mod børn, er der mulighed for at booke to billetter.

Tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet, og selvom vi har booket rigtigt mange pladser, kan du desværre løbe ind i, at et arrangement kan være fuldt booket.