Årsrapport 2025
1
2
Innholdsfortegnelse
Ledelsesberetning 2025
3
Hovedaktivitet 3
Vigtige begivenheder i året 3
Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold 5
Udvikling i forretningsomfang 6
Tilsynsdiamanten 6
Årets resultat 7
Balance
10
Kapital- og NEP-forhold 12
Likviditetsforhold 14
Risikoforhold 14
Særlige risici 15
Usædvanlige forhold 15
Usikkerhed ved indregning og måling 15
Sparekassen Danmark koncernen 15
Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning 15
Bestyrelsens indstilling til garantrente og overførsel til Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel 15
Forventninger til 2026 15
Redegørelse om virksomhedsledelse 16
Bestyrelsens arbejde 17
Whistleblowerordning 21
Redegørelse for politik for dataetik 21
Bestyrelsen 2025 22
Direktion 2025 29
Bæredygtigheds rapportering 30
ESRS 2 Generelle oplysninger 31
E1 Klimaændringer 56
S1 Egen arbejdsstyrke 68
S3 Berørte samfund 82
S4 Forbrugere og slutbrugere 86
G1 Virksomheds adfærd 92
Bilag 96
Den uafhængige revisors erklæring med
begrænset sikkerhed på bæredygtigheds rapporteringen 106
Ledelsespåtegning 109
Den interne revisors revisionspåtegning 110
Den uafhængige revisors revisionspåtegning 111
Årsregnskab 115
Væsentlige noter 120
Noter til resultatopgørelse 120
Noter til balance 120
Øvrige noter 164
Repræsentantskabsmedlemmer 177
Bestyrelse, direktion og revision
180
Afdelinger 181
3
Ledelsesberetning 2025
Hovedaktivitet
Sparekassen Danmark er en stærk, lokalt forankret garantsparekasse, hvor hovedaktiviteten er at udbyde samlede
finansielle løsninger til privatkunder, erhvervskunder, herunder landbrug, samt offentlige myndigheder via
professionel rådgivning og personlig kontakt.
Sparekassens hovedkontor ligger i Vrå. I Aars og Hobro har sparekassen to hovedcentre, hvor der også er placeret
stabsfunktioner. I alt har sparekassen afdelinger fordelt på 69 adresser i Nord-, Vest- og Østjylland, i Trekantområdet,
på Fyn samt i København.
Sparekassen Danmark er landets største sparekasse.
Vigtige begivenheder i året
Aktiviteter i 2025
I august 2025 trådte administrerende direktør Vagn Hansen tilbage efter 27 år i sparekassen, hvor han stod i spidsen
for ikke mindre end 17 fusioner. Kim Mouritsen og Lars Thomsen tog over som sideordnede administrerende
direktører. Sparekassens øvrige direktion består af Jan Skov, Ivan Sløk og Peter Lading Sørensen.
Vi har i 2025 udvidet vores tilbud til landbrugskunder ved at oprette landbrugscentre i Østjylland og på Fyn. De to
nye landbrugscentre supplerer sparekassens eksisterende landbrugscentre i Himmerland og Vendsyssel. Derudover
har vi oprettet en erhvervsafdeling i Grenaa.
Kundetilfredshed
Sparekassen har i foråret 2025 gennemført en stor kundetilfredsheds analyse blandt egne privat- og erhvervskunder.
Analysen fra EPSI viser, at sparekassens kunder er meget tilfredse, og at de har en høj grad af loyalitet.
Privatkunderne kvitterer i særlig grad for venlige og imødekommende medarbejdere samt hurtighed og
tilgængelighed. Erhvervskunderne kvitterer i særlig grad for hurtighed og tilgængelighed, vores positive bidrag til
lokalsamfundene samt en vished om et fortsættende kundeforhold trods forandringer og konjunkturer.
Sparekassen ligger på henholdsvis en tredjeplads for privatkunder og en andenplads for erhvervskunder i EPSI’s
branchestudie. Vi har fastholdt vores strategiske mål til, at vi ønsker at ligge i top-3 på begge områder.
Medarbejderengagement
Sparekassen har i foråret 2025 gennemført en engagementsmåling blandt medarbejderne via Ennovas
engagementsmodel. Modellen anvendes på tværs af brancher og af både nationale og internationale virksomheder.
Undersøgelsen måler det overordnede engagement og drivere for engagementet. Undersøgelsen viser, at
medarbejdernes vurdering af “Arbejdsglæde” og “Loyalitet” ligger over Ennovas benchmarks for finansielle
virksomheder, hvilket er meget tilfredsstillende. Undersøgelsen angiver desuden, hvilke drivere der med fordel kan
arbejdes videre med for at øge “Arbejdsglæde” og “Loyalitet”.
En af de væsentlige drivere bag “Arbejdsglæde” er god ledelse, hvilket sparekassen har stor fokus på. Sparekassen
igangsætter løbende et omfattende flerårigt lederudviklingsforløb for at styrke den gode ledelse i sparekassen.
SDC A/S er solgt til Netcompany A/S
SDC A/S er blevet solgt til Netcompany A/S for 1. mia. kr. SDC’s aktiviteter er nu en del af Netcompany Banking
Services A/S. SDC var et sektorselskab, der leverede de væsentligste it-løsninger til flere nordiske pengeinstitutter,
herunder sparekassen. Sparekassen ejede ca. 25 % af SDC. Salget af SDC påvirker sparekassens årsresultat positivt
med 47 mio. kr.
4
Ordinær inspektion af Finanstilsynet
Finanstilsynet var i februar og marts 2025 på inspektion i Sparekassen Danmark. Inspektionen var en ordinær
inspektion som led i det løbende tilsyn med sparekassen.
Som led i inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens solvensbehov, og Finanstilsynet vurderede et øget
solvensbehov på 0,5 procentpoint til bl.a. afdækning af sparekassens operationelle risici som følge af fusionen med
Sparekassen Djursland. Inspektionen resulterede desuden i enkelte påbud. Påbud, som sparekassen tog til efterretning
og efterfølgende har opfyldt. Redegørelsen om Finanstilsynets undersøgelser er offentliggjort og tilgængelig på
sparekassens hjemmeside.
Fusion med Sparekassen Djursland
I marts 2025 offentliggjorde vi, at vi ønskede at sammenlægge Sparekassen Danmark med Sparekassen Djursland.
Sammenlægningen blev gennemført hen over sommeren og efteråret med Sparekassen Danmark som det
fortsættende pengeinstitut.
Bestyrelsesformand Pernille Amstrup-Bønløkke fra Sparekassen Djursland indtrådte i bestyrelsen som delt
næstformand, og direktør Peter Lading Sørensen fra Sparekassen Djursland indtrådte i direktionen i Sparekassen
Danmark.
Som et led i sammenlægningen blev der oprettet to almennyttige og velgørende fonde – Sparekassen Danmark
Fonden Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers – som føjer sig til de 13 andre fonde i
fællesskabet Sparekassen Danmark Fondene.
Regnskabsmæssigt foretages sammenlægningen efter Sammenlægningsmetoden, hvilket medfører, at de
sammenlagte enheder betragtes som om de altid har været en samlet enhed. Alle sammenligningstal i denne
årsrapport er derfor omregnet, så de også historisk set indeholder tallene fra Sparekassen Djursland.
Udvalgte tal: Sparekassen Djursland pr. ultimo 2024 (t.kr)
Netto rente-og gebyrindtægter 197.277
Resultat efter skat 61.079
Udlån til amortiseret kostpris 1.405.382
Indlån og anden gæld 2.912.489
Garantkapital 193.681
Egenkapital ekskl. hybrid kernekapital 614.116
Balancesum 4.257.351
Garantier 399.037
Antal ansatte (FTE) 75
Kapitalprocent 32 %
Sammenlægningen er i praksis gennemført ved, at alle aktiviteter er købt ud af Sparekassen Djursland, hvorefter den
tomme sparekasse blev omdannet til to almennyttige og velgørende fonde – Sparekassen Danmark Fonden
Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers. Sparekassen Danmark betalte 415 mio. kr. for den frie
egenkapital, og dette beløb blev overført til de nye fonde. Sparekassen Danmark Fonden Djursland og Sparekassen
Danmark Fonden Langå-Randers har efterfølgende placeret midler for hhv. 179 mio. kr. og 219 mio. kr. som
garantkapital i Sparekassen Danmark.
Den tekniske del af sammenlægningen blev gennemført i september, hvorefter alle enheder i sparekassen nu er
samlet i samme it-system.
5
Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold
Året i overskrifter
Koncernen har i 2025 opnået en tilfredsstillende udvikling i den primære indtjening (resultatet før nedskrivninger
og kursreguleringer mv.). Den primære indtjening udgør således 1.975 mio. kr. - en vækst på 2,6 % målt i forhold
til den primære indtjening i 2024.
I 2025 har koncernen netto nedskrivninger på udlån mv. for 269 mio. kr., hvilket er lavere end forventet, men
højere end i 2024. Tallet dækker over meget få individuelle tab og nedskrivninger, da sparekassen i 2025 har valgt
at øge de ledelsesmæssige skøn med 250 mio. kr.
Resultatet af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder er positivt med 76 mio. kr.
Den positive udvikling på de finansielle markeder i 2025 har præget kursreguleringerne af koncernens beholdning
af obligationer og aktier mv. Kurs reguleringerne er samlet positive med 231 mio. kr.
Resultatet før skat lyder på 2.013 mio. kr. og efter skat 1.510 mio. kr., hvilket samlet set anses for tilfredsstillende.
Sparekassens resultat overstiger de tidligere udmeldte forventninger om et resultat før skat på 1.600-2.000 mio.
kr., mens resultat efter skat er indenfor de tidligere udmeldte forventninger om et resultat på 1.300-1.600 mio. kr.
Koncernen har haft en flot udvikling i forretningsomfanget i 2025. Forretningsomfanget målt på udlån, indlån inkl.
puljer, garantkapital, garantier og kundedepoter udgør 172 mia. kr. Dertil kommer formidlede realkreditlån for 163
mia. kr. og således et samlet forretningsomfang på 335 mia. kr. ultimo 2025 mod 306 mia. kr. ultimo 2024.
Egenkapitalen udgør 16,6 mia. kr., heraf garantkapital for 9,1 mia. kr.
Sparekassens NEP-procent er beregnet til 31,4, mens sparekassens NEP-krav lyder på 19,5 % for 2025. Sparekassen
har dermed en overdækning på 11,9 procentpoint, hvilket svarer til 6,4 mia. kr., mens koncernens NEP-procent på
31,7 overstiger NEP-kravet med 12,2 procentpoint, hvilket svarer til 6,5 mia. kr.
Sparekassens LCR er beregnet til 562,2 %, hvilket betyder, at sparekassen har et solidt likviditetsberedskab.
Bestyrelsen vil indstille til repræsentantskabet, at der udbetales 3,5 % p.a. i garantrente for regnskabsåret 2025,
hvilket svarer til 300 mio. kr., samt at der overføres 175 mio. kr. til grundkapitalen i Sparekassen Danmark Fonden
Vendsyssel.
Den primære indtjening for 2026 forventes at ligge i niveauet 1,7 - 1,9 mia. kr., og resultatet før skat forventes at
ligge i niveauet 1,85 - 2,05 mia. kr. Sparekassen går ind i 2026 med et lavere renteniveau, sammenlignet med
begyndelsen af 2025, og samtidig forventes omkostningerne at stige i 2026, primært på grund af flere
medarbejdere og investering på it-området.
Sparekassen er fortsat godt rustet til fremtiden som et stærkt, lokalt forankret og selvstændigt pengeinstitut.
Udvikling i kunder og garanter
Sparekassen har igen i 2025 haft en meget tilfredsstillende tilgang af nye kunder og garanter med en nettotilgang af
kunder på 11.592 kunder og 9.638 garanter. Ultimo 2025 havde sparekassen 392.787 kunder, hvoraf 124.653 var
garanter. Vi tager det som et udtryk for tillid til sparekassen, at næsten hver tredje af kunderne har valgt at være
garanter, og vi ser det som en styrkelse af forretningsmodellen som selvejende institution.
Udviklingen i koncernens forretningsomfang kan i hovedposter vises således
(mio. kr.) 31/12 2025 31/12 2024 Udvikling
Udlån 40.518
39.616
902
Indlån 56.177 49.303 6.874
Indlån i puljeordninger 12.829 12.283 546
Garantkapital 9.061 7.806 1.255
Garantier 14.407 12.381 2.026
Værdi af kundedepoter 38.892 34.880
4.012
Forretningsomfang før realkreditformidling 171.884 156.269 15.615
Formidlede realkreditlån 162.991 149.241 13.750
Forretningsomfang i alt 334.875 305.510 29.365
Indlån + garantkapital 65.238 57.109
Udlån - 40.518 - 39.616
Indlån + garantkapital overstiger udlån med 24.720 17.493
6
Udvikling i forretningsomfang
Koncernens samlede forretningsomfang er i 2025 steget med 29 mia. kr. til 335 mia. kr., hvilket svarer til en vækst på
9,6 %.
Den største vækst er sket på formidlede realkreditlån, der er steget med 14 mia. kr. til 163 mia. kr., men også
koncernens udlån, indlån, garantkapital og garantier er steget siden ultimo 2024.
Medvind på de finansielle markeder med stigende aktie- og obligationskurser til følge har i 2025 medvirket til at øge
kundernes indlån i puljeordninger og værdien af kundedepoter.
Tilsynsdiamanten
Sparekassen har i lighed med tidligere år opgjort nøgletallene for de forskellige pejlemærker i Finanstilsynets
Tilsynsdiamant. Tilsynsdiamanten fastlægger på fire særlige risikoområder en række grænseværdier. Sparekassen
overholder alle grænseværdierne.
Oversigten viser sparekassens værdier pr. 31. december 2025 i forhold til grænseværdierne.
Grænseværdier
Målepunkt
Grænseværdier
Aktuel værdi
31/12 2025
Aktuel værdi
31/12 2024
Sum af store eksponeringer < 175 % af den egentlige kernekapital 51,6 % 53,2 %
Udlånsvækst
< 20 % årligt 2,3 % 5,7 %
Ejendomseksponering < 25 % 7,7 % 9,2 %
Likviditetspejlemærke > 100 %
578,0 %
559,7 %
Årets resultat
For 2025 kan koncernen præsentere et overskud på 2.013 mio. kr. før skat mod 2.195 mio. kr. året før. Overskuddet
overstiger de tidligere udmeldte forventninger om et resultat før skat på 1.600-2.000 mio. kr. på trods af et øget
ledelsesmæssigt skøn i 2025.
Koncernens primære indtjening er steget med 2,6 % og udgør 1.975 mio. kr. i 2025 mod 1.924 mio. kr. året før. Den
primære indtjening for 2025 overstiger de tidligere udmeldte forventninger ved årets begyndelse, der lød på 1.600-1.800
mio. kr. for hele 2025.
Indtjeningen fra tidligere Sparekassen Djursland indgår i koncernens resultatposter, da denne fusion var efter
sammenlægningsmetoden.
Som følge af Nationalbankens rentenedsættelser har koncernen i lighed med andre danske pengeinstitutter løbende
gennemført rentenedsættelser for udlåns- og indlånsprodukter, så koncernens rentesatser følger markedsudviklingen.
Dette har i kombination med lavere renteindtægter af koncernens overskudslikviditet som forventet betydet faldende
netto renteindtægter i forhold til året før.
En nettotilgang på næsten 12.000 nye kunder i 2025, kombineret med vækst i alle øvrige forretningsområder på
eksisterende kunder, har medvirket til øgede gebyr- og provisionsindtægter med 134 mio. kr., svarende til 9,4 %.
De finansielle markeder har været stabile i 2025 ligesom i 2024, hvorfor koncernens kursreguleringer er positive med
231 mio. kr. mod 284 mio. kr. i 2024. Kursreguleringerne for 2025 passer med de udmeldte forventninger ved
halvårsregnskabet, der lød på 300-400 mio. kr. for hele 2025 for kursreguleringer samt resultat af associerede og
tilknyttede virksomheder.
I 2025 har koncernen netto udgiftsført nedskrivninger på udlån mv. for 269 mio. kr., hvilket er lavere end forventet for
hele året 2025. Sparekassen har i 2025 øget de ledelsesmæssige skøn grundet geopolitisk uro og Den Grønne Trepart på
landbruget med 250 mio. kr. i 2025, hvilket udgør størstedelen af de samlede nedskrivninger på udlån i året.
Udviklingen* i årets resultat kan i hovedposter vises således
(mio. kr.)
2025
2024 Udvikling
Netto renteindtægter 2.487 2.624 -137
Netto gebyrindtægter 1.507 1.373 134
Udbytte af aktier mv. 274 171 103
Andre driftsindtægter 37 27 10
Indtægter i alt 4.305 4.195 110
Udgifter til personale og administration -2.237 -2.156 -81
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver
-92 -107 15
Andre driftsudgifter -1 -8 7
Omkostninger i alt -2.330
-2.271
-59
Primær indtjening (= resultat før kursreguleringer mv. og
nedskrivninger)
1.975 1.924 51
Kursreguleringer
231
284 -53
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede
virksomheder
76 18 58
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv -269 -31 -238
Årets resultat før skat 2.013 2.195 -182
Skat -503 -556 53
Årets resultat 1.510 1.639 -129
7
Skat af årets resultat er udgiftsført med 503 mio. kr., og resultatet efter skat for 2025 udgør dermed 1.510 mio. kr. mod
1.639 mio. kr. i året før. Overskuddet passer til de tidligere udmeldte forventninger om et resultat efter skat på 1.300 -
1.600 mio. kr.
Resultatet anses for tilfredsstillende.
Nedenfor kommenteres udviklingen i koncernen for 2025 sammenlignet med 2024.
Indtægter i alt
De samlede indtægter for 2025 er som forventet steget. Indtægterne i alt udgør 4.305 mio. kr., hvilket er en stigning
på 110 mio. kr. svarende til 2,6 % i forhold til samme periode året før.
Netto renteindtægter
Koncernens netto renteindtægter udgør 2.487 mio. kr., hvilket er et fald på 137 mio. kr. i forhold til året før.
Faldet i netto renteindtægter kan blandt andet henføres til lavere renteindtægter fra udlån og obligationer som følge
af en faldende rente gennem 2025 på trods af vækst i forretningsomfanget. Samtidig har der været faldende
renteudgifter på flere indlånstyper, ligeledes på grund af en faldende rente i perioden.
Udbytte af aktier mv.
Udbytte af aktier er steget med 103 mio. kr. til 274 mio. kr. i forhold til året før.
Stigningen kan henføres til stigende udbytter primært fra koncernens kapitalandele i sektorrelaterede selskaber.
Netto gebyr- og provisionsindtægter
De samlede netto gebyr- og provisionsindtægter stiger med 134 mio. kr. til 1.507 mio. kr.
Stigningen på 134 mio. kr. skyldes koncernens høje vækst i forretningsomfanget på eksisterende og nye kunder det
seneste år.
Kursreguleringer
Kursreguleringer af koncernens beholdning af obligationer og aktier mv. er samlet positive med 231 mio. kr. mod 284
mio. kr. samme periode året før.
Udviklingen i koncernens kursreguleringer afhænger bl.a. af udviklingen på de finansielle markeder samt udviklingen i
de sektorselskaber, som sparekassen er medejer af. Herunder størrelsen af eventuelt udloddet udbytte fra
sektorselskaberne.
En stor del af koncernens overskudslikviditet er placeret i danske stats- og realkreditobligationer, der måles til
dagsværdi. Obligationsbeholdningen til dagsværdi udgør 18,2 mia. kr., og kursreguleringer heraf er i 2025 positive
med 121 mio. kr., mens de var positive med 90 mio. kr. året før.
Koncernen ejer aktier i sektorrelaterede selskaber for 3,5 mia. kr., heraf udgør aktier i DLR 2,9 mia. kr. Kursreguleringer
af sektoraktierne er positive med 52 mio. kr. mod 151 mio. kr. året før. De samlede udbytter og kursreguleringer fra
sektorselskaber er på niveau med sidste år.
Ud over aktierne i sektorselskaber har koncernen en anlægsbeholdning af blandt andet ejendomsrelaterede aktier
samt en mindre handelsbeholdning af børsnoterede aktier for samlet 0,3 mia. kr. Kursreguleringerne af disse aktier er
positive med 10 mio. kr., hvilket var på samme niveau i 2024.
Kursreguleringer af valuta samt afdækning af valuta- og renterisici via terminsforretninger mv. er positive med 56
mio. kr. mod 33 mio. kr. året før.
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter udgør 37 mio. kr. mod 27 mio. kr. året før. Indtægterne hidrører bl.a. fra drift af
investeringsejendomme.
8
Udgifter til personale og administration
Udgifterne til personale og administration steg i 2025 med 81 mio. kr. til 2.237 mio. kr.
Stigningen kan primært henføres til, at koncernen gennem det seneste år har haft en vækst i antal medarbejdere på
73 til 1.621 (omregnet til heltid), og dertil kommer overenskomstmæssige stigninger.
Desuden har der været øgede udgifter til strategiske initiativer og den tekniske it-konvertering af Sparekassen
Djursland samt generelt stigende udgifter på øvrige områder.
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver
De samlede af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver udgør 92 mio. kr., hvilket er et fald på 15 mio.
kr. i forhold til året før.
Faldet kan blandt andet henføres til af- og nedskrivninger på domicilejendomme, der er 14 mio. kr. mindre i forhold til
året før.
Andre driftsudgifter
Andre driftsudgifter udgør 1 mio. kr. mod 8 mio. kr. i 2024. Faldet skyldes primært, at Afviklingsformuen under
Finansiel Stabilitet nåede sit målniveau på 1 % af de dækkede indskud i 2024.
Nedskrivninger
I 2025 er der netto udgiftsført nedskrivninger på udlån mv. for 269 mio. kr. mod 31 mio. kr. året før.
Koncernen har samlet øget sit ledelsesmæssige skøn med 250 mio. kr. til i alt 466 mio. kr., bl.a. som følge af Den
Grønne Trepart samt fortsat geopolitisk og makroøkonomisk uro.
Den globale økonomi er fortsat præget af øgede spændinger omkring told og handelskonflikter samt fortsatte
geopolitiske risici.
I 2024 var de ledelsesmæssige skøn primært på baggrund af effekterne af krigen mellem Rusland og Ukraine,
derudover høje energipriser, inflation og stigende renter.
I 2025 er fokus bl.a. rettet mod følgerne af internationale handelsstridigheder, ændrede konkurrencevilkår og
potentiel svækkelse af forsyningskæder.
Herudover er en stor del af det nye ledelsesmæssige skøn i 2025 vedrørende landbrugskunder, hvilket bl.a. afspejler
usikkerhed forbundet med implementeringen af den grønne trepart, skærpede klima- og miljøkrav samt fortsat
potentiel ustabilitet i afregningspriser.
De mulige indirekte effekter omfatter også negativ udvikling i makroøkonomiske forhold som inflation, renter,
beskæftigelse og økonomisk vækst.
Afslutningsvis er der opgjort yderligere ledelsesmæssigt skøn relateret til bæredygtighed‑risici på koncernens kunder,
som står overfor stigende og nye regulatoriske krav, som kan have betydelige konsekvenser for kreditrisikoen på disse
eksponeringer.
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder er positivt med 76 mio. kr. mod 18 mio. kr. året før. Den primære
forøgelse kommer af en ekstraordinær indtægt fra salget af SDC A/S til Netcompany A/S.
Skat
Skat af årets resultat er udgiftsført med 503 mio. kr.
Sparekassen har herudover betalt 157 mio. kr. i lønsumsafgift, der er udgiftsført under udgifter til personale.
Koncernen bidrager således for 2025 med selskabsskat og lønsumsafgift for 660 mio. kr. til samfundet. Dertil kommer
et betydeligt beløb i ikke-refunderbar moms og energiafgifter.
9
10
Balance
Koncernens samlede aktiver udgør 90,2 mia. kr. pr. 31. december 2025, hvilket er en stigning på 9,4 mia. kr. i forhold til
året før.
Udviklingen i balancen kommenteres nedenfor.
Kassebeholdning, tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker samt obligationer
Koncernen har fortsat et stort likviditetsoverskud, der primært er placeret i obligationer og i Nationalbanken.
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker samt tilgodehavender hos andre kreditinstitutter
udgør 12,5 mia. kr. mod 7,8 mia. kr. ultimo 2024.
Ultimo 2025 udgør koncernens obligationer, der måles til dagsværdi, 18,2 mia. kr. mod 14,7 mia. kr. året før.
Samlet udgør koncernens kassebeholdning, anfordringstilgodehavender hos centralbanker og tilgodehavender hos
andre kreditinstitutter samt obligationsbeholdning 30,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 8,2 mia. kr. i forhold til året
før bl.a. som følge af øget placering af overskudslikviditet.
Udlån og garantier
Det samlede udlån udgør 40,5 mia. kr. pr. 31. december 2025 mod 39,6 mia. kr. året før.
I 2025 er udlånet således steget med 0,9 mia. kr., hvilket svarer til en vækst på 2,3 %.
Pr. 31. december 2025 udgør koncernens garantier, der blandt andet er stillet i forbindelse med kunders
realkreditkonverteringer samt bolighandler og -finansiering, 14,4 mia. kr. mod 12,4 mia. kr. året før. Garantierne er
dermed øget netto med 2,0 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes et højere niveau for bolighandler og
realkreditkonverteringer.
Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder udgør 166 mio. kr. pr. 31. december 2025 mod 337 mio. kr. året før.
Faldet skyldes primært salg af kapitalandelene i SDC A/S og Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S.
Immaterielle aktiver
Immaterielle aktiver består af kunderelationer med 120 mio. kr. og goodwill med 119 mio. kr.
Indlån og indlån i puljeordninger
Kundernes indlån udgør 56,2 mia. kr. pr. 31. december 2025 mod 49,3 mia. kr. året før, hvilket svarer til en vækst på
14,0 %.
Kundernes indlån i puljeordninger udgør 12,8 mia. kr. pr. 31. december 2025 mod 12,3 mia. kr. året før. Stigningen
skyldes dels, at indlån i puljeordninger i 2025 har haft positive afkast og yderligere opsparing, der er indgået på
indlånet.
Udstedte obligationer
Koncernen har udstedte obligationer for i alt nominelt 1.425 mio. kr. Alle udstedelserne er ikke-foranstillet seniorgæld
og kan anvendes til opfyldelse af sparekassens NEP-tillæg.
I løbet af 2025 har koncernen udstedt obligationer for nom. 375 mio. kr. og indfriet udstedte obligationer for nom.
220 mio. kr. til kurs pari.
Efterstillede kapitalindskud
Koncernen har efterstillede kapitalindskud for i alt nom. 875 mio. kr.
I løbet af 2025 har koncernen indfriet efterstillede kapitalindskud for nom. 15 mio. kr. til kurs pari.
11
Egenkapital
Koncernens egenkapital udgør 16,6 mia. kr. pr. 31. december 2025 og danner dermed grundlaget for sparekassens
kapitalberedskab.
Overført overskud udgør efter indregning af årets resultat 6,7 mia. kr., mens opskrivningshenlæggelser og andre
reserver udgør i alt 0,7 mia. kr.
Det overførte overskud er det seneste år øget med 0,7 mia. kr. til 6,7 mia. kr. pr. 31. december 2025.
Sparekassen Djurslands egenkapital udgjorde pr. 31. december 2024 614 mio. kr., hvoraf den frie egenkapital før
udlodning af garantrente til garanterne udgjorde 415 mio. kr. Sparekassen Danmark betalte 415 mio. kr. for den frie
egenkapital og dette beløb blev overført til de to nye fonde, der blev dannet ved fusionen, Sparekassen Danmark
Fonden Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers.
Garantkapitalen er i 2025 steget med 1,3 mia. kr. til 9,1 mia. kr. Af tilgangen hidrører 175 mio. kr. fra overførsel til
Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel som følge af udlodning fra sparekassens resultat for 2024. De to nye fonde
fra fusionen med Sparekassen Djursland tegner sig for 398 mio. kr., mens sparekassens øvrige garanter har tegnet
garantkapital for netto 671 mio. kr.
Der er, blandt andet som følge af koncernens mange fusioner gennem tiden, etableret en række fonde, hvortil de frie
reserver fra de enkelte fusioner er overført. Dette er en af årsagerne til, at garantkapitalen i sparekassen udgør en stor
og stabil andel af den samlede egenkapital.
Pr. 31. december 2025 er 39,6 % af garantkapitalen således tegnet af fonde med relationer til Sparekassen Danmark.
En stor del af forrentningen af garantkapitalen vil således ske til fondene, der kan benytte afkastet til uddelinger til
almennyttige, velgørende og udviklende formål i sparekassens virkeområde.
Koncernen har i løbet af 2025 indfriet hybrid kernekapital for i alt nom. 140 mio. kr. til kurs pari og har dermed ikke
flere hybride kernekapitalinstrumenter.
Udviklingen i sparekassens egenkapital fremgår på side 119 - 120.
Pr. 31/12 2025 er garantkapitalen fordelt således:
Garantkapital tegnet af Sparekassen Danmark Fondene
1.000 kr.
%
Sparekassen Danmark Fonden Thy 7.415 0,1 %
Sparekassen Danmark Fonden Galten 15.324 0,2 %
Sparekassen Danmark Fonden Klokkerholm
25.248 0,3 %
Sparekassen Danmark Fonden Gjerlev-Enslev 27.031 0,3 %
Sparekassen Danmark Fonden Hals 36.000 0,4 %
Sparekassen Danmark Fonden Brovst 40.000 0,4 %
Sparekassen Danmark Fonden Hvetbo 55.005 0,6 %
Sparekassen Danmark Fonden Ulsted
60.000
0,6 %
Sparekassen Danmark Fonden Jerslev 62.710 0,7 %
Sparekassen Danmark Fonden Dronninglund 100.000 1,1 %
Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers
179.294 2,0 %
Sparekassen Danmark Fonden Djursland 219.137 2,4 %
Sparekassen Danmark Fonden Hobro 569.600 6,3 %
Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel 818.520 9,0 %
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland 1.375.558 15,2 %
Sparekassen Danmark Fondene i alt 3.590.842 39,6 %
Øvrige garanter 5.470.139 60,4 %
Samlet garantkapital 31/12 2025 9.060.981 100,0 %
12
I henhold til vedtægterne har ovenstående fonde tilladelse til at have garantkapital for mere end tkr. 500.
I fusionsaftalen fra 2021 mellem Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank A/S blev det aftalt, at grundkapitalen i
Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel skal søges forøget til 1 mia. kr. over en årrække via Sparekassen
Danmarks resultatdisponeringer.
Af resultatet for 2025 indstiller bestyrelsen til repræsentantskabet, at der overføres 175 mio. kr. til grundkapitalen i
Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel. Fondens grundkapital skal placeres i garantkapital.
Kapital- og NEP-forhold
Sparekassen skal i henhold til lovgivningen have et kapitalgrundlag, der understøtter risikoprofilen. Ledelsen har valgt
at opgøre kredit-, markeds- og operationel risiko efter standardmetoden. Det er fortsat ledelsens vurdering, at der
ikke er behov for at anvende mere avancerede metoder til opgørelse af kapitalforholdene.
Sparekassens og koncernens kapitalgrundlag, der udgør 15,4 mia. kr., udgøres af egenkapitalen og supplerende
kapital med fradrag af blandt andet immaterielle aktiver, kapitalandele i finansielle sektorselskaber, Non-Performing
Exposures (NPE) samt foreslået garantrente mv. For opgørelse af sparekassens kapitalgrundlag henvises til note 27.
Kapitalgrundlaget på 15,4 mia. kr. skal måles i forhold til de risikovægtede eksponeringer på 53,5 mia., hvilket
resulterer i en kapitalprocent på .28,7 % i sparekassen
Sparekassens nedskrivningsegnede passiver (NEP) består af kapitalgrundlaget på 15,4 mia. kr. samt udstedte Senior
Non-Preferred obligationer for nom. 1,4 mia. kr., det vil sige i alt 16,8 mia. kr.
Når de nedskrivningsegnede passiver på 16,8 mia. kr. måles i forhold til sparekassens risikoeksponeringer på 53,5 mia.,
resulterer det i en NEP-procent for sparekassen på 31,4 % og på koncernniveau 31,7 %.
Sparekassens individuelle solvensbehov opgjort efter 8+ metoden er pr. 31. december 2025 opgjort til 9,6 %. Som det
fremgår af følgende skema, overstiger sparekassens kapitalprocent på 28,7 % solvensbehovet med 19,1 procentpoint.
Kravet til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav), der består af det individuelle solvensbehov tillagt et NEP-tillæg,
fastsættes årligt af Finanstilsynet.
Aktuelle kapital-
og NEP-krav
Sparekassens
aktuelle kapital-
og NEP-forhold
Overdækning
Kapitalprocent 8,0 % 28,7 %
20,7 %-point
Individuelt solvensbehov 9,6 % 28,7 % 19,1 %-point
NEP-krav 19,5 % 31,4 % 11,9 %-point
NEP-krav inkl. kapitalbuffere
24,9 % 31,4 % 6,5 %-point
For 2025 har Finanstilsynet fastsat NEP-kravet til 19,5 % af sparekassens risikovægtede eksponeringer. Som det
fremgår af foranstående skema, overstiger sparekassens NEP-procent på 31,4 NEP-kravet med 11,9 procentpoint,
hvilket svarer til 6,4 mia. kr. Koncernens NEP-procent på 31,7 overstiger NEP-kravet med 12,2 procentpoint, hvilket
svarer til 6,5 mia. kr. Hvis der tages højde for det samlede kapitalbufferkrav på 5,4 procent, overstiger sparekassens
NEP-procent på 31,4 NEP-kravet inklusive kapitalbuffere med 6,5 procentpoint, hvilket svarer til 3,5 mia. kr.
Primo 2026 har Finanstilsynet fastsat NEP-kravet for sparekassen til 19,3 procentpoint. Med det nye NEP-krav for 2026
inklusive kapitalbuffere og på baggrund af tallene for 2025 vil sparekassens NEP-procent på 31,4 overstige NEP-kravet
inklusive kapitalbuffere med 6,7 procentpoint svarende til 3,6 mia. kr., og på koncernniveau vil overdækningen være
på 7,0 procentpoint svarende til 3,7 mia. kr.
Kapitalbufferne består af en kapitalbevaringsbuffer på 2,5 %, en beregnet kontracyklisk kapitalbuffer på 2,5 % og en
beregnet systemisk risikobuffer på 0,4 % rettet mod ejendomssektoren.
Primo 2025 blev dele af CRR3 implementeret. CRR3 medførte blandt andet ændrede principper for risikovægtning af
13
eksponeringer med pant i fast ejendom samt ændringer til metodikken bag opgørelsen af den operationelle risiko i
de risikovægtede eksponeringer. Den nye metodik resulterede i et mindre fald i sparekassens risikovægtede
eksponeringer.
Med sparekassens nuværende størrelse tillagt den forventede vækst i de kommende år vurderes det som sandsynligt,
at sparekassen i løbet af en kortere årrække udpeges til SIFI-institut. De kommende års konsolidering vil opbygge en
endnu højere og stærkere egentlig kernekapitalprocent, der forventes at kunne dække et øget NEP-krav i forbindelse
med en eventuel udpegning til SIFI-institut. Det er derfor ledelsens forventning, at størstedelen af de nuværende
udstedelser i sparekassens NEP-grundlag ikke behøves refinansieret.
Sparekassens fremmede kapitalfinansiering udgør i 2025 4,3 procentpoint målt i forhold til sparekassens
risikoeksponeringer på 53,6 mia. kr., hvilket er blandt det laveste hos de sammenlignelige institutter i branchen.
Sparekassens individuelle solvensbehov og NEP-krav uddybes i de følgende afsnit.
Individuelt solvensbehov
I henhold til lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen og direktionen sikre, at sparekassen har et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag, hvilket er den kapital, der efter ledelsens vurdering som minimum skal til for at dække alle væsentlige
risici. Det vurderede tilstrækkelige kapitalgrundlag måles i forhold til sparekassens samlede risikoeksponeringer og
benævnes det individuelle solvensbehov.
Til opgørelse af sparekassens tilstrækkelige kapitalgrundlag og dermed det individuelle solvensbehov anvender
sparekassen den såkaldte 8+ model. Metoden til opgørelse af solvensbehovet samt de forudsætninger, der lægges til
grund herfor, er beskrevet i et særskilt dokument benævnt ”Det individuelle solvensbehov”. Rapporten kan findes på
sparekassens hjemmeside:
www.spard.dk/aarsrapport
Sparekassens tilstrækkelige kapitalgrundlag er vurderet til 5,1 mia. kr., hvilket svarer til et individuelt solvensbehov på
9,6 % pr. 31. december 2025 mod 9,5 % ultimo 2024.
Krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav)
Det følger af reglerne om genopretning og afvikling for kreditinstitutter, at Finanstilsynet skal fastsætte et krav til
nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) i overensstemmelse med det afviklingsprincip, som myndighederne har
fastlagt for det enkelte institut.
NEP-kravet, der består af det individuelle solvensbehov og et NEP-tillæg, fastsættes årligt af Finanstilsynet. NEP-
tillægget skal opfyldes med kapitalgrundlaget eller med ikke-foranstillet seniorgæld (benævnt Senior Non-Preferred
obligationer), der skærmer de simple kreditorer i en afviklingssituation.
Finanstilsynet havde for 2025 fastsat sparekassens NEP-krav til 19,5 % af risikoeksponeringerne. Da NEP-kravet årligt
genberegnes af Finanstilsynet på baggrund af pengeinstitutternes indberetninger af kapital- og kreditforhold m.m.,
har Finanstilsynet primo 2026 fastsat sparekassens NEP-krav til 19,3 % af risikoeksponeringerne pr. 1. januar 2026.
Sparekassen har som målsætning at afdække størstedelen af NEP-tillægget med egentlig kernekapital og i mindre
grad med Senior Non-Preferred obligationer. Som led i sparekassens kapitalplanlægning, herunder kravet til
nedskrivningsegnede passiver, vurderer sparekassen løbende behovet for eventuelle udstedelser af Senior Non-
Preferred obligationer.
Ultimo 2025 har sparekassen udstedt Senior Non-Preferred obligationer for i alt nom. 1,4 mia. kr., der dækker 2,7
procentpoint af sparekassens NEP-krav. Den resterende del af tillægget dækkes af sparekassens egentlige
kernekapital.
Som det fremgår af skemaet på side 13, har sparekassen en overdækning i forhold til NEP-kravet inkl. det samlede
kapitalbufferkrav på 6,5 procentpoint, hvilket svarer til 3,5 mia. kr.
14
Likviditetsforhold
Det er sparekassens mål, at kundernes indlån (ekskl. indlån i puljeordninger) sammen med garantkapital skal kunne
finansiere kundeudlån. Ultimo 2025 overstiger indlån (ekskl. indlån i puljeordninger) og garantkapital, i alt 65,2 mia.
kr., det samlede udlån på 40,5 mia. kr. med 24,7 mia. kr.
Likviditetskravet – Liquidity Coverage Ratio (LCR) – i henhold til CRR-forordningen lyder på minimum 100 %. LCR er
et kortsigtet likviditetsmål, der skal sikre, at et pengeinstitut besidder likvide aktiver for at opretholde en
likviditetsbuffer, der som minimum kan dække differencen mellem de forventede indgående og udgående
pengestrømme 30 dage frem i et finansielt stressscenarie, hvori det forudsættes, at der ikke er adgang til likviditet.
Det er sparekassens politik, at den beregnede LCR skal være 50 % højere end lovkravet, hvilket vil sige minimum 150
%. Den beregnede LCR er ultimo 2025 opgjort til 562,2 % og dermed i betryggende afstand til sparekassens
målsætning.
Sparekassens beregning af LCR-pejlemærket viser en meget stærk likviditet ved fremskrivning. Normalt vil den
medregnede likviditetsbuffer i LCR-pejlemærket være højere end i den almindelige beregning af LCR-brøken – bl.a.
fordi der i pejlemærket kan medregnes visse obligationer, som ikke kan indgå i likviditetsbufferen for den almindelige
beregning af LCR.
Dette gør, at LCR-pejlemærket til tider vil være højere end den almindelige LCR-brøk – derfor anvender sparekassen
ved fremskrivning af LCR en stresstest, som indeholder markant hårdere forudsætninger end LCR-pejlemærket.
Denne stresstest viser også en meget stærk likviditet ved fremskrivning.
I henhold til CRR-forordningen er der desuden krav om, at pengeinstitutter skal have en stabil fundingstruktur over
en tidshorisont på et år. Kravet, der måles ved Net Stable Funding Ratio (NSFR), lyder på minimum 100 %. Ultimo 2025
er sparekassens NSFR beregnet til 182,9 %, hvilket er betydeligt over kravet på minimum 100 % og sparekassens egen
fastsatte målsætning på minimum 125 %. NSFR viser derved en overskudslikviditet med en tilfredsstillende
løbetidsfordeling.
Sparekassen foretager løbende stresstest af likviditeten og fundingstrukturen. Resultatet af disse tests tilgår løbende
direktionen og bestyrelsen. Disse tests viser et meget tilfredsstillende resultat.
Det er ledelsens vurdering, at sparekassen har solide likviditetsforhold.
Risikoforhold
Som pengeinstitut er Sparekassen Danmark eksponeret mod forskellige risikotyper såsom kredit-, markeds-,
likviditets- og operationelle risici:
Kreditrisikoen kan beskrives som risikoen for, at kunderne ikke har evne og/eller vilje til at overholde deres
betalingsforpligtelser over for sparekassen.
Ved markedsrisici er det ændringer i sparekassens aktiver og forpligtelser som følge af forandringer i
markedsforholdene, der vurderes.
Ved likviditetsrisici er det sparekassens evne til at leve op til sine betalingsforpligtelser under sparekassens
likviditetsberedskab, der vurderes.
De operationelle risici omfatter risikoen for, at sparekassen kan lide økonomiske tab som følge af fejl i interne
processer og systemer, menneskelige fejl eller i forbindelse med eksterne hændelser. Cyberrisici anses i øjeblikket
som det absolut største risikoområde. Der kan være tale om enten direkte eller indirekte tab.
På de nævnte risikoområder er det sparekassens overordnede politik alene at påtage sig risici, der er i
overensstemmelse med de forretningsmæssige principper, sparekassen drives efter, og som der er ressourcer til at
styre.
Sparekassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som påvirker sparekassens drift.
Overvågning og styring af sparekassens risici sker i sparekassens stabsfunktioner i henhold til bestyrelsens fastsatte
rammer. Resultaterne af overvågningen vidererapporteres til direktionen og bestyrelsen.
Særlige risici
Ledelsen vurderer, at der ikke påhviler sparekassen særlige forretningsmæssige eller finansielle risici. De generelle
forretningsmæssige og finansielle risici, der er i forbindelse med driften af sparekassen, er primært kreditrisikoen på
udlån, markedsrisici og operationelle risici.
Sparekassens forretningsmæssige og finansielle risici samt politikker og mål for styringen heraf er nærmere beskrevet
i note 3.
Usædvanlige forhold
Der har i 2025 ikke været usædvanlige forhold, som har påvirket årets resultat.
Usikkerhed ved indregning og måling
De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til udlån og tilgodehavender mv. samt
ejendomme.
Ledelsen vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er forsvarligt i forhold til årsrapporten. Der henvises til
beskrivelse heraf i note 2.
Sparekassen Danmark koncernen
Sparekassen Danmark koncernen består af moderselskabet Sparekassen Danmark og dets datterselskaber Dansk
Erhvervsfinansiering A/S og Spar D Ejendomme ApS, hvis juridiske og organisatoriske struktur er nærmere beskrevet
på sparekassens hjemmeside
www.spard.dk/juridisk-og-organisatorisk-struktur.
Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning
Der er fra balancedagen 31. december 2025 og frem til i dag ikke opstået forhold, som forrykker vurderingen af
årsrapporten.
Bestyrelsens indstilling til garantrente og overførsel til Sparekassen Danmark
Fonden Vendsyssel
Sparekassens bestyrelse indstiller, at garantrenten for 2025 fastsættes til 3,5 % p.a.
Garantrenten fastsættes under hensyntagen til renteniveauet gennem 2025, herunder en sænket foliorente i
Nationalbanken ad flere omgange i 2025, samt til sparekassens indtjening og kapitalforhold.
Under forudsætning af repræsentantskabets godkendelse medfører dette, at der af årets overskud på 1.510 mio. kr.
udbetales 300 mio. kr. i garantrente.
Sparekassens bestyrelse indstiller desuden til repræsentantskabet, at der af sparekassens overskud for 2025 overføres
175 mio. kr. til grundkapitalen i Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel.
Grundkapitalen i Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel vil herefter udgøre 994 mio. kr., der skal placeres i
garantkapital i Sparekassen Danmark.
Forventninger til 2026
Sparekassen forventer et øget forretningsomfang i 2026 som følge af en nettotilgang af nye kunder, herunder blandt
andet i de nye afdelinger, som sparekassen har etableret gennem de senere år.
Nettorenteindtægter forventes på et uændret niveau i 2026 sammenlignet med 2025. Et lavere renteniveau i 2026 i
forhold til 2025 på sparekassens udlån, obligationsbeholdning og indestående i Nationalbanken opvejes bl.a. af lavere
renteudgifter til indlån og udstedte obligationer samt efterstillede kapitalindskud.
15
16
Gebyr- og provisionsindtægter forventes at vise en stigning som følge af et øget forretningsomfang fra nye samt
eksisterende kunder.
Sparekassens udgifter til personale og administration forventes i 2026 at stige, primært grundet flere medarbejdere til
sparekassens fortsatte kontrollerede vækst og flere investeringer på it-området.
Ledelsen forventer, at den primære indtjening i 2026 vil ligge i niveauet 1.700-1.900 mio. kr.
Det forventes, at sparekassens tab og nedskrivninger på udlån og tilgodehavender fortsat vil være lave. Dog forventes
der i 2026 en udgift i niveauet 200-250 mio. kr. Forventningerne er præget af en vis usikkerhed, der i høj grad kan
påvirkes af geopolitiske forhold.
Sparekassen har en stor overskudslikviditet, der primært er investeret i danske stats- og realkreditobligationer.
Gennem 2025 har finansmarkederne været præget af svagt faldende obligationsrenter og deraf svagt stigende
obligationskurser. I 2026 forventes renteudviklingen at flade ud, hvor sparekassen forventer positive kursreguleringer
på obligationsbeholdningen.
Sparekassens aktiebeholdning udgøres primært af aktier i sektorrelaterede selskaber, som forventes at give et stabilt
afkast på niveau med 2025.
Samlet forventes der i 2026 på kursreguleringer fra sparekassens beholdning af obligationer og aktier mv. inkl. resultat
af associerede og tilknyttede virksomheder et resultat i niveauet 300-400 mio. kr.
Det er ledelsens forventning, at resultatet før skat vil blive i niveauet 1.850-2.050 mio. kr. og efter skat i niveauet
1.400-1.600 mio. kr.
Der er dog fortsat stor usikkerhed om både den globale og nationale økonomi i lyset af den ustabile geopolitiske
situation og de pengepolitiske beslutninger i centralbankerne. Denne usikkerhed gør det vanskeligt at forudsige
resultatet for 2026, da situationen giver en betydelig usikkerhed om nedskrivninger, kursreguleringer og renteniveau.
Redegørelse om virksomhedsledelse
Sparekassens bestyrelse og direktion søger til stadighed at sikre, at ledelsesstruktur og kontrolsystemer er
hensigtsmæssige og fungerer tilfredsstillende. Ledelsen vurderer løbende – og mindst én gang om året – om dette er
tilfældet.
Grundlaget for tilrettelæggelsen af ledelsens opgaver er blandt andet lov om finansiel virksomhed, sparekassens
vedtægter samt god praksis for finansielle virksomheder. På dette grundlag er der udviklet og vedligeholdes løbende
en række interne procedurer, der skal sikre en aktiv, sikker og lønsom styring af sparekassen.
Corporate Governance
Sparekassen Danmark forholder sig til følgende:
Finans Danmarks ledelseskodeks af 22. november 2013.
Komitéen for god Selskabsledelses ”Anbefalinger for god selskabsledelse” fra december 2020.
Ledelsens holdning til de forskellige anbefalinger mv. er generelt positiv, idet Sparekassen Danmark og vores
interessenter (garanter, kunder, medarbejdere, leverandører og lokalsamfund m.fl.) og samspillet disse imellem er en
forudsætning for Sparekassen Danmarks fortsatte positive udvikling.
Finans Danmarks ledelseskodeks fra 2013 består af 12 anbefalinger, der til dels emnemæssigt overlapper
anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse. Sparekassen følger alle 12 anbefalinger.
Komiteen for god Selskabsledelses ”Anbefalinger for god Selskabsledelse” består af 40 anbefalinger. Da Komiteens
anbefalinger er retningslinjer for ”best practice” for ledelse af børsnoterede selskaber, er der naturligt visse af
anbefalingerne, som ikke er aktuelle for en garantsparekasse, der er en selvejende institution. Sparekassen Danmark
følger langt de fleste af anbefalingerne, og for de anbefalinger, som sparekassen ikke følger, er der redegjort nærmere
om baggrunden herfor i overensstemmelse med ”følg eller forklar”–princippet.
Garanter og andre interessenter kan læse mere om Sparekassen Danmarks efterlevelse af Corporate Governance i en
særskilt redegørelse, der kan findes på sparekassens hjemmeside
www.spard.dk/corporate-governance
17
Sammensætning af ledelsesorganer, udvalg og udvalgenes funktion
Sparekassens ledelsesorganer, udvalg og udvalgenes funktion er beskrevet i de følgende afsnit.
Repræsentantskabet
Repræsentantskabet er Sparekassen Danmarks øverste myndighed.
Det tilstræbes, at repræsentantskabet sammensættes alsidigt i erhvervsmæssig og geografisk henseende.
Sparekassens bestyrelse lægger vægt på, at repræsentantskabet får en detaljeret orientering og et fyldestgørende
grundlag for de beslutninger, der træffes på repræsentantskabsmøder.
Repræsentantskabet består aktuelt af op til 118 medlemmer. I henhold til sparekassens vedtægter skal
repræsentantskabet reduceres til 80 medlemmer pr. 1. januar 2028. Sparekassens vedtægter fastlægger de nærmere
regler for valg af medlemmer, herunder forudsætninger for valgbarhed.
Bestyrelsens sammensætning og regler for udpegning og udskiftning
Sparekassen Danmarks bestyrelse består aktuelt af 14 medlemmer, heraf fire medarbejdervalgte medlemmer.
Bestyrelsen udgøres af otte repræsentantskabsvalgte medlemmer samt Claus Andresen Moltrup fra Totalbanken og
Pernille Amstrup-Bønløkke fra Sparekassen Djursland, og medarbejderne kan vælge et antal medlemmer af
bestyrelsen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning herom.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode af et år. Genvalg kan finde sted. Sparekassens vedtægter fastlægger
de nærmere regler for valg af medlemmer, herunder forudsætningerne for valgbarhed.
Alle bestyrelsesmedlemmer har erhvervsmæssig baggrund, og sammensætningen sikrer et hensigtsmæssigt
erfaringsgrundlag i bestyrelsens tilgang til opgaverne. Bestyrelsen vurderer, at sammensætningen er medvirkende til
at sikre kvalificerede overvejelser og beslutninger. Bestyrelsen vurderer løbende, om der er anledning til at ajourføre
eller styrke medlemmernes kompetence i forhold til opgaverne.
Bestyrelsesmedlemmerne deltager på lige fod i bestyrelsens arbejde på en sådan måde, at den enkeltes viden og
kompetencer nyttiggøres bedst muligt.
Med udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning af 30. marts 2020 om bestyrelsens kollektive egnethed har bestyrelsen
i Sparekassen Danmark gennemført en selvevaluering for 2024 med ekstern bistand. Det er bestyrelsens vurdering, at
de enkelte bestyrelsesmedlemmer besidder en række individuelle kompetencer, der tilsammen giver en viden og
erfaring i den samlede bestyrelse, som matcher de risici, der kan følge af sparekassens forretningsmodel.
Evalueringen har ikke givet anledning til ændringer til den samlede bestyrelses kompetenceniveau eller
sammensætning.
For oplysninger om bestyrelsens særlige kompetencer i relation til arbejdet i bestyrelsen samt bestyrelsens
ledelseshverv i andre danske erhvervsvirksomheder henvises til side 23 - 29.
Bestyrelsens arbejde
Bestyrelsen konstituerer sig og fastsætter ved en forretningsorden nærmere bestemmelser om udførelse af sit hverv.
Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af sparekassen.
Bestyrelsen påser, at direktionen overholder de af bestyrelsen besluttede målsætninger, strategier og
forretningsgange. Orientering fra direktionen sker dels på bestyrelsesmøder og dels ved løbende rapportering i øvrigt.
Rapporteringen omfatter blandt andet udviklingen i omverdenen, sparekassens udvikling og lønsomhed samt den
finansielle stilling.
Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder efter en fastlagt plan med minimum ni møder om året, og derudover mødes
bestyrelsen så ofte, som det findes nødvendigt. Der holdes normalt et årligt seminar, hvor sparekassens vision, mål og
strategi drøftes.
Bestyrelsen træffer blandt andet beslutninger om bevilling af større eksponeringer, virksomhedsovertagelser, større
investeringer og frasalg, kapitalgrundlagets størrelse og sammensætning, langsigtet funding, kontrol- og
revisionsforhold samt væsentlige operationelle forhold.
Bestyrelsens forretningsorden fastlægger procedurer for direktionens rapportering til bestyrelsen og for disse parters
kommunikation i øvrigt. Forretningsordenen gennemgås og vurderes årligt af bestyrelsen og tilpasses løbende til
sparekassens forhold.
Bestyrelsen ledes af en bestyrelsesformand. Formanden tilrettelægger sammen med sparekassens direktion
bestyrelsesmøderne. Formandens særlige opgaver er fastlagt i bestyrelsens forretningsorden.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg i relation til særlige opgaver. Bestyrelsen har nedsat følgende fem udvalg:
digitaliseringsudvalg, nominerings- og vederlagsudvalg, revisionsudvalg, risikoudvalg og ESG-udvalg. Udvalgenes
kommissorier fremgår af sparekassens hjemmeside
www.spard.dk/bestyrelse
Nedenfor redegøres kort for udvalgenes hovedopgaver.
Digitaliseringsudvalg
Sparekassens digitaliseringsudvalg består af fem af bestyrelsens medlemmer. Formand for digitaliseringsudvalget er
Troels Bülow-Olsen.
Digitaliseringsudvalgets opgaver omfatter bl.a.:
at rådgive bestyrelsen om sparekassens nuværende og fremtidige strategi indenfor digitalisering og it
at vurdere, om sparekassens digitale initiativer er i overensstemmelse med sparekassens forretningsmodel,
strategi og risikoprofil
at bistå bestyrelsen med at påse, at risici indenfor it, særligt cyberkriminalitet, er på et betryggende niveau.
Udvalget kan varetage andre forberedende opgaver på bestyrelsens foranledning vedrørende digitalisering. Møder
afholdes så ofte, som formanden for udvalget finder det nødvendigt, som udgangspunkt fire gange om året. Ethvert
medlem af digitaliseringsudvalget kan anmode om afholdelse af møde i digitaliserings udvalget, når vedkommende
finder det nødvendigt.
Nominerings- og vederlagsudvalg
Sparekassens nominerings- og vederlagsudvalg består af seks af bestyrelsens medlemmer. Formand for nominerings-
og vederlagsudvalget er Thomas Frisgaard.
Udvalgets opgaver omfatter bl.a.:
at indstille kandidater til sparekassens bestyrelse
at foreslå kandidater til valg til repræsentantskabet
at indstille valgregulativ til bestyrelsens godkendelse
at indstille Politik og måltal for det underrepræsenterede køn i ledelsen til bestyrelsens godkendelse
at indstille Politik for mangfoldighed til bestyrelsens godkendelse
at vurdere viden og erfaring i bestyrelsen
at vurdere viden og erfaring i direktionen
at foranledige, at bestyrelsen drøfter successionsplaner for direktionen
at indstille vederlagspolitikken til bestyrelsen, herunder rammerne vedrørende pensionsforhold,
fratrædelsesgodtgørelse mv.
at komme med forslag til bestyrelsen om vederlag til bestyrelsens medlemmer, ledelsesudvalg og direktion
at kontrollere, at vederlagspolitikken overholdes
at kontrollere løn- og vederlagsforhold for direktionen og øvrige væsentlige risikotagere
at overvåge, at oplysninger i sparekassens årsrapport om vederlag til bestyrelse, udvalg og direktion er korrekte,
retvisende og fyldestgørende.
Udvalget kan varetage andre forberedende opgaver på bestyrelsens foranledning vedrørende nominering og
vederlag. Møder afholdes så ofte, som formanden for udvalget finder det nødvendigt, dog mindst tre gange om året.
Ethvert medlem af nominerings- og vederlagsudvalget kan anmode om afholdelse af møde i udvalget, når
vedkommende finder det nødvendigt.
18
Revisionsudvalg
Sparekassens revisionsudvalg består af seks af bestyrelsens medlemmer. Formand for revisionsudvalget er Claus
Moltrup, der samtidig er det uafhængige medlem med særlige kvalifikationer indenfor revision og regnskab.
Sparekassens bestyrelse har – med baggrund i Claus Moltrups erhvervserfaring og uddannelse som cand.merc.aud –
vurderet, at Claus Moltrup er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer, jf. bekendtgørelse om revisionsudvalg i
virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Revisionsudvalgets opgaver omfatter bl.a.:
at underrette bestyrelsen om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen
at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn og
fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integriteten
at overvåge, om sparekassens interne kontrolsystem og risikostyringssystemer fungerer effektivt med hensyn til
regnskabsaflæggelsen uden at krænke dens uafhængighed
at overvåge og kontrollere den interne revision, herunder uafhængighed, objektivitet, kompetencer og ressourcer
at overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet
at kontrollere og overvåge den eksterne revisions uafhængighed og godkende deres levering af andre ydelser end
revision
at være ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af ekstern revisor til valg, herunder vurdere om den
eksterne revision skal sendes i udbud, og hvis nødvendigt være ansvarlig for proceduren for udvælgelse og
udarbejdelse af begrundet indstilling som grundlag for bestyrelsens indstilling af revisor til valg på
repræsentantskabsmøde.
Udvalget kan varetage andre forberedende opgaver på bestyrelsens foranledning vedrørende regnskabs- og
revisionsmæssige forhold. Møder afholdes så ofte, som et medlem af udvalget finder det nødvendigt og minimum
fire gange årligt.
Risikoudvalg
Sparekassens risikoudvalg består af seks af bestyrelsens medlemmer. Formand for risikoudvalget er Per Noesgaard.
Risikoudvalgets opgaver omfatter bl.a.:
at rådgive bestyrelsen om sparekassens overordnede nuværende og fremtidige risikoprofil og -strategi
at bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisationen
at vurdere, om sparekassens produkter og tjenesteydelser er i overensstemmelse med sparekassens
forretningsmodel og risikoprofil
at vurdere, om incitamenterne ved sparekassens aflønningsstruktur tager højde for sparekassens risici, kapital og
likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.
Risikoudvalget varetager endvidere det forberedende arbejde som grundlag for bestyrelsens beslutninger vedrørende
sparekassens risikoprofil og -strategi, herunder gennemgang af risikorapport fra den risikoansvarlige, kreditrapport,
compliancerapport, rapport for operationelle risici, genopretningsplan i henhold til Lov om finansiel virksomhed, FIL §
71a, sparekassens tilstrækkelige kapitalgrundlag og individuelle solvensbehov (ICAAP), beredskabsplanen for
kapitalfremskaffelse samt vurdering af sparekassens likviditetsposition og -risici (ILAAP).
Udvalget kan varetage andre forberedende opgaver på bestyrelsens foranledning vedrørende sparekassens risici.
Møder afholdes så ofte, som formanden for udvalget finder det nødvendigt, dog mindst fire gange om året. Ethvert
medlem af risikoudvalget kan anmode om afholdelse af møde i risikoudvalget, når vedkommende finder det
nødvendigt.
ESG-udvalg
Sparekassens ESG-udvalg består af fem af bestyrelsens medlemmer. Formand for ESG-udvalget er Inge Møller Ernst.
ESG-udvalgets opgaver omfatter bl.a.:
at rådgive bestyrelsen om sparekassens strategi for bæredygtighed og sikre, at denne strategi implementeres
effektivt i organisationen
at udvikle konkrete forslag til kommercielle initiativer, der kan forbedre sparekassens bæredygtighedsprofil
at overvåge bæredygtighedsaflæggelsesprocessen herunder fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre
integriteten
19
20
Udvalget kan varetage andre forberedende opgaver på bestyrelsens foranledning vedrørende ESG-forhold. Møder
afholdes så ofte, som formanden for udvalget finder det nødvendigt, dog mindst fire gange om året. Ethvert medlem
af ESG-udvalget kan anmode om afholdelse af møde i udvalget, når vedkommende finder det nødvendigt.
Direktionen
Direktionen i Sparekassen Danmark består aktuelt af fem direktionsmedlemmer, heraf to administrerende direktører,
der leder direktionens arbejde.
Direktionen varetager den daglige ledelse af sparekassen, og direktionen har ansvaret for tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af de strategiske planer.
Direktionen er ikke medlem af bestyrelsen, men deltager normalt i bestyrelsesmøderne.
Vederlag til ledelsen
For at tiltrække og fastholde sparekassens ledelsesmæssige kompetencer er direktionen og ledende medarbejderes
aflønning fastlagt under hensyntagen til arbejdsopgaver, værdiskabelse og vilkår i sammenlignelige virksomheder.
Sparekassens bestyrelse har udarbejdet en vederlagspolitik, der fastsætter rammerne for tildeling af vederlag til
bestyrelse og direktion samt principper for aflønning af ansatte, herunder væsentlige risikotagere og ansatte i
kontrolfunktioner, compliance og intern revision. Vederlagspolitikken skal ved hver væsentlig ændring og mindst
hvert 4. år godkendes af repræsentantskabet.
Vederlagspolitikken har til formål at fastsætte de nærmere retningslinjer for tildeling af vederlag, der:
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, som ikke tilskynder til overdreven
risikotagning
er i overensstemmelse med sparekassens forretningsstrategi, værdier, langsigtede interesser og bæredygtighed,
herunder en holdbar forretningsmodel
harmonerer med principperne om beskyttelse af kunder og interessenter i forbindelse med udførelsen af
virksomheden og indeholder foranstaltninger, der kan afværge interessekonflikter
sikrer, at den samlede variable løn, som sparekassen forpligter sig til at udbetale, ikke udhuler sparekassens
mulighed for at styrke sit kapitalgrundlag
tiltrækker, motiverer og fastholder kvalificerede medlemmer af bestyrelse, direktion og ansatte
er kønsneutral, så sparekassen uanset køn sikrer lige løn for lige arbejde af samme art eller arbejde af samme
værdi
sikrer sammenfald mellem på den ene side bestyrelsens og direktionens interesser og på den anden side
sparekassens interesser.
Vederlag til bestyrelse, direktion og ansatte må ikke under nogen form fastsættes eller gøres afhængig af resultatet af
salg af et eller flere produkter, herunder for eksempel antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger om
boligkredit eller andre former for salgsmål på boligkreditområdet, investeringsprodukter, forsikringsprodukter eller
pensionsprodukter, som under nogen form vil være egnet til at bringe en kunde i tvivl om den ansattes incitament
og/eller uafhængighed i forhold til den rådgivning, der i forbindelse hermed gives kunden.
Vederlagspolitikken kan findes på sparekassens hjemmeside www.spard.dk/vederlagspolitikker
Ledelsens vederlag er nærmere beskrevet i sparekassens vederlagsrapport, der findes på sparekassens hjemmeside
www.spard.dk/om-sparekassen/regnskab-og-rapporter/vederlagsrapporter
På sparekassens ordinære repræsentantskabsmøde redegør formanden for bestyrelsen i sin beretning for vederlaget
til sparekassens bestyrelse og direktion i overensstemmelse med § 77d i lov om finansiel virksomhed.
Uafhængig revisor
Til varetagelse af garanternes og offentlighedens interesser vælges på det årlige ordinære repræsentantskabsmøde et
statsautoriseret revisionsfirma efter bestyrelsens indstilling.
Revisionen protokollerer til den samlede bestyrelse, når revisionen har foretaget revision af enkeltområder og
derudover umiddelbart efter konstatering af eventuelle forhold, som bestyrelsen bør forholde sig til. Revisionen
deltager i bestyrelsesmøder, der vedrører væsentlige revisionsmæssige eller regnskabsmæssige forhold.
21
Forud for indstilling til valg på repræsentantskabsmødet foretager revisionsudvalget en vurdering af revisors
uafhængighed, kompetencer mv.
Intern revision
Sparekassen har i overensstemmelse med lovgivningens krav etableret en intern revisionsafdeling.
Diversitet og mangfoldighed
Sparekassen Danmarks vision er at være en udviklingsorienteret og lokal arbejdsplads.
Vi arbejder med inklusion i vores organisation, fordi vi ønsker en åben og fordomsfri kultur, hvor den enkelte
medarbejder har mulighed for at udnytte sine kompetencer bedst muligt, uanset alder, køn, erfaring, kultur mv.
Vi har fastsat realistiske måltal for kønsdiversitet i bestyrelse og øverste ledelseslag.
Diversitets- og mangfoldighedspolitik
Jævnfør lov om finansiel virksomheds § 70, stk. 1, nr. 4 har bestyrelsen fastlagt en mangfoldighedspolitik for
bestyrelsen. Med politikken ønsker bestyrelsen at fremme den for sparekassen relevante og nødvendige
mangfoldighed i bestyrelsen, så der til enhver tid findes de rette kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens
medlemmer.
Det er ledelsens vurdering, at mangfoldighed er med til at skabe bedre resultater og hjælper til at træffe bedre
beslutninger, og ledelsen arbejder derfor med at skabe større diversitet i organisationen. Ledelsen har et mål om at
skabe en bedre balance mellem mænd og kvinder i ledelsen af sparekassen.
Sparekassens bestyrelse har i sin diversitetspolitik opstillet måltal for både andelen af det underrepræsenterede køn i
bestyrelsen og på sparekassens øvrige ledelsesniveauer.
Mindst én gang om året gennemgår bestyrelsen de realiserede måltal og vurderer politikken med henblik på at
tilpasse de opstillede måltal og den udarbejdede politik. Politikken findes på sparekassens hjemmeside.
Whistleblowerordning
Med henblik på at give mulighed for hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke
herom er der etableret et særligt system, hvor sparekassens medarbejdere kan indrapportere overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af den finansielle regulering, som de måtte være bekendt med eller have mistanke om.
Redegørelse for politik for dataetik
Bestyrelsen har vedtaget en Politik for dataetik. Den lovpligtige redegørelse for politik for dataetik findes på
sparekassens hjemmeside
www.spard.dk/dataetik
Immaterielle nøgleressourcer
Sparekassen Danmarks forretningsmodel bygger på følgende væsentlige immaterielle nøgleressourcer: et stærkt
omdømme, værdibaseret kultur samt dedikerede og kompetente medarbejdere.
Sparekassens omdømme er vigtig i den eksterne markedsføring, i kundernes loyalitet til sparekassen og i
tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft. Sparekassen Danmark har en stærk lokal forankring og position, specielt i
Nord- og Østjylland, som Danmarks største garantsparekasse. Omdømmet udgør en betydelig immateriel
nøgleressource.
Sparekassen Danmark er kendetegnet ved at have en værdibaseret kultur, som både tiltrækker kunder og
medarbejdere. Kulturen er baseret på værdier om fællesskab, foreningslivet, forretningsansvar, ordentlighed og
åbenhed og udgør en immateriel nøgleressource, som det er svært for konkurrenterne at kopiere, og som kan bruges
aktivt i tiltrækning af kunder og medarbejdere.
Medarbejderne er også en immateriel nøgleressource, som sikrer, at sparekassens processer kan afvikles i høj kvalitet
til glæde for kunderne. Medarbejderne er desuden kulturbærere og understøtter den værdibaserede kultur i
sparekassen i hverdagen og i deres møde med kunderne. Kulturen i Sparekassen Danmark hviler på de tre værdier,
som udleves af vores medarbejdere og ledere – nemlig ambitiøs, sund fornuft og tillid.
22
Bestyrelsen 2025
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
Bo Bojer
1974
Fødselsår
2024
Valgår
2028
Valgperioden udløber
2020, afhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 100 %
Nominerings- og vederlagsudvalg 100 %
Revisionsudvalg 100 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Direktør for Privat
HD i Regnskab og Økonomistyring
Diverse bestyrelsesuddannelser
Kendskab til den finansielle sektor – herunder
konkurrenceforholdene
Indblik i såvel kunde- som
medarbejderperspektivet
Kendskab til sparekassens markedsområde
Ledelse
Forretningsudvikling, strategi, eksekvering
Bred økonomisk forståelse
Finanssektorens bestyrelsesuddannelse
Øvrige ledelseshverv
Ingen
Repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem
Claus Andresen Moltrup
1968
Fødselsår
2023
Valgår
2026
Valgperioden udløber
2023 i forbindelse med fusion med Totalbanken,
uafhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 100 %
Nominerings- og vederlagsudvalg 100 %
Revisionsudvalg 100 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Strategi & ledelse
Økonomi/finansiering/revision - Cand.merc.aud.
DIEU - Top Executive programme for
virksomhedsledere
Øvrige ledelseshverv
Moltrup ApS, Odense
Limpopo Travel A/S, Svendborg
NC Jagt ApS, Svendborg
Direktør
BAGGI A/S, Odense
Logistik Centralen A/S, Odense
Bestyrelsesformand
Limpopo Travel A/S
M&P Holding ApS
Marianne og Peter Hermannsens Fond
Scandinavian Africa Safaris ApS
Bestyrelsesmedlem
CamServ v/ Claus Andresen Moltrup, Odense
Ansvarlig deltager
23
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
Henrik Sørensen
1974
Fødselsår
2024
Valgår
2028
Valgperioden udløber
2010, afhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 100 %
Risikoudvalg 100 %
Nominerings- og vederlagsudvalg 100 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Partnerdirektør
Ledelse
Ejendomshandel
Boligfinansiering
Rådgivning af privatkunder
Ejendomsmægleruddannelsen
HD (R)
Himmerlands Erhvervsejendomme A/S
Himmerlandsgade 65, Aars ApS
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland
Øvrige ledelseshverv
Repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem
Inge Møller Ernst
1960
Fødselsår
2025
Valgår
2026
Valgperioden udløber
2019, uafhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 100 %
ESG-udvalg 100 %
Revisionsudvalg 100 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Registreret revisor FSR
Merkonom i revision
Merkonom i konkurs, akkord og andre former for
kreditforfølgning
Diplomuddannelse i rådgivningslære
Specialuddannelse i landbrugsøkonomi og -drift
Har bred finansiel og erhvervsmæssig forståelse
Har gennemført finanssektorens
bestyrelsesuddannelse med overbygning
Godkendt bæredygtighedsrevisor, FSR
Mini MBA i Sustainability Management, Aros
Business Academy
Øvrige ledelseshverv
Jensen Invest, Registreret Revisionsanpartsselskab
ApS
Lilleskoven Rådgivning, Lilleskoven Registrerede
Revisorer ApS
Direktør
Sparekassen Danmark Fonden Dronninglund
Bestyrelsesmedlem
Landbrug ”Lilleskoven”
Ansvarlig deltager
24
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
Jacob Engelsted Christensen
1971
Fødselsår
2024
Valgår
2028
Valgperioden udløber
2010, afhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Mødeprocent i 2025
Bestyrelsesmøder 100 %
Revisionsudvalg 100 %
ESG-udvalg 100 %
Kompetencer/uddannelse
Private banking- og skattespecialist
Cand. merc. jur. (Erhvervsjurist)
Eksamineret finansrådgiver
Gennemført Finanssektorens
bestyrelsesuddannelse med overbygning
Ekstern lektor i skatteret ved Aalborg Universitet
En del af censorkopset på akademi/diplom og
finansøkonom udd. i erhvervsjura/skat/økonomi
Tillidsmand og bestyrelsesmedlem i den faglige
personaleforening
Bred økonomisk forståelse
Rådgivning af den komplekse og formuende
kunde
Ingen
Øvrige ledelseshverv
Repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem
Jens Buus Pedersen
1964
Fødselsår
2025
Valgår
2026
Valgperioden udløber
2020, uafhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 100 %
ESG-udvalg 100 %
Digitaliseringsudvalg 100 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Direktør
International ledelse og salg
Washpower A/S
Øvrige ledelseshverv
Bestyrelsesformand
Actulux A/S
Dino DK ApS
Djørup ApS
Sønderlund Holding ApS
Direktør
Gårdejer Jens Buus Pedersen
Ansvarlig deltager
25
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
Morten Pilegaard
1970
Fødselsår
2024
Valgår
2028
Valgperioden udløber
2016, afhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Mødeprocent i 2025
Bestyrelsesmøder 100 %
Risikoudvalg 80 %
Digitaliseringsudvalg 85 %
Kompetencer/uddannelse
Privatkunderådgiver
Bred finansiel viden
Har i mange år været fungerende tillidsmand,
arbejdsmiljørepræsentant,
samarbejdsudvalgsmedlem og
bestyrelsesmedlem i den faglige
personaleforening
Har gennemført finanssektorens
bestyrelsesuddannelse med overbygning
Ingen
Øvrige ledelseshverv
Repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem
Per Albæk
1957
Fødselsår
2025
Valgår
2026
Valgperioden udløber
2020, uafhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 100 %
Digitaliseringsudvalg 100 %
Risikoudvalg 80 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Ingeniør fra Århus Teknikum
HD fra Syddansk Universitet
Har i sin erhvervskarriere som ingeniør arbejdet
med forretningsudvikling, produktudvikling og
salg i ledende stillinger gennem en længere
årrække.
Har erfaring med bestyrelsesarbejde i finansiel-,
industri-, transport-, handels-, it-, sports- samt
offentlig virksomhed.
Var fra 2005-2020 bestyrelsesmedlem i Salling
Bank A/S
Var formand i Salling Bank A/S fra 2011-2020
Har gennemført finanssektorens
bestyrelsesuddannelse
INSEAD Executive Board Programme
CBS Bestyrelsesuddannelse
Executive Management uddannelse hos DI
Øvrige ledelseshverv
Albæk ApS
Direktør
Royal Fish Denmark A/S
Bestyrelsesmedlem
26
Næstformand og repræsentantskabsvalgt
bestyrelsesmedlem
Per Noesgaard
1957
Fødselsår
2025
Valgår
2026
Valgperioden udløber
2021, uafhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 100 %
Risikoudvalg 100 %
ESG-udvalg 100 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Stor indsigt i den finansielle sektor
Indgående erfaring med ledelses- og
strategiarbejde
CEO for investeringsselskab i 20 år
Har arbejdet internationalt i 10 år
Har arbejdet i finansielle bestyrelser i 20 år
CBS Bestyrelsesuddannelse for Bank og
Realkredit
Plesner/KU Bestyrelsesakademiet
Bankuddannet
Øvrige ledelseshverv
Sparinvest SICAV - Luxembourg
Bestyrelsesformand
Formand og repræsentantskabsvalgt
bestyrelsesmedlem
Preben Randbæk
1953
Fødselsår
2025
Valgår
2026
Valgperioden udløber
2016, uafhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 81 %
Mødeprocent i 2025
Nominerings- og vederlagsudvalg 80 %
Revisionsudvalg 75 %
Kompetencer/uddannelse
Uddannet statsautoriseret revisor
Professionelt bestyrelsesmedlem og konsulent
Regnskab
Revision
Risikostyring
Ledelse
Øvrige ledelseshverv
C.M. Transport A/S
Egonsminde Invest A/S
E. Service A/S
Frydenhøj ApS
Hjallerup Træ og
Spærfabrik A/S
IJ Ejendomme Aalborg
A/S
IJ Invest Aalborg A/S
Jens Buus A/S Larsen &
Sørensen Holding A/S
NAU A/S
Pallisgaard A/S
Bestyrelsesformand
I/S Store Torv, Rønne
I/S Østre Gjesingvej 23,
Esbjerg
Ansvarlig deltager
AM Ejendomme A/S
Auto Nord Vodskov A/S
BC Invest A/S
CMT Nørresundby A/S
Egeparken 8, Aalborg
A/S
Grønningen Strib A/S
J.C. Logistik A/S
Markedsgade Hjørring
A/S
Nordjysk Logistik ApS
NTS Parcel A/S
Royal Fish Denmark A/S
Safe Green Logistics
A/S
Safe Green Logistics
Denmark A/S
Bestyrelsesmedlem
CMT Nørresundby A/S
Randbæk Holding ApS
Direktør
27
Næstformand Repræsentantskabsvalgt
bestyrelsesmedlem
Pernille Amstrup-Bønløkke
1983
Fødselsår
2025
Valgår
2027
Valgperioden udløber
2025 i forbindelse med sammenlægningen med
Sparekassen Djursland, uafhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 100 %
Risikoudvalg 100 %
Nominerings- og vederlagsudvalg 100 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Cand.jur. fra Aarhus Universitet
Advokat og ejerpartner i Advokatfirmaet Strauss
& Garlik
Ledelseserfaring samt stærke kompetencer inden
for forhandling og jura
Bestyrelsesuddannelsen for pengeinstitutter
Bestyrelsesmedlem i Sparekassen Djursland i
perioden 2015-2025 og formand i 2017-2025
Øvrige ledelseserhverv
Repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem
Thomas Frisgaard
1976
Fødselsår
2025
Valgår
2026
Valgperioden udløber
2016, uafhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 100 %
Risikoudvalg 100 %
Nominerings- og vederlagsudvalg 100 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Advokat med møderet for Højesteret og partner i
ADVODAN Aalborg A/S
Jura
Finansiel virksomhed
Øvrige ledelseshverv
TF Advokatanpartsselskab
Direktør
ADVODAN Aalborg Advokataktieselskab
Ulsted Autohandel A/S
Bestyrelsesformand
ADVODAN A/S
Bestyrelsesmedlem
Repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem
Troels Bülow-Olsen
1958
Fødselsår
2025
Valgår
2026
Valgperioden udløber
2019, uafhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 88 %
Digitaliseringsudvalg 100 %
Revisionsudvalg 75 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Professionelt bestyrelsesmedlem
CEO for Totalkredit fra 2007-2018
Forretningsudvikling, strategi og implementering
HD
INSEAD Top Management Executive Program
CBS Bestyrelsesuddannelse
Øvrige ledelseserhverv
Direktør
New Estate Company Holding ApS
New Estate Company Administration ApS
Repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem
Lone Kalstrup
1965
Fødselsår
2025
Valgår
2026
Valgperioden udløber
2025, uafhængigt medlem
Indtrådt i bestyrelsen
Bestyrelsesmøder 100 %
Digitaliseringsudvalg 100 %
ESG-udvalg 100 %
Mødeprocent i 2025
Kompetencer/uddannelse
Økonomi og analyse - cand. oecon.
Ledelse, organisation og strategi
Samfunds- og erhvervsforhold
Bestyrelsesuddannelser
Øvrige ledelseshverv
Direktør
Pythea ApS, Hobro
Bestyrelsesformand
Hobro Byforum
Bestyrelsesmedlem
Erhvervsakademi Dania
Mariagerord Gymnasium
28
Direktion 2025
Administrerende direktør
Kim Mouritsen
Dansk Erhvervsfinansiering A/S
CVR 29638411
Bestyrelsesformand
DLR Kredit A/S
CVR 25781309
Bestyrelsesmedlem
Administrerende direktør
Lars Thomsen
BI Holding
CVR 20895373
Bestyrelsesmedlem
Lokale Pengeinstitutter
CVR 15515317
PRAS A/S
CVR 27256805
Erhverv Væksthimmerland S/I
CVR 17022601
NFIT A/S
CVR 45579255
Udvikling Aars
CVR 26012848
Volstrup Vindmøllelaug I/S
Ansvarlig deltager
Direktør
Peter Lading Sørensen
Spar D Ejendomme ApS
CVR 10548349
Bestyrelsesformand
Partnerleasing Holding A/S
CVR 41087552
Bestyrelsesmedlem
Partnerleasing A/S
CVR 17702572
Lokal Puljeinvest
CVR 37450804
Direktør
Ivan Sløk
Dansk Erhvervsfinansiering A/S
CVR 29638411
Bestyrelsesmedlem
Finanssektorens Uddannelsescenter
CVR 17046942
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
CVR 13610576
Ejendomsselskabet Skovsvinget 10 P/S
CVR 45903451
Udvikling Assens
CVR 29993564
Dansk Erhvervsfinansiering A/S
CVR 29638411
Direktør
Direktør
Jan Skov
Egnsinvest Tyske Ejendomme A/S
CVR 30174054
Bestyrelsesmedlem
Nærpension Forsikringsformidling A/S
CVR 30591380
BOKIS A/S
CVR 35672761
Sparinvest SE
CVR 73158516
29
Bæredygtigheds rapportering
ESRS 2 Generelle oplysninger
ESRS E1 Klimaændringer
ESRS S1 Egen arbejdsstyrke
ESRS S3 Berørte samfund
ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere
ESRS G1 Virksomhedsadfærd
Bilag
Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen
30
ESRS 2 Generelle oplysninger
Afsnit
Grundlag for bæredygtighedsrapportering
Governance
Strategi, forretningsmodel og værdikæde
Interessenter
Væsentlige påvirkninger, risici og muligheder
Proces for dobbelt væsentlighedsanalyse
31
Grundlag for bæredygtighedsrapportering BP-1
Bæredygtighedsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive
(CSRD) og de tilhørende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). Rapporteringen opfylder
desuden kravene i lov om finansiel virksomhed.
EU-Kommissionen har fremlagt en såkaldt Omnibus-pakke, som indeholder forslag til forenklinger af de gældende
krav på bæredygtighedsområdet, herunder ændringer af EU-taksonomien. Som led i Omnibus-pakken er der indført
en overgangsordning, som giver finansielle virksomheder mulighed for at undlade rapportering i henhold til EU-
taksonomien frem til og med regnskabsåret 2027. Sparekassen Danmark har valgt at benytte denne mulighed.
I den forbindelse oplyses følgende:
”Ingen aktiviteter hævdes at have tilknytning til økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt
bæredygtige i henhold til artikel 3 og 9 i forordning (EU) 2020/852 (Klassificeringsforordningen).”
"
Rapporten dækker regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025.
Rapporteringen er udarbejdet på konsolideret niveau og omfatter Sparekassen Danmark og datterselskaberne Dansk
Erhvervsfinansiering A/S og Spar D Ejendomme ApS.
Rapporteringen omfatter sparekassens egne aktiviteter samt værdikæde, herunder opstrøms- og
nedstrømsaktiviteter, hvor sparekassen har vurdereret at have en væsentlig påvirkning. Resultaterne af sparekassens
dobbelt væsentlighedsanalyse, som er beskrevet i ESRS 2 SBM-3, omfatter de identificerede væsentlige IRO’er
relateret til egne aktiviteter og værdikæden.
For at øge læsevenligheden er rapporteringen struktureret efter oplysningskravene i ESRS og suppleres med relevante
bilag:
Bilag 1: Oversigt over væsentlige oplysningspunkter (IRO-2)
Bilag 2: Liste over datapunkter i tværgående og emnespecifikke ESRS-standarder, som stammer fra anden EU-
lovgivning (IRO-2)
BIlag 3: Reviderede tal og metodeændringer.
Specifikke oplysninger BP-2
Rapporten anvender EFRAG's anbefalede tidshorisonter, der er defineret i ESRS 1:
Kort sigt: Rapporteringsperioden for det finansielle regnskab (et år).
Mellemlangt sigt: Fra slutningen af regnskabsperioden og op til fem år.
Langt sigt: Over fem år.
Rapporteringen indeholder en række kvantitative oplysninger, der relaterer sig til aktiviteter i værdikæden. Disse
oplysninger er forbundet med måleusikkerhed, da opgørelsesprincipperne i flere tilfælde indeholder elementer af
skøn og estimater og baseres på sektorgennemsnit eller andre proxydata.
Opgørelsen af drivhusgasemissioner for finansierede emissioner under E1‑6, kategori 15 i scope 3 er baseret på
estimeringer ud fra branchedata og generelle antagelser. Data vedrørende egen arbejdsstyrke vurderes som nøjagtige
og konsistente, dog er der foretaget enkelte skøn under uddannelsestimer, som vil fremgå under S1–13.
Den anvendte regnskabspraksis beskriver, hvilke datakilder og beregningsmetoder der ligger til grund for
rapporteringen. Kilder til måleusikkerhed, forudsætninger og skøn fremgår af de tilhørende regnskabsprincipper
under de enkelte ESRS-emner.
Vi arbejder løbende på at forbedre datagrundlaget og reducere usikkerheder, i takt med at nye data bliver
tilgængelige og metoder videreudvikles.
I rapporteringen for 2025 er en række tidligere oplysninger blevet revideret som følge af opdaterede data, forbedrede
beregningsmetoder og nye datakilder. Disse ændringer sikrer et mere retvisende og sammenligneligt billede af
sparekassens udledninger og energiforbrug. En oversigt over de væsentligste metodeændringer og deres indvirkning
på de rapporterede tal findes i bilag 3.
32
33
I marts 2025 offentliggjorde vi, at vi ønskede at sammenlægge Sparekassen Danmark med Sparekassen Djursland.
Sammenlægningen blev gennemført hen over sommeren og efteråret med Sparekassen Danmark som det
fortsættende pengeinstitut. Regnskabsmæssigt foretages sammenlægningen efter Sammenlægningsmetoden, hvilket
medfører, at de sammenlagte enheder betragtes, som om de altid har været en samlet enhed. Alle sammenligningstal
i denne årsrapport er derfor omregnet, så de også historisk set indeholder tallene fra Sparekassen Djursland, dog med
enkelte undtagelser i relation til CO₂e-oplysninger. Den tekniske del af sammenlægningen blev gennemført i
september, hvorefter alle enheder i sparekassen nu er samlet i samme it-system. Det har imidlertid ikke været praktisk
muligt at korrigere de historiske CO₂e-oplysninger for alle kategorier i GHG-protokollen. Fusionen medfører derfor en
forventet stigning i de rapporterede emissioner i indeværende regnskabsår. Forbrugsdata under scope 2 samt
investeringsdata er først indarbejdet fra september måned, mens udlånsdata er korrigeret tilbage til 2022. Yderligere
detaljer fremgår af afsnittet om anvendt regnskabspraksis.
Visse ESRS-oplysningskrav er nært forbundet med informationer, som sparekassen allerede rapporterer i andre afsnit
af ledelsesberetningen. For at undgå gentagelser henvises der derfor til disse relevante afsnit.
Det drejer sig om rapporteringspunktet: SBM-1 40 a), i, ii
I henhold til ESRS, tillæg C har sparekassen anvendt følgende indfasningsmuligheder:
- E1-9 Forventede finansielle virkninger
- S1-14 Sundhed og sikkerhed (§88 D & E)
34
Organisering
GOV-1
Administration-, ledelses- og tilsynssorganernes rolle GOV 1 - GOV 2
Sammensætning af administration-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle:
Medlemmer Mænd Kvinder
Bestyrelse Antal Antal Procent Antal Procent
I alt 14 11 79 3 21
Uafhængige 10 7 70 3 30
Medarbejdervalgte 4 4 100 0 0
Direktion
Medlemmer 5 5 100 0 0
For en nærmere redegørelse af bestyrelsens sammensætning samt medlemmernes relevante erfaring og ekspertise
henvises til side 23-29.
Bestyrelse og ESG-udvalg
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at fastsætte sparekassens forretningsmodel. Bestyrelsen har nedsat fem
udvalg, der understøtter bestyrelsens arbejde: ESG-udvalget, Digitaliseringsudvalg, Nominerings- og
Aflønningsudvalget, Revisionsudvalget og Risikoudvalget. ESG-udvalget blev nedsat ved kommissorium i juni 2024
for at understøtte det strategiske ESG-arbejde.
Bestyrelsen godkender den årlige CSRD-rapportering og vedtager Politik for ESG og Bæredygtighed samt
Kommissorium for ESG-udvalget. Bestyrelsen har i 2025 godkendt ændringer til kommissoriet, så ESG-udvalget ud
over det strategiske ESG-ansvar også skal sikre robuste og dokumenterede processer, når sparekassen identificerer og
vurderer væsentlige påvirkninger, risici og muligheder som led i sparekassens dobbelt væsentlighedsanalyse.
Samtidig skal ESG-udvalget påse, at der udarbejdes og følges op på en omstillingsplan, der adresserer
bæredygtighedsrelaterede risici og strategier, herunder sparekassens overvågning af risikoeksponeringer i relation til
ESG.
Endelig bærer ESG-udvalget ansvaret for at godkende og indstille den endelige CSRD-rapport til den samlede
bestyrelse i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse med henblik på offentliggørelse i overensstemmelse
med gældende lovgivning og rapporteringsstandarder.
Risikoudvalget behandler ESG-relaterede risici i forbindelse med ledelsesmæssige skøn.
Direktion og ESG-komite
I marts 2024 nedsatte sparekassen en ESG-styregruppe med det formål at sikre en central koordinering af bl.a.
implementering af bæredygtighedsstrategien og sikre efterlevelse af lovgivning på ESG-området. ESG-styregruppen
er i 2025 ændret til en ESG-komite for at styrke arbejdet på strategisk niveau, efter at ESG-strategien i 2025 er
forankret i de enkelte forretningsenheder. Møder i ESG-komiteen afholdes kvartalsvist. Komitemedlemmer har enten
direktionsreference eller er specialist for en forretningsenhed. Direktionen er repræsenteret i komiteen og
sparekassens interne revisionschef deltager som observatør på komitemøderne.
Implementering og handlinger, der er formuleret i ESG-strategien, håndteres af forretningsenhederne i samarbejde
med ESG-afdelingen. For at sikre fremdrift i strategiarbejdet og de væsentligste IRO’er er der i 2025 iværksat en
formaliseret statusopfølgning fra forretningsenhederne, så ESG-direktionsansvarlig og ESG-ansvarlig kan
videreformidle nødvendige indsigter og anbefalinger til bestyrelsen. Listen over sparekassens væsentlige IRO’er
fremgår af afsnittet SBM-3.
35
36
Information om og behandling af bæredygtighedsforhold
Sparekassen informerer løbende administrations-, ledelses- og tilsynsorganer om status og fremdrift om
bæredygtighedsforhold via møder i relevante udvalg og grupper. Dette er for at sikre, at sparekassen er transparent
med den nødvendige viden for, at de kan udfylde deres rolle i bæredygtighedsarbejdet. Nedenstående skema viser en
oversigt over antal møder samt behandlede emner i 2025 i de relevante administrations-, ledelses- og tilsynsorganer.
Ledelsesorgan Emne Møder
Bestyrelse Strategi, CSRD-rapportering, politikker, mål og handlinger 9
ESG-udvalg
Bestyrelse
Strategi, CSRD-rapportering, politikker, mål og handlinger, lovgivning 4
ESG-komite Direktion Strategi, mål og handlinger samt lovgivning 4
Adm. direktør & ESG-
ansvarlig
Strategi, CSRD-rapportering, lovgivning, politikker, mål og handlinger,
drift og organisering.
10
Nominerings- og
vederlagsudvalg
Aflønning og diversitet 4
Digitaliseringsudvalg Forretningskritiske risici, herunder cyberkriminalitet 4
Risikoudvalg Hvidvask, Kreditrisici 4
Revisionsudvalg Årsrapport 4
Samarbejdsudvalg Arbejds- og beskæftigelsesforhold, samt medarbejdertrivsel og -
udvikling
4
Arbejdsmiljøudvalg Medarbejdertrivsel, psykiske og fysiske medarbejderforhold 4
Diversitetsgruppe Diversitet og inklusion 2
Ved offentliggørelsen af sparekassens identificerede IRO'er er der i alle tilfælde et ledelses- eller et bestyrelsesfokus og
politikker eller strategier for områderne. Sparekassens bestyrelse - og direktionsovervågning af f.eks. hvidvaskområdet,
it-sikkerhed, forretningsstrategier mv. er beskrevet under de enkelte standarder.
Sikring af kvalifikationer
Sparekassen sikrer, at administrations-, ledelses- og tilsynsorganer løbende opdateres om status og fremdrift inden
for ESG gennem møder i relevante udvalg og komitéer. Dette sikrer, at de har den nødvendige viden til at varetage
deres rolle i sparekassens ESG-arbejde.
Sparekassen prioriterer opkvalificering af medarbejdere, direktion og bestyrelse gennem målrettet ESG-uddannelse
for at styrke bæredygtighed og ansvarlig forretningspraksis. Dette er yderligere beskrevet under S1-4.
Incitamentsordninger GOV-3
Sparekassen opererer ikke med incitamentsordninger for bestyrelse, direktion eller medarbejdere. For at undgå, at
aflønning knyttes til kortsigtede mål og driftsresultater, sikrer sparekassens vederlagspolitik, at der ikke tages
unødvendige risici i forhold til bæredygtighedsrisici.
37
Centrale elementer af due diligence GOV-4
Afsnit i Bæredygtigheds rapporten
a. Indarbejdelse af due diligence i ledelse, strategi og forretningsmodel
GOV-2, SBM-1, SBM-3
b. Dialog med berørte interessenter i alle centrale trin i due diligence-
processen
SBM-2, IRO-1
c. Identifikation og vurdering af negative indvirkninger
SBM-3, IRO-1
d. Tiltag til afhjælpning af disse negative indvirkninger
E1-1, E1-3, S1-1, S1-4, S4-1, S4-4
e. Sporing af effektiviteten af disse bestræbelser og kommunikation
E1-4, S1-5, S1-6, S1-9, S3-5, S4-5
Risikohåndtering og intern kontrol forbundet med bæredygtighedsrapportering GOV-5
Sparekassen har etableret en klart defineret struktur for bæredygtighedsrapportering, der sikrer ansvarlighed og
pålidelighed i hele processen. Den interne kontrolramme omfatter identificering, vurdering og håndtering af
væsentlige ESG-risici, herunder omdømmerisiko og risiko for manglende overholdelse af gældende lovgivning.
Som led i denne ramme anvendes et centralt styringsværktøj, der understøtter en præcis, rettidig og gennemsigtig
rapporteringsproces. Værktøjet sikrer sporbarhed og dokumentation af data og fungerer som en væsentlig
kontrolmekanisme på tværs af organisationen.
Bæredygtighedsrapporteringen er baseret på kvalitative og kvantitative data indsamlet på tværs af forretningen,
herunder oplysninger fra værdikæden. ESG-data indhentes fra relevante kilder og valideres op mod ESRS’ernes
væsentlige datapunkter.
For at sikre korrekt indsamling, behandling og rapportering er der udarbejdet en arbejdsvejledning med klare
retningslinjer for dataindsamling, validering og rapporteringspraksis, der understøtter overholdelsen af CSRD-kravene.
De væsentligste risici relateret til bæredygtighedsrapporteringen omfatter datakvalitet og måleusikkerhed da der kan
være risiko for fejl eller mangelfuld rapportering af data som følge af begrænsede metoder, estimeringer og
afhængighed af tredjepartsdata.
,
38
Den interne kontrolstruktur er organiseret efter de tre forsvarslinjer:
Rapportering og opfølgning til bestyrelse og direktion
Sparekassens ESG-udvalg har på vegne af bestyrelsen ansvaret for at påse, at interne kontrol- og
risikostyringssystemer fungerer effektivt i forhold til CSRD-rapporteringen. I praksis sker dette ved, at ESG-udvalget
præsenteres for procesdokumentationen for sparekassens væsentlighedsanalyse. ESG-udvalget modtager kvartalsvise
opdateringer om identificerede risici, foranstaltninger og status på strategien, hvilket sikrer bestyrelsens løbende
involvering og opfølgning. Direktionen sikrer, at der sker opfølgning på ESG-strategi, lovgivning og CSRD-rapportering
på ESG-komitemøderne.
F
ei
rste
fo
r
svars
linje o
mf
atter foransta
lt
ninger udf
eir
t
af medarbejderne
i den dag
\i
ge drift og de inte
rn
e
ko
nt
roller af
ud
f0rs\en.
Di
ss
e fo
rr
et
ni
ngsenhed
er
og
afde\\nger
er dire
kt
e an
sv
arli
ge
for at implementere
b
asre
dygtighedsinitiatwer, indsamle E
SG
-da
ta
og s
ik
re.
at
basre
dy
gti
ghedsproce
sse
r og
ra
ppo
rt
ering f0tger
inte
rn
e retnin
gs
hnjer og politik
ke
r.
Anden for
svars
li
nje b
es.tAr
af
sparek
asse
ns
Risikostyri
ng
s- og
Com
plian
ce
fu
nkti
on.
Ri
sikostyring
s.a
f
de
lingen er ansvarlig for at
ove
r
vA
ge
og vurd
ere
sp
ar
ek
a
sse
ns E
SG
-risici og vur
ct
er
e,
om
fo
ra
ns
ta
ltnin
ge
rn
e er eff
ek
ti
ve
og betryggende.
Complian
ce
funktion er ansva
rli
g
fo
r at over
vAge
og
kontro
ll
ere ove
rh
o\del
se
af love og regler indenfor
b
asr
edygtigh
ectso
mrltd
et
Tr
edje for
sva
tslinje
bes
t
.1r
af sparekas
sens
uafh~ ngige inter
ne
revision,
der er ansat at og re
fe
rerer ti\ b
es
tyret
se
n.
In
te
rn
revi
sio
n er ansvarhg
fo
r uafhren
gi
gt
at vurdere e
ff
ekhv
tt
eten af risik
os
tyrin
gssy
stemerne og de intem e
kontrotprocesser relateret t
i\
b
asr
edygti
gh
e
cts
rapporteringen.
De
uctt0rer revision
at
,
at
f0rs
te
og
an
de
n
for
sva
rslinje fungerer ef
te
r hensigten og
ove
rh
older
de
fa
st
sa
tte politi
kke
r.
39
Strategi, forretningsmodel og værdikæde
SBM-1
Sparekassens ESG-strategi blev godkendt af bestyrelsens ESG-udvalg primo 2025. Strategien løber til udgangen af
2027, med det forbehold at vi løbende tilpasser målsætninger og handlinger i takt med, at vi kommer i mål med
sparekassens omstillingsplan, gennemfører nye dobbelt væsentlighedsanalyser, og/eller der sker lovgivningsmæssige
ændringer. ESG-strategien fungerer som understøttelse til sparekassens ESG-vision samt forretningsmodel og
forretningsstrategi. Strategien skal sikre vores ambition om, at ESG ikke kun er compliance, men også handlinger, der
flytter verden.
ESG-målsætninger og væsentligste handlinger
Sparekassen Danmarks vision er at understøtte og fremme den bæredygtige udvikling, der styrker både miljømæssige
og sociale værdier, samtidig med at sparekassen drives efter høje etiske standarder – ordentlighed er vores
eksistensberettigelse og en del af det, vi mener, når vi siger ”sund fornuft.”
Vi ønsker at spille en aktiv rolle via rådgivning, dialog og produkter samt ved at integrere ESG-principper i vores
beslutningsprocesser og forretningspraksis. Det skal skabe en mere bæredygtig fremtid for vores privat-, erhvervs-, og
landbrugskunder samt vores medarbejdere og samfundet som helhed.
40
Som led i ESG‑strategien for perioden 2025‑2027 har vi i 2025 iværksat en række initiativer, der understøtter
sparekassens overordnede vision og strategiske arbejde på ESG‑området.
Strategiske initiativer igangsat i 2025
Initiativer
Privatkunder
Status & Handlinger Status og
handlinger
understøtter mål
for:
Totalkredit
Klima- og
Energitjek
I 2025 er der igennem Totalkreditsamarbejdet arbejdet med et tilbud om
et Klima- og Energitjek til boligejere med Totalkredit-lån, hvor en
energikonsulent gennemgår boligen og giver konkrete forslag til
energiforbedringer og klimasikring. Sparekassen har i 2025 henvist 482
kunder til et Klima- og Energitjek.
20 % reduktion i
2025 i finansierede
emissioner
vedrørende udlån
til kunderne
Energi- og
klimasikringslån
I 2025 er sparekassens oprindelige Energilån udvidet til et Energi- og
klimasikringslån. Låneproduktet inkluderer klimasikringsforanstaltninger,
som højvandslukke, regnvandshåndtering, grønne tage osv. Lånetypen
understøtter både præventive indsatser mod klimaændringer og nu
tilpasning til klimaændringer. Energi- og klimalån er i udlånskroner
steget med 54 % i 2025 til 39,56 mio. kr. Sparekassens udlånsrente på et
Energi- og klimalån er pr. 31. december 2025 fastsat til 3,45 %.
20 % reduktion i
2025 i finansierede
emissioner
vedrørende udlån
til kunderne
Finansiering
af omstilling
lokalt
I 2025 har sparekassen underskrevet og tiltrådt vilkårsaftale med
Finansiel Stabilitet vedr. statsgaranti på finansiering af boligkøb i
landdistrikter. Aftalen medvirker til at understøtte vores strategi for
finansiering af omstilling lokalt og med et afsæt i sparekassens værdi om
at gøre en forskel lokalt.
Lån til elbil I 2025 er udlånsfinansieringen til elbiler større end finansieringen af
traditionelle billån. Sparekassens udlånsrente til elbil er pr. 31. december
2025 fastsat til: 3,45 % (variabel). For et almindeligt billån er satsen 4,75 %
(variabel). Udviklingen i Elbillån kan tilskrives efterspørgslen i markedet,
samt et strategisk valg om en lavere rente på et elbillån sammenholdt
med et almindeligt billån.
20 % reduktion i
2025 i finansierede
emissioner
vedrørende udlån
til kunderne
Rådgivning af
privatkunder
I 2025 er der igangsat planlægning af uddannelse til privatrådgiverne,
hvori ESG-uddannelse indgår. Privatrådgiveruddannelsen vil blive
gennemført i 2026 og 2027 og følger vores strategi for uddannelse.
Initiativer
Erhvervskunder
Status & Handlinger Status og
handlinger
understøtter mål
for:
Rådgivning af
erhvervskunden
I 2025 har alle erhvervsrådgivere fuldført uddannelse i ESG, svarende til
7.577 uddannelsestimer. Uddannelsestiltaget er iværksat for at
understøtte erhvervsrådgiverne i ESG-rådgivning og kreditvurdering. Der
er i 2025 samtidig udviklet et internt ESG-kredit vurderingsværktøj, der
understøtter vurderinger af ESG-risici i erhvervsudlån. Tiltagene
understøtter vores strategi om ESG i rådgivningen.
20 % reduktion i
2025 i finansierede
emissioner
vedrørende udlån
til kunderne
ESG-univers I 2025 har Erhverv opbygget et ESG-univers på sparekassens
hjemmeside og intranetside. Formålet er at fremme ESG-viden hos
sparekassens kunder og guide kunderne derhen, hvor der er mulighed
for yderligere ESG-sparring. ESG-universet er tilvejebragt for at
understøtte vores strategi, om at sparekassen ønsker at påvirke eller
guide vores kunder i relation til deres ESG-muligheder.
20 % reduktion i
2025 i finansierede
emissioner
vedrørende udlån
til kunderne
41
Samarbejde
med
erhvervshuse
I 2025 har sparekassen samarbejdet med flere erhvervshuse i forbindelse
med ESG-uddannelse. Samarbejderne er vigtige for sparekassens ESG-
strategi, idet netværk om udbredelse af ESG-viden, ESG-
forretningsforståelse og ESG-regler medvirker til, at kunder eller
potentielle kunder kan arbejde med ESG i egen forretning. Konkret har vi
samarbejdet om ESG-uddannelse med business Viborg, Thy
Erhvervsforum og Erhvervshus Nordjylland
20 % reduktion i
2025 i finansierede
emissioner
vedrørende udlån
til kunderne
Leasing I 2025 har sparekassen ikke arbejdet strategisk med produkter, der
konkret understøtter leasing i kontekst af grøn omstilling. Sparekassen
har uddannet erhvervsrådgiverne i de finansieringsløsninger. der er
relevante og som bidrager til grøn omstilling.
Grøn trepart
og relevante
initiativer
Der afventes fortsat afklaringer på området, hvorfor der i 2025 er
arbejdet på at kortlægge både muligheder og risici afledt af aftalen. I
2025 har sparekassen afholdt en ERFA-dag i landbrug med den grønne
trepart som tema.
Initiativer
Investerings -
kunder
Status & Handlinger Status og
handlinger
understøtter mål
for:
Produkttilbud
investerings -
området
I 2025 har sparekassen udbudt produktet BankInvest Optima Bæredygtig
Omtanke. Det samlede produktudbud i relation til bæredygtighed
vurderes relevant og følger vores nuværende strategiske ambitioner.
50 % reduktion i
2030 i finansierede
emissioner
vedrørende
investeringer til
kunderne
Rådgiversystem
med ændret
ESG-
præference -
ramme
I 2025 har sparekassen indført nyt rådgiversystem i forbindelse med
investeringsrådgivning. Dette har medført en ændret ESG-model for
kundernes udfyldelse af ESG-præferencerammen*. Strategien for
udviklingen er opfyldt inden udgangen af 2025.
50 % reduktion i
2030 i finansierede
emissioner
vedrørende
investeringer til
kunderne
Egen -
beholdning
I 2025 har sparekassen fortsat sin strategi om, at mindst 10 % af den
samlede nom. beholdning af realkreditobligationer skal bestå af grønne
fondskoder. Strategien er desuden fastsat i sparekassens §70 instruks, og
beholdningen udgør pr. 31. december 2025 11 % og opfylder derfor
vores strategiske mål.
10 % grønne
fondskoder i
egenbeholdning
42
Initiativer:
Samfund &
Mennesker
Status & Handlinger Status og
handlinger
understøtter mål
for:
Diversitet &
Mangfoldighed
I 2025 har sparekassen arbejdet med flere nye initiativer inden for
diversitet. Fokus har været en ny arbejdsgruppe for fremme af
kønsdiversitet i 2. øverste ledelseslag. Målsætning og måltal for at
fremme kønsdiversiteten i Sparekassen fastsættes i Diversitetspolitikken.
Politikken har fastsat et måltal på 21 %, for det underrepræsenterede køn.
I 2025 udgør det underrepræsenterede køn i 2. øverste ledelseslag uden
medregnet direktion 20 %. I 2026 arbejdes fortsat på at nå måltallet.
I programmet for ledertalenter har fokus været, at vi ikke kun får ”unge”
talenter til at søge uddannelsen. I relation til mangfoldighed arbejder
Sparekassen på opstart af en seniordag med fokus på vores ansatte i
alderen 55+.
21 % kvinder i 2.
øverste ledelseslag
Kompetence -
udvikling
I 2025 har sparekassen investeret 69.308 timer i uddannelse af
medarbejdere. Uddannelse på ESG-området udgør 7.577 timer, svarende
til 11 procent af al uddannelse i 2025. Sparekassen fastsætter ikke måltal i
timer for ESG-uddannelse eller anden uddannelse, da behovet er
variabelt. Vi investerer i medarbejdere, og antallet af uddannelsesdage
pr. medarbejder ligger højt.
Balance i livet I 2025 har sparekassen udført den årlige
medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Der måles på arbejdsglæde og
loyalitet. Det strategiske mål "Top´-10 i branchen" fastsættes i
sparekassens forretningsstrategi. Det strategiske mål er realiseret i 2025
(86)(+1).
Top-10 i branchen
Unge og
økonomi
I 2025 har sparekassen nedsat en unge-komite. ESG er repræsenteret i
udvalget. Sparekassen ønsker at bidrage i undervisningen på
uddannelsesinstitutioner om finansiel dannelse, ESG og økonomisk
viden. Dette understøtter vores ESG-målsætning om at være synlig i
undervisning på skoler og uddannelsesinstitutioner.
Lokalt
engagement
I 2025 har sparekassen udført den årlige kundetilfredshedsundersøgelse
(KTU). Her spørger vi kunderne om ”vigtigheden i, at sparekassen skaber
aktiviteter i lokalsamfundet”. Sparekassens strategiske mål for 2027 er
fastsat til indeks 81. Resultatet for 2025 ligger på indeks 79. Den
strategiske målopfyldelse behandles i 2027 og fastsættes i sparekassens
forretningsstrategi.
Indeks 81-2027
Initiativer
Egen drift
Status & Handlinger Status og
handlinger
understøtter mål
for:
Optimerings -
strategi for
ejendomme
I 2025 har sparekassen igangsat arbejdet med en omstillingsplan (CSRD-
rammesættet). Formålet med omstillingsplanen er at illustrere, hvorvidt
vores retning kan følge de politiske mål om netto-nul i 2050 i
overensstemmelse med Paris-aftalen. Det er sparekassens strategiske
ambition, at omstillingsplanen er færdigudarbejdet ultimo 2026. Det
strategiske mål om igangsættelse af arbejdsgruppen er således opnået. I
2026 igangsætter ESG-afdelingen egen analyse af domicilbygninger for
at sikre en fortsat indsats for Energioptimering.
70 % reduktion i
2030 i emissioner
vedrørende egen
drift
Eldrevne
køretøjer
Ultimo 2025 ejer sparekassen 31 stk. køretøjer, heraf udgør eldrevne
køretøjer: 8 stk.
I 2. kvartal 2025 blev der truffet beslutning om at udskifte flere
fossildrevne køretøjer over en treårig periode.
70 % reduktion i
2030 i emissioner
vedrørende egen
drift
43
Leverandører I 2025 har vi igangsat arbejdet med at skabe et overblik over væsentlige
leverandører for at sikre, at væsentlige leverandører modtager
sparekassens leverandørpolitik. Sparekassen ønsker en bedre mulighed
for at indgå i en dialog med leverandøren om ESG-forhold ved at sende
et spørgeskema. Der er udarbejdet en procesbeskrivelse og
kommunikationsbeskrivelser. Det praktiske arbejde påbegyndes primo
2026.
Solceller &
ladestandere
I 2025 har sparekassen udvidet sin kapacitet på solceller og
ladestandere. Forbruget af egenproduceret vedvarende energi udgjorde
33 MWh i 2024 og 49 MWh i 2025.
I 2024 udgjorde kapaciteten på ladestandere 44 udtag.
Pr. 31. december 2025 er kapaciteten opgjort til 51 udtag, hvilket er en
stigning på 15 %. Udviklingen i solceller og ladestandere følger vores
ESG-strategi om kontinuerlig fremdrift, hvor det er muligt, og hvor det
giver mening.
70 % reduktion i
2030 i emissioner
vedrørende egen
drift
*I relation til kravet vedr. Indhentning af oplysninger om kundens bæredygtighedspræferencer, Jf. Bekendtgørelse nr. 760 om
investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.
De ovenstående tiltag indebærer ikke betydelige CAPEX‑ eller OPEX‑behov, da de primært er kundevendte og ikke kræver større interne
investeringer.
Forretningsmodel
Sparekassen er en selvejende institution, der fungerer som garantsparekasse. I denne struktur er det et demokratisk
flertal blandt garanterne, der bestemmer retningen for sparekassens udvikling. Garanterne vælger
repræsentantskabet, som derefter vælger bestyrelsen. Som en selvejende institution har sparekassen ikke ejere, der
forventer at få del i overskuddet. I stedet bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere
sparekassen og støtte lokale initiativer og aktiviteter, der gavner vores kunders lokalsamfund. Sparekassens
forretningsmodel er bygget på sparekassens formål, historie, værdier og strategi. Denne model er desuden tæt
forbundet med sparekassens geografiske placering og betydning for de lokalsamfund, vi betjener. Sparekassen
beskæftiger 1.816 medarbejdere fordelt på 69 lokationer. Vores forretningsmodel afspejler derfor både et stærkt
ansvar for samfundet og et langvarigt engagement i den lokale udvikling. Sparekassen opererer inden for en
forretningsmodel, der bygger på traditionel ind- og udlånsvirksomhed. Ud over de klassiske bankprodukter tilbyder
sparekassen et bredt udvalg af realkredit-, investerings-, forsikrings- og pensionsprodukter. Mange af disse produkter
leveres gennem samarbejde med eksterne leverandører, som hjælper med at udvide sparekassens tilbud og
ekspertise inden for forskellige områder. Som en del af sparekassens forretningsmodel er det især den traditionelle
ind- og udlånsvirksomhed, der indebærer risiko for at finansiere betydelige negative ESG-relaterede påvirkninger.
Derfor arbejder sparekassen kontinuerligt med at integrere ESG i sine processer og produkter for at minimere disse
risici og sikre, at vi kan tilbyde finansielle løsninger, der også tager hensyn til de bredere samfunds- og miljømæssige
konsekvenser.
Segment Antal kunder
Privatkunder 347.843
Erhvervskunder (inkl. offentlige myndigheder) 37.032
Foreningskunder 7.912
I alt 392.787
Kundebetjening og markedsområde
Sparekassen betjener et bredt spektrum af kunder, herunder privatkunder, erhvervslivet (med særligt fokus på
landbrug) samt offentlige institutioner. Sparekassens primære markedsområde strækker sig over Nord-, Nordvest- og
Østjylland, Trekantområdet, Fyn og København. Sparekassen ønsker at opretholde et tæt forhold til sine kunder
gennem kompetent og personlig rådgivning samt attraktive produkter. Afdelingerne fungerer som omdrejningspunkt
for personlig rådgivning, suppleret med selvbetjeningsprodukter. Sparekassen stræber efter at skabe helkundeforhold
for både privat- og erhvervskunder, hvor husstande eller koncerner ikke benytter andre pengeinstitutter til
udlånsprodukter (med undtagelse af leasing og kortprodukter). Delkundeforhold kan oprettes, hvis kunden opfylder
de nødvendige kreditmæssige krav. Forretningsmodellen tager også højde for identificering og håndtering af
uønskede kunder, særligt dem der udgør en risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, hvilket er en vigtig del af
sparekassens risikostyring.
Sparekassen Danmarks mål
Sparekassen har fastlagt en række målsætninger for sine finansierede emissioner samt for egen drift. Vi har sat 2030-
mål for vores egne aktiviteter, herunder udlån og investeringer. Derudover arbejder sparekassen på at udarbejde en
omstillingsplan, som skal fastlægge langsigtede målsætninger samt delmål for de dele af forretningsomfanget, der
har den højeste udledningsintensitet og størst klimaaftryk.
Ud over klimarelaterede mål har vi også fastlagt målsætninger for medarbejderengagement samt for den
kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen, direktionen og den øvrige ledelse. En samlet oversigt over
målsætninger for sparekassens finansierede emissioner og egne aktiviteter findes i afsnit E1. Målsætninger for egen
arbejdsstyrke, herunder diversitet og medarbejderengagement, fremgår af afsnit S1‑5.
Værdikæde
: Omfatter de aktiviteter, ressourcer og forbindelser, som virksomheden anvender og er afhængig af til
at skabe sine produkter eller tjenester, fra udformning til levering, forbrug og levetid.
Værdikæden
: Leverer produkter eller tjenesteydelser, der anvendes i udviklingen af virksomhedens produkter eller
tjenesteydelser, f.eks. leverandører.
Opstrøm
: Omfatter aktiviteter, som virksomheden selv har beslutningskraft over.Egen drift
: Modtager produkter eller tjenester fra virksomheden, f.eks. distributører og kunder.Nedstrøm
44
Interessenternes interesser og synspunkter SBM-2
Sparekassens samarbejde med og engagement i vores væsentlige interessenter er fundamentalt for vores forretning,
da de direkte påvirker vores beslutningstagning og spiller en central rolle i vores værdikæde. Vores strategi og
forretningsmodel udvikles med forankring i interessenternes input for at sikre, at vores arbejde er relevant og
værdiskabende.
Bestyrelsen og ESG-komiteens rolle
Bestyrelsen og ESG-komiteen spiller en central rolle i strategiarbejdet, hvor de sikrer, at interessenternes synspunkter
integreres i de strategiske beslutninger. ESG-komiteen har ansvar for alle ESG-relaterede aspekter, og der rapporteres
direkte til bestyrelsen, hvilket sikrer en tæt kobling mellem virksomhedens overordnede strategi og interessenternes
forventninger.
Involvering af kunder og medarbejdere og lokalsamfund
For at sikre løbende dialog og forståelse af interessenternes behov gennemføres årligt en række undersøgelser,
herunder Kundetilfredshedsundersøgelser (KTU) og Medarbejdertilfredshedsundersøgelser (MTU). Undersøgelserne
giver os indsigt i, hvordan vores produkter, ydelser og bæredygtighedstiltag opfattes. Ved systematisk at inddrage
interessenters synspunkter og kombinere viden fra bestyrelsen og ESG-komiteen sikrer vi, at vores strategi forbliver
relevant, værdiskabende og tilpasset til de skiftende krav fra vores kunder, medarbejdere og det omgivende samfund.
De processer, der anvendes i arbejdet med due diligence og væsentlighedsvurdering omfatter indsamling af data fra
KTU, MTU, møder med bestyrelsen og ESG-komiteen. Dette danner grundlag for en systematisk og tværgående
dobbelt væsentlighedsanalyse, hvor repræsentanter fra hele organisationen inddrages for at sikre en omfattende
vurdering af de væsentligste ESG-påvirkninger.
Interessenter Intention Involvering Effekt
Interne interessenter
Bestyrelse og ESG-
udvalg
Formulere de centrale
indsatsområder for ESG-
strategien
ESG-udvalgsmøder Klare ambitioner for
vores ESG-indsats
Repræsentantskab Fungere som ambassadører
i lokalområdet
Repræsentant skabsmøder Repræsentere kundernes
og lokalsamfundets
interesser
Direktion Implementere ESG-
indsatser i forretningen
Direktionsmøder ESG-strategi bliver til
ESG-handlinger
ESG-komite Fastsætte centrale
indsatsområder for ESG-
strategien
ESG-komitesmøder Behandling af ESG-
dilemmaer og
indsatsområder
Medarbejdere Drivkraften bag vores
operationelle aktiviteter og
forretningsudvikling.
Bidrage med kompetencer
og viden
Medarbejder valgte
bestyrelses medlemmer
Arbejds miljø-repræsentanter
Samarbejds udvalg
Medarbejderundersøgelser
Målrette indsatser, der
fremmer med -
arbejderengagement
Forbedre arbejdsgange
45
Eksterne interessenter
Privat kunder Kundernes tilfredshed og
tillid har en direkte
indvirkning på både
indtjening og omdømme
Understøtte bæredygtige
løsninger i privatkundens
økonomi
Kundetilfredsheds -
undersøgelser
Kundedialog og
tilgængelighed
Produkter, der understøtter
kundens bæredygtigheds -
præferencer
Kundearrangementer
Viden om vores kunders
kundeoplevelse er
afgørende for vores
kundetilfredshed
Tilbyde relevante
produkter og rådgivning
Erhvervs kunder Afdække kundernes ESG-
risici
Kundetilfredsheds -
undersøgelser
Kundedialog og
tilgængelighed
Dialog om kundens ESG-
risici
Kundearrangementer
Viden om vores kunders
kundeoplevelse er
afgørende for vores
kundetilfredshed
Tilbyde relevante
produkter og rådgivning
Forenings kunder Gøre det enkelt og let at
drive frivilligt arbejde i
foreninger
Kundedialog og
tilgængelighed
Kundespecifik
systemopsætning
Kundearrangementer
Vi ønsker at frigive tid til
ildsjæle i lokalsamfundet
Tilbyde relevante
produkter og rådgivning
Garanter Udgøre grundlaget for
vores ejerstruktur
Garantarrangementer Fortsættende loyalitet og
kapital
Regulatorer og
myndigheder
Føre tilsyn med og sikre, at
sparekassen opererer inden
for rammerne af gældende
lovgivning
Inspektioner og
temaundersøgelser
Overholdelse af
gældende lovgivning
Bibeholde en ansvarlig
forretning
Leverandører og
samarbejds -
partnere
Levere produkter og
tjenester af høj kvalitet
Praktisere ansvarlig
leverandørstyring
Bidrage til sparekassens
produktpalette
Spørgeskema til ESG-
leverandører
Løbende dialog
Sikre, at grundlæggende
principper i vores
leverandørsamarbejde
overholdes
Interesse -
organisationer
Inkludere sektorhensyn og
branchespecifikke forhold
Deltagelse i arbejdsgrupper
og udvalg i Lokale
Pengeinstitutter og Finans
Danmark
Fælles
fortolkningsprincipper
Synergieffekterne i et
større samarbejde
Lokalsamfundet Udøve lokal tilstedeværelse
og lokalt engagement
Synlig og nærværende
sparekasse, der er
tilgængelig og relevant for
kunderne
Lokale arrangementer og
filialer
Lokalt kendskab til kunden
Aktiviteter og midler
bliver i lokalsamfundet
Sponsorater til
lokalsamfundet
Forretningsmodel og forretningsstrategi for 2025
Der er i 2025 ikke sket ændringer i sparekassens forretningsmodel. I løbet af 2025 er der foretaget et review af
sparekassens strategi SparD-vejen, der har præciseret strategiens arbejdsspor. Reviewet er i tråd med sparekassens
ambition om løbende at optimere, prioritere, sætte mål og følge op på strategien for derved at fastholde fremdrift og
momentum. Sparekassens overordnede strategi og værdier er således uændrede.
46
47
Væsentlige påvirkninger, risici og muligheder SBM-3
I forbindelse med genbesøget af vores dobbelt væsentlighedsanalyse er antallet af væsentlige IRO’er steget fra 18
sidste år til 23 i år. Denne udvikling afspejler en mere moden og systematisk tilgang.
De 23 væsentlige IRO’er fordeler sig på fem emnespecifikke ESRS-standarder:
E1 – Klimaændringer
S1 – Egen arbejdsstyrke
S3 – Berørte samfund
S4 – Forbrugere og slutbrugere
G1 – Virksomhedsadfærd
Som led i modningen af processen er de enhedsspecifikke IRO’er i år reduceret fra fire til én. De enhedsspecifikke
IRO’er, som blev vurderet væsentlige sidste år, er blevet omfordelt til mere relevante emnespecifikke standarder,
hvilket understøtter en mere konsistent og sammenlignelig rapportering.
Nye identificerede ESRS-emner:
ESRS S1 – Egen arbejdsstyrke Arbejdsvilkår Sundhed og sikkerhed
Ligebehandling og lige muligheder for
alle
Uddannelse og
kompetenceudvikling
ESRS S4 – Forbrugere og
slutbrugere
Social inklusion af forbrugere og/eller
slutbrugere
Adgang til produkter og
tjenesteydelser
ESRS G1 - Virksomheds adfærd Korruption og bestikkelse Forebyggelse og opdagelse,
herunder uddannelse
Hændelser
Udvikling IRO’er 2025 (2024)
Negative påvirkning 11(+1)
Risiko 8 (+1)
Muligheder 4 (+3)
Total 23 (+ 5)
48
Væsentlige emner
Miljømæssige emner Sociale emner Ledelsesmæssige emner
ESRS E1 klimaændringer ESRS S1 Egen Arbejdsstyrke ESRS G1 Virksomhedsadfærd
Tilpasning til klimaændringer Arbejdsvilkår Virksomhedskultur
Modvirkning af klimaændringer Ligebehandling og lige muligheder
for alle
Korruption og bestikkelse
Energi S3 Berørte samfund Hvidvask
Samfundsmæssige økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder
S4 Forbrugere og slutbrugere
Informationsrelaterede indvirkning
på forbrugere og slutbrugere
Social inklusion af forbrugere
og/eller slutbrugere
Til rapporteringsformål er de 23 væsentlige IRO’er blevet konsolideret til 18, som fremgår af tabellen nedenfor.
Konsolideringen er gennemført for at sikre et klart og sammenhængende rapporteringsflow samt for at undgå
dobbelt rapportering og unødige gentagelser på tværs af ESRS‑standarderne.
Det er således de 18 konsoliderede IRO’er, der indgår i den endelige rapportering. Tabellen nedenfor viser, hvordan de
18 IRO’er er grupperet, og hvordan de relaterer sig til de relevante emner og underemner i ESRS‑strukturen. Alle
identificerede IRO’er er tæt forbundet med sparekassens strategi og forretningsmodel. Oversigten angiver desuden,
hvor i værdikæden de er tilknyttet samt den forventede tidshorisont for hver IRO.
En mere detaljeret beskrivelse af de væsentlige IRO’er findes i rapportens afsnit for de respektive emnespecifikke
ESRS-standarder.
49
ESRS E1 Klimaændringer
Emner IRO-beskrivelse Værdi kæde Tidshorisont
Tilpasning til klimaændringer Kort Mellem Lang
Risiko Fysiske klimarisici kan påvirke
sikkerheders værdi og medføre
økonomiske tab.
Nedstrøm X X X
Mulighed Efterspørgslen efter grøn finansiering
skaber muligheder for nye markeder.
Nedstrøm X X X
Mulighed Forvaltningen af egenbeholdningen
giver mulighed for at integrere ESG-mål
og understøtte bæredygtige
investeringer.
Egne
aktiviteter
X X
Modvirkning af klimaændringer
Aktuel negativ
påvirkning
Manglende reduktion af sparekassens
CO₂e-aftryk fra egne aktiviteter kan have
en negativ indvirkning på klimaet.
Egne aktiviter X X X
Aktuel negativ
påvirkning
Negativ påvirkning fra finansierede
emissioner via udlåns- og
investeringsaktiviteter.
Nedstrøm X X X
ESRS S1 Egen arbejdsstyrke
Emner IRO-beskrivelse Værdi kæde Tidshorisont
Arbejdsvilkår Kort Mellem Lang
Aktuel negativ
påvirkning
Uhensigtsmæssige arbejdsforhold kan
medføre væsentlige negative
påvirkninger på medarbejdernes trivsel,
herunder øget risiko for stress.
Egne aktiviter X X X
Aktuel negativ
påvirkning
En ubalance mellem arbejde og privatliv
øger risikoen for stress og mistrivsel.
Egne aktiviter X X X
Aktuel negativ
påvirkning
Manglende fokus på sundhed og trivsel
kan udfordre medarbejdernes
langtidsholdbarhed.
Egne aktiviter X X X
Ligebehandling og lige muligheder for alle
Aktuel negativ
påvirkning
Lønmæssig skævhed mellem køn for
samme arbejde kan medføre væsentlige
negative påvirkninger på
medarbejdernes motivation og
tilfredshed.
Egne aktiviter X X
Aktuel negativ
påvirkning
Manglende uddannelse og
kompetenceløft hæmmer udviklingen af
både medarbejdere og organisationen
som helhed.
Egne aktiviter X X
Aktuel negativ
påvirkning
Manglende forebyggende tiltag mod
uhensigtsmæssig adfærd på
arbejdspladsen kan medføre væsentlige
negative påvirkninger på
medarbejdernes trivsel, arbejdsmoral og
sparekassens omdømme.
Egne aktiviter X X X
Aktuel negativ
påvirkning
Lav diversitet i
medarbejdersammensætningen kan
medføre væsentlige negative
påvirkninger.
Egne aktiviter .X X
ESRS S3 Berørte samfund
Emner IRO-beskrivelse Værdi kæde Tidshorisont
Samfundsøkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Kort Mellem Lang
Mulighed Sparekassens stærke position inden for
foreningslivet, kombineret med
sponsorater til lokale foreninger og
sportsklubber, giver mulighed for at
styrke omdømmet og relationerne,
hvilket kan tiltrække nye potentielle
kunder og skabe finansiel vækst
Egne aktiviter X X X
ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere
Emner IRO-beskrivelse Værdi kæde Tidshorisont
Informationsrelaterede indvirkning på forbrugere og slutbrugere Kort Mellem Lang
Potentiel
negativ
påvirkning
Datalæk af personfølsomme
kundeoplysninger kan skade
forbrugernes privatliv og sparekassens
omdømme
Nedstrøm X X X
Social inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere
Mulighed Sparekassen tilbyder finansielle
produkter og effektive
betalingsløsninger, der sammen med
kompetent rådgivning kan gøre en
positiv forskel for vores kunder ved at
understøtte økonomisk aktivitet og
stabilitet. Dette styrker sparekassens
omdømme og position, der kan være
med til at tiltrække nye kunder.
Nedstrøm X X X
ESRS G1 Virksomhedsadfærd
Emner IRO-beskrivelse Værdi kæde Tidshorisont
Virksomhedskultur Kort Mellem Lang
Risiko Risiko for tab af tillid og omdømme ved
brud på god skik og lovgivning
Egne aktiviter X X X
Risiko Risiko for omdømmetab ved involvering
i korruptionssager
Egne aktiviter X X X
Enhedsspecifikke oplysninger
Risiko Risiko for, at sparekassens løsninger kan
misbruges til hvidvask
Egne aktiviter X X X
Sparekassen har gennemført en modstandsdygtighedsanalyse med det formål at vurdere virksomhedens evne til at
håndtere væsentlige risici og tilpasse sig et foranderligt risikobillede. Parallelt er der igangsat arbejde med en
omstillingsplan for modvirkning af klimaændringerne. Planen vil indeholde både kort- og langsigtede målsætninger
samt konkrete tiltag, der samlet skal styrke sparekassens modstandsdygtighed over for klimarelaterede udfordringer.
De væsentlige IRO’er udgør et centralt fokuspunkt i sparekassens strategiperiode og vil løbende danne grundlag for
tilpasning og videreudvikling af forretningsmodellen. Dette skal sikre, at sparekassen forbliver robust og fremtidssikret
i mødet med både nuværende og fremtidige risici og muligheder. I forhold til sparekassens klimarisici har
sparekassen beregnet ledelsesmæssige skøn til håndtering af fremtidige ESG-risici på udvalgte brancheeksponeringer,
herunder CO₂e-afgift på landbruget. Sparekassen arbejder løbende med analyser og vurderinger af sparekassens
væsentligste risici for at vurdere modstandsdygtigheden af strategien og forretningsmodellen. Dette indebærer bl.a.
analyse og vurdering af sparekassens rentabilitets- og indtjeningsevne samt kapitalsituation, hvor sparekassen i dag
står stærkt på alle tre parametre.
I 2025 har sparekassen gennemført et strategireview, hvor vi har justeret SparD-vejen fra 10 til 8 spor. Formålet er at
fastholde den strategiske retning, samtidig med at vi tilpasser os en fremtid i forandring – og bevarer "magien" i vores
formål og værdier. Med afsæt i vores forretningsmodel, politikker og overordnede strategi står sparekassen solidt i
forhold til både modstandsdygtighed og opnåelse af strategiske mål.
50
51
Proces for dobbelt væsentlighedsanalysen
IRO-1
I 2025 har sparekassen videreudviklet arbejdet med dobbelt væsentlighedsanalysen med afsæt i erfaringerne fra
første rapporteringsår. Processen er blevet mere struktureret og er nu tættere integreret i det løbende ESG-arbejde på
tværs af organisationen.
Identifikationen af væsentlige IRO’er tager udgangspunkt i sparekassens forretningsmodel, forretningsstrategi, ESG-
strategi og væsentligste aktiviteter i værdikæden. Analysen baseres på en kombination af interne vurderinger og
eksterne input, herunder benchmark-analyser af sammenlignelige finansielle virksomheder, kortlægning af
værdikæden samt dialog med udvalgte interessenter. Derudover inddrages relevante eksterne datakilder og faglige
vurderinger fra interne og eksterne specialister for at sikre et solidt beslutningsgrundlag.
Processen understøttes af et styringsværktøj, som er udviklet til at identificere og vurdere IRO’erne. Værktøjet sikrer
en tæt kobling mellem værdikædeanalysen og identificeringen af IRO’er, så fokus rettes mod de aktiviteter,
forretningsforbindelser og områder, hvor der er særlig risiko for negative bæredygtighedspåvirkninger.
Arbejdet med at identificere og vurdere sparekassens væsentlige påvirkninger, risici og muligheder er forankret i en
tværfaglig arbejdsgruppe. Gruppen har løbende samarbejdet med kollegaer på tværs af organisationen for at sikre en
helhedsorienteret og konsistent vurdering. Fremdriften i arbejdet er regelmæssigt blevet rapporteret til ESG‑komitéen.
I det andet år af processen har sparekassen haft særligt fokus på at styrke dialogen med nøgleinteressenter samt på
løbende at opdatere datagrundlaget, så vurderingerne i højere grad afspejler både interne erfaringer og relevante
eksterne udviklinger.
Vurderingen af sparekassens væsentlige IRO’er er gennemført i overensstemmelse med kravene i ESRS 1.
For indvirkningsvæsentlighed er der foretaget en vurdering af både aktuelle og potentielle – positive såvel som
negative – indvirkninger. Vurderingen bygger på en systematisk analyse af alvorsgraden, herunder skala, omfang og
graden af uoprettelighed for negative indvirkninger. Potentielle indvirkninger er derudover vurderet på baggrund af
sandsynligheden for, at de indtræffer.
Finansiel væsentlighed er vurderet ud fra sandsynligheden for, at en risiko eller mulighed materialiserer sig, samt den
potentielle finansielle konsekvens for sparekassen.
Tærskelværdi
Væsentlighedstærsklen er fastsat ved hjælp af en væsentlighedsmatrix, hvor hvert emne vurderes på en skala fra 1 til
5. Emner med en gennemsnitsscore over 3 anses som væsentlige for sparekassen. Vurderingen følger EFRAGs model
for dobbelt væsentlighed, hvilket understøtter en systematisk og transparent tilgang. Det skal understreges, at
menneskerettighedsrelaterede emner prioriteres højere, ligesom vurderingerne i denne proces primært er baseret på
en kvalitativ tilgang.
Sparekassen anser bæredygtighedsrisici som væsentlige og vurderer dem på linje med traditionelle risici i
risikostyring. Selvom sparekassen endnu ikke råder over samme erfaringsgrundlag og værktøjer til at kvantificere
bæredygtighedsrisici i samme omfang, er der et strategisk fokus på løbende at udvikle metoder og processer, der kan
styrke vurderingen af deres potentielle indvirkninger.
Vurderingen af miljø- og klimaforhold baseres på koncernens opgørelser af drivhusgasemissioner samt analyser af
finansielle klimarisici, herunder overgangsrisici i brancher med forhøjet eksponering som landbrug, transport og
ejendomme. Der indgår desuden vurderinger af effekten af politiske aftaler, kommende lovkrav og ændringer i
afgifter.
Forhold vedrørende medarbejdere vurderes på baggrund af engagementsmålinger (MTU) og arbejdspladsvurderinger
(APV) med fokus på trivsel og arbejdsmiljø. Påvirkninger i forhold til lokalsamfund og kunder belyses primært gennem
den årlige kundetilfredshedsundersøgelse (KTU), som anvendes til at identificere væsentlige risici og muligheder
relateret til rådgivning, gennemsigtighed og kundebeskyttelse samt vurdering af sparekassens tilstedeværelse og
bidrag til lokalsamfundet.
Virksomhedsadfærd vurderes med udgangspunkt i gældende lovgivning, sparekassens forretningsomfang samt
interne politikker for ansvarlig virksomhedsledelse, etik og compliance.
52
Proces for vurdering af ikke-væsentlige standarder
Sparekassen har vurderet, at følgende ESRS-standarder ikke er væsentlige for koncernen: E2 Forurening, E3 Vand- og
havressourcer, E4 Biodiversitet og økosystemer, E5 Cirkulær økonomi samt S2 Arbejdstagere i værdikæden. Processen
for vurderingen af ikke-væsentlige standarder har fulgt samme metodik som for de væsentlige standarder. Både
interne specialister og eksterne rådgivere har bidraget til at identificere og analysere relevante påvirkninger, risici og
muligheder.
Indvirkningsvæsentlighed
Metode for scoring af påvirkning:
En kombination af alvorlighed samt sandsynlighed
Hvordan måles
det? Alvorlighed
(gennemsnit af skala, omfang og uoprettelighed)
Potentielle negative
påvirkning
Skala Omfang Uoprettelighed Sandsynlighed
Potentielle positive
påvirkning
Skala
Omfang
Sandsynlighed*
Aktuelle negative
påvirkning
Skala Omfang Uoprettelighed
Aktuelle positive
påvirkning
Skala
Omfang
*I tilfælde af en potentiel og aktuel negativ påvirkning af menneskerettighederne har alvoren af påvirkningen forrang
frem for sandsynligheden.
53
Finansiel væsentlighed
Metode for scoring af finansiel vurdering
Yderligere overvejelser
Påvirker risikoen/muligheden muligheden for fortsat at bruge de nødvendige
ressourcer?
Evnen til fortsat at bruge eller skaffe de nødvendige ressourcer
Ja Nej
Påvirker risikoen/muligheden evnen til at stole på de relationer, der er afgørende
for virksomheden?
Evnen til at stole på nødvendige relationer
Ja Nej
Hvad er tidshorisonten for den forventede effekt af risikoen/muligheden?
Tidshorisont
Kort
(1 år)
Mellem
(2-5 år)
Lang
(5+ år)
54
Proces
Miljøoplysninger
ESRS E1 Klimaændringer
Afsnit
Påvirkning, risici og muligheder
Omstillingsplan
Politikker
Tiltag
Mål
Energiforbrug
Drivhusgasemissioner
Anvendt regnskabspraksis
55
56
E1 Klimaændringer
Emner IRO-beskrivelse Værdi -
kæde
Tidshorisont
Tilpasning til klimaændringer Kort Mellem Lang
Risiko Fysiske klimarisici kan påvirke sikkerheders værdi
og medføre økonomiske tab.
Nedstrøm X X X
Mulighed Efterspørgslen efter grøn finansiering skaber
muligheder for nye markeder.
Nedstrøm X X X
Mulighed Forvaltningen af egenbeholdningen giver
mulighed for at integrere ESG-mål og understøtte
bæredygtige investeringer.
Egne
aktiviteter
X X
Modvirkning af klimaændringer
Aktuel negativ
påvirkning
Manglende reduktion af sparekassens CO₂e-aftryk
fra egne aktiviteter kan have en negativ
indvirkning på klimaet.
Egne
aktiviter
X X X
Aktuel negativ
påvirkning
Negativ påvirkning fra finansierede emissioner via
udlåns- og investeringsaktiviteter.
Nedstrøm X X X
Sparekassen ønsker at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling ved at integrere ESG-principper i rådgivning, dialog
og produktudvikling samt i vores beslutningsprocesser og forretningspraksis. Målet er at bidrage til en mere
bæredygtig fremtid for vores privat-, erhvervs- og landbrugskunder, vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Sparekassen har endnu ikke vedtaget en konkret omstillingsplan for klimaændringer. En sådan plan forventes
implementeret i 2026 som led i vores strategiske indsats mod klimaforandringer. Planen vil indeholde både
kortsigtede og langsigtede målsætninger, der skal styrke sparekassens modstandsdygtighed over for klimarelaterede
risici og understøtte en bæredygtig udvikling. Omstillingsplanen vil også inkludere brug af klimascenarieanalyser og
vurdering af både kortsigtede og langsigtede risici og muligheder.
Påvirkning, risici og muligheder ESRS-2 SBM-3
Fysiske klimarisici kan påvirke sikkerheders værdi og medføre økonomiske tab
Sparekassens forretningsmodel, der bygger på udlån og sikkerhedsstillelse, er eksponeret over for klimarelaterede
risici. For at imødegå dette integreres ESG- og klimarisikovurderinger i kreditpolitikken, og der anvendes interne
værktøjer til at identificere og håndtere klimarisici i porteføljen. Dette understøtter ansvarlig långivning og sikrer, at
forretningsmodellen tilpasses den grønne omstilling
Sparekassen kan udvide sin produktportefølje med grønne lån og rådgivningsydelser, der understøtter kundernes
omstilling. Dette bidrager både til vækstmuligheder og til at reducere klimarelaterede risici i porteføljen.
Efterspørgslen efter grøn finansiering skaber muligheder for nye markeder
Forvaltningen af egenbeholdningen giver mulighed for at integrere ESG-mål og understøtte bæredygtige
investeringer
Aktivt valg om, at sparekassen skal bidrage positivt og ambitiøst til afsætningen af grønne realkreditobligationer. Ved
at købe grønne obligationer bidrager sparekassen til at sikre realkredit finansiering til renovering af ejendomme med
henblik på klima- og miljøoptimering.
CO₂e
Manglende reduktion af sparekassens -aftryk fra egne aktiviteter kan have en negativ indvirkning på klimaet
Reducering af det interne klimaaftryk er en central del af sparekassens indsats og sparekassen har sat
rapporteringsmål for sparekassens egen drift.
Negativ påvirkning fra finansierede emissioner via udlåns- og investeringsaktiviteter
Sparekassen er negativt forbundet til klimaændringer gennem finansierede emissioner fra udlånsaktiviteter. Særligt
inden for landbrug og ejendomme er der risiko for, at sparekassen bidrager til negative miljømæssige påvirkninger.
Sparekassen formidler produkter i form af investeringsløsninger, der medfører udledninger, som kan have en negativ
påvirkning på klimaændringerne.
57
Omstillingsplan
E1-1
Sparekassen har igangsat arbejdet med udarbejdelsen af en omstillingsplan med fokus på modvirkning af
klimaændringer. En omstillingsplan vil blive vedtaget i 2026 som led i indsatsen for at modvirke klimaændringer.
Politikker E1-2
Politik for ESG og samfundsansvar
Sparekassen har en politik for ESG og samfundsansvar, som blandt andet fokuserer på at reducere
drivhusgasudledninger ved at forbedre energieffektiviteten i egne bygninger. Politikken omfatter løbende analyser af
energiforbrug, der bruges som grundlag for at implementere energitiltag og energibesparende løsninger. Ved
renovering af eksisterende domicilejendomme og etablering af nye afdelinger stilles krav om, at energibesparende og
miljøvenlige løsninger skal indarbejdes i processen. På denne måde integreres ”modvirkning af klimaændringer” og
energieffektivitet som centrale elementer i sparekassens ESG-politik. Politikken er godkendt af bestyrelsen.
Leverandørpolitik
Politikken sigter mod at reducere drivhusgasudledninger og håndtere de konsekvenser af klimaforandringer, der
allerede forekommer eller forventes at opstå. Politikken understreger, at sparekassen forventer, at leverandører skal
overholde gældende lovgivning inden for klima- og miljøområdet og aktivt arbejde for at minimere deres
miljømæssige aftryk. Politikken bidrager til at understøtte ”modvirkning af klimaændringer”, og at samarbejdet ikke
medvirker til betydelig forurening. Politikken er godkendt af direktionen.
Kreditpolitik
Politikken indeholder vores forståelse af rådgivning og kreditgivning i forbindelse med ESG, der skal belyses. Politikken
har særligt fokus på, at værdisætningen af kundernes aktiver kan ændres over tid, som følge af ESG-forhold.
Sparekassens kreditpolitik har dermed et fokus på både at reducere negative konsekvenser af klimaændringer og
tilpasning til klimaændringer. Politikken er godkendt af bestyrelsen.
Miljøpolitik
Sparekassen har i 2025 arbejdet med en selvstændig politik for miljø. Denne er ikke færdiggodkendt pr. 31. december
2025. Formålet med en miljøpolitik er at forpligte os yderligere i arbejdet omkring reducering af miljø- og
klimapåvirkningen fra den daglige drift.
Tiltag
E1-3
I rapporteringsåret har sparekassen iværksat en række tiltag med fokus på at understøtte kundernes bæredygtige valg
og integrere bæredygtighed i vores værditilbud. Vi arbejder løbende på at udvide udbuddet af produkter, løsninger og
services, hvor bæredygtighed indgår som en central del af dialogen med kunderne. Disse tiltag er en integreret del af
forretningsstrategien og omsættes til handling gennem vores kundedialog og rådgivning. Tiltagene vedrører primært
alle forretningsmæssige aktiviteter nedstrøms i sparekassens værdikæde.
Det er ikke muligt at opgøre opnåede og forventede reduktioner for alle tiltag, da vores påvirkning primært er
indirekte gennem kundernes beslutninger.
I 2025 har sparekassen igangsat arbejdet med en omstillingsplan (CSRD-rammesættet). Formålet med
omstillingsplanen er at illustrere, hvorvidt sparekassens retning kan følge de politiske mål om netto-nul emissioner i
2050 i overensstemmelse med Paris-aftalen. Det er sparekassens strategiske ambition, at omstillingsplanen er
færdigudarbejdet ultimo 2026. Det strategiske mål om igangsættelse af arbejdsgruppen er således opnået.
Som en del af indsatsen har sparekassen i 2025 udvidet kapaciteten for solcelleanlæg på domiciler, hvilket forventes
at medføre en lokationsbaseret reduktion af CO₂e-udledninger og en årlig produktion på ca. 50.000 kWh. Fra 2026
igangsætter ESG-afdelingen en analyse af domicilbygninger med henblik på energioptimering og yderligere
reduktion af energiforbrug og emissioner. Tiltagene kan ses under SBM-1.
58
Mål E1-4
Sparekassen har fastsat reduktionsmål for sine væsentligste drivhusgasudledninger, og disse mål vil blive yderligere
styrket og integreret i sparekassens kommende omstillingsplan. Omstillingsplanen vil blive udarbejdet i
overensstemmelse med videnskabeligt baserede mål, som er forenelige med begrænsningerne af den globale
opvarmning. Som en del af den finansielle sektors fælles forpligtelser følger sparekassen sektormålene, herunder
ambitionen om at reducere sit eget CO₂e‑aftryk med 70 % inden 2030.
Målet om 70 % reduktion for egne aktiviteter fremgår af sparekassens .
Reduktionsmål for udlån og investeringer er strategisk besluttet, men ikke fastlagt i en politik.
Politik for ESG og Samfundsansvar
Sparekassens reduktionsmål er fastsat som intensitetsbaserede mål. Det skyldes sparekassens forretningsmodel, hvor
lokal tilstedeværelse er central, samt de gennemførte fusioner, der har udvidet sparekassen med flere lokationer. En
absolut reduktion af emissioner ville derfor ikke give et retvisende billede af udviklingen, da øget fysisk tilstedeværelse
og flere aktiviteter kan påvirke det samlede aftryk. Intensitetsmål sikrer en mere konsistent og sammenlignelig
vurdering af sparekassens indsats over tid.
I forbindelse med omstillingsplanen vil sparekassen udarbejde delmål for de enkelte områder. Disse delmål vil
fastsætte målsætninger og værdier for perioden efter 2030 og udmøntes i en femårig planlægningshorisont.
Sparekassen anvender ikke drivhusgasoptag, kulstofkreditter eller undgåede emissioner som virkemidler til at opnå
sine reduktionsmål.
Bestyrelsen og direktionen har været aktivt involveret i processen med at fastsætte sparekassens målsætninger for
drivhusgasreduktion.
Målsætninger Basisår 2025 2030 Enhed Status
Egne aktiviteter – Scope 1 og 2 2022 - 70 % Ton CO₂e pr. MWh Reduceret med 19 %
Udlån 2022 20 % 40 % Ton CO₂e pr. mio.kr. Reduceret med 17 %
Investering 2023 - 50 % Ton CO₂e pr. mio.kr. Reduceret med 5 %
Egne aktiviteter
CO₂e
Udvikling i ton pr. MWh
0,09
0,08
0,07
0,06
0,05
0,04
0,03
0,02
0,01
0,00
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
-70 %
Egne aktiviteter Reduktionsmål
59
Grafen viser udviklingen i ton CO₂e pr. MWh for sparekassens egne aktiviteter (scope 1 og 2) samt en fremskrivning
frem mod sparekassens reduktionsmål på 70 % i 2030. Udviklingen og reduktionen i CO₂e‑intensiteten kan især
henføres til udskiftning til elbiler, opsætning af solceller på sparekassens bygninger, udfasning af stationær forbrændin
og en bredere samfundsmæssig omstilling mod mere vedvarende energi. Desuden er der sket mindre
metodeændringer, der har styrket datakvaliteten.
Udlån
CO₂e
Udvikling i ton pr. mio. kr.
10
9
8
7
6
5
4
3
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
-40 %
Udlån Reduktionsmål 2030 Reduktionsmål 2025
Grafen viser udviklingen i CO₂e‑intensiteten for sparekassens udlån fra 2022 til 2025 samt en fremskrivning frem mod
reduktionsmålet på 40 % i 2030. Ved udgangen af 2025 er CO₂e‑intensiteten reduceret med 17 % målt i ton CO₂e pr.
udlånt mio. kr. sammenlignet med baseline‑året 2022. Sparekassen har haft et delmål om en reduktion på 20 % i
2025. Reduktionen i CO₂e‑intensiteten kan både tilskrives forbedret datakvalitet som følge af en metodeændring og
ændret kundeadfærd – herunder en stigende andel finansiering af elbiler. Metodeændringen har medført en
omfordeling mellem boliglån og erhvervsudlån. For at sikre sammenlignelighed over tid er historiske data tilbageført
og tilpasset den nye metode.
Investering
CO₂e
Udvikling i ton pr. mio. kr.
30
25
20
15
10
5
0
2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
-50 %
Investeringer Reduktionsmål
Grafen viser udviklingen i ton CO₂e pr. investeret mio. kr. fra basisåret 2023 til i dag samt en fremskrivning mod målet om 50
% reduktion i 2030. Intensiteten faldt i 2024 og steg igen i 2025. Udsvingene skyldes delvist varierende datakvalitet, og
sparekassen er derfor tilbageholdende med at drage faste konklusioner. Der arbejdes løbende på at forbedre både
datakvalitet og dækningsgrad.
Energiforbrug E1-5
Sparekassen arbejder løbende på at optimere energiforbruget i sine domicilejendomme. For at minimere unødvendigt
forbrug anvendes et avanceret energistyringssystem, som overvåger energiforbruget time for time. Systemet udsender
alarmer ved unormalt højt forbrug eller manglende datatilførsel, hvilket gør det muligt hurtigt og målrettet at identificere og
udbedre afvigelser. Denne indsats bidrager til en mere effektiv energianvendelse og en reduktion af CO₂e-aftrykket.
Det samlede energiforbrug er steget siden 2024 som følge af vækst og fusionen med Sparekassen Djursland, hvilket har øget
det samlede antal lokationer og aktiviteter. Samtidig viser tabellen en stigende andel af vedvarende energi, bl.a. som følge af
opsætningen af flere solcelleanlæg samt udfasningen af brugen af naturgas.
Energiforbrug og energimiks (MWh) 2025 2024
Brændstofforbrug fra naturgas
0 250
Brændstofforbrug fra fossile kilder 492 508
Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra fossile kilde 1.307 2.196*
Samlet fossilt energiforbrug 1.799 2.953*
Fossile kilders andel af det samlede energiforbrug (%) 23 % 38 %*
Forbrug af nukleare kilder
0 0*
Andel af forbrug fra nukleare kilder i det samlede energiforbrug (%)
0 % 0 %*
Brændstofforbrug fra vedvarende energi, herunder biomasse 3.042 2.945*
Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra vedvarende energikilder
2.917 1.823*
Forbrug af egenproduceret vedvarende energi, der ikke er brændsel
49 33
Samlet forbrug af vedvarende energi 6.008 4.802*
Vedvarende kilders andel af samlet energiforbrug i %
77 % 62 %*
Samlet energiforbrug
7.804 7.755*
*Tallene er revideret i forhold til de tidligere opgjorte tal. Henvisning til bilag 3 for dokumentation af de oprindelige tal samt
begrundelse for justeringen.
Drivhusgas emissioner E1-6
I tabellen præsenteres sparekassen samlede drivhusgasemissioner (CO₂e) fordelt på henholdsvis scope 1, scope 2 og scope
3. Opgørelsen inkluderer både den lokationsbaserede og den markedsbaserede metode for scope 2 og er udarbejdet i
overensstemmelse med GHG-protokollen.
Hovedparten af sparekassens samlede drivhusgasemissioner stammer fra scope 3, særligt relateret til den nedstrøms
værdikæde i form af finansierede emissioner fra udlån og investeringer. Sparekassens direkte udledninger (scope 1) samt de
indirekte energirelaterede udledninger (scope 2) udgør kun en mindre andel af den samlede udledning.
Den samlede CO₂e-udledning er steget i 2025 sammenlignet med året før. Stigningen kan primært tilskrives fusionen med
Sparekassen Djursland samt udviklingen i investeringerne. En af forklaringerne på stigningen skyldes desuden en øget
markedsværdi samt en forbedret dækningsgrad, som giver et mere retvisende billede af puljeinvesteringerne og investering
på kunderne vegne. Det er samtidig væsentligt at være opmærksom på, at der må forventes udsving i de
investeringsrelaterede emissioner i de kommende år. Dette skyldes variationer i datakvaliteten, hvilket betyder, at
udsvingene bør tolkes med forsigtighed, og at der ikke bør drages bastante konklusioner på baggrund af enkeltår.
60
61
Drivhusgasemissioner
Ton CO₂e
2025 2024 2023 2022
Scope 1 158 214* 112 106*
Stationær forbrænding 0 54 NA NA
Biler 158 160 112 106
Scope 2 - lokationsbaseret 330 324* 334 390*
Elektricitet 168 169* 176 275*
Fjernvarme
162 155* 158 114*
Scope 2 - markedsbaseret
330 324* 334 390*
Elektricitet 168 169* 176 275*
Fjernvarme 162 155* 158 114*
Scope 3
1.319.436 927.690* 1.031.751 187.357*
Kategori 3: Brændstof- og energirelaterede aktiviteter
178 180* 127 115*
Kategori 5: Affald 1,6 0,37* NA 0,29*
Kategori 6: Forretningsrejser
673 581* 584 371*
Kategori 15: 1.318.584 926.929* 1.031.040 186.871*
Heraf investeringer
1.064.586 664.656* 778.064* NA
Heraf udlån
253.999 262.273* 252.976 186.871*
Samlede drivhusgasemissioner – lokationsbaseret
1.319.924 928.228* 1.032.197 187.747*
Samlede drivhusgasemissioner – markedsbaseret 1.319.924 928.228* 1.032.197 187.747*
Sparekassen har ingen emissioner i scope 1, der er omfattet af EU's emissionshandelsordning.
Sammenligningstal for 2023 og 2022 er ikke omfattet af ekstern verifikation.
*Tallene er revideret i forhold til de tidligere opgjorte tal. Vi henviser til bilag 3 for dokumentation af de oprindelige tal
samt begrundelse for justeringen.
Udviklingen i det omfattede forretningsomfang, de finansierede emissioner og udledningsintensiteten fremgår af
nedenstående tabel. Disse nøgletal vurderes samlet set at give det mest retvisende billede af sparekassens indsats for
at reducere drivhusgasemissioner i værdikæden, idet de tager højde for både udviklingen i forretningsomfanget,
sparekassens øgede tilstedeværelse i lokalsamfundene samt gennemførte fusioner, der medfører vækst i den samlede
forretning.
Forretningsomfang, finansierede emissioner og udledningsintensitet
Forretningsomfang Finansierede emissioner
Udledningsintensitet
Mio.kr Andel Procentvis
ændring
(25/24)
Ton CO
₂
₂
e Andel Procentvis
ændring
(25/24)
Ton
CO
e
pr. mio.
kr
Procentvis
ændring
(25/24)
Udlån 35.845 48 % 14 % 253.999 19 % -3 % 7,1 -15 %
Privat 20.463 27 % 26 % 48.937
4 %
-12 % 2,4 -30 %
Boliglån 16.108 22 % 27 % 18.062 1 % 24 % 1,1
-3 %
Billån 4.355 6 % 23 % 30.875 2 % -25 % 7,1 -39 %
Erhverv 15.381
21 %
1 % 205.062 16 % -1 % 13,3 -2 %
Landbrug, jagt,
skovbrug og
fiskeri
4.737 6 % 7 % 112.080 9 % 7 % 23,7 0 %
Transport 736 1 % -29 % 37.443 3 % 23 % 50,9 74 %
Industri og
råstofudvikling
1.214
2 % 39 % 6.429 0 % 25 % 5,3 -10 %
Energiforsyning 377 1 % 35 % 1.906 0 % 60 % 5,0 19 %
Bygge og anlæg 1.088 1 % 11 % 5.233 0 % -3 % 4,8 -12 %
Handel 1.904 3 % 68 % 2.789
0 %
111 % 1,5 25 %
Information og
kommunikation
72
0 % 158 % 35 0 % 188 % 0,5 12 %
Fast ejendom 1.247 2 % -18 % 97 0 % -20 % 0,1 -3 %
Øvrige erhverv 4.006 5 % -19 % 39.050 3 % -33 % 9,7 -18 %
Investering 39.067 52 % 28 % 1.064.586 81 % 60 % 27,2 25 %
Investering på
kundernes
vegne
8.012
11 %
33 %
447.074 34 % 119 % 55,8 64 %
Puljeinvestering 12.829 17 % 10 % 569.018 43 % 38 % 44,4 26 %
Egenbeholdning 18.227 24 % 21 % 48.493 4 % -1 % 2,7
-30 %
I alt 74.912 100 % 21 % 1.318.584 100 % 42 % 17,6 18 %
CO
₂₂
e-udledning pr. nettoomsætning
Ton CO₂e / mio. kr.
2025 2024
Emissionsintensitet - lokationsbaseret 309 223
Emissionsintensitet - markedsbaseret
309 223
Til beregning af finansierede emissioner for udlån og investeringer anvendes FIDA’s CO₂e-model, som bygger på den
globale metodiske ramme fra Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF).
Datakvalitet – PCAF score 2025 2024
Udlån
Privat
Boliglån
3,8 3,8
Billån 2,5 2,5
Erhverv
Erhvervsudlån 5 5
Investering
Investering på kundernes vegne
5 5
Puljeinvestering
5 5
Egenbeholdning 5 5
Score Datagrundlag
1 Verificerede drivhusgasemissioner - data
2 Ikke‑verificerede emissions- eller primære
energidata
3 Estimerede emissioner baseret på
primære data
4 Estimater baseret på
sektor-/gennemsnitsdata eller
økonomiske data
5 Estimater baseret på gennemsnit
62
63
Anvendt regnskabspraksis for miljøoplysninger
Koncernens opgørelse af drivhusgasemissioner er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i GHG-
protokollen og omfatter Scope 1, 2 og 3.
Oplysnings -
krav
Kategori Anvendt regnskabspraksis
E1-5 Scope
1 &
2
Energiforbrug og
energiforbrugets
sammensætning
Sparekassens energiforbrug omfatter det samlede forbrug af el,
ernvarme og brændstof. Energimikset mellem vedvarende og fossilt
energiindhold i de enkelte energikilder beregnes på baggrund af
Energistyrelsens Klimakompas samt data fra Energinet og
Energistatistikken, hvor Klimakompasset anvendes til at fastlægge den
konkrete fordeling mellem energikilderne. Data fra Sparekassen Djursland
indgår fra og med september 2025. Opgørelsen følger den
lokationsbaserede tilgang, og energiforbruget opgøres samlet på tværs af
elektricitet, ernvarme og brændstoffer.
E1-6 Scope
1
Biler: Udledningen fra sparekassens biler omfatter alle køretøjer, som
virksomheden ejer eller leaser, og som medarbejderne anvender.
Udledningen beregnes på baggrund af de kørte kilometer, som
multipliceres med de relevante emissionsfaktorer fra Klimakompasset, og
der skelnes mellem både person- og varebiler samt deres forskellige
drivkraftstyper. For DEF indrapporteres brændstofforbrug i liter og
elforbrug i MWh, som omregnes og multipliceres med de tilsvarende
emissionsfaktorer fra Klimakompasset 2024. Data fra Sparekassen
Djursland indgår fra og med september 2025.
E1-6 Scope
1
Naturgas/Varme Udledning af opvarmning med naturgas. Udledningen beregnes som
forbrug gange DEFRAs emissionsfaktor pr. m3.
E1-6 Scope
2
Elektricitet Forbrugsdata indhentes årligt i kWh fra Enity (Energidata), som modtager
måleroplysninger fra de relevante forsyningsselskaber. Udledningen
beregnes ved anvendelse af Klimakompassets emissionsfaktorer fra 2024,
og opgørelsen følger både den lokations- og markedsbaserede metode
Da sparekassen ikke har kontraktuelle instrumenter eller
leverandørspecifikke emissionsfaktorer til rådighed, baseres den
markedsbaserede opgørelse på de lokationsbaserede emissionsfaktorer
som et midlertidigt alternativ. Datagrundlaget for den markedsbaserede
metode forventes løbende styrket for at øge transparensen og
sporbarheden i kommende rapporterings år. Den lokationsbaserede
metode beregner scope 2‑udledninger ud fra den gennemsnitlige
emissionsintensitet i det elnet, hvor elektriciteten fysisk forbruges. Data
fra Sparekassen Djursland indgår fra og med september 2025.
.
E1-6 Scope
2
Fjernvarme Forbrugsdata for ernvarme indhentes årligt i kWh via Enity (Energidata),
som registrerer oplysninger fra relevante forsyningsselskaber på
målerniveau. Herefter beregnes udledningen med Klimakompassets
emissionsfaktor fra 2024 for ernvarme. Data fra Sparekassen Djursland
indgår fra og med september 2025.
E1-6 Scope
3
Kategori 1:
Indkøbte varer
og tjeneste -
ydelser
Kategorien vurderes ikke relevant.
E1-6 Scope
3
Kategori 2:
Kapitalgoder
Kategorien vurderes ikke relevant.
E1-6 Scope
3
Kategori 3:
Brændstof- og
energirelaterede
aktiviteter
Udledningen beregnes ud fra de samme forbrugsdata, som anvendes til
scope 1 og 2, herunder elektricitet, ernvarme, naturgas samt diesel- og
benzinforbrug. Anvendte kilder er Enity (Energidata), egne registreringer
og Klimakompasset 2024. Data fra Sparekassen Djursland indgår fra og
med september 2025.
E1-6 Scope
3
Kategori 4:
Opstrøms
transport og
distribution
Kategorien vurderes ikke relevant, da udledninger fra opstrøms transport
og distribution er af begrænset omfang og ikke vurderes at have
væsentlig betydning for virksomhedens samlede drivhusgasudledning
E1-6 Scope
3
Kategori 5: Affald Beregningen baseres på ejendomsbidraget fra tre afdelinger i
sparekassen, som er skaleret op til samtlige afdelinger. Affaldsmængden
registreres i kilo og multipliceres med relevante emissionsfaktorer fra
Energistyrelsens Klimakompas 2024 afhængigt af affaldstype for at kunne
udregne CO₂e-udledningen. Emissionsfaktoren er baseret på DEFRA.
E1-6 Scope
3
Kategori 6:
Forretningsrejser
Kategorien indeholder CO₂e-udledning fra arbejdsrelateret kørsel i
medarbejdernes biler samt flyrejser.
Data om flyrejser hentes gennem sparekassens betalingssystem og
omregnes til CO₂e-udledning ved at gange med en emissionsfaktor med
RFI (Radiative Forcing Index, atmosfærisk klima-faktor) fra DEFRA (2023).
Udledning af medarbejderkørsel beregnes som medarbejderens
registrering af kørte kilometer ganget med relevante emissionsfaktorer fra
2024 fra Klimakompasset for drivkraftsmidler baseret på beregninger fra
DCE (2020) og DEFRA (2023). Data fra Sparekassen Djursland indgår fra og
med september 2025.
E1-6 Scope
3
Kategori 7:
Medarbejder -
pendling
Kategorien vurderes ikke relevant.
E1-6 Scope
3
Kategori 8:
Opstrøms lejede
aktiver
Kategorien vurderes ikke relevant.
E1-6 Scope
3
Kategori 9:
Nedstrøms
transport og
distribution
Kategorien vurderes ikke relevant.
E1-6 Scope
3
Kategori 10:
Forarbejdning af
solgte produkter
Kategorien vurderes ikke relevant.
E1-6 Scope
3
Kategori 11: Brug
af solgte
produkter
Kategorien vurderes ikke relevant.
E1-6 Scope
3
Kategori 12:
Behandling af
udtjente solgte
produkter
Kategorien vurderes ikke relevant.
E1-6 Scope
3
Kategori 13:
Nedstrøms
leasede aktiver
Kategorien vurderes ikke relevant.
E1-6 Scope
3
Kategori 14:
Franchising
Kategorien vurderes ikke relevant.
64
E1-6 Scope
3
Kategori 15:
Udlån og
investering
Udlån
Metoden for finansierede emissioner til udlån følger Fida's CO₂e-model.
Datakvaliteten opgøres efter PCAF-standarder. Data fra Sparekassen
Djursland indgår i finansierede emissioner historisk i overensstemmelse
med det finansielle regnskab.
Billån til privatkunder:
Beregningen er baseret på en række statistiske data om den danske
bilbestand, årskørsel og drivhusgasemissioner fordelt på forskellige
biltyper og motorstørrelser. Beregningen sker ved at emissionsfaktoren
for det enkelte køretøj ganges med gennemsnit kørte km i 2023 udregnet
af Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE).
Emissionsfaktorerne hentes fra Klimakompasset 2024. Dækningsgraden er
100 %.
Udlån med pant i fast ejendom:
Finansierede emissioner på udlån, hvor sparekassen har pant i fast
ejendom, med undtagelse af billån og energilån, estimeres ud fra
bygningens energimærke, hvor den andel af udlånet, der svarer til LTV for
bygningen, indgår i sparekassens opgørelse. Hvis der ikke foreligger et
energimærke, beregnes udledningen på baggrund af ejendommens
opførelses år, opvarmningsform, geografiske placering og anvendelse.
Data leveres gennem E-nettets løsning kaldet Forbrug og emission. Der
udregnes kun finansierede emissioner for udlån med pant i fast ejendom
op til LTV = 1. Hvis LTV > 1 udregnes der ikke emissioner for andelen af
udlånet, der overstiger 1, da en bygning kun kan udlede op til 100 %. Hvis
den andel, som overstiger 1, er et udlån til en erhvervskunde, vil den del
af udlånet blive allokeret til udlån til erhverv, hvor finansierede emissioner
beregnes ud fra kundens branche. Hvis udlånet er til en privatkunde,
bliver finansieret emissioner for den andel af udlånet som overstiger 1
ikke udregnet, da det ikke er gennemsigtigt, hvad udlånet anvendes til.
Dækningsgraden er 77 %. For de resterende 23 % udregnes finansierede
emissioner ud fra gennemsnit.
Erhvervslån:
Finansierede emissioner til erhverv beregnes ud fra branchespecifikke
data fra Danmarks Statistik. Disse data leveres gennem E-nettets løsning
kaldet Brancheemissionsstandard. Der anvendes emissionsfaktorer fra
2023. Udregningen sker således: samlet udlån til branchen ganget med
branchens samlede udledning delt med branchens samlede balance.
Dækningsgraden er 82 %. For de resterende 18 % udregnes finansierede
emissioner ud fra gennemsnit.
Sparekassen har en dækningsgrad på 85 %. Det betyder, at der beregnes
finansierede emissioner for 85 % af sparekassens samlede udlån. For de
resterende 15 % kan der ikke udregnes finansierede emissioner, da disse
udlån er til privatkunder og ikke formålsbestemte udlån. Det vil sige, at
disse 15 % af udlån ikke indgår i CO₂e-regnskabet, hverken finansielt eller
udledningsmæssigt.
65
66
Investering:
Beregning af finansierede emissioner fra investeringer er foretaget på
baggrund af sparekassens investeringer ultimo året 2025. Data fra
Sparekassen Djursland indgår fra september.
Egen beholdning:
Sparekassen modtager data for emissionsfaktorer (ton CO₂e pr. mio. kr.)
for hver fondskode fra Sparinvest. Denne multipliceres med sparekassens
nominelle værdi i hver fondskode. Dækningsgraden er 97 %. For de
resterende 3 % udregnes finansierede emissioner ud fra gennemsnit.
Puljeinvestering:
CO₂e-opgørelsen af puljeinvesteringer omfatter investeringer via
Sparinvest. Data leveres af Sparinvest. Sparekassen har en dækningsgrad
på 87 %. For de resterende 13 % udregnes finansierede emissioner ud fra
gennemsnit.
Investering på kundernes vegne:
CO₂e-opgørelsen af investeringer på kundernes vegne omfatter primært
investeringer i SparDanmark Invest. Denne har en dækningsgrad på 82 %.
For de resterende 18 % udregnes finansierede emissioner ud fra
gennemsnit.
E1-6 Scope
1,2
og 3
CO₂e-udledning
pr.
nettoomsætning
Udregningen er de samlede CO₂e-udledninger for hhv. den
lokationsbaserede og markedsbaserede metode delt med
nettoomsætning.
E1-6 Scope
3
Forretningsomfang Beregningerne er baseret på definitionerne i Scope 3, kategori 15 for
udlån og investeringer. Her oplyses forretningsomfang, finansierede
emissioner og udledningsintensitet pr. mio. kr. Forretningsomfang oplyses
kun for de udlån, som indgår i kategori 15. Yderligere beregnes de
forskellige typer udlåns andel af det samlede udlån, samt den procentvise
ændring siden 2024. Det samme er gældende for investering.
Sociale oplysninger
ESRS S1 Egen
arbejdsstyrke
Arbejdsvilkår
Påvirkninger, risici og
muligheder
Politikker
Dialog
Processer og kanaler
Tiltag
Mål
Indikatorer
Ligebehandling og lige
muligheder for alle
Påvirkninger, risici og
muligheder
Politikker
Dialog
Processer og kanaler
Tiltag
Mål
Indikatorer
Anvendt regnskabspraksis
ESRS S3 Berørte
samfund
Samfundsmæssige
økonomiske,
sociale og kulturelle
rettigheder
Påvirkninger, risici og
muligheder
Politikker
Dialog
Tiltag
Mål
Anvendt regnskabspraksis
ESRS S4 Forbrugere
og slutbrugere
Adgang til produkter og
tjenesteydelser
Påvirkninger, risici og
muligheder
Politikker
Dialog
Tiltag
Mål
Privatlivets fred
Påvirkninger, risici og
muligheder
Politikker
Dialog
Processer og kanaler
Tiltag
Mål
Anvendt regnskabspraksis
67
68
S1 Egen arbejdsstyrke
Arbejdsvilkår
Emner IRO IRO-beskrivelse Værdikæde Tidshorisont
Arbejdsvilkår Kort Mellem Lang
Arbejdstid Aktuel
negativ
påvirkning
Uhensigtsmæssige arbejdsforhold kan
medføre væsentlige negative påvirkninger
på medarbejdernes trivsel, herunder øget
risiko for stress.
Egne
aktiviteter
X X X
Balance
mellem
arbejdsliv
og privatliv
Aktuel
negativ
påvirkning
En ubalance mellem arbejde og privatliv
øger risikoen for stress og mistrivsel.
Egne
aktiviteter
X X X
Sundhed
og trivsel
Aktuel
negativ
påvirkning
Manglende fokus på sundhed og trivsel kan
udfordre medarbejdernes
langtidsholdbarhed
Egne
aktiviteter
X X X
Påvirkning, risici og mulighed ESRS 2 - SBM-3
Uhensigtsmæssige arbejdsforhold kan medføre væsentlige negative påvirkninger på medarbejdernes trivsel,
herunder øget risiko for stress.
I sparekassen betragter vi vores medarbejdere som vores vigtigste ressource og stræber efter at skabe en god,
udviklingsorienteret og lokal arbejdsplads, hvor vi samtidig lægger vægt på, at alle medarbejdere føler sig trygge og
har gode forhold både på og uden for arbejdspladsen.
Vi arbejder med en åben og fordomsfri kultur, hvor den enkelte medarbejder har mulighed for at udnytte sine
kompetencer bedst muligt, uanset alder, køn, erfaring, kultur mv. Gennem løbende dialog og engagement med
arbejdsstyrken sikrer vi, at medarbejdernes trivsel og handlefrihed forbliver centrale elementer i strategien.
Alle sparekassens medarbejdere er ansat i Danmark og omfattes af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det danske
arbejdsmarked er reguleret på en lang række områder som f.eks. arbejdsskadedækning, arbejdsløshedssikring,
foreningsfrihed, pension og social sikring. Alle medarbejdere er desuden omfattet af en kollektiv overenskomst
indgået med Finansforbundet, som yderligere sikrer deres rettigheder og sociale beskyttelse.
I sparekassen tror vi på, at en sund balance mellem arbejds- og privatliv er afgørende for vores medarbejderes trivsel.
Derfor har vi iværksat forskellige initiativer, der giver mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde for de
medarbejdergrupper, hvor det er muligt.
En ubalance mellem arbejde og privatliv øger risikoen for stress og mistrivsel.
Gennem lokale aftaler har vi tydeliggjort mulighederne for hjemmearbejde samt mulighederne for at justere
arbejdstiderne til den enkeltes behov. For de af vores medarbejdere, der ikke har arbejdsopgaver, som kan løses
hjemmefra, bestræber vi os på at opretholde mest mulig fleksibilitet. Desuden bestræber vi os på, med jævne
mellemrum, at vurdere og forbedre fleksibiliteten for medarbejderne.
I sparekassen prioriterer vi at skabe en arbejdsplads, hvor sundhed og trivsel er en central del af virksomhedskulturen.
Manglende fokus på sundhed og trivsel kan udfordre medarbejdernes langtidsholdbarhed
Vi anerkender, at både interne og eksterne faktorer kan påvirke medarbejdernes sundhed og trivsel. Derfor arbejder vi
systematisk med at sikre, at medarbejderne understøttes gennem ressourcer, målrettede tiltag og veldefinerede
processer. Vi anser forebyggelse som en afgørende faktor for at sikre trivsel og fastholdelse af vores medarbejdere.
Det er en naturlig og vigtig investering i deres velbefindende og arbejdsglæde.
Politikker S1-1
Sparekassen er underlagt dansk lovgivning og tilsyn og bygger sit virke på internationale menneskerettigheder, som
er integreret i den danske arbejdsmarkedsmodel og understøttet af globale konventioner og principper.
Vi følger desuden Standardoverenskomsten, som bl.a. beskriver ’Rammeaftale om organisering af arbejdsmiljø’ og
’Organisering af arbejdsmiljø og samarbejdsstruktur.’ Disse rammeaftaler og tilhørende lokale aftaler sikrer, at
arbejdsmiljøet er struktureret og organiseret på en måde, der fremmer medarbejdernes trivsel og sikkerhed.
På området vedrørende egen arbejdsstyrke har sparekassen ikke udarbejdet en udtømmende liste af selvstændige
politikker, idet praksis er beskrevet i en medarbejderhåndbog, der er tilgængelig på intranettet, og som løbende
opdateres. Politikker, overenskomst og lokale aftaler er gældende for alle medarbejdere i koncernen.
Arbejdsmiljøet overvåges og evalueres løbende for at sikre, at det lever op til de fastsatte standarder og krav.
Politik for sund virksomhedskultur
I Politik for sund virksomhedskultur fastlægges de overordnede rammer for, hvordan sparekassen sikrer en sund
virksomhedskultur i hele organisationen. Vi bestræber os på gennem vores kultur og værdier at fremme enhver
hensigtsmæssig adfærd. Vi har som mål at skabe tillid i vores organisation, og vores medarbejdere skal altid kunne
betro sig fortroligt til ledelsen, hvis der opleves uhensigtsmæssigheder, uden at medarbejderen udsættes for negative
følger.
Dette sikrer, at et potentielt problem bliver adresseret så tidligt som muligt, og at vores medarbejdere har tillid til, at
henvendelser bliver behandlet i fortrolighed og uden frygt for repressalier. På denne måde reduceres også risici, der
kan have operationelle og omdømmemæssige konsekvenser for os. Kultur understøttes af åben kommunikation og
mulighed for beslutningsprocesser, som tilskynder en bred inddragelse af synspunkter.
Bestyrelsen i sparekassen er ansvarlig for, at politikken opdateres løbende, hvor bestyrelsen også vurderer, om
politikken er betryggende i forhold til sparekassens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer samt
de markedsforhold, som sparekassens aktiviteter drives under. Politikken er tilgængelig via Medarbejderhåndbogen på
sparekassens intranet og udleveres desuden til alle nye medarbejdere i forbindelse med deres on-boarding.
Sikringspolitikken
Sikringspolitikken for sparekassen står i forhold til sparekassens værdigrundlag, personalepolitik og beredskabsplaner
på forretningskritiske områder. Sikringspolitikken tager sigte mod det fremadrettede sikkerhedsarbejde og
implementeres løbende i forbindelse med etablering, ombygning og renovering af afdelinger.
Formålet med sikringspolitikken er at opbygge og fastholde et sikringsniveau, der beskytter sparekassen mod
kriminelle handlinger og dermed beskytter medarbejdere mod overgreb, der kan medføre fysiske skader eller
psykiske lidelser. Sikringsforanstaltninger skal have en præventiv effekt, minimere tab og skader, der kan påvirke den
daglige drift. Sparekassens ledelse er ansvarlig for relevant opdatering af sikringspolitikken. Dette ansvar opfyldes af
sparekassens drifts- og sikringschef.
Politikken er tilgængelig via Medarbejderhåndbogen på sparekassens intranet. Procedurerne beskrevet i politikken
gennemgås mindst årligt på bl.a. erfa-dage med sparekassens sikringssansvarlige.
Dialog
S1-2
Vi anerkender vigtigheden af dialog som en central faktor for at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi har klare
ledelsesprincipper og målrettede lederudviklingspakker for at understøtte en stærk og ansvarlig ledelseskultur. Et
stærkt samarbejde mellem ledere og medarbejdere er fundamentalt for at understøtte en arbejdsplads i kontinuerlig
udvikling.
Medarbejderne har flere muligheder for at påvirke arbejdspladsen, blandt andet gennem deltagelse i
Samarbejdsudvalget (SU), Arbejdsmiljøudvalget (AMU) eller som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem (MAB). Her kan
medarbejdere bidrage som tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter eller medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer. Der afholdes møde i SU og AMU minimum fire gange om året.
En tæt og åben dialog mellem ledere og medarbejdere prioriteres højt i det daglige arbejde. Dialogen styrkes
69
70
yderligere gennem årlige engagementsmålinger (MTU), der giver værdifuld indsigt i medarbejdertrivsel og
arbejdspladskultur.
Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) i sparekassen sikrer, at alle ansattes arbejdsmiljø- og sundhedsforhold, er i orden.
Arbejdsmiljøudvalget (AMU) arbejder for at skabe et trygt, sikkert og sundt arbejdsmiljø gennem samarbejde mellem
arbejdsgiver, arbejdsledere og øvrige medarbejdere. Organisationens opgaver inkluderer beskyttelse af
medarbejderne, forebyggelse af risici, planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejde og kontrol af arbejdsforhold.
Samarbejdsudvalgets primære formål er at engagere flest mulige medarbejdere i det daglige samarbejde og sikre
gode arbejds- og beskæftigelsesforhold. Udvalget arbejder for at øge medarbejdernes tryghed, trivsel og udvikling
samt deres interesse i forbedring af sparekassens drift. Samarbejdsudvalget består af otte repræsentanter: fire
repræsentanter fra direktion og ledelse samt fire repræsentanter fra medarbejderne.
Sparekassen har 17 tillidsrepræsentanter, som spiller en central rolle i dialogen mellem medarbejdere og ledelse.
Tillidsrepræsentanterne har til opgave at sikre en åben og konstruktiv kommunikation om medarbejdernes behov og
perspektiver, hvilket styrker samarbejdet og engagementet i organisationen. Deres indsats er en vigtig del af
sparekassens fokus på trivsel og et inkluderende arbejdsmiljø.
Sparekassen har medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, hvilket sikrer, at medarbejdernes interesser bliver
repræsenteret på ledelsesniveau. De medarbejdervalgte medlemmer deltager i bestyrelsesmøder og bidrager til
beslutningsprocesserne.
Sparekassen prioriterer løbende dialog om medarbejdernes faglige og personlige udvikling.
Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) afholdes som minimum hvert andet år med fokus på den enkeltes
kompetencer og udviklingsmuligheder.
Derudover gennemføres 1:1-samtaler cirka en gang om måneden. Disse samtaler har til formål at give løbende
feedback, følge op på udviklingsmål og imødekomme medarbejderens behov. Samtalerne understøtter engagement,
mening i arbejdet, personlig og faglig udvikling samt trivsel i hverdagen.
Det er sparekassens ledelse, eller udpegede repræsentanter for ledelsen, der har ansvaret for at indkalde til møder i
både arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalget. Dertil inviterer tillidsrepræsentanter årligt sparekassens direktion og HR-
direktør med på delvis deltagelse på for eksempel temadage omkring arbejdsmiljø- og kultur.
Det er de lokale ledere, der har ansvaret for at indkalde til både medarbejderudviklingssamtaler og de løbende 1:1-
samtaler.
Det er samtidig sparekassens ledelse, eller udpegede repræsentanter for ledelsen, der har ansvaret for at dialogerne
får relevant indflydelse på sparekassens tilgang til ledelse og samarbejde.
Processer og kanaler
S1-3
Sparekassen har implementeret en række processer og initiativer for at forebygge og håndtere negative påvirkninger
for medarbejderne og sikre et sundt og trygt arbejdsmiljø. Disse tiltag er beskrevet nedenfor i oplysningskrav S1-4.
Medarbejderne har flere kanaler til rådighed for at udtrykke bekymringer og deltage i dialoger om arbejdsmiljøet.
Dette afsnit omfatter både sparekassens væsentlige IRO'er under arbejdsvilkår samt ligebehandling og lige
muligheder for alle.
Engagementsmålinger (MTU) samt arbejdspladsvurderinger (APV) giver medarbejderne mulighed for anonymt at
dele deres holdninger og oplevelser. Hvis en medarbejder oplever uregelmæssigheder eller ønsker at forblive
anonym, kan whistleblowerordningen benyttes. Denne ordning giver medarbejderne mulighed for at indberette
uacceptabel adfærd, ulovlige forhold eller andre uregelmæssigheder uden frygt for negative konsekvenser.
Whistleblowerordningen fremmer åbenhed og gennemsigtighed ved at give uhindret adgang til at rapportere
bekymringer.
Resultaterne fra engagementsmålingen og øvrige trivselsdata anvendes til at evaluere og justere målsætninger.
Indsigter fra identificerede påvirkninger, risici og muligheder bruges aktivt til at justere sparekassens strategi og
forretningsmodel. Sparekassen vurderer løbende effektiviteten af disse processer og kanaler. Medarbejderne
opfordres til at give feedback og deltage i dialoger for at sikre, at deres bekymringer bliver hørt og håndteret effektivt.
Samtidig er der indført politikker, der beskytter personer, der anvender disse kanaler, mod repressalier. Disse processer
og kanaler er udviklet med henblik på at sikre, at medarbejderne i sparekassen har de nødvendige værktøjer og støtte
71
til at håndtere negative påvirkninger, og er samtidig med at definere eventuelt nye tiltag.
Tiltag
S1-4
Sparekassen prioriterer at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne oplever balance mellem arbejdsliv og privatliv,
og hvor trivsel er en central del af virksomhedskulturen. Vi anerkender, at både interne og eksterne faktorer kan
påvirke medarbejdernes trivsel og engagement. Derfor arbejder vi systematisk med at sikre, at medarbejderne
understøttes gennem ressourcer, målrettede tiltag og veldefinerede processer.
De nedenstående tiltag understøtter sparekassens strategiske målsætning om, at sparekassen i 2025 skal være
placeret blandt de øverste 25 % af sammenlignelige virksomheder i den finansielle sektor målt på arbejdsglæde og
medarbejderloyalitet.
De konkrete ressourcer, tiltag og processer er kort beskrevet nedenfor. Såvel ressourcer som tiltag og processer
vurderes løbende af sparekassens HR-funktion.
Når en medarbejder oplever udfordringer, håndteres dette i et tillidsfuldt samarbejde mellem medarbejder, leder og
HR. Vi stræber efter at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor det enkelte individ trives, og hvor fællesskabet
styrkes.
Ressourcer
Sparekassen har etableret en række ressourcer for at sikre medarbejdernes trivsel og styrke arbejdsmiljøet:
Sundhed & Trivselsteam
Et dedikeret team af HR-konsulenter med fokus på trivsel og sundhed.
Trivselsambassadører
Omkring 130 ambassadører, fordelt på alle afdelinger, som fremmer trivsel lokalt.
Arbejdsmiljøudvalg
Med repræsentanter fra både medarbejdere og ledelse for at sikre et sikkert arbejdsmiljø.
Samarbejdsudvalg
En platform for dialog og samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.
Tiltag
Fleksibilitet og hjemmearbejde
Fleksible arbejdstider og rammer for hjemmearbejde, der tilgodeser balancen mellem arbejde og privatliv.
Livsfasespecifikke løsninger
Fleksible og individuelt tilpassede arbejdsløsninger, som understøtter attraktive vilkår og medarbejdertrivsel.
Udviklingssamtaler
Fokus på personlig og faglig udvikling for medarbejdere og ledere.
Forebyggelse og håndtering af krænkelser
Klare politikker og procedurer, understøttet af en anonym whistleblowerordning.
Sundhedsordninger
Via samarbejdspartnere tilbyder vi AP Care, sundheds- og tandforsikring samt ulykkesforsikring.
Trivselsfremmende aktiviteter
Tiltag omkring strategisk sundhed og trivsel handler om at skabe endnu mere fokus på mental, fysisk og social
sundhed for at sikre arbejdsglæde og trivsel, langtidsholdbare medarbejdere og en attraktiv lokal arbejdsplads.
Foredrag om trivsel, ergonomi- og helbredsinitiativer som ”Slip stolen” og vaccinationsprogrammer.
Misbrugsforebyggelse
Politikker for forebyggelse og håndtering af misbrug af rusmidler, alkohol og rygning.
Sociale og faglige netværk:
Personaleforeningen og tillidsvalgte skaber rammer for samarbejde, trivsel og fællesskab.
Medarbejdergoder
72
Indbefatter frihed til uddannelse og kurser, funktionsbeskrivelser og netværksdeltagelse m.m.
Overholdelse af lovgivning
Vi arbejder inden for rammerne af Arbejdsmiljøloven, EU-regler, Funktionærloven og gældende overenskomster.
Vi anvender en struktureret og datadrevet tilgang til at overvåge og forbedre medarbejdernes trivsel:
Proces og monitering
Engagementsmålinger
Årlige undersøgelser for at evaluere medarbejdernes trivsel og identificere forbedringsområder.
Arbejdspladsvurderinger
Regelmæssige vurderinger af arbejdsmiljøet, senest gennemført i 2023.
Håndtering af arbejdsskader
Arbejdsskader rapporteres til HR, der sikrer løbende analyse og forebyggelse.
Kriseberedskabsplan
Opdateret i 2025 for at skabe tydelighed om roller og ansvar i nødsituationer.
Sygefraværsopfølgning
Overvågning af sygefravær og mistrivsel for at sikre tidlig indsats.
I løbet af året har vi taget nye metoder i brug, der giver os bedre indsigt i årsager til sygefravær og mistrivsel. Det
giver os endnu bedre muligheder for at målrette vores forebyggende indsatser på området.
Mål S1-5
Sparekassens engagementsmåling indeholder flere indikatorer, der direkte understøtter den identificerede væsentlige
IRO om overordnede arbejdsvilkår, herunder trivsel, arbejdsglæde og medarbejdernes generelle oplevelse af
arbejdsforholdene.
Sparekassen har også i 2025 opnået sin målsætning om at være blandt top-25 % af sammenlignelige virksomheder i
den finansielle sektor inden for arbejdsglæde og loyalitet, idet sparekassen befinder sig blandt de øverste 10 % på
begge parametre. Denne målsætning er fastsat og følges løbende af sparekassens bestyrelse. Derudover scorer
sparekassens medarbejdere 91 (indeks 100) på spørgsmål omkring efterlevelse, identifikation og fokus på
sparekassens værdier.
73
Arbejdsmiljøudvalget, samarbejdsudvalget og HR har samarbejdet med Ennova om at udarbejde en relevant og
kvalitetsorienteret spørgeramme, som danner grundlag for engagementsmålingen. Spørgeskemaet er sendt ud til alle
medarbejdere, og besvarelserne er anonyme. Engagementsmålingen viser en fortsat positiv udvikling på alle tre
parametre, og sparekassen arbejder målrettet på yderligere forbedringer på tværs af organisationen. Resultaterne
præsenteres for bestyrelsen, arbejdsmiljøudvalget, samarbejdsudvalget og HR, hvor identificerede tendenser og
indsatsområder drøftes og prioriteres
Karakteristika for virksomhedens ansatte
S1-6
Ved udgangen af 2025 har sparekassen 1.657 heltidsmedarbejdere, som alle er ansat i Danmark fordelt på vores 69
lokationer. Sammenholdt med 2024 er der en stigning på 11 %. Stigningen skyldes blandt andet sparekassens fusion
med Sparekassen Djursland.
Medarbejdertyper (FTE) 2025 (2024)
Kvinde Mand Andet Ikke oplyst Antal i alt
Ansatte 856 (762) 801 (730) - -
1.657
(1.492)
Fastansatte
806 (714)
767 (693) - -
1.572
(1.407)
Midlertidigt ansatte 46 (44) 31 (35) - - 77 (79)
Fuldtidsansatte 607 (532) 743 (675) - -
1.350
(1.207)
Deltidsansatte 198 (182)
24 (18)
- - 222 (200)
Ansatte med ikke-
garanterede timer
4 (4) 4 (2) - - 8 (6)
I 2025 fratrådte 163 medarbejdere i sparekassen, hvilket svarer til en medarbejderomsætning på 9,44 %. Til
sammenligning var medarbejderomsætningen i 2024 på 9,22 %. Af de fratrådte udgjorde studiemedhjælpere,
timelønnede og pensionerede i alt 54 personer.
Indikatorer for balancen mellem arbejdsliv og privatliv S1-15
Alle sparekassens medarbejdere har, jf. dansk lovgivning, ret til familierelateret orlov. I 2025 har 107 medarbejdere i
sparekassen benyttet sig af familierelateret orlov, defineret som graviditets- og barselsorlov, fædre-/medmor-orlov,
forældreorlov og omsorgsorlov.
Familierelateret orlov Enhed 2025 2024
Kvindelige medarbejdere, der har benyttet sig af familierelateret orlov % 4,7 2,6
Mandlige medarbejdere, der har benyttet sig af familierelateret orlov %
7,2 3,6
Ligebehandling og lige muligheder for alle
Emner IRO IRO-beskrivelse Værdi -
kæde
Tidshorisont
Ligebehandling og lige mulighed Kort Mellem Lang
Ligestilling mellem
kønnene og lige løn for
arbejde af samme
værdi
Aktuel
negativ
påvirkning
Lønmæssig skævhed
mellem køn for samme
arbejde kan medføre
væsentlige negative
påvirkninger på
medarbejdernes
motivation og tilfredshed.
Egne
aktiviteter
X X
Uddannelse og
kompetenceudvikling
Aktuel
negativ
påvirkning
Manglende uddannelse og
kompetenceløft hæmmer
udviklingen af både
medarbejdere og
organisationen som
helhed.
Egne
aktiviteter
X X
Tiltag mod vold og
chikane på
arbejdspladsen
Aktuel
negativ
påvirkning
Manglende forebyggende
tiltag mod
uhensigtsmæssig adfærd
på arbejdspladsen kan
medføre væsentlige
negative påvirkninger på
medarbejdernes trivsel,
arbejdsmoral og
sparekassens omdømme.
Egne
aktiviteter
X X X
Mangfoldighed Aktuel
negativ
påvirkning
Lav diversitet i
medarbejder sammen -
sætningen kan medføre
væsentlige negative
påvirkninger.
Egne
aktiviteter
X X
Påvirkning, risici og mulighed ESRS 2 - SBM-3
Vi arbejder for at sikre en retfærdig aflønning, hvor medarbejdere, der udfører det samme arbejde, modtager lige løn
– uanset køn, baggrund eller andre forhold. Vores tilgang er baseret på princippet om ligestilling og en fair vurdering
af det udførte arbejde.
Lønmæssig skævhed mellem køn for samme arbejde kan medføre væsentlige negative påvirkninger på
medarbejdernes motivation og tilfredshed.
.
Som led i vores strategi har vi et tæt samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter, hvilket giver os en unik
mulighed for at påvirke udbuddet af relevante udviklingsforløb og bidrage til fremtidens kompetenceudvikling. Vi
tilbyder alle medarbejdere adgang til kurser og uddannelsesaktiviteter gennem Finanssektorens Uddannelsescenter
samt hos andre relevante udbydere.
Manglende uddannelse og kompetenceløft hæmmer udviklingen af både medarbejdere og organisationen som
helhed
Alle har ret til at blive behandlet med respekt, og alle har pligt til at omgå hinanden på en værdig og ordentlig måde.
Derfor har sparekassen lavet retningslinjer for, hvordan medarbejderne omgås hinanden, og hvordan der skal
handles, hvis det går skævt. Retningslinjerne er de samme, når det handler om uacceptabel adfærd fra for eksempel
kunder.
Manglende forebyggende tiltag mod uhensigtsmæssig adfærd på arbejdspladsen kan medføre væsentlige negative
påvirkninger på medarbejdernes trivsel, arbejdsmoral og sparekassens omdømme.
74
I sparekassen tror vi på, at medarbejdere med forskellig faglige og personlige baggrunde bidrager til øget inspiration
og udvikling. Hvis vi som arbejdsplads ikke afspejler det samfund, vi er en del af, kan det påvirke medarbejdernes
oplevelse af sparekassen negativt, med risiko for f.eks. lavere tilfredshed og trivsel. Vi ønsker at favne forskellighed, og
vores mål er at være en udviklingsorienteret og lokal arbejdsplads, der skaber større diversitet. I sparekassen er der
generelt rigtig god alders- og kønsfordeling i medarbejdersammensætningen. Samme gode fordeling, særligt for så
vidt angår køn, er ikke afspejlet i de øverste ledelseslag.
Lav diversitet i medarbejdersammensætningen kan medføre væsentlige negative påvirkninger.
Politikker S1-1
Vederlagspolitikken
Politikken har til formål at fastsætte retningslinjer for tildeling af vederlag, der fremmer sund og effektiv risikostyring
uden at tilskynde til overdreven risikotagning. Politikken sikrer, at vederlag er i overensstemmelse med sparekassens
forretningsstrategi, værdier, langsigtede interesser og bæredygtighed. Den indeholder også foranstaltninger til at
afværge interessekonflikter. I politikken fremgår det, at sparekassen ikke er afhængig af salgsmål, som kunne bringe
en kunde i tvivl om sparekassens incitament og/eller uafhængighed i forhold til den rådgivning, der gives. Således
opererer sparekassen heller ikke med aflønningsafhængige KPI’er på bæredygtighedsområdet.
HR’s rolle i forhold til vederlagspolitikken omhandler primært to ting. Først og fremmest er HR med til at sikre, at
sparekassens aflønningsniveau og -principper forbliver markedskonforme, så sparekassen til stadighed vil kunne
tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere, idet aflønning anses for at være ét blandt flere parametre, som har
betydning for at være en attraktiv arbejdsplads.
Bestyrelsen godkender minimum én gang årligt politikken, herunder eventuelle forslag til ændringer.
Vederlagspolitikken skal derudover, ved enhver væsentlig ændring og mindst hvert 4. år, godkendes af
repræsentantskabet. Politikken er tilgængelig på sparekassens hjemmeside.
Diversitetspolitik
Sparekassens diversitetspolitik har til formål at skabe en ligelig fordeling mellem kønnene i ledelsen. Målet er at øge
andelen af kvindelige ledere inden udgangen af 2026. Politikken understøtter en åben og fordomsfri kultur, hvor den
bedst egnede kandidat ansættes uanset køn. Derudover fremmer politikken en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere
føler sig værdsatte og inkluderede. Bestyrelsen gennemgår måltal og politik en gang om året med henblik på at
tilpasse de opstillede måltal og den udarbejdede politik til sparekassens udvikling.
Politik for mangfoldighed i bestyrelsen
Politikken har til formål at fremme den nødvendige mangfoldighed i bestyrelsen. Politikken angiver, hvilke
kvalifikationer og kompetencer, der er relevante ved valg af medlemmer til bestyrelsen, og lægger vægt på
forskellighed i kompetencer og baggrunde, herunder faglighed, erhvervserfaring, køn og alder. Det er bestyrelsens
eget ansvar at sikre, at politikken opdateres løbende og mindst én gang årligt i overensstemmelse med bestyrelsens
årsplan. Politikken er tilgængelig på sparekassens hjemmeside.
Politik for ESG & Samfundsansvar
Politikken fokuserer på at skabe en udviklingsorienteret og lokal arbejdsplads. Vi arbejder med medarbejderudvikling
og -trivsel for at sikre en attraktiv arbejdsplads. Inklusion er en vigtig del af vores strategi, og vi fremmer en åben og
fordomsfri kultur, hvor medarbejdere kan udnytte deres kompetencer bedst muligt, uanset alder, køn, erfaring eller
kultur. Politikken gennemgås en gang årligt af bestyrelsen med henblik på opdatering og i øvrigt efter behov. Det er
sparekassens ESG-chef, der iværksætter den årlige gennemgang. Politikken er tilgængelig på sparekassens
hjemmeside.
I relevant omfang vil vi på sigt udarbejde en overordnet politik indenfor området, der bl.a. kunne regulere områder
som:
ansættelse- og rekruttering
kompetenceudvikling og efteruddannelse
75
Dialog S1-2
Som supplement til de tidligere beskrevne processer for dialog med medarbejdere kan det nævnes, at emner som
ligestilling, ligeløn, mangfoldighed, kompetenceudvikling og uddannelse er naturlige emner på dagsordenen for
Samarbejdsudvalgets møder i løbet af året.
Ligesom tiltag mod vold og chikane på arbejdspladsen er en del af den årlige arbejdsmiljødrøftelse. I de årlige
engagementsmålinger (MTU) har medarbejderne mulighed for anonymt at dele deres holdninger og oplevelser. For
at understøtte sparekassens fokus på lighed og inklusion har der i undersøgelserne for 2024 og 2025 været et særskilt
afsnit i målingen, hvor medarbejderne er blevet spurgt om deres oplevelse af lighed og inklusion i sparekassen. Ét
spørgsmål handler om, hvorvidt den enkelte medarbejder føler sig værdsat som medarbejder, mens et andet
spørgsmål omhandler oplevelsen af, om der er lige mulighed for alle i sparekassen.
Tiltag
S1-4
Vi udarbejder årligt en kønsopdelt lønstatistik for sammenlignelige medarbejderkategorier for at sikre ligeløn og
identificere eventuelle uretfærdige forskelle.
Ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi
Med de nye regler om løngennemsigtighed skærpes fokus yderligere på retfærdig aflønning. Sparekassen har sit fokus
på at have lønstrukturer, der sikrer ligeløn og har påbegyndt arbejdet med at skabe endnu mere gennemsigtighed
omkring de gældende objektive og kønsneutrale lønkriterier, der anvendes til at fastsætte løn, lønudvikling og
lønniveauer. I samme anledning arbejder sparekassen med at definere nye kategorier af arbejdstagere, der udfører
samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Sparekassen henviser i øvrigt til S1-16, hvor øvrige forhold omkring
emnet er rapporteret.
Som led i vores strategi har vi et tæt samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter, hvilket giver os en unik
mulighed for at påvirke udbuddet af relevante udviklingsforløb og bidrage til fremtidens kompetenceudvikling.
Uddannelse og kompetenceudvikling
Vi tilbyder alle medarbejdere adgang til kurser og uddannelsesaktiviteter gennem Finanssektorens
Uddannelsescenter samt hos andre relevante udbydere. I den finansielle sektor stilles der krav om certificeringer og
kompetenceprøver inden for områder som AML, boligfinansiering, cyberrisici, GDPR, IDD og investering. For at
imødekomme disse krav har sparekassen også i 2025 haft stort fokus på, at ledere og medarbejdere gennemfører de
nødvendige certificeringer og kompetenceprøver, der er relevante for deres stillinger. Certificeringerne gennemføres
via værktøjet VidenBarometer.
ESG-uddannelse og -kompetenceopbygning 2025
I Sparekassen prioriterer vi opkvalificering af medarbejdere, direktion og bestyrelse inden for ESG-området for at
fremme ansvarlig forretningspraksis i hele organisationen. I efteråret 2024 deltog sparekassens direktion, bestyrelse
og ESG-udvalg i en ESG-uddannelse med det formål at skabe en fælles ramme og forståelse for en ny ESG-strategi
2025-2027.
Ét af strategisporene i den nye ESG-strategi er at sikre opkvalificering og uddannelse af sparekassens medarbejdere i
hele organisationen. I det første halvår af 2025 har alle sparekassens erhvervsrådgivere været på uddannelsesforløbet
”Bæredygtig kundedialog – erhverv”. Uddannelsens formål var at klæde rådgiverne på til en dialog om
erhvervskundens ESG-arbejde, herunder ESG-lovgivning, ESG-risici og muligheder og ESG i kreditgivning. I midten af
maj 2025 afholdt sparekassen en uddannelsesdag for vores landbrugsafdeling, hvor rådgiverne fik indblik i Den
Grønne Treparts rammer og status, tilgangen til aftalen set både fra landbrugets og kommunens side, samt
sparekassens spørgeramme til kunderne.
I 2025 har 18 af sparekassens medarbejdere været på uddannelsen ”Økosystemfacilitator.” Denne uddannelse sætter
fokus på både sparekassens og medarbejderens rolle og bidrag til at skabe mere lokal vækst ved at facilitere netværk,
bygge relationer og dele viden.
Effekten af interne uddannelser evalueres gennem tests, spørgeskemaer eller praktisk implementering af ESG-
principper. I 2025 blev der samlet anvendt 7.577 timer på ESG-relateret kompetenceudvikling. Sparekassen henviser i
øvrigt til S1-13, hvor indikatorer omkring emnet er rapporteret.
76
I 2025 har sparekassen tilrettelagt følgende ESG- uddannelsesprogrammer:
Organisationen Indhold
Erhvervsrådgivere og
kreditmedarbejdere til
”Bæredygtig kundedialog
– erhverv”
Kompetenceopbygning til kundedialogen, med temaer som ESG-lovgivning, ESG-
risici og muligheder og ESG i kreditgivning.
Uddannelsen blev faciliteret af Finanssektorens Uddannelsescenter.
Landbrugscentrene til
uddannelsesdag om ”ESG
– Grøn og Lokal Trepart”
Et indblik i Den Grønne Treparts rammer og status, kommuners og landmænds
tilgang til Den Lokale Trepart, samt sparekassens ESG-spørgeramme til kunderne.
18 medarbejdere på
uddannelse som
”Økosystemfacilitator”
En veksling mellem teori, træning og udarbejdelse af en konkret handlingsplan gør
medarbejderen til en attraktiv sparringspartner og aktiv medspiller i lokal udvikling
og vækst. Uddannelsen blev faciliteret af Finanssektorens Uddannelsescenter.
Regelmæssige evalueringer er en vigtig del af vores tilgang til medarbejderudvikling. Alle medarbejdere inviteres til
MUS-samtaler mindst hvert andet år. Hvis medarbejder eller leder vurderer, at der er behov for hyppigere samtaler,
kan dette aftales individuelt. Som supplement til MUS-samtaler gennemføres månedlige 1:1-samtaler mellem ledere
og medarbejdere. Disse samtaler bruges til at evaluere resultater, vurdere kompetencer og identificere
udviklingsbehov.
Tiltag mod vold og chikane på arbejdspladsen
Sparekassen har en beredskabsplan til håndtering af diskrimination og krænkende adfærd på arbejdspladsen. Ved en
indberetning aktiverer HR-funktionen beredskabet og involverer relevante parter, herunder ledelsen og
tillidsrepræsentanten, for at sikre en hurtig og professionel håndtering. Den berørte medarbejder modtager den
nødvendige støtte, og der lægges stor vægt på diskretion for at beskytte vedkommendes trivsel og tryghed.
Finanssektorens Uddannelsescenter og Finans Danmark/Arbejdsgiver har i tæt samarbejde udgivet e-learning til
forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger. E-learningen har bl.a. givet inspiration til de retningslinjer,
sparekassen har beskrevet i sin medarbejderhåndbog, og de fire e-learning-moduler er tilgængelige for alle
medarbejdere via medarbejderhåndbogen.
Ligestilling og mangfoldighed
I år 2025 har sparekassen arbejdet med forskellige initiativer indenfor ligestilling og mangfoldighed. Sparekassen har
bl.a. nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med handlinger og værktøjer, der kan fremme diversitet i sparekassen.
I slutningen af 2024 tog sparekassen et nyt værktøj i brug på rekrutteringsområdet. Værktøjet - Develop Diverse –
hjælper sparekassens HR-medarbejdere med at sikre, at stillingsopslag fremstår mest muligt inkluderende i forhold til
køn, alder, etnicitet, handicap, neurodiversitet m.m. Som udgangspunkt opslås alle ledige stillinger for at sikre lige
adgang og vise mulige karriereveje for kvalificerede kandidater.
Sparekassen Danmark har for nyligt præsenteret en ny strategi på unge-området. Strategien skal bl.a. medvirke til et
vedblivende fokus og motivation hos lederne til at ansætte elever og trainees i sparekassen, hvilket vurderes at være
af afgørende betydning for sparekassen, idet der pt. er mangel på kvalificerede rådgivere i sektoren. Sparekassen har –
også ved rekruttering af elever og trainees – opmærksomhed på diversitet og mangfoldighed blandt de kandidater,
der tilbydes samtale.
I efteråret 2025 startede sparekassen endnu et hold ledertalenter op. Forud for introduktionen af udviklingsforløbet
tog sparekassen flere initiativer for at skabe og sikre interesse for forløbet blandt sparekassens kvindelige
medarbejdere med lederpotentiale. Bl.a. blev regionsdirektører m.fl. inspireret til at italesætte og promovere forløbet
overfor kvindelige medarbejdere med lederpotentiale.
Fra sparekassens side valgte man også at erne den hidtidige aldersgrænse for optagelse på forløbet, da vi tror på, at
det kan have haft betydning for den manglende interesse for to tilsvarende, og tidligere, udviklingsforløb, fra netop
kvindelige medarbejdere med lederpotentiale.
77
78
Mål S1-5
Sparekassens diversitetspolitik fastsætter kvantitative mål for kønsfordelingen i bestyrelsen og på øvrige
ledelsesniveauer, herunder medarbejdere med personaleansvar, som refererer direkte til direktionen, for at øge
andelen af det underrepræsenterede køn.
Måltal for kønsdiversitet 2025 2024
Bestyrelse Antal i gruppen
10 9
Procentdel af underrepræsenteret køn
30 % 11 %
Måltal i procent
37,5 - 50,0 37,5 - 50,0
Tidspunkt for opfyldelse af måltal 2027 2026
Direktion og 2. øverste
ledelseslag med
personaleansvar
Antal i gruppen
40 46
Procentdel af underrepræsenteret køn
17,5 % 17 %
Måltal i procent 21 21
Tidspunkt for opfyldelse af måltal 2027 2026
Sparekassen har ikke fastsat en specifik målsætning for aldersdiversitet, men anerkender værdien af en arbejdsstyrke,
der repræsenterer forskellige aldersgrupper. Diversiteten bidrager til et dynamisk arbejdsmiljø med en bred vifte af
erfaringer og perspektiver.
Sparekassen har ikke fastsat konkrete målsætninger for uddannelse og kompetenceudvikling, men man arbejder
struktureret med for eksempel opfølgning på certificeringer og kompetenceprøver for derigennem at bidrage til
løbende awareness, læring og udvikling hos ledere og medarbejdere.
Uden at have konkrete målsætninger arbejder man i sparekassen løbende med forebyggende initiativer, der kan
bidrage til et vedvarende lavt antal tilfælde af vold og chikane på arbejdspladsen.
Det er sparekassens mål, at værktøjet Develop Diverse anvendes til alle stillingsopslag – eksterne såvel som interne –
og sparekassen har defineret et mål om en minimumsscore på 90 for alle opslag, idet høje scores (max. 100) sikrer
mest muligt inkluderende ord- og sprogvalg.
Karakteristika for virksomhedens ansatte S1-6
I sparekassen består kønssammensætningen af 53 % kvinder og 47 % mænd.
Kønsfordeling (Antal ansatte) 2025 2024 Udvikling i %
Køn
Mænd 859 784 9,5
Kvinder 957 869 10,1
Andet - - -
Ikke rapporteret - - -
I alt ansatte
1.816 1.653 9,2
79
Mangfoldighedsindikatorer S1-9
Kønsfordeling på topledelsesniveau 2025 2024
2. øverste ledelseslag Antal i gruppen 35 41
Procentdel af underrepræsenteret køn
20 % 20 %
3. øverste ledelseslag Antal i gruppen 127 -
Procentdel af underrepræsenteret køn 30 % -
Det har ikke været muligt at indsamle tilstrækkelige og anvendelige data vedrørende organiseringen på tredje
ledelseslag i 2024.
I 2025 var gennemsnitsalderen blandt medarbejderne i Sparekassen 43 år, sammenlignet med 44 år i 2024.
Aldersgruppe 2025 2024
Under 30 år
364
20 % 344 21 %
30 – 50 år
833 46 % 727 44 %
Over 50 år 619 34 % 582 35 %
Indikatorer for uddannelse og kompetenceudvikling S1-13
Vi arbejder løbende på at styrke vores dataindsamling inden for området, men har på nuværende tidspunkt ikke
mulighed for at rapportere på specifikke målinger af antallet af uddannelsestimer.
Vi gør os pt. overvejelser om, hvilke initiativer vi skal iværksætte for at sikre mere præcis registrering af
uddannelsestimer. Initiativerne skal gerne gøre det muligt for os at opgøre data mere præcis og bidrage til en
fremtidig kønsfordeling i rapporteringen.
Uddannelsesaktivitet
2025
Timer
(dokumenteret)
Timer
(skøn)
Timer i alt Timer i alt 2024
Finanssektorens
Uddannelsescenter
26.740 - 26.740 21.988
Certificeringer og
kompetenceprøver
18.019 - 18.019 16.000
ESG-uddannelse 7.577 - 7.577 1.245
Intern lederuddannelse 5.672 - 5.672 8.000
Kundemedarbejdere i
front
- 800 800 2.850
Akademi og HD-
uddannelser
- 7.500 7.500 6.750
Øvrige regionale
læringsforløb
- 3.000 3.000 4.412
Uddannelsesaktiviteter i
alt
58.008 11.300 69.308 61.245
Gennemsnit pr.
medarbejder (FTE)
35 7 42 37
80
Sundheds- og sikkerhedsindikatorer S1-14
Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) i sparekassen er en samarbejdsorganisation, der med vægt på samarbejdet
mellem ledelsen og medarbejdere skal sikre, at alle ansattes arbejdsmiljø- og sundhedsforhold er i orden.
Arbejdsmiljøorganisationens arbejde udføres i af arbejdsmiljøudvalget (AMU), der er sammensat af fire
arbejdsgiverrepræsentanter og fire medarbejderrepræsentanter.
Alle medarbejdere i sparekassen er omfattet af arbejdsmiljøudvalgets indsatser. I 2025 er der ikke registreret dødsfald
som følge af arbejdsrelaterede skader og/eller arbejdsrelateret dårligt helbred. I 2025 er der registeret 20
arbejdsrelaterede ulykker.
Indikatorer for vederlag
S1-16
I sparekassen er det en central værdi, at medarbejdere, der udfører samme type arbejde, aflønnes retfærdigt, uanset
køn eller baggrund.
Indikatorer for vederlag, herunder lønforskelle og
samlet aflønning
Enhed 2025 2024
Lønforskel mellem køn %
22,79 21,57
Årlig vederlagsratio Ratio 10,03 10,04
Lønforskellen mellem kvinder og mænd i sparekassen er beregnet som et samlet gennemsnit på tværs af alle
stillingskategorier og niveauer. Den rapporterede lønforskel er resultatet af en forholdsvis lav diversitet i
ledelseslagene samt en relativt høj andel kvinder i de laveste lønnede medarbejdergrupper, mens et flertal af de
specialiserede og højtlønnede funktioner i sparekassen bestrides af mænd. Lønforskellen mellem kvinder og mænd
er udelukkende udregnet i forhold til køn. I rapporteringen er der således ikke taget højde for hverken anciennitet,
funktioner eller kompetencer, som er vigtige faktorer for at sikre lige løn for arbejde af samme art eller samme værdi.
Vi udarbejder årligt en kønsopdelt lønstatistik for at sikre ligeløn og identificere eventuelle uforklarlige og uretfærdige
forskelle. Med de nye regler om løngennemsigtighed skærpes fokus yderligere på retfærdig aflønning.
Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på menneskerettighederne S1-17
Vi har i løbet af 2025 ikke haft sager vedrørende uhensigtsmæssig adfærd, og ej heller identificeret tilfælde af
alvorlige menneskerettighedshændelser. Desuden har vi ikke modtaget øvrige klager gennem vores kanaler.
Sparekassen har en klar beredskabsplan til håndtering af diskrimination og krænkende adfærd. Ved en indberetning
aktiverer HR-afdelingen beredskabet og involverer relevante parter, herunder ledelsen og tillidsrepræsentanten, for at
sikre en hurtig og professionel håndtering. Den berørte medarbejder modtager den nødvendige støtte, og der lægges
stor vægt på diskretion for at værne om vedkommendes trivsel og tryghed
81
Anvendt regnskabspraksis for ESRS S1 – Egen arbejdsstyrke
Oplysnings krav Indikatorer Anvendt regnskabspraksis
S1-6 Medarbejder -
kategorier
Arbejdsstyrken er angivet i fuldtidsækvivalenter (FTE) pr. 31.
december 2025 og opgjort efter den kontraktaftalte arbejdstid.
Fastansatte: Medarbejdere med en fast arbejdstidsprocent uden
aftalt fratrædelsesdato ved ansættelsens start. Midlertidig ansatte:
Medarbejdere ansat for en tidsbegrænset periode med en aftalt
fratrædelsesdato ved ansættelsens start. Fuldtidsansatte: Fastansatte
med en arbejdstidsprocent på 100. Deltidsansatte: Fastansatte med
en arbejdstidsprocent under 100. Ansatte med ikke-garanterede
timer: Medarbejdere uden fast arbejdstid, herunder timelønnede og
fastansatte med en arbejdstidsprocent på 0.
S1-6 Køn Køn er opgjort ud fra CPR-nummer, hvorfor kategorierne "Andet" og
"Ikke oplyst" ikke indgår i opgørelsen.
S1-6 Medarbejder-
omsætnings -
hastighed:
Antal fratrådte personer er opgjort i procent i forhold til det
gennemsnitlige antal ansatte personer pr. 1. januar og antal ansatte
personer pr. 31. december.
S1-9 Kønsfordeling blandt
topledelsen
2. og 3. ledelseslag omfatter medarbejdere med personaleansvar,
hvor 2. ledelseslag refererer direkte til direktionen.
S1-9 Aldersfordeling Aldersgruppering omfatter alle ansatte i sparekassen, herunder også
timelønnede.
S1-13 Uddannelse De indsamlede uddannelsestimer er opgjort på baggrund af
dokumentation fra eksterne uddannelsesudbydere samt interne
registreringer og opgørelser fra HR og relevante fagområder. Hvor
fuld registrering ikke foreligger, estimeres timerne ud fra deltagertal
og den typiske varighed af de pågældende uddannelsesaktiviteter.
S1-15 Familierelateret orlov Opgøres som andel af det samlede antal medarbejdere ultimo
regnskabsperioden. Familierelateret orlov er defineret som barsels-,
fædre-, forældre- og omsorgsorlov.
S1-16 Lønforskel mellem
køn
Opgøres som forskellen mellem det gennemsnitlige
bruttotimelønsniveau for kvindelige og mandlige ansatte, udtrykt i
procent af det gennemsnitlige lønniveau for mandlige ansatte.
S1-16 Vederlagsratio Vederlagsratio opgøres som forholdet mellem den højest lønnede
medarbejders samlede årlige vederlag og medianen for øvrige
ansatte (ekskl. den højest lønnede person).
S1-5 Målsætning -
Engagements måling:
Både top-25 % og top-10 % er beregnet efter samme metode, men
med forskellige skæringspunkter. De benchmarks, der præsenteres,
er baseret på resultater fra virksomheder i den finansielle sektor.
Resultaterne for de to ”top-in-class”-kategorier (10 % og 25 %)
angiver den nedre grænse for at være blandt de bedste
virksomheder inden for det pågældende spørgsmål eller indeks.
Dette betyder også, at forskellige virksomheder kan være
repræsenteret i resultaterne for f.eks. arbejdsglæde og loyalitet, da
scoren varierer på tværs af indeks. Et resultat på 80 angiver, at de
bedste virksomheder scorer 80 eller derover på den pågældende
dimension.
S3 Berørte samfund
Emner IRO-beskrivelse Værdikæde Tidshorisont
Samfundsmæssige økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
Kort Mellem
Lang
Mulighed
Sparekassens stærke position inden for foreningslivet,
kombineret med sponsorater til lokale foreninger og
sportsklubber, giver mulighed for at styrke omdømmet og
relationerne, hvilket kan tiltrække nye potentielle kunder og
skabe finansiel vækst.
Egne
aktiviteter
X X X
Påvirkninger, risici og muligheder
ESRS SBM-3
Sparekassens stærke position inden for foreningslivet, kombineret med sponsorater til lokale foreninger og
sportsklubber, giver mulighed for at styrke omdømmet og relationerne, hvilket kan tiltrække nye potentielle kunder
og skabe finansiel vækst
Som garantsparekasse med mere end 150 års historie tager vi et særligt samfundsansvar og bidrager aktivt til lokal
udvikling. Uden aktionærer kan vi tænke langsigtet og have fokus på at skabe værdi for både kunder og lokalsamfund.
Vi ønsker at være en aktiv medspiller i fællesskabet og bidrage til en positiv udvikling i lokalområderne. Gennem
rådgivning og partnerskaber med lokale foreninger er vi med til at styrke engagementet og skabe værdi, der rækker
ud over det finansielle.
Sparekassen betragter foreningskunder som et vigtigt og prioriteret segment i forretningsstrategien. Foreninger spiller
en central rolle i det sociale og kulturelle fællesskab, og sparekassens øgede fokus på foreningsservice bidrager aktivt
til lokal udvikling og social samhørighed. Derudover bidrager vi positivt til lokalsamfundene gennem sponsorater,
som er en integreret del af vores forretningsmodel. Disse initiativer styrker ikke alene lokalsamfundene, men også
sparekassens omdømme over for og tiltrækningskraft af nye, potentielle kunder.
S3-1Politikker
Sparekassen har en ambition om at understøtte lokal udvikling og fællesskab gennem sponsorater og partnerskaber
med lokalsamfundene, foreninger og sportsklubber. I sparekassen har vi ikke en selvstændig politik for
foreningsservice og sponsorater, men det er forankret i vores samfundsansvar og understøttes af vores politik for ESG
og samfundsansvar, forretningsmodel og vedtægter, som fremmer samarbejde med aktører, der bidrager positivt til
lokalsamfundet.
82
83
S3-2Dialog
Sparekassen inddrager berørte samfundsperspektiver gennem vores årlige kundetilfredshedsundersøgelse (KTU), som
laves i samarbejde med EPSI, hvor kunderne bliver spurgt om deres oplevelse af sparekassens engagement i
lokalsamfundet. Undersøgelsen foretages én gang årligt, hvor kunderne får adgang til et spørgeskema online.
Resultaterne fra KTU’en anvendes aktivt i beslutningsprocesser og til at identificere og håndtere både faktiske og
potentielle påvirkninger på lokalsamfundene.
Tiltag
S3-4
Sparekassen har i Kundeservice oprettet en specialiseret afdeling for foreningsservice, hvor der er ansat ti
medarbejdere, der yder rådgivning og support til foreningskunder. Sparekassen har etablerede arbejdsgange for
oprettelse af foreningskunder, der skal være med til at sikre, at processerne er effektive og opfylder gældende regler.
Foreningskunder har gratis adgang til Unioo, og vi ønsker med denne service at fremme foreningsservice og gøre det
lettere at drive forening, så foreningens administrative byrder lettes, hvormed der kan frigives ressourcer til det
arbejde, der skaber reel værdi i foreningsarbejdet. Kundeserviceindsatsen er tilrettelagt med henblik på at sikre høj
tilgængelighed, enkel administration og relevant rådgivning – i tråd med ambitionen om at være en værdiskabende
samarbejdspartner. Ved udgangen af 2025 havde sparekassen 7.912 foreningskunder.
Derudover samarbejder vi med DGI Nordjylland og DGI Østjylland om et digitaliseringstjek, der hjælper foreninger
med at få overblik over og forbedre deres digitale arbejdsgange. Foreningskunder får rådgivning og en konkret
handleplan, som gør hverdagen lettere og skaber mere tid til medlemmerne og fællesskabet.
Sparekassen har i 2025 ydet sponsorater for 59 mio. kr., som omfatter både foreningslivet, samfundsbidrag og
velgørenhed. De bidrager til initiativer, der blandt andet sætter fokus på at reducere madspild, støtte udsatte
mennesker, hylde ”Hverdagens superhelte” samt andre sociale formål. Derudover deltog vi som partner til DGI
Landsstævnet 2025 i Vejle og som sponsor ved folkelige arrangementer som Naturmødet og
Bæredygtighedsfestivalen, der fremmer debat om og engagement i bæredygtighed.
Gennem disse initiativer øger sparekassen sin synlighed og relevans i lokalsamfundet, hvilket styrker relationerne til
foreningslivet og dermed sparekassens markedsposition. Foreningssegmentet repræsenterer et betydeligt
forretningspotentiale med mulighed for langsigtet kundetilvækst og værdiskabelse. Sparekassen vurderer løbende
nye tiltag som led i den strategiske proces og iværksætter initiativer, der understøtter væsentlige muligheder i de
lokalsamfund, sparekassen er en del af.
84
S3-5Mål
Sparekassen ønsker at være til stede lokalt og bidrage til lokalsamfundene. Vi har en ambition om at tage
samfundsansvar og udvikle lokalområderne, og derfor bliver vores kunder spurgt om netop dette i vores årlige
kundetilfredshedsundersøgelse (KTU), som laves i samarbejde med EPSI. Vi har fastsat strategiske mål for 2027 på
følgende to områder:
Vigtigt at skabe aktiviteter og udvikle lokalsamfundet
77
76
80
2024 2025 Mål i 2027
Index
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Skaber aktivitet og udvikler lokalsamfundet
81
79
83
2024 2025 Mål i 2027
Index
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Der ses et mindre fald i kundescoren i 2025, i kundernes opfattelse af vores tilstedeværelse i lokalsamfundet, hvilket
kan skyldes vores løbende vækst og tilstedeværelse i flere byer. Vi ønsker at være tæt på kunderne og skabe værdi i
lokalsamfundene, da dette udgør en central grundsten i vores forretningsmodel. Derfor er det en vigtig del af vores
strategi at bevare nærheden og fastholde den lokale tilknytning, også når vi etablerer os i nye områder. Vi arbejder
målrettet og kontinuerligt med initiativer, der sikrer nærvær, engagement og udvikling, så vores tilstedeværelse
opleves som et aktiv og som ansvarlig del af lokalsamfundet – uanset geografi.
Foreninger spiller en central rolle i lokalsamfundene, og derfor er foreningsservice et vigtigt fokusområde for os. Ved
at engagere os aktivt i foreningslivet skaber vi værdi for kunderne, styrker lokale relationer og åbner muligheder for
nye kundeforhold, der understøtter vores langsigtede strategi. Foreningsområdet udgør en væsentlig kontaktflade til
både privat-, erhverv- og foreningskunder, og erfaringer viser, at engagementet i foreningslivet kan føre til nye
kundeforhold. Dette skaber ikke alene relationel værdi, men udgør også en finansiel mulighed, som understøtter
sparekassens samlede forretningsgrundlag. Sparekassen sporer effektiviteten af sine tiltag på foreningsområdet
gennem opgørelse af antallet af foreningskunder og udviklingen i segmentet. Derudover evalueres effekten af
samarbejder og services for blandt andet Unioo gennem kundefeedback og dialog med foreningskunder.
85
Antal foreningskunder
6.541
7.912
2024 2025
Antal
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
9.000
Anvendt regnskabspraksis for ESRS S3 Berørte samfund
Niveauer for indeksscores i EPSI-måling (KTU):
Indeksscores er gennemsnittet af kundernes vurdering af et spørgsmål. EPSI har defineret følgende grænser for
vurdering af resultaterne: Indeks 0-60 er ”Utilfreds”, indeks 60-75 er ”Tilfreds”, og indeks 75-100 er ”Meget tilfreds”.
86
S4 Forbrugere og slutbrugere
Social inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere
Emne IRO-beskrivelse Værdikæde Tidshorisont
Adgang til produkter og tjenesteydelser Kort Mellem Lang
Mulighed
Sparekassen tilbyder finansielle produkter og effektive
betalingsløsninger, der sammen med kompetent
rådgivning kan gøre en positiv forskel for vores kunder
ved at understøtte økonomisk aktivitet og stabilitet.
Dette styrker sparekassens omdømme og position, der
kan være med til at tiltrække nye kunder.
Nedstrøm X X X
Påvirkninger, risici og muligheder
ESRS SBM-3
Sparekassen tilbyder finansielle produkter og effektive betalingsløsninger der sammen med kompetent rådgivning
kan gøre en positiv forskel for vores kunder ved at understøtte økonomisk aktivitet og stabilitet. Dette styrker
sparekassens omdømme og position, der kan være med til at tiltrække nye kunder.
Det er betydningsfuldt for vores forretning, at vi sikrer tryghed, tilgængelighed og gode forhold for vores kunder og
slutbrugere. Sparekassen har 392.787 kunder, hvoraf 124.653 er garanter. Sparekassen Danmark betjener en bred
kundegruppe bestående af private, erhvervs- samt offentlige og institutionelle kunder. Som sparekasse arbejder vi for
at sikre lige adgang til finansielle produkter og rådgivning for alle kundetyper og dermed understøtte vores rolle som
en del af den samfundskritiske infrastruktur. Vi har oprigtig interesse i den enkelte kundes liv og forretning – og
hjælper med at realisere drømme gennem værdifuld rådgivning til både privatkunder, virksomheder og landbrug. Det
er en del af sparekassens forretningsstrategi at være fysisk til stede i lokalsamfundet, og med afdelinger på 69
adresser arbejder vi målrettet på at være synlige og tilgængelige i de lokalsamfund, vi er en del af. Samfundsansvar er
en integreret del af vores strategi og værdigrundlag, og det afspejles i vores daglige praksis og i de politikker, der
sætter rammen for vores samspil med kunder og lokalsamfund. Det medfører også et ansvar for vores medarbejdere,
som handler i overensstemmelse med sparekassens politikker og værdier.
Politikker S4-1
Sparekassens politikker tager udgangspunkt i, at vores forretningsgrundlag og indtjening afhænger af kundernes
behov og efterspørgsel efter vores produkter og ydelser. Vi opererer i et marked med stor konkurrence, hvor
kundefastholdelse, kundetilfredshed og social inklusion er centrale omdrejningspunkter for vores udvikling og
strategi.
Hos sparekassen ønsker vi, at alle vores kunder oplever tryghed, tilgængelighed og ordentlige forhold – uanset hvor i
livet de befinder sig, eller hvilke behov de har. For at sikre dette arbejder vi ud fra en række politikker, der sætter
retningen for vores rådgivning, produkter og samspil med kunderne:
Krav om ansvarlig, gennemskuelig og kunderelevant produktudvikling
Politik for produktudvikling, -godkendelse og -styring
Rammer for ansvarlig kreditgivning og vurdering af kundens økonomi
Kreditpolitik
Forpligtelse til bæredygtighed, inklusion og ansvarlighed
Politik for ESG- og samfundsansvar
Fokus på klar, tilgængelig og forståelig kommunikation til alle kunder
Kommunikationspolitik
Rammer for ansvarlig adfærd og et trygt, tillidsfuldt miljø
Politik for sund virksomhedskultur
Tilsammen betyder det, at sparekassen ikke blot lever op til lovgivningen og internationale principper, men samtidig
arbejder aktivt for at skabe tryghed, tilgængelighed og styrke vores relation til kunderne. Direktionen har det
overordnede ansvar for implementering og drift.
87
S4-2Dialog
Hvert år gennemfører sparekassen i samarbejde med EPSI en kundetilfredshedsundersøgelse (KTU) for at måle og
forstå kundernes tilfredshed og herigennem sikre kompetent rådgivning. Bestyrelsen gennemgår og evaluerer
resultater én gang årligt for at sikre, at sparekassens strategier fortsat understøtter kundernes behov og forventninger.
Gennem KTU’en modtager vi feedback fra kunderne, som skaber indsigt i deres oplevelse, og som vi målrettet bruger
til at forbedre vores services og styrke relationen til vores kunder.
Derudover indgår sparekassen løbende i dialog med kunder, foreninger og lokalsamfund gennem møder og
partnerskaber, hvilket sikrer, at deres behov og perspektiver indgår i beslutningsgrundlaget og understøtter en
ansvarlig udvikling af vores rådgivning og ydelser.
S4-4Tiltag
I sparekassen har vi implementeret en række tiltag, der skal sikre, at kompetent rådgivning gør en positiv forskel for
vores kunder, og at vores finansielle produkter understøtter økonomisk aktivitet og stabilitet. Inden rådgivning eller
formidling af et finansielt produkt gennemfører sparekassen en systematisk risikoprofilering og indsamler relevante
økonomiske oplysninger for at sikre, at kunden kun præsenteres for løsninger, der passer til deres risikovillighed og
finansielle kapacitet.
Når sparekassen udvikler nye produkter eller tilpasser eksisterende, har vi fokus på gennemskuelighed, relevans og
risikominimering. Produkterne testes og vurderes løbende, så de matcher kundernes behov og giver tryghed i
hverdagen. Vi tilbyder et bredt udvalg af finansielle produkter og betalingsløsninger, der gør det nemt og sikkert at
håndtere betalinger, investeringer og daglig økonomi – både for privatpersoner og virksomheder. Digitale platforme
som netbank og mobilbank gør det let at følge med og handle, og som en del af forretningsstrategien har vi udviklet
et tilgængelighedskoncept, der styrker vores nærhed til både kunder og medarbejdere. Disse initiativer, sammen med
målrettet uddannelse, løbende kurser og andre kompetence udviklende tiltag for medarbejderne er med til at sikre, at
vores rådgivning og løsninger ikke blot lever op til kundernes forventninger, men også bidrager til økonomisk
aktivitet, stabilitet og positive resultater – både for den enkelte kunde og for samfundet som helhed. Ud fra et
overordnet ESG-perspektiv ønsker vi ikke på forhånd at udelukke kunder inden for specifikke brancher eller
forretningsområder. Som en strategisk sparringspartner tror vi på, at en dialog om forretningsstrategi og ESG-
indsatser er den mest effektive vej til at fremme en langsigtet, bæredygtig udvikling i samfundet.
Kundetilfredshed
Kundetilfredshed er en central indikator for effekten af sparekassens finansielle produkter og rådgivning på kundernes
økonomiske aktivitet og stabilitet. Effekten af sparekassens tiltag måles blandt andet gennem den årlige KTU, hvor
parametrene og anvendes. afspejler
tilgængelighed og effektivitet i produkter, processer og betalingsløsninger, mens måler
kvaliteten og relevansen af rådgivningen. For begge parametre ses en stigning i indekset sammenlignet med sidste år,
hvilket understøtter, at sparekassens tiltag bidrager til, at kompetent rådgivning og finansielle løsninger skaber positiv
effekt for kunderne og styrker sparekassens omdømme og position.
”Nemt at være kunde” ”Kompetenceniveau” ”Nemt at være kunde”
”Kompetenceniveau”
88
Nemt at være kunde
80
83
2024 2025
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Kompetenceniveau
86
89
2024 2025
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
S4-5Mål
Vores ambition er, at kompetent rådgivning og tilgængelige finansielle produkter skal understøtte økonomisk aktivitet
og stabilitet – både for den enkelte kunde og for samfundet som helhed.
Sparekassen arbejder målrettet på at styrke kundeoplevelsen og sikre, at kompetent rådgivning gør en positiv forskel
for vores kunder. Vi har sat et strategisk mål om at være blandt de tre bedste i EPSI’s branchestudie for
kundetilfredshed – både på privat- og erhvervsområdet. I 2025 er dette mål realiseret, hvor erhverv nu ligger på en 2.
plads, mens privat ligger på en 3. plads.
Informationsrelaterede indvirkning på forbrugere og slutbrugere
Emne IRO-beskrivelse Værdikæde Tidshorisont
Privatlivets fred Kort Mellem Lang
Potentiel negativ
påvirkning
Datalæk af personfølsomme kundeoplysninger
kan skade forbrugernes privatliv og
sparekassens omdømme
Nedstrøm X X X
Påvirkninger, risici og muligheder ESRS SBM-3
Datalæk af personfølsomme kundeoplysninger kan skade forbrugernes privatliv og sparekassens omdømme
Sparekassen er lokalt forankret og har en bred kundeportefølje, som omfatter både privatpersoner, virksomheder og
foreninger. Vores tilgang bygger på nærhed og ansvarlighed, og vi arbejder målrettet for at sikre gode vilkår for både
kunder og slutbrugere og har kontinuerligt fokus på at håndtere og beskytte kundernes data.
Politikker S4-1
Politik for behandling af personoplysninger beskriver, hvordan personoplysninger indsamles og behandles. Desuden
har sparekassen en række politikker, der understøtter de principper, der fremgår af FN’s vejledende principper om
erhvervslivet og menneskerettigheder samt ILO og OECD’s vejledninger:
Indeholder information om behandling af personoplysninger.
Privatlivspolitik
Fastlægger ansvarlig brug og behandling af data med respekt for kundernes rettigheder.
Politik for dataetik
Definerer rammerne for beskyttelse af it-relaterede ressourcer.
Politik for it-risikostyring
Sikrer høje standarder for beskyttelse af systemer og infrastruktur.
Politik for it-sikkerhed
Det overordnede mål er at sikre, at sparekassen opretholder et højt og robust niveau af it-sikkerhed på tværs af alle
væsentlige aktiviteter. Dette omfatter beskyttelse af data, systemer og digitale processer samt forebyggelse af
uautoriseret adgang, datatab og driftsforstyrrelser. Sparekassen har etableret politikker, procedurer og kontroller, der
understøtter overholdelse af relevant lovgivning, regulatoriske krav og anerkendte standarder. Der er implementeret
systematiske kontrolmekanismer, herunder løbende overvågning af efterlevelsen af it-sikkerhedspolitikken og
tilknyttede processer. Overvågningen udgør en central del af den kontinuerlige risikostyring og skal sikre, at
sparekassens fastlagte risikotolerance overholdes, samt at eventuelle afvigelser identificeres og håndteres rettidigt.
Processer og kanaler S4-3
Sparekassen har i forretningsmodellen forpligtet sig til at tage et samfundsansvar, hvilket afspejles i vores
governance-struktur og tilgang til klagebehandling. For at sikre en struktureret og effektiv håndtering af
kundehenvendelser er der etableret en formaliseret klageprocedure. Klager behandles indledningsvist af kundens
rådgiver eller afdelingsleder, mens den klageansvarlige inddrages ved principielle eller økonomisk væsentlige klager.
Der kvitteres skriftligt for modtagelsen af klagen inden for tre bankdage.
Kunder har adgang til at indgive klager via flere kanaler, herunder direkte kontakt med rådgiver eller afdelingsleder,
EU-Kommissionens online klageportal samt Det Finansielle Ankenævn. Klageadgangen kommunikeres tydeligt
gennem sparekassens forretningsbetingelser, klagevejledning på hjemmesiden og ved opsigelse af kundeforhold.
Klagebehandlingen overvåges af juridisk afdeling, og alle klager registreres systematisk og rapporteres årligt til
direktionen og Finanstilsynet.
Antallet af klager betrygger os i, at systemet fungerer. Dette tager vi som udtryk for, at vores kunder har kendskab til
vores klageprocedure. Det er kun et mindre antal af klager, der indbringes for Det finansielle ankenævn, hvilket vi
tager som udtryk for, at forbrugerne har tillid til vores klageprocedure. Det samlede antal klager indikerer, at
sparekassens klageprocedure fungerer, og at vores kunder har kendskab til processen. I 2025 modtog sparekassens
klageansvarlige 153 klager. Heraf fik kunderne helt eller delvist medhold i 9,8 % af klagerne. Kun et mindre antal klager
bliver videreført til Det finansielle ankenævn, hvilket vi ser som udtryk for, at forbrugerne har tillid til vores
klagebehandling. I 2025 har Det finansielle ankenævn givet én kunde delvist medhold i en klage over sparekassen.
89
90
Tiltag
S4-4
Sparekassen har implementeret en række initiativer for at beskytte personfølsomme kundeoplysninger og minimere
risikoen for datalæk, som kan skade kundernes privatliv og føre til økonomisk misbrug og digital svindel. Vi har
etableret robuste sikkerhedsforanstaltninger og klare procedurer, som sikrer hurtig og effektiv håndtering ved svindel
eller databrud – både for kunder og rådgivere.
Sparekassen behandler alle kundedata i overensstemmelse med gældende GDPR-lovgivning, og vores medarbejdere
deltager årligt i træning i databeskyttelse og ansvarlig datahåndtering. Herudover leverer vores medarbejdere
produkter og ydelser med tydelig information om vilkår og risici, og vi informerer løbende vores kunder for at styrke
deres digitale sikkerhed og reducere risikoen for misbrug.
Sparekassen har desuden etableret beredskabsplaner og faste procedurer for håndtering af persondatabrud. Vi
arbejder aktivt med cyber- og informationssikkerhed for at beskytte både vores forretning og kunder. Dette inkluderer
løbende træning af medarbejdere, udvikling og implementering af politikker og forretningsgange samt detaljerede
beredskabsplaner, der minimerer risici.
Mål
S4-5
Sparekassen har implementeret en række it-politikker, der er udviklet til at sikre et højt niveau af it-sikkerhed og sikre
overholdelse af gældende lovgivningskrav. Politikkerne skal understøtte vores mål om at forhindre datalæk af
kundeoplysninger, hvor der løbende overvågning af systemer og processer for at identificere afvigelser eller trusler.
Dette er vigtigt for vores forretning, og derfor foretages der også løbende kompetenceudvikling i relation til
databeskyttelse. Sparekassens overordnede it-sikkerhedsmålsætninger er at sikre kontinuitet i sparekassen og dens
vigtige forretningsfunktioner. Det er bestyrelsens overordnede mål, at it-sikkerheden har et højt niveau, der lever op
til omverdenens krav og forventninger. Bestyrelsen skal sikre at politikkerne efterleves i sparekassen. Direktionen
rapporterer mindst en gang årligt til bestyrelsen om politikkerne implementeres og efterleves i sparekassen.
Effektiviteten overvåges gennem løbende risikovurderinger og compliance-kontroller.
Anvendt regnskabspraksis for S4 Forbrugere og slutbrugere
Vi anvender en model til at analysere kundeoplevelser og identificere de vigtigste faktorer for tilfredshed og loyalitet.
EPSI-modellen bygger på fem drivere, som har indflydelse på kundernes overordnede vurdering. For hver driver
beregnes et indeks baseret på svarene, der måles gennem mindst to spørgsmål, hvor kunderne vurderer deres
oplevelse på en skala fra 1 til 10, som udtryk for deres enighed i forskellige udsagn. Besvarelserne omregnes derefter
til en skala fra 0 til 100 til brug i analysen.
Ledelses oplysninger
ESRS G1 Virksomhedsadfærd
Virksomhedskultur Enhedsspecifik oplysninger: Hvidvask
Påvirkning, risici og muligheder Politikker
Politikker Tiltag
Tiltag Mål
Hændelser og opfølgning
91
G1 Virksomheds adfærd
Administrations-, tilsyns- og ledelsesorganernes rolle ESRS 2 – GOV-1 – G1
Bestyrelsens og direktionens roller og kompetencer er nærmere beskrevet i afsnittene GOV-1 og GOV-2, samt i
ledelsesberetningen og afsnittene vedrørende redegørelse for virksomhedsledelse, herunder afsnittene om
bestyrelsen og direktionen.
Emner IRO-beskrivelse
Værdi -
kæde
Tidshorisont
Virksomhedskultur Kort Mellem Lang
Risiko Risiko for tab af tillid og omdømme ved brud på
god skik og lovgivning
Egen
aktivitet
X X X
Risiko Risiko for omdømmetab ved involvering i
korruptionssager
Egen
aktivitet
X X X
Påvirkning, risici og muligheder ESRS 2 - SBM-3
Brud på gældende lovgivning og god skik udgør en væsentlig risiko for sparekassen. Sådanne hændelser kan medføre
betydelige økonomiske og juridiske konsekvenser. Endnu mere alvorligt er det, hvis sådanne brud underminerer
tilliden til sparekassen blandt kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter. Mistillid kan føre til tab af kunder og
skade vores omdømme.
Politikker G1-1
fastlægger sparekassen generelle rammer og principper for adfærd. Politikken
fastslår, at bestikkelse og korruption er uforeneligt med ansættelse i sparekassen og skal sikre sig overholdelse af
gældende lovgivning og bidrage til at forebygge, at sparekassen ikke overtræder den finansielle lovgivning eller
misbruges til hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet. Herudover har sparekassen i 2025 udarbejdet en særskilt
politik for anti-korruption, som blev godkendt af bestyrelsen i januar 2026. Den nye politik statuerer nultolerance
overfor korruption og bestikkelse og sætter rammer for bl.a. gaver, repræsentation og interessekonflikter.
Politik for sundvirksomhedskultur
For at understøtte en sund virksomhedskultur arbejder sparekassen med følgende tiltag:
Åben kommunikation og inddragelse:
Beslutningsprocesser tilrettelægges, så de tilskynder bred inddragelse af synspunkter. Medarbejdere kan frit
henvende sig til ledelsen uden frygt for repressalier.
Klare adfærdsprincipper:
Vi indhenter straffeattester og løbende opdatering af medarbejdere om regler for GDPR, it-sikkerhed og hvidvask.
Løbende evaluering:
Sparekassen anvender systematiske medarbejder- og kundetilfredshedsanalyser som en del af en kontinuerlig
proces til vurdering og forbedring af arbejdsmiljø og kundeoplevelse.
Kommunikation og dialog
Det er vigtigt for sparekassen, at forventninger til adfærd kommunikeres jævnligt, og at der er mulighed for åben
dialog om, hvilken adfærd der tolereres og fremmes.
Politikken er godkendt af sparekassens bestyrelse, og det er direktionens ansvar at sikre, at politikken efterleves. Der
aflægges årligt redegørelse på repræsentantskabsmødet om gennemførelse og efterlevelse af politikken, herunder
fokusområder og tiltag mod risici, der kan påvirke kulturen negativt.
Whistleblower-ordningen sikrer mulighed for fortrolig rapportering af mistanke om ulovlig eller uhensigtsmæssig
adfærd. Eventuelle sager, som modtages via whistleblower-ordningen, undersøges af en person, som er uafhængig af
de berørte personer. Politikken følger Lov om beskyttelse af whistleblower (lov nr. 1436 af 29/6/2021). Sparekassen har
ikke modtaget nogle indberetninger i 2025.
Vi tager i vores politik for sund virksomhedskultur tydeligt stilling til vores medarbejderes adfærd i forhold til den
finansielle lovgivning, ligesom vi ikke vil medvirke til at blive brugt eller forsøgt brugt til hvidvask, finansiering af
terrorisme og anden økonomisk kriminalitet.
92
Sparekassen sikrer, at alle medarbejdere gennemgår obligatorisk træning og løbende opdatering af deres viden inden
for centrale områder som AML, cyber-risici og GDPR.
Træningen er planlagt i faste intervaller og tilpasses medarbejdernes specifikke arbejdsopgaver for at sikre relevans
og eektivitet.
Sparekassen har vurderet, at risikoen for korruption og bestikkelse ikke er ensartet på tværs af organisationen.
På baggrund af en risikobaseret vurdering er følgende identificeret som havende en forhøjet iboende risiko:
Medarbejdere, som foretager større indkøb og træer beslutninger om valg af leverandører og kontraktvilkår.
Kundevendte medarbejdere med bemyndigelse til at godkende produkter, kreditvilkår og ydelser til kunder.
Tiltag G1-3
I sparekassen håndteres risikostyring, herunder identifikation, rapportering og kontrol af lovgivningsmæssig
overholdelse samt bekæmpelse af korruption, bestikkelse og hvidvask, gennem en struktur baseret på de tre
forsvarslinjer:
. Første forsvarslinje omfatter foranstaltninger udført af medarbejderne i den daglige drift og de interne kontroller
af udførslen.
. Anden forsvarslinje består af sparekassens risikostyrings-og compliancefunktion, der vurderer, om
foranstaltningerne er eektive og betryggende.
. Tredje forsvarslinje består af sparekassens uafhængige interne revision, der er ansat af og refererer til bestyrelsen.
Indtil den nye politik er implementeret, arbejder sparekassen efter de eksisterende retningslinjer og principper, som
fremmer risikobevidsthed og hensigtsmæssig adfærd blandt ledelse og medarbejdere. Retningslinjerne omfatter bl.a.
forbud mod bogføring på egen eller nærtståendes konti.
Sparekassen har retningslinjer for screening af straeattester ved ansættelse og løbende stikprøvekontrol.
Derudover har ledelse og medarbejdere en forpligtelse til at meddele sparekassen det, hvis de senere måtte få en
plettet straeattest, hvilket kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Følgende medarbejdergrupper er omfattet af den
årlige screening (fremvisning):
Nøglepersoner jf. Lov om Finansiel Virksomhed §64 c
Sparekassens væsentlige risikotagere
Alle medarbejdere i: AML & Fraud, Compliance, Intern kontrol, Intern Revision og Juridisk afdeling.
Retningslinjerne gælder i øvrigt uanset ansættelsesforholdets varighed.
I skrivende stund har sparekassen ikke obligatoriske eller frivillige uddannelsesprogrammer rettet konkret mod anti-
korruption. Et eventuelt behov for uddannelsesprogrammer og for yderligere kontrolmiljø for bekæmpelse af
korruption og bestikkelse vil blive fastlagt og implementeret i forbindelse med den nye politik. Sparekassens
compliancefunktion foretager kontrol af overholdelse af retningslinjerne for medarbejdernes adgang til at disponere
på egne og nærtståendes konti. Whistleblower-ordningen sikrer mulighed for fortrolig rapportering af mistanke om
ulovlig eller uhensigtsmæssig adfærd. Eventuelle sager, som modtages via whistleblower-ordningen, undersøges af
en person, som er uafhængig af de berørte personer.
Sparekassen har etableret procedurer for håndtering af operationelle hændelser, herunder intern svig. Disse
procedurer omfatter registrering, undersøgelse og rapportering af hændelser til ledelsen, herunder bestyrelsen. Den
nye politik fastlægger yderligere retningslinjer for dokumentation og rapportering af hændelser indenfor korruption
og bestikkelse.
Hændelser og opfølgning G1-4
Sparekassen har ikke været involveret i sager vedrørende overtrædelser af lovgivning om korruption og bestikkelse og
har således ikke modtaget domfældelser eller bøder. Der er ikke konstateret brud på procedurer og standarder for
bekæmpelse af korruption og bestikkelse, og der er derfor ikke iværksat tiltag for at håndtere brud.
93
94
Enhedsspecefikke oplysninger
Emner IRO-beskrivelse Værdi kæde Tidshorisont
Hvidvask Kort Mellem Lang
Risiko Risiko for, at sparekassens løsninger kan
misbruges til hvidvask
Egen aktivitet X X X
Politikker MDR-P
Politik for hvidvasksrisiko
Politikken indeholder sparekassens overordnede strategiske mål for dens foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme, herunder identifikation og afgrænsninger af risici.
Bestyrelsen og den hvidvaskansvarlige skal mindst én gang årligt evaluere og godkende sparekassens politik for
hvidvaskrisiko.
Som pengeinstitut er sparekassen forpligtet til at leve op til visse regler om bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering. Det betyder, at vi skal hjælpe myndighederne med at opdage og forhindre hvidvask af penge og
terrorfinansiering.
Indsatsen for at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering har høj prioritet i sparekassen og udspringer af sparekassens
hvidvaskpolitik. Gennem en række risikobegrænsede foranstaltninger skal politikken sikre, at Sparekassen Danmark
lever op til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, Forordningen om
pengeoverførsel og EU’s sanktionsforordninger. Med andre ord skal politikken minimere risikoen for, at Sparekassen
Danmark bliver misbrugt til hvidvask, terrorfinansiering og brud på finansielle sanktioner.
Sparekassens bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er forankret i sparekassens AML & Fraud-område. Den
hvidvaskansvarlige har muligheden for at rapportere direkte til sparekassens direktion og bestyrelse. Bestyrelsen skal
mindst én gang om året modtage en rapport om sparekassens hvidvaskrisiko.
Sparekassen har en politik for hvidvaskrisiko. Politikken er baseret på en risikovurdering, og den omfatter blandt andet
sparekassens risikoappetit til forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Sparekassen følger Finans Danmarks adfærdsprincipper for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Sparekassen har forretningsgange, der er med til at omsætte sparekassens politikker inden for hvidvask og
terrorfinansiering til handling. Herunder har sparekassen blandt andet forretningsgange for
kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt samt intern kontrol til forebyggelse,
begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Tiltag MDR-A
For at leve op til politikken har sparekassen igangsat en række tiltag. I sparekassen AML & Fraud-område er der en
dedikeret afdeling af AML-specialister, som uafhængigt af sparekassens rådgivere behandler og monitorerer de
transaktioner, som går igennem sparekassens transaktionsovervågning. Ligeledes holder AML & Fraud-området sig
løbende ajour med pågældende lovgivning for at sikre, at sparekassen lever op til denne.
Det er væsentligt for bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, at sparekassens medarbejdere er fortrolige med
reglerne og lever op til den opmærksomhedspligt, som reglerne foreskriver. Alle sparekassens ansatte gennemgår
løbende uddannelse inden for hvidvask for at sikre, at sparekassen hele tiden er ajour med udviklingen inden for
området.
Hvidvaskuddannelsen er obligatorisk for alle nye medarbejdere, samt for eksisterende medarbejdere, som gennemgår
opdateret uddannelse i faste intervaller fastlagt efter deres arbejdsbehov. Sparekassen har målrettet og specialiseret
denne uddannelse, så alle medarbejdere aktivt forholder sig til risikoen for at blive misbrugt til hvidvask og
terrorfinansiering.
95
Følgende medarbejdergrupper er omfattet af den årlige screening (fremvisning):
Nøglepersoner jf. Lov om Finansiel Virksomhed §64 c
Sparekassens væsentlige risikotagere
Alle medarbejdere i: AML & Fraud, Compliance, Intern kontrol, Intern Revision og Juridisk afdeling
Mål MDR-T
Sparekassens strategiske mål inden for hvidvask og terrorfinansiering er at overholde finansielle sanktioner og
bekæmpe økonomisk kriminalitet. Dette gøres ved at sikre, at både ledelse og medarbejdere er opdateret og følger de
gældende regler, samt ved løbende at samarbejde med Finanstilsynet for at efterleve lovgivningen bedst muligt.
Sparekassen samarbejder med andre finansielle institutioner som en del af den generelle drift og har som strategisk
mål at overholde krav om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme fra sparekassens
samarbejdspartnere.
Sparekassen underretter løbende myndighederne (NSK) om atypiske kunde-transaktioner og -adfærd.
Underretninger til NSK
Antal
2025 2024
Underretnin ger 2.549 1.968
Sparekassen har ultimo 2025 ikke modtaget domsfældelser eller bødebeløb relateret til hvidvask, terrorfinansiering og
brud på finansielle sanktioner
Bilag
Bilag 1 Oversigt over væsentlige oplysningspunkter (IRO-2)
Bilag 2 Liste over datapunkter i tværgående og emnespecifikke ESRS-
standarder, som stammer fra anden EU-lovgivning (IRO-2)
Bilag 3 Reviderede tal og metodeændringer.
96
97
Bilag 1: Oversigt over væsentlige oplysningspunkter (IRO-2)
ESRS 2 – Generelle
oplysninger
Side
BP-1 33
BP-2 33
GOV-1 36
GOV-2 36
GOV-3 37
GOV-4 38
GOV-5 30
SBM-1 40
SBM-2 46
SBM-3 48
IRO-1 52
IRO-2 98-103
ESRS E1 - Klimaændringer
SBM-3 57
IRO-1 52
E1-1 58
E1-2 58
E1-3 58
E1-4 59
E1-5 61
E1-6 61
ESRS S1 – Egen arbejdsstyrke
SBM-2 46
SBM-3 69 + 75
S1-1 70 + 76
S1-2 70 + 77
S1-3 71
S1-4 72 + 77
S1-5 73 + 79
S1-6 74 + 79
S1-9 80
S1-13 80
S1-14 81
S1-15 74
S1-16 81
S1-17 81
ESRS S3 – Berørte samfund
SBM-2 46
SBM-3 83
S3-1 83
S3-2 84
S3-4 84
S3-5 85
ESRS S4 – Forbrugere og
slutbrugere
SBM-2 46
SBM-3 87 + 90
S4-1 87 + 90
S4-2 88
S4-3 90
S4-4 88 + 91
S4-5 89 + 91
ESRS G1 - Virksomhedsadfærd
GOV-1 36
SBM-3 93
IRO-1 52
G1-1 93
G1-3 94
G1-4 94
MDR-P 95
MDR-A 95
MDR-T 96
Bilag 2: Liste over datapunkter i tværgående og emnespecifikke ESRS-standarder, som stammer fra anden EU-
lovgivning (IRO-2)
Oplysningskrav og tilhørende
datapunkt
Henvisning til SFDR Henvisning til søjle 3 Reference til
benchmark -
forordningen
EU
Henvisning
til
klimaloven
Væsentlig /
ikke
væsentlig
ESRS 2 GOV-1 Kønsdiversitet i
bestyrelsen punkt 21, litra d)
Indikator nr. 13 i skema nr.
1 i bilag 1
Kommissionens
delegerede
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsentlig
ESRS 2 GOV-1 Procentdel af
uafhængige bestyrelses -
medlemmer, punkt 21, litra e)
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsentlig
ESRS 2 GOV-4 Redegørelse
om due diligence punkt 30
Indikator nr. 10 i skema nr.
3 i bilag 1
Væsentlig
ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i
aktiviteter relateret til fossile
brændsler aktiviteter punkt 40,
litra d), nr. i)
Indikator nr. 4 i skema nr.
1 i bilag 1
Artikel 449a i forordning (EU) nr.
575/2013 Kommissionens
gennem førelses forordning (EU)
2022/2453 ( 6 ), skema 1:
Kvalitative oplysninger om
miljørisiko og skema 2:
Kvalitative oplysninger om social
risiko
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsentlig
ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i
aktiviteter relateret til kemisk
produktion punkt 40, litra d),
nr. ii)
Indikator nr. 9 i skema nr.
2 i bilag 1
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsentlig
ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i
aktiviteter relateret til
kontroversielle våben punkt
40, litra d), nr. iii)
Indikator nr. 14 i skema nr.
1 i bilag 1
Delegeret
forordning
(EU) 2020/1818
( 7 ), artikel 12,
stk. 1,
delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsentlig
ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i
aktiviteter relateret til dyrkning
og produktion af tobak punkt
40, litra d), nr. iv)
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1818,
artikel 12, stk.
1, delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsentlig
ESRS E1-1 Omstillingsplan for
at opnå klimaneutralitet
senest i 2050 punkt 14
forordning
(EU)
2021/1119,
artikel 2, stk.
1
Væsentlig
ESRS E1-1 Virksomheder
udelukket fra Paristilpassede
benchmarks punkt 16, litra g)
Artikel 449a Forordning (EU) nr.
575/2013 Kommissionens
gennem førelses forordning (EU)
2022/2453, skema 1: Anlægs -
beholdning — Omstillingsrisiko
forbundet med klimaændringer:
Kreditkvalitet af eksponeringer
efter sektor, emissioner og
restløbetid
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1818,
artikel 12, stk.
1, litra d)-g), og
artikel 12, stk. 2
Væsentlig
ESRS E1-4 Drivhusgase-
missionsreduktionsmål punkt
34
Indikator nr. 4 i skema nr.
2 i bilag 1
Artikel 449a Forordning (EU) nr.
575/2013 Kommissionens
gennem førelses forordning (EU)
2022/2453, skema 3: Anlægs -
beholdning — Omstillingsrisiko
forbundet med klimaændringer:
Tilpasnings indikatorer
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1818,
artikel 6.
Væsentlig
98
99
ESRS E1-5 Energiforbrug fra
fossile kilder opdelt efter kilder
(kun sektorer med stor
indvirkning på klimaet), punkt
38
Indikator nr. 5 i skema nr.
1 og indikator nr. 5 i
skema nr. 2, i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E1-5 Energiforbrug og
energi forbrugets sammen -
sætning punkt 37
Indikator nr. 5 i skema nr.
1 i bilag 1
Væsentlig
ESRS E1-5 Energiintensitet
forbundet med aktiviteter i
sektorer med stor indvirkning
på klimaet punkt 40-43
Indikator nr. 6 i skema nr.
1 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E1-6 Scope 1-, 2- og 3-
brutto drivhusgase-missioner
og samlede drivhusgas-
emissioner punkt 44
Indikator nr. 1 og nr. 2 i
skema nr. 1 i bilag 1
Artikel 449a Forordning (EU) nr.
575/2013 Kommissionens
gennem førelses forordning (EU)
2022/2453, skema 1: Anlægs -
beholdning — Omstillingsrisiko
forbundet med klimaændringer:
Kreditkvalitet af eksponeringer
efter sektor, emissioner og
restløbetid
Delegeret
forordning
2020/1818,
artikel 5, stk. 1,
artikel 6 og
artikel 8, stk. 1
Væsentlig
ESRS E1-6 Driv hus -
gasemissions intensitet, brutto
punkt 53-55
Indikator nr. 3 i skema nr.
1 i bilag 1
Artikel 449a i forordning (EU) nr.
575/2013 Kommissionens
gennem førelses forordning (EU)
2022/2453, skema 3: Anlægs -
beholdning — Omstillingsrisiko
forbundet med klimaændringer:
Tilpasnings indikatorer
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1818,
artikel 8, stk. 1
Væsentlig
ESRS E1-7 Optag af
drivhusgasser og
kulstofkreditter punkt 56
Forordning
(EU)
2021/1119,
artikel 2, stk.
1
Ikke
væsentlig
ESRS E1-9 Eksponering af
benchmarkportefølje til
klimarelaterede fysiske risici
punkt 66
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1818,
bilag II,
delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsent lig
(Indfasning)
ESRS E1-9 Opdeling af
pengebeløb efter akut og
kronisk fysisk risiko, punkt 66,
litra a) ESRS E1-9 Placering af
betydelige aktiver med
væsentlig fysisk risiko punkt
66, litra c)
Artikel 449a i forordning (EU) nr.
575/2013 Kommissionens
gennem førelses forordning (EU)
2022/2453, punkt 46 og 47:
Skema 5: Anlægs beholdning —
Fysisk risiko forbundet med
klimaændringer: Eksponeringer
underlagt fysisk risiko.
Væsent lig
(Indfasning)
ESRS E1-9 Opdeling af den
bogførte værdi af dens
ejendomsaktiver efter
energieffektivitets- klasser
punkt 67, litra c
Artikel 449a i forordning (EU) nr.
575/2013 Kommissionens
gennem førelses forordning (EU)
2022/2453, punkt 34, skema 2:
Anlægs beholdning —
Omstillings risiko forbundet med
klimaændringer: Lån med
sikkerhed i fast ejendom —
sikkerheds stillelsens
energieffektivitet
Væsent lig
(Indfasning)
ESRS E1-9 Eksponeringsgrad af
porteføljen til klimarelaterede
muligheder punkt 69
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1818,
bilag II
Væsent lig
(Indfasning)
ESRS E2-4 Mængden af hvert
forurenende stof opført i bilag
II til E-PRTR-forordningen (det
europæiske register over
udledning og overførsel af
forurenende stoffer), der
udledes til luft, vand og jord,
punkt 28
Indikator nr. 8, skema nr.
1, i bilag 1, indikator nr. 2 i
skema nr. 2 i bilag 1,
indikator nr. 1 i skema 2 i
bilag 1, indikator nr. 3 i
skema nr. 2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E3-1 Vand- og
havressourcer, punkt 9
Indikator nr. 7 i skema nr.
2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
100
ESRS E3-1 Særlig politik, punkt
13
Indikator nr. 8 i skema nr.
2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E3-1 Bæredygtige
oceaner og have punkt 14
Indikator nr. 12 i skema nr.
2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E3-4 Samlet mængde
genanvendt og genbrugt
vand, punkt 28, litra c)
Indikator nr. 6,2 i skema
nr. 2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E3-4 Samlet vandforbrug
fra egne aktiviteter i m3 pr.
millioner EUR nettoindtægter
punkt 29
Indikator nr. 6,1 i skema
nr. 2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS 2 — SBM 3 — E4 punkt
16, litra a), nr. i
Indikator nr. 7 i skema nr.
1 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS 2 — SBM 3 — E4 punkt
16, litra b)
Indikator nr. 10 i skema nr.
2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS 2 — SBM 3 — E4 punkt
16, litra c)
Indikator nr. 14 i skema nr.
2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E4-2 Bæredygtige jord-/
landbrugs praksisser eller -
politikker punkt 24, litra b)
Indikator nr. 11 i skema nr.
2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E4-2 Bæredygtig praksis
eller politik for oceaner/have
punkt 24, litra c)
Indikator nr. 12 i skema nr.
2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E4-2 Politikker til
bekæmpelse af skovrydning,
punkt 24, litra d)
Indikator nr. 15 i skema nr.
2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E5-5 Ikkegenanvendt
affald, punkt 37, litra d)
Indikator nr. 13 i skema nr.
2 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS E5-5 Farligt affald og
radioaktivt affald, punkt 39
Indikator nr. 9 i skema nr.
1 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS 2 — SBM3 — S1 Risiko for
tilfælde af tvangsarbejde,
punkt 14, litra f
Indikator nr. 13 i skema nr.
3 i bilag I
Ikke
væsentlig
ESRS 2 — SBM3 — S1 Risiko for
tilfælde af børnearbejde punkt
14, litra g)
Indikator nr. 12 i skema nr.
3 i bilag I
Ikke
væsentlig
ESRS S1-1 Menneske -
rettigheds politiske forpligtelser
punkt 20
Indikator nr. 9 i skema nr.
3 og indikator nr. 11 i
skema nr. 1 i bilag I
Væsentlig
ESRS S1-1 Due diligence-
politikker vedrørende emner,
der er omfattet af Den
Internationale Arbejds -
organisations grundlæggende
konventioner 1-8 punkt 21
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsentlig
ESRS S1-1 Processer og tiltag
til forebyggelse af
menneskehandel punkt 22
Indikator nr. 11 i skema nr.
3 i bilag I
Ikke
væsentlig
ESRS S1-1 Politik eller
ledelsessystem til
forebyggelse af arbejdsulykker,
punkt 23
Indikator nr. 1 i skema nr.
3 i bilag I
Ikke
væsentlig
ESRS S1-3 Mekanismer til
håndtering af klager, punkt 32,
litra c)
Indikator nr. 5 i skema nr.
3 i bilag I
Væsentlig
ESRS S1-14 Antal dødsfald og
antal og hyppighed af
arbejdsrelaterede ulykker,
punkt 88, litra b) og c)
Indikator nr. 2 i skema nr.
3 i bilag I
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsentlig
ESRS S1-14 Antal tabte dage
som følge af personskader,
ulykker, dødsfald eller sygdom
punkt 88, litra e)
Indikator nr. 3 i skema nr.
3 i bilag I
Væsent lig
(Indfasning)
ESRS S1-16 Ukorrigeret
lønforskel mellem kønnene
punkt 97, litra a)
Indikator nr. 12 i skema nr.
1 i bilag I
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsentlig
ESRS S1-16 Andel af for høj løn
til administrerende direktør
punkt 97, litra b)
Indikator nr. 8 i skema nr.
3 i bilag I
Væsentlig
ESRS S1-17 Tilfælde af
diskriminerende behandling,
punkt 103, litra a)
Indikator nr. 7 i skema nr.
3 i bilag I
Væsentlig
101
ESRS S1-17 Manglende
overholdelse af FN's
Vejledende Principper for
Menneske rettigheder og
Erhvervsliv og OECD's
retningslinjer, punkt 104, litra
a)
Indikator nr. 10 i skema nr.
1 og indikator nr. 14 i
skema nr. 3 i bilag I
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II,
delegeret
forordning
(EU)
2020/1818,
artikel 12, stk. 1
Væsentlig
ESRS 2 — SBM3 — S2 Betydelig
risiko for børnearbejde eller
tvangsarbejde i værdikæden,
punkt 11, litra b)
Indikator nr. 12 og nr. 13 i
skema nr. 3 i bilag I
Ikke
væsentlig
ESRS S2-1 Menneske -
rettighedspolitiske forpligtelser
punkt 17
Indikator nr. 9 i skema nr.
3 og indikator nr. 11 i
skema nr. 1 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS S2-1 Politikker
vedrørende arbejdstagere i
værdikæden punkt 18
Indikator nr. 11 og nr. 4 i
skema nr. 3 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS S2-1 Manglende
overholdelse af FN's
Vejledende Principper for
Menneske rettigheder og
Erhvervsliv og OECD's
retningslinjer punkt 19
Indikator nr. 10 i skema nr.
1 i bilag 1
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II,
delegeret
forordning
(EU)
2020/1818,
artikel 12, stk. 1
Ikke
væsentlig
ESRS S2-1 Due diligence-
politikker vedrørende emner,
der er omfattet af Den
Internationale
Arbejdsorganisations
grundlæggende konventioner
1-8 punkt 19
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Ikke
væsentlig
ESRS S2-4 Menneske -
rettighedsforhold og -
hændelser i forbindelse med
virksomhedens opstrøms-/
nedstrømsværdikæde punkt
36
Indikator nr. 14 i skema nr.
3 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS S3-1 Menneske -
rettigheds politiske
forpligtelser, punkt 16
Indikator nr. 9 i skema nr.
3 i bilag 1 og indikator nr.
11 i skema nr. 1 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS S3-1 Manglende
overholdelse af FN's
Vejledende Principper for
Menneske rettigheder og
Erhvervsliv, ILO's principper
eller OECD's retningslinjer
punkt 17
Indikator nr. 10 i skema nr.
1 i bilag 1
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II,
delegeret
forordning
(EU)
2020/1818,
artikel 12, stk. 1
Væsentlig
ESRS S3-4 Menneske -
rettigheds forhold og -
hændelser, punkt 36
Indikator nr. 14 i skema nr.
3 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS S4-1 Politikker
vedrørende forbrugere og
slutbrugere, punkt 16
Indikator nr. 9 i skema nr.
3 og indikator nr. 11 i
skema nr. 1 i bilag 1
Væsentlig
ESRS S4-1 Manglende
overholdelse af FN's
Vejledende Principper for
Menneske rettigheder og
Erhvervsliv og OECD's
retningslinjer punkt 17
Indikator nr. 10 i skema nr.
1 i bilag 1
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II,
delegeret
forordning
(EU)
2020/1818,
artikel 12, stk. 1
Væsentlig
ESRS S4-4 Menneske -
rettigheds forhold og -
hændelser, punkt 35
Indikator nr. 14 i skema nr.
3 i bilag 1
Væsentlig
102
ESRS G1-1 De Forenede
Nationers konvention mod
korruption, punkt 10, litra b)
Indikator nr. 15 i skema nr.
3 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS G1-1 Beskyttelse af
whistleblowere punkt 10, litra
d)
Indikator nr. 6 i skema nr.
3 i bilag 1
Ikke
væsentlig
ESRS G1-4 Bøder for
overtrædelse af lovgivningen
om bekæmpelse af korruption
og bestikkelse, punkt 24, litra
a)
Indikator nr. 17 i skema nr.
3 i bilag 1
Delegeret
forordning
(EU)
2020/1816,
bilag II
Væsentlig
ESRS G1-4 Standarder for
bekæmpelse af korruption og
bestikkelse punkt 24, litra b)
Indikator nr. 16 i skema nr.
3 i bilag 1
Ikke
væsentlig
103
Reviderede tal og metodeændringerBilag 3:
E1-5 Energiforbrug og energimiks
Område Begrundelse Oprindelige
tal 2024
Reviderede
tal 2024
Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme,
damp og køling fra fossile kilder
Metoden er opdateret som følge af en ny
fordelingsnøgle
1.241 MWh 2.196 MWh
Samlet fossilt energiforbrug Metoden er opdateret som følge af en ny
fordelingsnøgle
2.132 MWh 2.953
MWh
Fossile kilders andel af det samlede energiforbrug
(%)
Metoden er opdateret som følge af en ny
fordelingsnøgle
29 % 38 %
Forbrug af nukleare kilder Metoden er opdateret som følge af en ny
fordelingsnøgle
127 MWh 0 MWh
Andel af forbrug fra nukleare kilder i det samlede
energiforbrug (%)
Metoden er opdateret som følge af en ny
fordelingsnøgle
1 % 0 %
Brændstofforbrug fra vedvarende energi, herunder
biomasse
Metoden er ændret, da biomasse i 2024 blev talt
med dobbelt. Dette er nu korrigeret, så biomasse
indgår korrekt som en del af vedvarende energi.
Ændringen har medført afledte justeringer i resten
af vedvarende energi samt det samlede
energiforbrug.
2.738 MWh 2.945
MWh
Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme,
damp og køling fra vedvarende energikilder
Metoden er ændret, så forbrug af egenproduceret
vedvarende energi (solceller) samt biomasse nu
fratrækkes i opgørelsen.
4.394
MWh
1.823 MWh
Samlet forbrug af vedvarende energi Metoden er opdateret som en samlet effekt af de
ovenstående ændringer, herunder en justering af
biomasseopgørelsen
7.165 MWh 4.808
MWh
Vedvarende kilders andel af samlet energiforbrug i
%
Metoden er opdateret som en samlet effekt af de
ovenstående ændringer, herunder en justering af
biomasseopgørelsen
70 % 62 %
Samlet energiforbrug Metoden er opdateret som en samlet effekt af de
ovenstående ændringer, herunder en justering af
biomasseopgørelsen
10.182
MWh
7.755 MWh
E1-6 Drivhusgasudledninger - opgøres i TCO₂e
Område Begrundelse Oprindelige
tal 2024
Reviderede
tal 2024
Biler Ændringen skyldes anvendelsen af opdaterede
emissionsfaktorer samt en mere præcis metode,
hvor der nu bruges forskellige emissionsfaktorer
for henholdsvis personbiler og varevogne.
127 214
Scope 2 - lokationsbaseret 637 324
Elektricitet I stedet for at anvende leverandørens beregning
har vi hentet rådata direkte fra energimåleren og
beregnet udledningen ved hjælp af
Klimakompassets emissionsfaktorer.
339 169
Fjernvarme I stedet for at anvende leverandørens beregning
har vi hentet rådata direkte fra energimåleren og
beregnet udledningen ved hjælp af
Klimakompassets emissionsfaktorer.
298 155
Scope 2 - markedsbaseret 298 324
Elektricitet
Da sparekassen ikke har kontraktuelle
instrumenter eller leverandørspecifikke
emissionsfaktorer til rådighed, baseres
den markedsbaserede opgørelse på de
lokationsbaserede emissionsfaktorer som
et midlertidigt alternativ. Datagrundlaget
for den markedsbaserede metode
forventes løbende styrket for at øge
transparens og sporbarheden i
kommende rapporterings år.
339 169
Fjernvarme I stedet for at anvende leverandørens beregning
har vi hentet rådata direkte fra energimåleren og
beregnet udledningen ved hjælp af
Klimakompassets emissionsfaktorer.
298 155
Scope 3 657.586 860.701
104
Kategori 3: Brændstof- og energirelaterede
aktiviteter
Ændringerne skyldes, at der er anvendt
opdaterede emissionsfaktorer, herunder forskellige
faktorer for henholdsvis personbiler og varevogne,
hvilket giver et mere præcist billede af
udledningerne. Derudover har sparekassen valgt
ikke at bruge leverandørens oprindelige beregning
af energirelaterede udledninger, men i stedet
hentet rådata direkte fra energimåleren og
beregnet udledningen ved hjælp af
Klimakompassets emissionsfaktorer.
229 180
Kategori 5: Affald Vand er ikke længere inkluderet i denne kategori.
Metodeændring: udledning beregnes ud fra kg
ganget med Klimakompassets emissionsfaktor.
88 0,37
Kategori 6: Forretningsrejser Metoden for medarbejderkørsel er ændret, så
registreringsnumre nu matches med Bilstatistiks
data for at identificere drivkraftstype.
Ikke‑identificerede numre registreres som
og fordeles statistisk på drivkræfter;
resterende ukendte behandles konservativt som
benzin. Udledninger beregnes ved at multiplicere
kørte kilometer med Klimakompassets
emissionsfaktorer.
UKENDT
For flyrejser beregnes udledningen ved at
multiplicere rejseudgifter med Klimakompassets
emissionsfaktorer.
392 581
Kategori 15: Investeringer Metoden for opgørelse af egenbeholdningen er
ændret, så sparekassen nu selv henter data fra
Sparinvest og beregner CO₂e‑udledningen ved
hjælp af fondskodespecifikke emissionsfaktorer.
For kunders investeringer og puljeinvesteringer
anvendes samme metode som i sidste år.
413.467 664.656
Kategori 15: Udlån Metoden er ændret, så der nu anvendes en ny
dataleverandør til beregning af udledninger for
billån, samt en opdateret metodik til beregning af
udledninger for pant i fast ejendom og
erhvervsudlån.
243.409 262.273
E1-6 Drivhusgasudledninger - opgøres i TCO₂e
Område Begrundelse Oprindelige
tal 2022
Reviderede
tal 2022
Biler Metoden er opdateret, så der nu anvendes
opdaterede emissionsfaktorer samt forskellige
emissionsfaktorer for henholdsvis personbiler og
varevogne.
85 106
Scope 2 - lokationsbaseret 429 390
Elektricitet I stedet for at anvende leverandørens beregning
har vi hentet rådata direkte fra energimåleren og
beregnet udledningen ved hjælp af
Klimakompassets emissionsfaktorer.
315 275
Fjernvarme I stedet for at anvende leverandørens beregning
har vi hentet rådata direkte fra energimåleren og
beregnet udledningen ved hjælp af
Klimakompassets emissionsfaktorer.
183 114
Scope 2 - markedsbaseret 183 390
Elektricitet
Da sparekassen ikke har kontraktuelle
instrumenter eller leverandørspecifikke
emissionsfaktorer til rådighed, baseres
den markedsbaserede opgørelse på de
lokationsbaserede emissionsfaktorer som
et midlertidigt alternativ. Datagrundlaget
for den markedsbaserede metode
forventes løbende styrket for at øge
transparens og sporbarheden i
kommende rapporterings år.
315 275
Fjernvarme I stedet for at anvende leverandørens beregning
har vi hentet rådata direkte fra energimåleren og
beregnet udledningen ved hjælp af
Klimakompassets emissionsfaktorer.
183 114
Scope 3 798.255 929.042
105
Kategori 3: Brændstof- og energirelaterede
aktiviteter
Ændringerne skyldes, at der er anvendt
opdaterede emissionsfaktorer, herunder forskellige
faktorer for henholdsvis personbiler og varevogne,
hvilket giver et mere præcist billede af
udledningerne. Derudover har sparekassen valgt
ikke at bruge leverandørens oprindelige beregning
af energirelaterede udledninger, men i stedet
hentet rådata direkte fra energimåleren og
beregnet udledningen ved hjælp af
Klimakompassets emissionsfaktorer.
190 115
Kategori 5: Affald Vand er ikke længere inkluderet i denne kategori.
Metodeændring: udledning beregnes ud fra kg
ganget med Klimakompassets emissionsfaktor.
69 0,29
Kategori 6: Forretningsrejser Metoden for medarbejderkørsel er ændret, så
registreringsnumre nu matches med Bilstatistiks
data for at identificere drivkraftstype.
Ikke‑identificerede numre registreres som
og fordeles statistisk på drivkræfter;
resterende ukendte behandles konservativt som
benzin. Udledninger beregnes ved at multiplicere
kørte kilometer med Klimakompassets
emissionsfaktorer.
UKENDT
For flyrejser beregnes udledningen ved at
multiplicere rejseudgifter med Klimakompassets
emissionsfaktorer.
254 371
Kategori 15: Investeringer (2023) Metoden for opgørelse af egenbeholdningen er
ændret, så sparekassen nu selv henter data fra
Sparinvest og beregner CO₂e‑udledningen ved
hjælp af fondskodespecifikke emissionsfaktorer.
For kunders investeringer og puljeinvesteringer
anvendes samme metode som i sidste år.
571.731 778.064
Kategori 15: Udlån Metoden er ændret, så der nu anvendes en ny
dataleverandør til beregning af udledninger for
billån, samt en opdateret metodik til beregning af
udledninger for pant i fast ejendom og
erhvervsudlån.
226.011 186.871
Den uafhængige revisors erklæring med
begrænset sikkerhed på
bæredygtigheds rapporteringen
Til Sparekassen Danmarks interessenter
Konklusion med begrænset sikkerhed
Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen for Sparekassen
Danmark (“koncernen”) som inkluderet i ledelsesberetningen (“Bæredygtighedsrapporteringen”), side 31-106, for
regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025.
Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning
til at konkludere, at bæredygtighedsrapporteringen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i
overensstemmelse med kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, herunder
at European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er overholdt, herunder at den af ledelsen gennemførte proces
til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporten (”Processen”), er i overensstemmelse
med beskrivelsen i afsnittet "Proces for dobbelt væsentlighedsanalyse (IRO-1)".
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed i henhold til ISAE 3000 (ajourført). Andre
erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger (”ISAE 3000
(ajourført)”) og yderligere krav gældende i Danmark.
Arten og den tidsmæssige placering af de handlinger, der udføres ved erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed,
er forskellig, og omfanget heraf er mindre end de handlinger, der udføres ved en erklæringsopgave med høj grad af
sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed,
betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af
sikkerhed.
Det er vores opfattelse, at det opnåede bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Vores
ansvar ifølge denne standard er nærmere beskrevet i erklæringens afsnit ”Revisors ansvar for erklæringsopgaven”.
Fremhævelse af forhold vedrørende erklæringsopgaven
Sammenlignelige oplysninger for 2022 og 2023 i bæredygtighedsrapporteringen er ikke omfattet af
erklæringsopgaven. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende denne begrænsning i omfang.
Vores uafhængighed og kvalitetsstyring
Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’
internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i
Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.
Vores firma anvender International Standard on Quality Management 1, som kræver, at vi designer, implementerer og
driver et kvalitetsstyringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige
standarder, gældende lov og øvrig regulering.
106
107
Ledelsens ansvar for bæredygtighedsrapporteringen
Ledelsen har ansvaret for at designe og implementere en proces til identifikation af de oplysninger, der er rapporteret
i bæredygtighedsrapporteringen i henhold til ESRS og for at give oplysning om denne Proces som inkluderet i
bæredygtighedsrapporteringens afsnit "Proces for dobbelt væsentlighedsanalyse (IRO-1)". Dette ansvar omfatter:
forståelse af, i hvilken kontekst koncernens aktiviteter og forretningsforbindelser foregår, og opnåelse af en
forståelse af de interessenter, der påvirkes heraf
identifikation af faktiske og potentielle indvirkninger (såvel negative som positive) i relation til
bæredygtighedsforhold samt risici og muligheder, som har indvirkning på eller må forventes at have indvirkning
på koncernens finansielle stilling, regnskabsmæssige resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller
kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt
vurdering af væsentligheden af de identificerede indvirkninger, risici og muligheder i relation til
bæredygtighedsforhold ved at vælge og anvende passende niveau for væsentlighed
fastlæggelse af forudsætninger, som er rimelige efter omstændighederne.
Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporteringen, som omfatter den information,
der er identificeret af Processen, i henhold til kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, herunder:
overholdelse af ESRS
design, implementering og opretholdelse af den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at
udarbejde en bæredygtighedsrapportering uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser
eller fejl
valg og anvendelse af egnede metoder til bæredygtighedsrapportering og fastlæggelse af forudsætninger og for
at foretage skøn, som er forsvarlige efter omstændighederne.
Iboende begrænsninger ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen
Ved rapportering af fremadrettede oplysninger i overensstemmelse med ESRS er ledelsen forpligtet til at udarbejde de
fremadrettede oplysninger på grundlag af oplyste forudsætninger om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden, og
koncernens mulige fremtidige handlinger. De faktiske udfald bliver sandsynligvis anderledes, idet forventede
begivenheder ofte ikke indtræffer som forventet.
Revisors ansvar for erklæringsopgaven
Det er vores ansvar at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om
bæredygtighedsrapporteringen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og
at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå som følge af
besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller
samlet har indflydelse på de beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af bæredygtighedsrapporteringen i sin
helhed.
Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført),
foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under udførelse af opgaven.
Vores ansvar i forhold til Processen omfatter:
opnåelse af en forståelse af Processen, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om Processens
effektivitet, herunder resultatet af Processen
overvejelse af, om identificerede oplysninger opfylder de gældende oplysningskrav i ESRS, og
design og udførelse af handlinger til vurdering af, om Processen er i overensstemmelse med koncernens
beskrivelse af Processen, som oplyst i afsnittet Processen for dobbelt væsentlighedsanalyse(IRO-1).
Vores ansvar i forhold til bæredygtighedsrapporteringen omfatter endvidere:
identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå som følge af
besvigelse eller fejl
design og udførelse af handlinger målrettet de oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen, hvor det er
sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation
forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte
sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
108
Sammenfatning af det udførte arbejde
En erklæringsopgave med begrænset sikkerhed omfatter udførelse af handlinger for at opnå bevis for
bæredygtighedsrapporteringen. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af
faglige vurderinger, herunder identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan
opstå i bæredygtighedsrapporteringen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til Processen:
opnået en forståelse af Processen ved at udføre forespørgsler for at forstå grundlaget for de oplysninger, som
ledelsen anvender, og ved at gennemgå koncernens interne dokumentation af dens Proces; og
vurderet, hvorvidt det bevis, vi har opnået ved hjælp af vores handlinger i relation til den af koncernen
implementerede Proces, var i overensstemmelse med beskrivelsen af Processen i afsnittet Processen for dobbelt
væsentlighedsanalyse(IRO-1).
I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til
bæredygtighedsrapporteringen:
opnået en forståelse af koncernens rapporteringsprocesser, der er relevant for udarbejdelsen af koncernens
bæredygtighedsrapportering herunder konsolideringsprocesserne ved at opnå en forståelse af koncernens
kontrolmiljø, processer og informationssystemer, der er relevante for udarbejdelse af en
bæredygtighedsrapportering, men ikke at vurdere udformningen af specifikke kontrolaktiviteter, opnå bevis for
implementering heraf eller teste deres funktionalitet
vurderet, om væsentlige oplysninger, som er identificeret som led i Processen, er indeholdt i
bæredygtighedsrapporteringen
vurderet, om opbygning og præsentation af bæredygtighedsrapporteringen er i overensstemmelse med ESRS
foretaget forespørgsler af relevant personale og udført analytiske handlinger i relation til udvalgte oplysninger i
bæredygtighedsrapporteringen
udført substanshandlinger i relation til udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen
hvor relevant, sammenholdt udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen med tilsvarende oplysninger i
årsregnskabet og ledelsesberetningen
vurderet metoder, forudsætninger og data for udøvelse af skøn og fremadrettede oplysninger og
vurderet om koncernen opfylder betingelserne for at undlade at give oplysninger i henhold til artikel 8 i EU-
forordning 2020/852 ("Taksonomiforordningen").
Herning, den 3. marts 2026
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 77 12 31
PricewaterhouseCoopers
statsautoriseret revisor
mne24822
Per Rolf Larssen
statsautoriseret revisor
mne10954
Carsten Jensen
109
Ledelsespåtegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt koncernens og sparekassens årsrapport for
regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025 for Sparekassen Danmark.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og
sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og
sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025.
Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og
sparekassens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer,
som koncernen og sparekassen kan påvirkes af.
Endvidere er bæredygtighedsrapporteringen, som er en del af ledelsesberetningen, i alle væsentlige henseender
udarbejdet i overensstemmelse med kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, og de regler, der er udstedt i medfør
heraf, herunder at European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er overholdt, samt at den af ledelsen
gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporteringen, er i
overensstemmelse med beskrivelsen i afsnittet "Proces for dobbelt væsentlighedsanalysen IRO-1".
Bæredygtighedsrapporteringen indeholder fremadrettede udsagn, herunder målsætninger baseret på offentliggjorte
antagelser om begivenheder, der kan forekomme i fremtiden og eventuelle fremtidige handlinger fra koncernens og
sparekassens side. De faktiske resultater vil sandsynligvis være anderledes, da fremtidige begivenheder ofte ikke
indtræder som forventet.
Vrå, den 3. marts 2026
Direktionen
Kim Mouritsen
Adm. direktør
Lars Thomsen
Adm. direktør
Ivan Sløk
Direktør
Jan Skov
Direktør
Peter Lading Sørensen
Direktør
Bestyrelsen
Preben Randbæk
Formand
Per Noesgaard
Næstformand
Pernille Amstrup-Bønløkke
Næstformand
Bo Bojer Claus Andresen Moltrup Henrik Sørensen
Inge Møller Ernst Jacob E. Christensen Jens Buus Pedersen
Morten Pilegaard Per Albæk
Thomas Frisgaard Troels Bülow-Olsen
Lone Kalstrup
110
Den interne revisors revisionspåtegning
Til repræsentantskabet i Sparekassen Danmark
Konklusion
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet for Sparekassen Danmark giver et retvisende billede af
koncernens og sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af
koncernens og sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 i overensstemmelse med lov
om finansiel virksomhed.
Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Den udførte revision
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Sparekassen Danmark for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2025.
Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed.
Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder mv. samt finansielle koncerner og efter internationale standarder om revision vedrørende planlægning
og udførelse af revisionsarbejdet.
Vi har planlagt og udført revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke
indeholder væsentlig fejlinformation.
Vi har deltaget i revisionen af alle væsentlige og risikofyldte områder. Det er vores opfattelse, at det opnåede
revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter
ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
Som en del af ledelsesberetningen indgår tillige en bæredygtighedsrapportering, som alene den
repræsentantskabsvalgte eksterne revisor afgiver selvstændig erklæring om, idet vi kun har udført aftalte
arbejdshandlinger til brug herfor.
I tilknytning til vores revision af koncernregnskabet og årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen
i øvrigt og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med koncernregnskabet og
årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig
fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om
finansiel virksomhed.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med
koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomheds krav.
Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Vrå, den 3. marts 2026
Revisionschef
Kurt Birk
Vicerevisionschef
Lars Vestergård Cramer
111
Den uafhængige revisors
revisionspåtegning
Til repræsentantskabet i Sparekassen Danmark
Konklusion
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og
sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og
sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 i overensstemmelse med lov om finansiel
virksomhed.
Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Hvad har vi revideret
Sparekassen Danmarks koncernregnskab og årsregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 omfatter
resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt
regnskabspraksis (”regnskabet”).
Grundlag for konklusion
Vi udførte vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav,
der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i
revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af regnskabet.”
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Uafhængighed
Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’
internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) gældende ved revision af regnskaber for
virksomheder af interesse for offentligheden og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har
opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i overensstemmelse med disse krav og IESBA Code.
Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 537/2014.
Valg
Vi blev første gang valgt som revisor for Sparekassen Danmark den 28. marts 2023 for regnskabsåret 2023. Vi er
genvalgt årligt ved repræsentantskabsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på tre år frem til og
med regnskabsåret 2025.
Centrale forhold ved revisionen
Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision
af regnskabet for 2025. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnskabet som helhed og
udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.
Centralt forhold ved revisionen
Udlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af
nedskrivninger.
Nedskrivninger på udlån
Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn
over de forventede tab på udlån pr. balancedagen.
Der henvises til den detaljerede beskrivelse heraf i
note 1 ”Væsentlig anvendt regnskabspraksis” i
regnskabet.
Som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske
situation med risiko for økonomisk afmatning har
ledelsen indregnet et betydeligt tillæg til
nedskrivningerne på udlån i form af et
regnskabsmæssigt skøn (“ledelsesmæssigt skøn”).
Herudover har sparekassen indregnet et betydeligt
ledelsesmæssigt skøn vedrørende landbrugskunder
relateret til usikkerhed om konsekvenserne af
implementeringen af den grønne trepart, skærpede
klima- og miljøkrav samt fortsat potentiel volatilitet i
afregningspriser.
Konsekvenserne af den geopolitiske og
makroøkonomiske situation for sparekassens kunder
samt risici relateret til landbrugskunder er i
væsentligt omfang uafklarede, hvorfor der er en
forøget skønsmæssig usikkerhed om opgørelsen af
nedskrivningsbehovet.
Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde,
fordi det regnskabsmæssige skøn i sin natur er
komplekst og påvirket af subjektivitet og dermed
forbundet med høj grad af skønsmæssig usikkerhed.
Følgende områder er centrale for opgørelse af
nedskrivninger på udlån:
Fastlæggelse af kreditklassifikation
De modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2,
herunder ledelsens fastlæggelse af modelvariable
tilpasset sparekassens udlånsportefølje
Sparekassens forretningsgange for at sikre
fuldstændigheden i registrering af udlån, der er
kreditforringede (stadie 3) eller med betydelig
stigning i kreditrisikoen (stadie 2), herunder svage
stadie 2 udlån.
Væsentligste forudsætninger og skøn anvendt af ledelsen i
nedskrivningsberegningerne, herunder principper for
vurdering af forskellige udfald af kundens økonomiske
situation (scenarier) samt for vurdering af
sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, som indgår i
nedskrivningsberegningerne
Ledelsens vurdering af forventede kredittab pr.
statusdagen som følge af mulige ændringer af
forhold, som ikke indgår i de modelberegnede
eller individuelt vurderede nedskrivninger
(ledelsesmæssigt skøn), herunder
konsekvenserne af den geopolitiske og
makroøkonomiske situation for sparekassens
kunder samt risici relateret til landbrugskunder.
Der henvises til regnskabets note 2 og 3, hvor
forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån, er
beskrevet.
Hvordan vi har behandlet det
centrale forhold ved revisionen
Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er
indregnet i resultatopgørelsen i 2025 og i balancen
31. december 2025.
Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på
at opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange
og relevante kontroller vedrørende opgørelse af
nedskrivninger på udlån. For kontrollerne vurderede
vi, om de var designet og implementeret til effektivt
at adressere risikoen for væsentlig fejlinformation.
For udvalgte kontroller, som vi planlagde at basere os
på, testede vi, om de var udført på konsistent basis.
Vi vurderede den anvendte nedskrivningsmodel
udarbejdet af datacentralen Netcompany Banking
Services og brugen heraf, herunder
arbejdsfordelingen mellem datacentralen og
sparekassen.
Vi vurderede og testede sparekassens opgørelse af
modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2,
herunder vurderede vi ledelsens fastlæggelse og
tilpasning af modelvariable til egne forhold.
Vi gennemgik og vurderede sparekassens validering
af de metoder, som anvendes for opgørelse af
forventede kredittab, samt de tilrettelagte
forretningsgange, der er etableret for at sikre, at
kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2
udlån identificeres og registreres rettidigt.
Vi vurderede og testede de af sparekassen anvendte principper
for fastlæggelse af nedskrivningsscenarier samt for måling af
sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, der indgår i
nedskrivningsberegninger på kreditforringede udlån og udlån
med betydelige svaghedstegn (svage stadie 2 udlån).
For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3
og svage stadie 2 udlån testede vi
nedskrivningsberegningerne og anvendte data til
underliggende dokumentation.
For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen
vurdering af stadie og kreditklassifikation. Dette
omfattede en stikprøve målrettet større udlån samt
udlån med generelt forøgede risici.
Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige
forudsætninger, som ligger til grund for det
ledelsesmæssige skøn over forventede kredittab, der
ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt
vurderede nedskrivninger ud fra vores kendskab til
porteføljen, brancher og de aktuelle konjunkturer. Vi
havde herunder særlig fokus på sparekassens
opgørelse af de ledelsesmæssige skøn til afdækning
af forventede kredittab som følge af den geopolitiske
og makroøkonomiske situation samt risici relateret til
landbrugskunder.
Vi vurderede, om de forhold, der kan påvirke
nedskrivninger på udlån, var passende oplyst.
112
113
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker som led i revisionen ingen form
for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse
overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen
eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om
finansiel virksomhed. Dette omfatter ikke kravene i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed vedrørende
bæredygtighedsrapportering, som er omfattet af den særskilte erklæring med begrænset sikkerhed herom.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med
koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel
virksomhed, bortset fra kravene i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed vedrørende bæredygtighedsrapportering. Vi
har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Ledelsens ansvar for regnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede i
overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som
ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og sparekassens evne til at fortsætte
driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på
grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen
eller sparekassen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af regnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset
om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed
er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og
de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes.
Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med
rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne
træffer på grundlag af regnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark,
foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår
revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage
væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl,
idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller
tilsidesættelse af intern kontrol.
Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger,
der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af
koncernens og sparekassens interne kontrol.
Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de
regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er
passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med
begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens eller sparekassens evne til at fortsætte
114
driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom
på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores
konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores
revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og sparekassen ikke
længere kan fortsætte driften.
Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne,
samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et
retvisende billede heraf.
Planlægger og udfører vi koncernrevision for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de
finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsaktiviteterne i koncernen som grundlag for at udforme
en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå
det udførte arbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af
revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol,
som vi identificerer under revisionen.
Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende
uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores
uafhængighed, og hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at
eliminere trusler.
Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest
betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi
beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet
offentliggøres.
Herning, den 3. marts 2026
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 3377 1231
PricewaterhouseCoopers
statsautoriseret revisor
mne24822
Per Rolf Larssen
statsautoriseret revisor
mne10954
Carsten Jensen
115
Årsregnskab
Resultatopgørelse Koncern Sparekassen Danmark
Note
2025 2024 2025 2024
5. Renteindtægter 2.788.935 3.176.796 2.741.641 3.138.828
6. Renteudgifter -301.971 -552.779 -301.763 -552.696
Netto renteindtægter
2.486.964 2.624.017
2.439.878 2.586.132
Udbytte af aktier m.v.
274.645 171.364 274.645 171.364
7. Gebyrer og provisionsindtægter 1.570.156 1.435.692 1.567.864 1.433.723
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter
-63.552 -63.051
-63.412 -62.951
Netto rente- og gebyrindtægter 4.268.213 4.168.022 4.218.975 4.128.268
8. Kursreguleringer 231.194 284.027
231.300 284.406
Andre driftsindtægter
37.334 27.436 34.380 23.848
9. Udgifter til personale og administration -2.237.311 -2.156.566
-2.221.405 -2.144.495
Af- og nedskrivninger på immaterielle og
materielle aktiver
-92.072 -107.317 -86.427 -106.908
Andre driftsudgifter -1.306 -7.599 -1.306 -7.599
10. Nedskrivninger på udlån og
tilgodehavender m.v.
-268.926 -31.354
-264.829 -19.563
11. Resultat af kapitalandele i associerede og
tilknyttede virksomheder 76.008 17.842 96.716 31.869
Resultat før skat 2.013.134 2.194.491 2.007.404 2.189.826
12. Skat -502.848 -555.605 -497.118 -550.940
Årets resultat 1.510.286 1.638.886 1.510.286 1.638.886
Resultatdisponering
Overført til reserve for nettoopskrivninger
til indre værdi 3.956 -24.981 24.664 -30.554
Overført til vedtægtsmæssige reserver 10.331 3.396
10.331 3.396
Overført til andre reserver
175.000 175.000 175.000 175.000
Foreslået garantrente 299.832 303.078 299.832 303.078
- Skat heraf
-77.956 -78.800 -77.956 -78.800
Korrektion af garantrente tidligere år -398 -1.891 -398 -1.891
- Skat heraf
91 491
91 491
Renter og periodisering af omkostninger,
Hybrid kernekapital
7.788 7.502 7.788 7.502
Overført til næste periode 1.091.642 1.255.091 1.070.934 1.260.664
Anvendt i alt 1.510.286 1.638.886
1.510.286 1.638.886
Totalindkomstopgørelse
Årets resultat 1.510.286 1.638.886 1.510.286 1.638.886
Anden totalindkomst
Opskrivninger på domicilejendomme -100 -5.362 -100 -5.362
Overført til pensionsforpligtelse -266 -127 -266 -127
- Skat heraf 69 33 69 33
Anden totalindkomst i alt -297 -5.456 -297 -5.456
Årets totalindkomst 1.509.989 1.633.430 1.509.989 1.633.430
116
Aktiver Koncern Sparekassen Danmark
Note
2025 2024 2025 2024
Kassebeholdning og
anfordringstilgodehavender hos
centralbanker
11.629.181 6.784.768
11.629.181 6.784.768
13. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker 882.122 1.051.866
882.122 1.051.866
14. Udlån og andre tilgodehavender til
amortiseret kostpris
40.518.139 39.616.317 40.428.870 39.504.660
15. Obligationer til dagsværdi 18.171.435 14.693.288 18.171.435 14.693.288
16. Aktier m.v.
3.743.790 3.518.119
3.743.790 3.518.119
17. Kapitalandele i associerede virksomheder 165.537 336.593 165.537 336.593
17. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 0 0
111.416 90.707
18. Aktiver tilknyttet puljeordninger
12.828.639 12.282.860 12.828.639 12.282.860
19. Immaterielle aktiver 238.740 260.831
238.740 260.799
Grunde og bygninger, i alt
1.175.849 1.295.150 1.095.485 1.215.771
20. Investeringsejendomme 521.500 653.013 514.805 647.286
20. Domicilejendomme 654.349 642.137 580.680 568.485
21. Øvrige materielle aktiver 126.090 100.571 70.410 78.632
Aktuelle skatteaktiver 0 28.473 0 32.832
Aktiver i midlertidig besiddelse 142.695 13.337 142.695 13.337
Andre aktiver 509.362 627.412 508.142 624.955
Periodeafgrænsningsposter 63.629 221.856 63.629 221.856
Aktiver i alt 90.195.208 80.831.441 90.080.091 80.711.043
117
Koncern Sparekassen Danmark
Note
2025 2024 2025 2024
Gæld
22. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
83.657 61.911
83.657 61.911
23. Indlån og anden gæld 56.177.439 49.302.737 56.177.439 49.302.737
Indlån i puljeordninger 12.828.639 12.282.860
12.828.639 12.282.860
24.
Udstedte obligationer til amortiseret
kostpris
1.420.302 1.265.531 1.420.302 1.265.531
Aktuelle skatteforpligtelser 10.615 0 9.394 0
Andre passiver 1.862.060 1.892.230 1.775.188 1.790.950
Periodeafgrænsningsposter 28.801 28.159 18.509 21.264
Gæld i alt 72.411.513 64.833.428
72.313.128 64.725.253
Hensatte forpligtelser
Hensættelser til pensioner og lignende
forpligtelser 29.391 31.859 29.391 31.859
25. Hensættelser til udskudt skat
98.665 129.080
81.933 116.857
10. Hensættelser til tab på garantier 51.759 37.789 51.759 37.789
10. Andre hensatte forpligtelser 84.373 65.465
84.373 65.465
Hensatte forpligtelser i alt
264.188 264.193 247.456 251.970
26. Efterstillede kapitalindskud 871.841 885.827 871.841 885.827
Egenkapital
Garantkapital 9.060.981 7.805.783 9.060.981 7.805.783
Opskrivningshenlæggelser 34.011 34.111 34.011 34.111
Lovpligtige reserver
94.708 90.752
111.137 86.473
Vedtægtsmæssige reserver 353.321 342.990 353.321 342.990
Øvrige reserver 175.000 175.000 175.000 175.000
Overført overskud 6.707.769 6.035.104 6.691.340 6.039.383
Foreslået garantrente, efter skat 221.876 224.278 221.876 224.278
Egenkapital ekskl. hybrid kernekapital i
alt
16.647.666 14.708.018
16.647.666 14.708.018
26. Hybrid kernekapital 0 139.975 0 139.975
Egenkapital i alt 16.647.666 14.847.993 16.647.666 14.847.993
Passiver i alt 90.195.208 80.831.441 90.080.091 80.711.043
118
Egenkapital Koncern Sparekassen Danmark
Garantkapital
2025 2024 2025 2024
Garantkapital primo 7.805.783 7.290.305
7.805.783 7.290.305
Tilgang ved overførsel til Sparekassen Danmark
Fondene
584.531 175.000 584.531 175.000
Tilgang i årets løb i øvrigt 1.243.933 802.677
1.243.933 802.677
Afgang i årets løb
-573.266 -462.199 -573.266 -462.199
Garantkapital ultimo
9.060.981 7.805.783 9.060.981 7.805.783
Opskrivningshenlæggelser
Opskrivningshenlæggelser primo 34.111 39.473 34.111 39.473
Årets regulering -100 -5.362
-100 -5.362
Opskrivningshenlæggelser i alt
34.011 34.111 34.011 34.111
Lovpligtige reserver
Lovpligtige reserver primo
90.752 115.733
86.473 117.027
Årets regulering 3.956 -24.981 24.664 -30.554
Lovpligtige reserver ultimo 94.708 90.752 111.137 86.473
*Vedtægtsmæssige reserver
Lovpligtige reserver primo 342.990 339.594 342.990 339.594
Årets henlæggelse**
10.331 3.396
10.331 3.396
Vedtægtsmæssige reserver ultimo 353.321 342.990 353.321 342.990
Øvrige reserver
Andre reserver primo
175.000 175.000 175.000 175.000
Overført til Sparekassen Danmark Fondene -175.000 -175.000 -175.000 -175.000
Overført fra resultatdisponering 175.000 175.000 175.000 175.000
Øvrige reserver ultimo 175.000 175.000 175.000 175.000
Overført overskud
Overført overskud primo 6.035.104 4.780.107 6.039.383 4.778.813
Overført af årets resultat 1.091.642 1.255.091
1.070.934 1.260.664
Regulering af pensionshensættelse efter skat
-197 -94 -197 -94
Regulering jf. sammenlægning med
Sparekassen Djursland -418.780 0 -418.780 0
Overført overskud ultimo 6.707.769 6.035.104 6.691.340 6.039.383
Foreslået garantrente, efter skat
Foreslået garantrente efter skat primo 224.278 207.033 224.278 207.033
Udbetalt garantrente efter skat -223.971 -205.633 -223.971 -205.633
Korrektion tidligere års foreslået garantrente
efter skat -307 -1.400
-307 -1.400
Foreslået garantrente efter skat
221.876 224.278 221.876 224.278
Foreslået garantrente ultimo 221.876 224.278 221.876 224.278
119
Egenkapital fortsættes Koncern Sparekassen Danmark
Hybrid kernekapital
Hybrid kernekapital primo 139.975 139.950
139.975 139.950
Indfriet kapital i perioden
-140.000 0 -140.000 0
Overført fra resultatdisponering 7.788 7.502 7.788 7.502
Betalte renter -7.763 -7.477
-7.763 -7.477
Hybrid kernekapital ultimo
0 139.975 0 139.975
Egenkapital i alt 16.647.666 14.847.993 16.647.666 14.847.993
Primo
14.847.993 13.087.195 14.847.993 13.087.195
Garantkapital tilgang ved overførsel til
Sparekassen Danmark Fondene 584.531 175.000
584.531 175.000
Garantkapital tilgang i øvrigt i året
1.243.933 802.677 1.243.933 802.677
Garantkapital afgang i året -573.266 -462.199 -573.266 -462.199
Regulering jf. sammenlægning med
Sparekassen Djursland -418.780 0 -418.780 0
Årets resultat 1.510.286 1.638.886 1.510.286 1.638.886
Anden totalindkomst -297 -5.456
-297 -5.456
Overført til Sparekassen Danmark Fondene
-175.000 -175.000 -175.000 -175.000
Udbetalt garantrente efter skat -223.971 -205.633
-223.971 -205.633
Renter og periodiserede omkostninger hybrid
kernekapital efter skat
-7.788 -7.502 -7.788 -7.502
Egenkapital før ændringer i hybrid kerneklt 16.787.641 14.847.968 16.787.641 14.847.968
Ændringer i hybrid kernekapital
-139.975 25
-139.975 25
Egenkapital i alt 16.647.666 14.847.993
16.647.666 14.847.993
* De vedtægtsmæssige reserver er en bunden sparekassereserve. Til sparekassereserven skal årligt henlægges en
del af overskuddet i Sparekassen Danmark i henhold til § 213 i lov om finansiel virksomhed. Henlæggelsen kan
dog ikke overstige en af Finanstilsynet fastsat referencerente. Referencerenten er fastsat til 2 % for 1. halvår og 1
pct. for andet halvår.
**Finanstilsynet har i 2025 backtestet deres oplyste referencerente tilbage i tid, som har opsamlet en øget
henlæggelse af denne grund.
120
Noteoversigt
Side
Væsentlige noter
1 Væsentlig anvendt regnskabspraksis 121
2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder 125
3 Finansielle risici og politikker og mål for styring af finansielle risici 127
4 5 års hoved- og nøgletal 146
Noter til resultatopgørelse
5 Renteindtægter 150
6 Renteudgifter 150
7 Gebyrer og provisionsindtægter 150
8 Kursreguleringer 150
9 Udgifter til personale og administration 151
10 Nedskrivninger 152
11 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 154
12 Skat 154
Noter til balance
13 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 155
14 Udlån og andre tilgodehavender 155
15 Obligationer til dagsværdi 157
16 Aktier mv. 157
17 Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 158
18 Aktiver tilknyttet puljeordninger 158
19 Immaterielle aktiver 159
20 Grunde og bygninger 160
21 Øvrige materielle aktiver 161
22 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 161
23 Indlån og anden gæld 162
24 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 162
25 Hensættelser til udskudt skat 163
26 Efterstillede kapitalindskud 163
Øvrige noter
27 Kapitalforhold 164
28 Eventualforpligtelser 165
29 Sikkerhedsstillelse 165
30 Afledte finansielle instrumenter 166
31 Renterisiko 168
32 Nærtstående parter 169
33 Leasingforpligtelser 170
34 Virksomhedsovertagelse 170
35 Øvrig anvendt regnskabspraksis 171
Resultatopgørelse 172
Balancen 173
Note 1
Væsentlig anvendt regnskabspraksis
Koncern- og årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed og
bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Koncern- og årsregnskabet præsenteres i danske kroner og er afrundet til nærmeste 1.000 kr.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til 2024.
Sparekassen har valgt at præsentere den anvendte regnskabspraksis, som har særlig betydning for
regnskabsaflæggelsen for sparekassen i note 1. Gennemgangen af den øvrige anvendte regnskabspraksis fremgår af
note 34.
Koncernregnskab
Sparekassen ejer 100 % af kapitalen i datterselskaberne Dansk Erhvervsfinansiering A/S og Spar D Ejendomme ApS.
Konsolidering
Der foretages konsolidering af Sparekassen Danmark og datterselskaberne Spar D Ejendomme ApS og Dansk
Erhvervsfinansiering A/S. Selskaberne konsolideres fuldt ud ved udarbejdelsen af koncernregnskab.
Konsolideringsprincipper
Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af årsrapporter for Sparekassen Danmark og dens dattervirksomheder.
Udarbejdelse af koncernregnskabet sker ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter. Ved
konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, interne mellemværender samt
fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. De regnskaber, der anvendes til brug for
konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med sparekassens (modervirksomhedens) regnskabspraksis.
Kapitalandele i dattervirksomhederne udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes
nettoaktiver på overtagelsestidspunktet opgjort til dagsværdi. I forbindelse med virksomhedsovertagelser indregnes
samtlige aktiver og forpligtelser, der identificeres og måles pålideligt, i den overtagne virksomhed til dagværdi på
erhvervelsestidspunktet. En eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på
erhvervelsestidspunktet indregnes under ”Immaterielle aktiver” som goodwill. En eventuel negativ forskelsværdi
mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes som en indtægt i
resultatopgørelsen.
Virksomhedssammenslutninger
Ved køb af andre kreditinstitutter, som ikke er sparekasser, anvendes overtagelsesmetoden som hovedregel,
medmindre lovgivningen giver mulighed for at anvende sammenlægningsmetoden. Efter overtagelsesmetoden
måles den overtagne virksomheds identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi på overtagelsestidspunktet og
indregnes i regnskabet fra overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for det erhvervede kreditinstitut og dagsværdien af de overtagne
aktiver og forpligtelser indregnes under ”Immaterielle aktiver” og nedskrives, hvis der opstår værdiforringelse.
Negative forskelsbeløb mellem kostprisen og dagsværdien af de identificerbare netto aktiver indregnes under ”Andre
driftsindtægter” i resultatopgørelsen som badwill.
Ved overtagelser af sparekasser er sammenlægningsmetoden efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendt. Efter
sammenlægningsmetoden aflægges regnskabet, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den
tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges kontant, og den
regnskabsmæssige indre værdi i den overtagne virksomhed hhv. tillægges/fratrækkes i de frie reserver.
Klassifikation og måling
Efter de IFRS 9-forenelige regnskabsregler foretages klassifikation og måling af finansielle aktiver på baggrund af
forretningsmodellen for de finansielle aktiver og de kontraktmæssige betalingsstrømme, som knytter sig til de
finansielle aktiver. Dette indebærer, at finansielle aktiver skal klassificeres i en af følgende tre kategorier:
121
Finansielle aktiver, som holdes for at generere de kontraktmæssige betalinger, og hvor de kontraktmæssige
betalinger udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første
indregning til amortiseret kostpris.
Finansielle aktiver, som holdes i en blandet forretningsmodel, hvor nogle finansielle aktiver holdes for at generere
de kontraktmæssige betalinger, og andre finansielle aktiver sælges, og hvor de kontraktmæssige betalinger på de
finansielle aktiver i den blandede forretningsmodel udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående
beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til dagsværdi gennem anden totalindkomst.
Finansielle aktiver, som ikke opfylder de ovennævnte kriterier for forretningsmodel, eller hvor de kontraktmæssige
pengestrømme ikke udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for
første indregning til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.
Sparekassen har ikke finansielle aktiver, der omfattes af målingskategorien med indregning af finansielle aktiver til
dagsværdi gennem anden totalindkomst. I stedet måles sparekassens beholdning af obligationer til dagsværdi
gennem resultatopgørelsen, enten fordi de indgår i en handelsbeholdning, eller fordi de indgår i et
risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i
sparekassens interne ledelsesrapportering, bortset fra en beholdning af obligationer, der holdes under en
forretningsmodel, hvor de måles til amortiseret kostpris.
Model for nedskrivning for forventede kredittab
I henhold til de IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler nedskrives forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der
indregnes til amortiseret kostpris, og der hensættes efter samme regler til forventede kredittab på uudnyttede
kreditrammer, lånetilsagn og garantier. Nedskrivningsreglerne er baseret på en forventningsbaseret model, som
medfører en tidligere indregning af nedskrivninger i forhold til gældende nedskrivningsmodel fra før den 1. januar
2018, hvorefter der skulle være indtruffet en objektiv indikation for kreditforringelse (OIK), forinden at der kunne og
skulle indregnes en nedskrivning.
For finansielle aktiver, der er indregnet til amortiseret kostpris, indregnes nedskrivningerne for forventede kredittab i
resultatopgørelsen og reducerer værdien af aktivet i balancen. Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer,
lånetilsagn og garantier indregnes som en forpligtelse.
Stadier for udvikling i kreditrisiko
De forventningsbaserede nedskrivningsregler indebærer, at et finansielt aktiv mv. på tidspunktet for første indregning
nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en
betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et
beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet
(stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid, og
renteindtægter indregnes i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.
Det forventede tab er beregnet som en funktion af PD (sandsynlighed for misligholdelse), EAD (eksponeringsværdi
ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse), hvor der er indarbejdet fremadskuende informationer, der
repræsenterer ledelsens forventninger til den fremadrettede udvikling.
Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på sparekassens ratingmodeller i form af PD-
modeller, der er udviklet af datacentralen Netcompany Banking Services A/S, og sparekassens interne kreditstyring.
Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko
Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i
forhold til tidspunktet for førstegangsindregning i følgende situationer:
En stigning i PD for den forventede restløbetid for det finansielle aktiv på 100 % og en stigning i 12 måneders PD
på 0,5 procentpoint, når 12 måneders PD ved første indregning var under 1,0 %.
En stigning i PD for den forventede restløbetid for det finansielle aktiv på 100 % eller en stigning i 12 måneders PD
på 2,0 procentpoint, når 12 måneders PD ved første indregning var 1,0 % eller derover.
Hvis et finansielt aktiv har været i restance i mere end 30 dage, vurderes det ligeledes, at kreditrisikoen er steget
betydeligt.
122
Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fastholdes aktivet dog i stadie 1,
som er karakteriseret ved fravær af en betydelig stigning i kreditrisikoen. Kreditrisikoen betragtes som lav, når kundens
12 måneders PD er under 0,2 %. Kategorien af aktiver med lav kreditrisiko omfatter ud over udlån og tilgodehavender,
der opfylder PD-kriteriet, tillige danske stats- og realkreditobligationer og tilgodehavender hos danske kreditinstitutter
samt Danmarks Nationalbank.
Definition af kreditforringet og misligholdt
En eksponering defineres som værende kreditforringet (stadie 3) samt misligholdt, hvis den opfylder mindst ét af
følgende kriterier:
Når låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, for eksempel ved negativ egenkapital eller negativ
indtjening, og sparekassen forventer, at låntager ikke kan honorere sine forpligtelser.
Ved låntagers kontraktbrud, for eksempel i form af manglende overholdelse af betalingspligt på renter og afdrag.
Der ydes lempelser i lånevilkårene til låntager, som ikke ville have været ydet, hvis det ikke var pga. låntagers
økonomiske vanskeligheder.
Når det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive omfattet af anden økonomisk rekonstruktion.
Erhvervelse af et finansielt aktiv til en underkurs, som afspejler indtrufne kredittab.
Opgørelse af forventet tab
Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2 foretages som udgangspunkt på baggrund af en
modelbaseret individuel beregning, mens nedskrivningerne på den resterende del af eksponeringerne foretages ved
en manuel, individuel vurdering baseret på tre scenarier (basis-scenarie, et mere positivt scenarie og et mere negativt
scenarie) med tilhørende sandsynlighed for, at scenarierne indtræffer.
Sparekassen har valideret de modelbaserede beregninger på porteføljeniveau, herunder bl.a. foretaget en række
manuelle stikprøveberegninger blandt de største stadie 2-svage eksponeringer. Disse stikprøveberegninger er
ligeledes baseret på tre scenarier (normalt scenarie, et mere positivt scenarie og et mere negativt scenarie) med
tilhørende sandsynlighed for, at scenarierne indtræffer.
Den modelbaserede beregning foretages på baggrund af en PD-model (”Probability of Default”), som udvikles og
vedligeholdes af Netcompany Banking A/S. PD-modellen er suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk
modul, der udvikles og vedligeholdes af Foreningen for Lokale Pengeinstitutter (LOPI), og som danner udgangspunkt
for indarbejdelsen af ledelsens forventninger til fremtiden. Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række
regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammenhæng mellem årets nedskrivninger inden for en række
sektorer og brancher samt en række forklarende makroøkonomiske variabler. Regressionsmodellerne tilføres herefter
estimater for de makroøkonomiske variabler, der er baseret på prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske
Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som
stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente mv. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem
i tid inden for de enkelte sektorer og brancher. For løbetider ud over to år og frem til år ti foretages en fremskrivning
af nedskrivningsprocenten, denne konvergerer mod et normalt niveau i år ti. Løbetider ud over ti år tildeles samme
nedskrivningsprocent som i år ti. Det fremadskuende, makroøkonomiske modul genererer en række
justeringsfaktorer, der multipliceres på datacentralens ”rå” PD-værdier, som derved justeres i forhold til
udgangspunktet.
Praksis for ernelse af finansielle aktiver fra balancen
Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, ernes helt eller delvist fra balancen, hvis sparekassen ikke
længere har en rimelig forventning om hel eller delvis dækning af det udestående beløb. Medregningen ophører på
baggrund af en konkret, individuel vurdering af de enkelte eksponeringer. For erhvervskunder vil sparekassen typisk
basere vurderingen på indikatorer som kundens likviditet, indtjening og egenkapital samt de sikkerheder, som er
stillet til sikkerhed for eksponeringen. For privatkunder vil sparekassen typisk basere vurderingen på kundens
likviditet, indtægt og formueforhold samt ligeledes kundens sikkerheder for eksponeringen. Når et finansielt aktiv
ernes helt eller delvis fra balancen, udgår nedskrivningen på det finansielle aktiv samtidig i opgørelsen af de
akkumulerede nedskrivninger, jf. note 10.
123
124
Sparekassen fortsætter inddrivelsesbestræbelserne, efter at aktiverne er ernet fra balancen, hvor tiltagene afhænger
af den konkrete situation. Sparekassen søger som udgangspunkt at indgå en frivillig aftale med kunden, herunder
genforhandling af vilkår eller rekonstruktion af en virksomhed, så inkasso eller konkursbegæring først bringes i
anvendelse, når andre tiltag er afprøvet.
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
Udlån, som efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris, skal ved første indregning måles til
dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen
af udlånet, og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente.
Udlån til amortiseret kostpris består af udlån, hvor udbetaling er sket direkte til låntager. Udlån, der indgår i en
handelsbeholdning, måles efter første indregning til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der
sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesprovision, lånesagsgebyrer samt fradrag af
nedskrivninger til imødegåelse af forventede, men endnu ikke realiserede tab. Udlån og tilgodehavender til
erhvervskunder vurderes årligt. Derudover sker der løbende en vurdering af lån og tilgodehavender for at identificere
udlån med indikation for kreditforringelse (OIK).
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på observerbare
markedspriser. I det omfang, at der er tale om ikke-noterede instrumenter, opgøres dagsværdien efter almindelige
anerkendte principper, som bygger på markedsbaserede parametre. Afledte finansielle instrumenter indregnes under
hhv. ”Andre aktiver” og ”Andre passiver.”
Obligationer til dagsværdi
Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på
balancedagen. Udtrukne obligationer måles til nutidsværdien. For illikvide og unoterede obligationer, hvor der ikke
findes en aktuel noteret kurs, fastsættes dagsværdien ved brug af anerkendte værdiansættelsesteknikker. Disse
teknikker omfatter anvendelse af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter, henvisning til andre
tilsvarende instumenter, analyser af tilbagediskoterede pengestrømme samt andre modeller baseret på observerbare
markedsdata.
Aktier
Aktier måles til dagsværdi. Dagsværdien for aktier, der handles på aktive markeder, opgøres efter lukkekursen på
balancedagen. Unoterede aktier værdiansættes til dagsværdi. Ved fastsættelse af dagsværdi tages udgangspunkt i
tilgængelige handler med den pågældende virksomheds kapitalandele eller en kapitalværdi, der er baseret på en
vurdering af den forventede fremtidige indtjening.
125
Note 2
Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder
Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan
fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. Disse skøn foretages af sparekassens
ledelse i overensstemmelse med regnskabspraksis på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som
ledelsen anser som forsvarlige og realistiske. Forudsætningerne kan være ufuldstændige, og uventede fremtidige
begivenheder eller omstændigheder kan opstå, ligesom andre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder,
som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige
for regnskabet, er angivet nedenfor.
Årsregnskabet er aflagt efter et princip om going concern ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af
reglerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som ledelsen foretager i forbindelse med indregning og
måling af disse aktiver og forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikkerhed, der er forbundet med
udarbejdelsen af Årsrapport 2025 har ændret karakter i forhold til Årsrapport 2024. I 2025 er skønnene præget af
internationale handelsstridigheder, ændrede konkurrencevilkår og potentiel svækkelse af forsyningskæder. Herudover
vedrører en stor del af nye ledelsesmæssige skøn i 2025 de ESG-relaterede risici, der kan rammes landbruget, bl.a. af
den grønne trepart. De væsentligste risici relaterer sig til følgende regnskabsposter:
Måling af udlån og tilgodehavender og hensættelse til tab på garantier
Måling af ejendomme
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender og hensættelse til tab på garantier
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er foretaget i overensstemmelse med regnskabspraksis og er baseret på
en række forudsætninger. Hvis disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket, og
påvirkningen kan være væsentlig. Ændringer kan forekomme ved en ændring i praksis fra myndighedernes side eller
ændrede principper fra ledelsen, herunder for eksempel tidshorisonten.
Økonomisk afmatning i samfundet kan medføre en større usikkerhed ved måling af eksponeringerne. Det kan således
ikke afvises, at den økonomiske stabilitet kan blive påvirket af den geopolitiske uro, der bl.a. vedrører samhandlen
med USA, og dermed påvirke vurderingen af kundernes finansielle styrke. For en del af kunderne kan det betyde, at
de ikke længere kan overholde påtagne forpligtelser, hvilket vil få en afsmittende effekt på sparekassens
nedskrivninger.
I de situationer, hvor sparekassen har pant i en udlejningsejendom, fastsættes værdien af den pågældende ejendom
ud fra aktuelle og/eller potentielle lejeindtægter, driftsomkostninger og forventede afkastkrav på den pågældende
ejendom. I beregningerne anvender sparekassen afkastkrav, som er vurderet på baggrund af markedslejeniveau og
indhentet afkastkrav hos realkreditinstitut eller anerkendte valuarvirksomheder. Afkastkravenes størrelse afhænger
bl.a. af geografi, beliggenhed i det pågældende område, ejendommens anvendelsesmuligheder
(erhvervsformål/beboelse), vedligeholdelsesstand samt genudlejningsmuligheder. Disse afkastkrav er oplyst i
realkreditinstituttets individuelle vurdering eller valuarvirksomhedernes offentligt tilgængelige markedsrapporter.
For privatkunder er der usikkerhed forbundet med opgørelsen af nedskrivningerne. De negative effekter fra tidligere
stigende renter og høj inflation er fortsat usikre, selvom kunderne fortsat generelt overholder de indgående aftaler.
Når sparekassen konstaterer ”Observerbar Indikation for Kreditforringelse” (OIK) på en kundeeksponering, beregnes
en individuel nedskrivning på eksponeringen. I beregningen af den nødvendige nedskrivning indgår bl.a. de
forventede fremtidige betalingsrækker, hvilket vil sige de betalinger, som kunden via sin drift forventes at kunne
betale. Betalingsrækkerne tager dels udgangspunkt i historik og dels i kundens budgetter. Da betalingsrækkerne
delvist tager udgangspunkt i budgetter, vil der være et vist element af usikkerhed i disse betalinger, da
budgetforudsætningerne ikke nødvendigvis realiseres. Dette kan dels betyde en for positiv og dels en for negativ
indregning af betalingsrækker. Specielt for udlejningsejendomme gælder, at der ikke medtages betalingsrækker fra
ejendommens drift, da disse er indbygget i værdisætningen af ejendommen, jf. ovenfor om afkastkrav.
I 2025 er de ledelsesmæssige skøn særligt påvirket af en øget risiko for en generel økonomisk afmatning som følge af
geopolitiske forhold, herunder indførslen af nye globale toldsatser, bæredygtighedsrisici på koncernens kunder samt
potentielle effekter af Grøn Trepart, skærpede klima- og miljøkrav samt ustabile afregningspriser i landbrugssektoren.
Når det skal vurderes, om der skal ske hensættelser til tab på garantier, er der væsentlige skøn forbundet med
kvantificeringen af risikoen for, at der skal betales på den afgivne garanti.
126
Måling af ejendomme
Fastlæggelse af den omvurderede værdi af sparekassens domicilejendomme og dagsværdien af
investeringsejendomme er forbundet med regnskabsmæssige skøn.
Domicilejendomme omfatter ejendomme, som sparekassen selv benytter til administration, afdeling eller som i øvrigt
benyttes af personalet. Ved fastlæggelse af den omvurderede værdi for den enkelte ejendom indgår bl.a. en anslået
markedsleje i forhold til beliggenhed, størrelse og stand mv., driftsudgifter samt et afkastkrav.
Investeringsejendomme omfatter ejendomme, der ikke er klassificeret som domicilejendomme og som besiddes for
at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster. Ved fastlæggelse af dagsværdien for den enkelte ejendom indgår bl.a.
de faktiske lejeindtægter, eventuel tomgangsleje, driftsudgifter samt et afkastkrav.
De væsentligste regnskabsmæssige skøn knytter sig til markedslejen for domicilejendomme samt de anvendte
afkastkrav. Ved fastsættelse af markedslejen henses blandt andet til sammenlignelige lejemål, hvor sparekassen lejer
eksternt. Sparekassen anvender afkastkrav, som er vurderet på baggrund af indhentet afkastkrav hos realkreditinstitut
eller anerkendte valuarvirksomheder. Markedslejen og afkastkravenes størrelse afhænger blandt andet af geografi,
beliggenhed i det pågældende område, ejendommens anvendelsesmuligheder (erhvervsformål/beboelse),
vedligeholdelsesstand samt genudlejningsmuligheder.
127
Note 3
Finansielle risici og politikker og mål for styring af finansielle risici
Risikostyring generelt
En meget stor del af indtjeningen i et pengeinstitut oprinder fra risici, som instituttet bevidst har påtaget sig, såsom
udlån til kunder, garantistillelse, køb af værdipapirer eller opførelse af en ejendom. De forskellige risici er alle påvirket
af samfundsmæssige elementer, som kan være mere eller mindre forudsigelige. Derfor er det vigtigt at kunne
identificere, analysere og styre de risici, der påtages, så der ikke opstår uforudsete tab.
Bestyrelsen har derfor fastlagt overordnede risikopolitikker og rammer til styring af de risici, som sparekassen er
eksponeret over for i sin egenskab af markedsdeltager. Rammerne er udstukket, så sparekassen til alle tider skal
fremstå solid og velpolstret, så det bliver en tryg arbejdsplads med mulighed for at være en attraktiv og pålidelig
samarbejdspartner for et stadigt stigende antal gode kunder.
Direktionen er den øverste, daglige ledelse af sparekassen og agerer inden for de specifikke rammer, som bestyrelsen
formulerer i direktionsinstruksen. Direktionen fastlægger herudfra de operative politikker for sparekassens
risikostyring og har pligt til at føre tilsyn med sparekassens risikostyring. På den baggrund rapporterer direktionen til
bestyrelsen om sparekassens risici, ligesom den godkender væsentlige, forretningsmæssige dispositioner som blandt
andet kreditbevillinger op til en grænse, der er afstukket af bestyrelsen.
Den risikoansvarlige er ansvarlig for, at risikostyring i sparekassen sker på betryggende vis, herunder at der skabes et
overblik over sparekassens risici og det samlede risikobillede, samt at der sker rapportering til bestyrelsen om
sparekassens risikobehæftede aktiviteter på tværs af risikoområder og organisatoriske enheder.
Sparekassens compliancefunktion er ansvarlig for at overvåge overholdelse af finansiel lovgivning, branchestandarder
og sparekassens interne retningslinjer på alle områder.
Risikotyper
Sparekassen er eksponeret over for en række risici, som styres af forskellige dele af organisationen. De væsentligste
risici er:
Kreditrisici
Markedsrisici
Likviditetsrisici
Operationelle risici
Maksimal krediteksponering Koncern Sparekassen Danmark
Balanceførte poster
2025 2024 2025 2024
Anfordringstilgodehavender hos centralbanker 11.507.269 6.667.263 11.507.269 6.667.263
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker 882.122 1.051.866 882.122 1.051.866
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret
kostpris 40.518.139 39.616.317 40.428.870 39.504.660
Obligationer til dagsværdi 18.171.435 14.693.288 18.171.435 14.693.288
Aktier mv. 3.743.790 3.518.119 3.743.790 3.518.119
Kapitalandele i associerede virksomheder 165.537 336.593
165.537 336.593
Andre aktiver (derivater)
9.535 29.390 9.535 29.390
Balanceførte poster i alt 74.997.827 65.912.836 74.908.558 65.801.179
Ikke-balanceførte poster
Garantier 14.406.555 12.380.835 14.406.555 12.380.835
Uudnyttede kreditter 14.943.227 13.369.031 14.988.874 13.424.354
Ikke-balanceførte poster i alt
29.349.782 25.749.866 29.395.429 25.805.189
Maksimal krediteksponering i alt 104.347.609 91.662.702 104.303.987 91.606.368
128
Kreditrisici
Kreditrisikoen er risikoen for, at låntager ikke kan eller vil opfylde sine forpligtelser, og at de sikkerheder, sparekassen
har pant i, ikke står mål med den bagvedliggende og evt. nødlidende gæld. Sparekassens udlån og garantistillelse er
jævnt fordelt mellem privatkunder og erhvervskunder inden for mange forskellige sektorer. Rammerne for
sparekassens kreditrisiko fastsættes af bestyrelsen og udmøntes dels i en kreditinstruks til direktionen og dels i en
generel kreditpolitik. Bevillingsrammer er uddelegeret af direktionen til relevante personer.
Kreditafdelingen er i dagligdagen ansvarlig for styring af sparekassens kreditpolitik og kreditrisiko. Kreditafdelingen
klargør bevillinger, som overstiger bevillingsbeføjelserne i afdelingsnettet, til den endelige bevillingsbehandling i
direktionen, kreditkomitéen og/eller bestyrelsen.
Al kreditgivning beror på en tilbundsgående økonomisk indsigt i kundens forhold. I Sparekassen Danmark anvendes
ikke automatiske credit score-modeller.
Kreditrisici på ikke-finansielle modparter
Det operationelle ansvar for styringen af sparekassens kreditrisiko på ikke-finansielle modparter varetages af
sparekassens kreditafdeling. Krediteksponeringen overvåges i kreditafdelingen og af direktionen. Sparekassen følger
løbende alle signifikante udlån på individuel basis og øvrige udlån via opståede objektive indikationer for
kreditforringelser (OIK), der kan give problemer med eksponeringen. Der rapporteres løbende herom til sparekassens
ledelse.
Kreditpolitik
Der er udfærdiget en udførlig kreditpolitik. Kreditpolitikken er vedtaget af bestyrelsen. Kreditpolitikken skal sikre, at der
sker en balancering mellem indtjening og risiko. Sparekassens primære kundegrupper er privat- og landbrugskunder
samt erhvervsvirksomheder i de markedsområder, hvor sparekassen selv er repræsenteret ved en afdeling. For
kunder, geografisk placeret uden for sparekassens primære markedsområde, forudsættes det, at disse har en anden
tilknytning til sparekassen.
Kreditkvalitet
Sparekassens eksponeringer opdeles efter, om de er NPE (non-performing exposure) eller performing, hvor NPE er
misligholdte eksponeringer. NPE dækker over eksponeringer, hvor en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
Eksponeringen har været i restance i mere end 90 dage
Eksponeringen er kategoriseret som unlikely to pay (UTP)
Eksponeringen er stadie 3 efter nedskrivningsreglerne.
Inden for NPE findes undergrupper med strengere definitioner for misligholdelse. Det er for eksempel begreber som
objektiv indikation på kreditforringelse(OIK), kreditlempelser samt IFRS9 stadie 2 og stadie 3.
Sparekassen har defineret en række risikohændelser og eksponeringskarakteristika, som indikerer, hvornår der er tale
om eksponering med OIK.
NPE-bagstopperen indebærer, at misligholdte eksponeringer, indenfor en tidsperiode på ti år, fuldt ud skal fradrages i
CET1-kapitalen, hvis ikke de er fuldt nedskrevet. Fradraget forøges som årene går, og sparekassen holder derfor
løbende øje med udviklingen i NPE-bagstopperen.
NPL-ratio beskriver andelen af nødlidende udlån. Det vil sige udlån, som opfylder NPE-definitionen beskrevet ovenfor
sat i forhold til det samlede udlån og udlån til kreditinstitutter og centralbanker. Hvis denne ratio er 5 % eller derover,
skal sparekassen vedtage og gennemføre en strategi til nedbringelse af disse udlån.
Opfølgning og styring
Sparekassens afdeling Risikoanalyse overvåger løbende udviklingen i eksponeringernes kreditbonitet. Der
gennemføres en systematisk kontrol af sparekassens eksponeringsportefølje. For eksponeringer, der udvikler sig
negativt, udarbejder den kundeansvarlige i samarbejde med Kreditafdelingen en særskilt handlingsplan. Vurderingen
af, om der er objektiv indikation for kreditforringelse (OIK) på et udlån eller en garanti, sker i kreditafdelingen eller
Risikoanalyse, og Risikoanalyse foretager beregning på størrelsen af en eventuel nedskrivning.
129
Svage eksponeringer
Individuelle nedskrivninger på kundeeksponeringer foretages, når det er sandsynligt ud fra objektive kriterier, at
kunden ikke vil være i stand til helt eller delvist at tilbagebetale lån eller kreditter. I den interne risikostyring og
rapportering arbejdes med en mere vidtgående definition af risiko end nedskrivningsbeløbene.
Opfølgning over for nødlidende eksponeringer og overførsel af eksponeringer til retslig inkasso sker i Juridisk
afdeling. Det vurderes i hver enkelt sag, om sagsbehandlingen af en nødlidende eksponering skal ske i Juridisk
afdeling eller overføres til en af de advokater, der samarbejdes med på området. Sikkerheder i forbindelse med en
nødlidende eksponering forsøges realiseret så tidligt i forløbet som muligt for at sikre værdierne bedst muligt. Det er
kun undtagelsesvist, at sparekassen indgår aftale om overtagelse af aktiver i forbindelse med nødlidende
eksponeringer. Hvis dette sker, forsøges aktiverne videresolgt hurtigst og bedst muligt.
Solvensreservation
Pengeinstitutter skal løbende opgøre deres individuelle solvensbehov. I det individuelle solvensbehov indgår
kreditrisikoen som en betydelig faktor, hvorfor der løbende skal ske en opgørelse af risici på de største og de svageste
kundeeksponeringer.
Sparekassen anvender 8+ metoden til opgørelse af det individuelle solvensbehov. I 8+ metoden skal der reserveres 8
% af de risikovægtede eksponeringer til det individuelle solvensbehov. Hertil skal reserveres den udækkede og ikke-
nedskrevne del af de eksponeringer, som er større end 2 % af kapitalgrundlaget efter fradrag, og som udviser OIK eller
har væsentlige svaghedstegn, uden der dog er indtruffet OIK.
Pr. 26. april 2021 påbegyndtes indfasning af reglerne om, at ikke-nedskrevne dele af ”Non Performing Exposures”
(NPE) skal fratrækkes i den egentlige kernekapital i henhold til gældende regler herfor. Sparekassen har i opgørelsen af
det individuelle solvensbehov pr. 31. december 2025 taget højde for forventede fradrag i kapitalgrundlaget på 12
måneders sigt.
130
Udlån, garantier og uudnyttede kreditfaciliteter fordelt efter kreditkvalitet
Koncernen
2025
Stadie 1
2024
Stadie 1
2025
Stadie 2
2024
Stadie 2
2025
Stadie 3
2024
Stadie 3
Utvivlsomt gode kunder /
gode kunder (3/2a) 37.233.597 32.917.936 4.955.803 4.549.286 35.754 52.428
Eksponeringer med visse
svaghedstegn (2b) 18.578.268 18.236.858 5.408.232 5.562.692 34.763 50.101
Svage kunder uden
nedskrivninger /
hensættelser (2c) 0 94.212 2.067.715 1.999.570 32.827 7.083
Eksponeringer med
nedskrivninger /
hensættelser (1)
0 0 406.967 779.023 2.937.411 2.738.037
Udlån, garantier og
uudnyttede kreditfaciliteter
før
nedskrivninger/hensættelser
55.811.865 51.249.006 12.838.717 12.890.571 3.040.755 2.847.649
Nedskrivninger /
hensættelser i alt
-206.109 -90.903
-571.465 -467.222
-1.083.779 -1.125.553
Heraf ledelsesmæssige skøn -95.582 -1.550 -360.498 -231.337 -10.251 -483
Udlån, garantier og
uudnyttede kredit-
faciliteter efter
nedskrivninger /
hensættelser
55.605.756 51.158.103 12.267.252 12.423.349 1.956.976 1.722.096
Sparekassen Danmark
2025
Stadie 1
2024
Stadie 1
2025
Stadie 2
2024
Stadie 2
2025
Stadie 3
2024
Stadie 3
Utvivlsomt gode kunder /
gode kunder (3/2a)
37.249.169 32.937.014 4.328.293 4.049.557 35.754 52.428
Eksponeringer med visse
svaghedstegn (2b)
20.177.718
19.586.356 4.545.157 4.851.819 34.763 50.101
Svage kunder uden
nedskrivninger /
hensættelser (2c) 0 94.212 1.902.556 1.813.812 32.827 7.083
Eksponeringer med
nedskrivninger /
hensættelser (1) 0 0 406.967 746.810 2.894.353 2.704.922
Udlån, garantier og
uudnyttede kreditfaciliteter
før
nedskrivninger/hensættelser 57.426.887 52.617.582 11.182.973
11.461.998
2.997.697 2.814.534
Nedskrivninger /
hensættelser i alt -210.617 -95.512 -541.482 -437.484 -1.069.081
-1.113.904
Heraf ledelsesmæssige skøn
-95.582 -1.550 -360.498 -231.337 -10.251 -483
Efter nedskrivninger /
hensættelser 57.216.270 52.522.070 10.641.491 11.024.514 1.928.616 1.700.630
131
Udlån og garantier samt nedskrivninger/hensættelser pr. branche
Koncernen 2025
Udlån og
garantier før
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 1
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 2
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 3
nedskrivninger
/ hensættelser
Nedskrivninger
og
hensættelser i
% af udlån og
garantier
Branche
Offentlige
myndigheder 502.578 738 0 0 0,1
Landbrug, jagt,
skovbrug og
fiskeri
6.442.556 24.627 157.823 280.726 7,2
Industri og
råstofudvinding 1.417.662 8.922 15.917 40.387 4,6
Energiforsyning 719.377 676 7.942 17.877 3,7
Bygge og
anlæg 1.617.067
8.086
25.375 28.907 3,9
Handel 2.256.645 21.488 60.695 63.109 6,4
Transport,
hoteller og
restauranter
1.699.868 17.741 37.337 22.359 4,6
Information og
kommunikation 136.752 583 3.334 4.136 5,9
Finansiering og
forsikring 2.725.157 18.276 33.361 66.021 4,3
Fast ejendom 4.376.823
13.407
39.361 55.967 2,5
Øvrige erhverv 2.946.304 11.528 41.651 102.329 5,3
Erhverv i alt 24.338.211 125.334 422.796
681.818
5,1
Private 31.822.964 75.571 142.466 328.256 1,7
I alt 56.663.753 201.643
565.262
1.010.074 3,1
Koncernen 2024
Udlån og
garantier før
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 1
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 2
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 3
nedskrivninger
/ hensættelser
Nedskrivninger
og
hensættelser i
% af udlån og
garantier
Branche
Offentlige
myndigheder 557.432 1.372 0 0 0,2
Landbrug, jagt,
skovbrug og
fiskeri 6.433.590 13.163 123.301 329.491 7,2
Industri og
råstofudvinding 1.379.747 6.573 12.784 26.641 3,3
Energiforsyning 506.343 659 9.918 10.774 4,2
Bygge og
anlæg 2.085.301 4.574 36.819 30.713 3,5
Handel 2.304.591 5.725 46.532 61.122 4,9
Transport,
hoteller og
restauranter 1.574.039 1.768 37.110 23.726 4,0
Information og
kommunikation 126.183 341 1.081 2.743 3,3
Finansiering og
forsikring 2.863.971 12.991 36.541 80.161 4,5
Fast ejendom 4.622.151 7.232 49.329 78.153 2,9
Øvrige erhverv 2.796.500 5.382 24.466 93.360 4,4
Erhverv i alt 24.692.416 58.408 377.881 736.884 4,8
Private 28.290.662 26.649 81.739 333.315 1,6
I alt 53.540.510 86.429 459.620 1.070.199 3,0
Sparekassen Danmark 2025
Udlån og
garantier før
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 1
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 2
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 3
nedskrivninger
/ hensættelser
Nedskrivninger
og
hensættelser i
% af udlån og
garantier
Branche
Offentlige
myndigheder 502.578 738 0 0 0,1
Landbrug, jagt,
skovbrug og
fiskeri 6.117.235 24.627 152.081 273.107 7,4
Industri og
råstofudvinding 1.294.352 8.922 13.741 38.036 4,7
Energiforsyning 660.663 676 6.905 17.877 3,9
Bygge og
anlæg 1.295.956 8.086 19.707 28.676 4,4
Handel 2.045.969 21.488 56.977 59.609 6,7
Transport,
hoteller og
restauranter 1.369.907 17.741 31.514 21.659 5,2
Information og
kommunikation 134.612 583 3.296 4.136 6,0
Finansiering og
forsikring 4.250.884 22.785 32.866 66.021 2,9
Fast ejendom 4.363.656 13.407 38.854 55.967 2,5
Øvrige erhverv 2.713.593 11.528 37.544 102.165 5,6
Erhverv i alt 24.246.827 129.843 393.485 667.253 4,9
Private 31.784.905 75.571 141.795 328.123 1,7
I alt 56.534.310 206.152 535.280 995.376 3,1
132
133
Sparekassen Danmark 2024
Udlån og
garantier før
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 1
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 2
nedskrivninger
/ hensættelser
Stadie 3
nedskrivninger
/ hensættelser
Nedskrivninger
og
hensættelser i
% af udlån og
garantier
Branche
Offentlige
myndigheder 557.432 1.372 0 0 0,2
Landbrug, jagt,
skovbrug og
fiskeri 6.201.433 13.163 118.578 321.648 7,3
Industri og
råstofudvinding 1.276.761 6.573 10.688 26.641 3,4
Energiforsyning 467.939 659 9.137 10.774 4,4
Bygge og
anlæg 1.779.032 4.574 30.588 30.508 3,7
Handel 2.133.976 5.725 43.061 58.122 5,0
Transport,
hoteller og
restauranter 1.254.344 1.768 30.606 23.461 4,5
Information og
kommunikation 124.491 341 1.047 2.743 3,3
Finansiering og
forsikring 4.146.462 17.600 36.303 80.076 3,2
Fast ejendom 4.621.498 7.232 48.928 78.153 2,9
Øvrige erhverv 2.566.938 5.382 19.795 93.229 4,6
Erhverv i alt 24.572.874 63.017 348.731 725.355 4,6
Private 28.261.772 26.649 81.151 333.195 1,6
I alt 53.392.078 91.038 429.882 1.058.550 3,0
Risikospredning
En branchemæssig fordeling af sparekassens udlåns- og garantiportefølje fremgår af efterfølgende tabeller. Udlån og
garantier til landbrug, fiskeri og skovbrug udgør den største enkeltstående branche. Sparekassens primære
markedsområde er kendetegnet ved, at landbruget er et dominerende erhverv, hvorfor det også er naturligt, at
sparekassens andel af udlån og garantier til dette erhverv er væsentligt i den samlede balance.
Sparekassen er i forbindelse med sit medejerskab af realkreditinstituttet DLR Kredit A/S yderligere eksponeret over for
branchen. Sparekassens ejerandel af DLR Kredit A/S pr. 31. december 2025 udgør i alt 2.887 mio. kr., hvortil kommer to
obligationsudstedelser (Seniorlån) for i alt 61 mio. kr.
Udlån og garantier til ”Fast ejendom” består blandt andet af udlån til et antal kommanditselskaber, hvor der dels er
lagt vægt på finansiering af et solidt og afkastgivende aktiv og dels på nogle formuende kommanditister, som hæfter
for sparekassens udlån. Hertil kommer udlån til finansiering af primært boligejendomme samt erhvervskunders egne
ejendomsselskaber.
Store eksponeringer
Eksponeringer, opgjort i henhold til CRD-reglerne, som er større end 10 % af sparekassens kapitalgrundlag og derved
klassificeres som store eksponeringer, overvåges løbende.
Pr. 31. december 2025 har sparekassen en eksponering, som udgør mere end 10 % af kapitalgrundlaget. Denne
eksponering er til sparekassens datterselskab, Dansk Erhvervsfinansiering A/S.
134
IFRS 9
Efter implementering af de IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler skal der ikke længere kun nedskrives, når der
foreligger objektive indikationer for kreditforringelse (OIK). IFRS 9-nedskrivningsreglerne er implementeret i
bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter i §§ 54-58, hvoraf det fremgår, at der skal foretages
nedskrivninger for forventede kredittab, der udgør forskellen mellem nutidsværdien af de kontraktmæssige betalinger
og en vægtet beregning af de forventede betalinger.
Sparekassen Danmark anvender en model, som er udarbejdet af Netcompany Banking Services A/S. I beregningen af
det forventede tab indgår adskillige parametre, blandt andet kundens adfærd. Det betyder blandt andet, at kundens
ubevilgede overtræk har en negativ indflydelse på kundens indplacering i IFRS 9-modellen og dermed den teoretisk
beregnede nedskrivning.
Det beregnede statistiske tab beregnes således: Forventet tab = sandsynlighed for mislighold x tabsprocent ved
mislighold x blanco eksponering ved mislighold.
De stillede sikkerheder har således betydning for størrelsen af den beregnede nedskrivning.
Sparekassen leverer egne historiske tal vedrørende tabsprocent ved default til beregningen, men anvender de
leverede tal på de øvrige parametre. I beregningen af det forventede tab indgår også forventninger til fremtiden.
Disse parametre leveres af LOPI og indgår i den samlede beregning.
Udlån fordelt på kreditkvalitet (før nedskrivninger)
Koncernen 2025
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Heraf udlån
med overtagne
nedskrivninger
(POCI)
Offentlige
myndigheder 502.578 0 0 502.578 0
Landbrug, jagt,
skovbrug og
fiskeri 3.544.182 1.640.513 717.054 5.901.749 95.875
Industri og
råstofudvinding 782.712 446.707 101.115 1.330.534 3.343
Energiforsyning 202.677 277.743 68.794 549.214 5.834
Bygge og
anlæg 599.723 586.958 71.321 1.258.002 282
Handel 1.116.092 757.375 163.741 2.037.208 10.301
Transport,
hoteller og
restauranter 745.409 735.913 68.839 1.550.161 1.350
Information og
kommunikation 53.283 34.273 9.569 97.125 2.323
Finansiering og
forsikring 1.873.784 570.806 122.505 2.567.095 3.610
Fast ejendom 2.269.469 1.038.568 308.273 3.616.310 3.087
Øvrige erhverv 1.239.631 980.478 274.695 2.494.804 18.010
Erhverv i alt 12.426.962 7.069.334 1.905.906 21.402.202 144.015
Private 16.349.045 3.193.963 795.636 20.338.644 25.003
Udlån i alt 29.278.585 10.263.297 2.701.542 42.243.424 169.018
135
Koncernen 2024
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Heraf udlån
med overtagne
nedskrivninger
(POCI)
Offentlige
myndigheder 557.432 0 0 557.432 0
Landbrug, jagt,
skovbrug og
fiskeri 2.952.518 2.205.038 762.380 5.919.936 122.831
Industri og
råstofudvinding 858.134 325.114 98.450 1.281.698 16.771
Energiforsyning 211.641 147.443 15.974 375.058 10.291
Bygge og
anlæg 909.035 628.318 84.229 1.621.582 831
Handel 1.161.172 830.804 134.194 2.126.170 19.591
Transport,
hoteller og
restauranter 699.504 679.589 61.082 1.440.175 2.021
Information og
kommunikation 76.725 19.708 11.817 108.250 2.578
Finansiering og
forsikring 2.039.752 555.064 128.454 2.723.270 4.927
Fast ejendom 2.695.163 911.365 264.890 3.871.418 4.992
Øvrige erhverv 1.409.435 726.272 228.737 2.364.444 23.502
Erhverv i alt 13.013.079 7.028.715 1.790.207 21.832.001 208.335
Private 14.647.703 3.373.562 784.145 18.805.410 28.742
Udlån i alt 28.218.214 10.402.277 2.574.352 41.194.843 237.077
Sparekassen Danmark 2025
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Heraf udlån
med overtagne
nedskrivninger
(POCI)
Offentlige
myndigheder 502.578 0 0 502.578 0
Landbrug, jagt,
skovbrug og
fiskeri 3.544.182 1.325.601 706.646 5.576.429 95.875
Industri og
råstofudvinding 782.712 333.699 90.815 1.207.226 3.343
Energiforsyning 202.677 219.030 68.794 490.501 5.834
Bygge og
anlæg 599.723 267.234 69.935 936.892 282
Handel 1.116.092 550.995 159.444 1.826.531 10.301
Transport,
hoteller og
restauranter 745.409 415.129 59.661 1.220.199 1.350
136
Information og
kommunikation 53.283 32.133 9.569 94.985 2.323
Finansiering og
forsikring 3.427.571 542.747 122.505 4.092.823 3.610
Fast ejendom 2.285.041 1.009.830 308.273 3.603.144 3.087
Øvrige erhverv 1.239.631 751.817 270.646 2.262.094 18.010
Erhverv i alt 13.996.321 5.448.215 1.866.288 21.310.824 144.015
Private 16.349.045 3.156.300 795.240 20.300.585 25.003
Udlån i alt 30.847.944 8.604.515 2.661.528 42.113.987 169.018
Sparekassen Danmark 2024
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Heraf udlån
med overtagne
nedskrivninger
(POCI)
Offentlige
myndigheder 557.432 0 0 557.432 0
Landbrug, jagt,
skovbrug og
fiskeri 2.952.518 1.982.900 752.361 5.687.779 122.831
Industri og
råstofudvinding 858.134 222.128 98.450 1.178.712 16.771
Energiforsyning 211.641 109.038 15.978 336.657 10.291
Bygge og
anlæg 909.035 334.333 71.945 1.315.313 831
Handel 1.161.172 666.528 127.855 1.955.555 19.591
Transport,
hoteller og
restauranter 699.504 361.688 59.288 1.120.480 2.021
Information og
kommunikation 76.725 18.016 11.817 106.558 2.578
Finansiering og
forsikring 3.333.927 544.198 127.635 4.005.760 4.927
Fast ejendom 2.714.241 891.633 264.890 3.870.764 4.992
Øvrige erhverv 1.409.435 498.532 226.912 2.134.879 23.502
Erhverv i alt 14.326.332 5.628.994 1.757.131 21.712.457 208.335
Private 14.647.703 3.344.707 784.110 18.776.520 28.742
Udlån i alt 29.531.467 8.973.701 2.541.241 41.046.409 237.077
137
Garantier fordelt på kreditkvalitet (før hensættelser til tab)
Koncernen 2025
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Offentlige
myndigheder 0 0 0 0
Landbrug, jagt,
skovbrug og fiskeri 454.037 69.343 17.426 540.806
Industri og
råstofudvinding 55.077 16.194 15.855 87.126
Energiforsyning 160.175 5.908 4.080 170.163
Bygge og anlæg 303.258 48.752 7.055 359.065
Handel 168.214 40.401 10.822 219.437
Transport, hoteller
og restauranter 113.854 29.914 5.939 149.707
Information og
kommunikation 26.573 13.055 0 39.628
Finansiering og
forsikring 146.926 10.739 396 158.061
Fast ejendom 685.417 62.994 12.102 760.513
Øvrige erhverv 391.155 35.764 24.582 451.501
Erhverv i alt 2.504.686 333.064 98.257 2.936.007
Private 10.791.672 601.996 90.651 11.484.319
Garantier i alt 13.296.358 935.060 188.908 14.420.326
Koncernen 2024
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Offentlige
myndigheder 0 0 0 0
Landbrug, jagt,
skovbrug og fiskeri 381.422 112.966 19.267 513.655
Industri og
råstofudvinding 92.339 3.288 2.423 98.050
Energiforsyning 123.470 6.312 1.503 131.285
Bygge og anlæg 416.689 38.020 9.009 463.718
Handel 141.576 30.765 6.080 178.421
Transport, hoteller
og restauranter 97.815 31.687 4.362 133.864
Information og
kommunikation 17.319 597 16 17.932
Finansiering og
forsikring 136.094 4.301 306 140.701
Fast ejendom 669.983 62.532 18.219 750.734
Øvrige erhverv 368.404 33.502 30.153 432.059
Erhverv i alt 2.445.111 323.970 91.338 2.860.419
Private 8.775.349 635.105 74.740 9.485.194
Garantier i alt 11.220.460 959.075 166.078 12.345.613
138
Sparekassen Danmark 2025
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Offentlige
myndigheder 0 0 0 0
Landbrug, jagt,
skovbrug og fiskeri 454.037 69.343 17.426 540.806
Industri og
råstofudvinding 55.077 16.194 15.855 87.126
Energiforsyning 160.175 5.908 4.080 170.163
Bygge og anlæg 303.258 48.752 7.055 359.065
Handel 168.214 40.401 10.822 219.437
Transport, hoteller
og restauranter 113.854 29.914 5.939 149.707
Information og
kommunikation 26.573 13.055 0 39.628
Finansiering og
forsikring 146.926 10.739 396 158.061
Fast ejendom 685.417 62.994 12.102 760.513
Øvrige erhverv 391.155 35.764 24.582 451.501
Erhverv i alt 2.504.686 333.064 98.257 2.936.007
Private 10.791.672 601.996 90.651 11.484.319
Garantier i alt 13.296.358 935.060 188.908 14.420.326
Sparekassen Danmark 2024
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Offentlige
myndigheder 0 0 0 0
Landbrug, jagt,
skovbrug og fiskeri 381.422 112.966 19.267 513.655
Industri og
råstofudvinding 92.339 3.288 2.423 98.050
Energiforsyning 123.470 6.312 1.503 131.285
Bygge og anlæg 416.689 38.020 9.009 463.718
Handel 141.576 30.765 6.080 178.421
Transport, hoteller
og restauranter 97.815 31.687 4.362 133.864
Information og
kommunikation 17.319 597 16 17.932
Finansiering og
forsikring 136.094 4.301 306 140.701
Fast ejendom 669.983 62.532 18.219 750.734
Øvrige erhverv 368.404 33.502 30.153 432.059
Erhverv i alt 2.445.111 323.970 91.338 2.860.419
Private 8.775.349 635.105 74.740 9.485.194
Garantier i alt 11.220.460 959.075 166.078 12.345.613
139
Uudnyttede kreditfaciliteter fordelt på kreditkvalitet (før hensættelser til tab)
Koncernen 2025
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Offentlige
myndigheder 300.092 0 0 300.092
Landbrug, jagt,
skovbrug og fiskeri 1.580.954 232.156 27.097 1.840.207
Industri og
råstofudvinding 552.278 87.868 10.195 650.341
Energiforsyning 189.042 89.733 2.390 281.165
Bygge og anlæg 717.904 121.115 15.422 854.441
Handel 811.349 192.462 17.355 1.021.166
Transport, hoteller
og restauranter 423.248 67.815 4.710 495.773
Information og
kommunikation 63.248 24.165 566 87.979
Finansiering og
forsikring 701.776 89.016 1.193 791.985
Fast ejendom 1.088.145 69.873 8.143 1.166.161
Øvrige erhverv 896.019 165.389 18.822 1.080.230
Erhverv i alt 7.023.963 1.139.592 105.893 8.269.448
Private 5.912.886 503.807 41.368 6.458.061
Uudnyttede
kreditfaciliteter i
alt 13.236.941 1.643.399 147.261 15.027.601
Koncernen 2024
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Offentlige
myndigheder 345.579 0 0 345.579
Landbrug, jagt,
skovbrug og fiskeri 1.248.657 305.794 21.087 1.575.538
Industri og
råstofudvinding 432.527 54.041 3.991 490.559
Energiforsyning 158.753 87.846 140 246.739
Bygge og anlæg 722.042 98.892 26.938 847.872
Handel 791.983 218.781 5.661 1.016.425
Transport, hoteller
og restauranter 341.272 48.831 7.768 397.871
Information og
kommunikation 58.196 7.902 1.058 67.156
Finansiering og
forsikring 488.404 69.780 1.109 559.293
Fast ejendom 1.027.548 72.504 2.016 1.102.068
Øvrige erhverv 702.572 139.891 11.007 853.470
Erhverv i alt 5.971.954 1.104.262 80.775 7.156.991
Private 5.482.721 423.055 26.150 5.931.926
Uudnyttede
kreditfaciliteter i
alt 11.800.254 1.527.317 106.925 13.434.496
140
Uudnyttede kreditfaciliteter fordelt på kreditkvalitet (før hensættelser til tab)
Sparekassen Danmark 2025
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Offentlige
myndigheder 300.092 0 0 300.092
Landbrug, jagt,
skovbrug og fiskeri 1.580.954 232.156 27.097 1.840.207
Industri og
råstofudvinding 552.278 87.868 10.195 650.341
Energiforsyning 189.042 89.733 2.390 281.165
Bygge og anlæg 717.904 121.115 15.422 854.441
Handel 811.349 192.462 17.355 1.021.166
Transport, hoteller
og restauranter 423.248 67.815 4.710 495.773
Information og
kommunikation 63.248 24.165 566 87.979
Finansiering og
forsikring 747.423 89.016 1.193 837.632
Fast ejendom 1.088.145 69.873 8.143 1.166.161
Øvrige erhverv 896.019 165.389 18.822 1.080.230
Erhverv i alt 7.069.610 1.139.592 105.893 8.315.095
Private 5.912.886 503.807 41.368 6.458.061
Uudnyttede
kreditfaciliteter i
alt 13.282.588 1.643.399 147.261 15.073.248
Sparekassen Danmark 2024
Branche Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt
Offentlige
myndigheder 345.579 0 0 345.579
Landbrug, jagt,
skovbrug og fiskeri 1.248.657 305.794 21.087 1.575.538
Industri og
råstofudvinding 432.527 54.041 3.991 490.559
Energiforsyning 158.753 87.846 140 246.739
Bygge og anlæg 722.042 98.892 26.938 847.872
Handel 791.983 218.781 5.661 1.016.425
Transport, hoteller
og restauranter 341.272 48.831 7.768 397.871
Information og
kommunikation 58.196 7.902 1.058 67.156
Finansiering og
forsikring 543.727 69.780 1.109 614.616
Fast ejendom 1.027.548 72.504 2.016 1.102.068
Øvrige erhverv 702.572 139.891 11.007 853.470
Erhverv i alt 6.027.277 1.104.262 80.775 7.212.314
Private 5.482.721 423.055 26.150 5.931.926
Uudnyttede
kreditfaciliteter i
alt 11.855.577 1.527.317 106.925 13.489.819
141
Udlån og garantier til landbrug efter nedskrivninger og hensættelser
Koncern Sparekassen Danmark
2025
% af udlån og
garantier til
branchen
2025
% af udlån og
garantier i alt
2025
% af udlån og
garantier til
branchen
2025
% af udlån og
garantier i alt
Branche
Mælkeproduktion 27,8 % 3,0 % 29,1 % 3,0 %
Griseproduktion 29,2 % 3,2 % 30,4 % 3,1 %
Fjerkræproduktion 1,7 % 0,2 % 1,8 % 0,2 %
Pelsdyravl 1,6 % 0,2 % 1,6 % 0,1 %
Planteavl 21,9 % 2,4 % 19,0 % 2,0 %
Fiskeri 1,0 % 0,1 % 1,1 % 0,1 %
Øvrige 16,8 % 1,8 % 17,0 % 1,8 %
I alt 100,0 % 10,9 % 100,0 % 10,3 %
2024
% af udlån og
garantier til
branchen
2024
% af udlån og
garantier i alt
2024
% af udlån og
garantier til
branchen
2024
% af udlån og
garantier i alt
Branche
Mælkeproduktion 29,1 % 3,3 % 30,0 % 3,3 %
Griseproduktion 26,4 % 3,0 % 27,2 % 3,0 %
Fjerkræproduktion 2,7 % 0,3 % 2,8 % 0,3 %
Pelsdyravl 2,1 % 0,3 % 2,2 % 0,2 %
Planteavl 23,3 % 2,7 % 21,2 % 2,4 %
Fiskeri 1,6 % 0,2 % 1,6 % 0,2 %
Øvrige 14,8 % 1,7 % 15,0 % 1,7 %
I alt 100,0 % 11,5 % 100,0 % 11,1 %
Som følge af erhvervsstrukturen i det markedsområde, hvori sparekassen opererer, har sparekassen betydelige udlån
og garantier til landbruget. Disse eksponeringer udgør i alt 5.979 mio. kr., svarende til 10,9 % af de samlede udlån og
garantier efter nedskrivninger og hensættelser. De samlede eksponeringer ultimo 2024 udgjorde 5.968 mio. kr.,
svarende til 11,5 % af de samlede udlån og garantier efter nedskrivninger og hensættelser.
Markedsrisici
Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af sparekassens aktiver og passiver ændrer sig som følge af
ændringer i markedsforhold. I sparekassens markedsrisiko indgår rente-, kreditspænds-, aktie- og valutarisici.
Bestyrelsen fastlægger de overordnede politiske rammer og principper for risikostyringen. Sparekassens
grundlæggende politik vedrørende markedsrisiko er, at sparekassen aldrig vil påtage sig markedsrisici, der kan få
indflydelse på sparekassens handlefrihed.
Sparekassen har for hver risikotype inden for markedsrisikoen fastsat konkrete rammer, og det indgår således i
risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og balanceret forhold mellem risici og afkast. Sparekassens samlede
markedsrisiko styres på baggrund af instruks fra bestyrelsen til direktionen. Både direktionen og bestyrelsen modtager
løbende rapportering om sparekassens markedsrisici.
Renterisiko
Renterisikoen stammer fra obligationsbeholdningen, primært danske obligationer, fastforrentet funding samt
fastforrentede ind- og udlån.
Sparekassens samlede renterisiko udgør 236 mio. kr., hvilket svarer til 1,6 % af kernekapitalen efter fradrag. Risikoen
opgøres som tabet ved en stigning i renteniveauet på 1 procentpoint. Sparekassens renterisiko vurderes løbende ud
fra forventningerne til den konjunkturmæssige situation og de makroøkonomiske forhold.
Kreditspændsrisiko
Kreditspændsrisiko er risikoen for, at kreditspændene på positioner i sparekassens beholdning ændrer sig til ugunst
for sparekassen.
Kreditspændsrisikoen måles med nøgletallet OAS RISK, der er et udtryk for kursændring pr. 100 kr. nominelt ved en
kreditspændsændring på 1 %.
Med udgangspunkt i de kreditspændsudvidelser, som Finanstilsynet anbefaler i sin vejledning om tilstrækkeligt
kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter, er sparekassens kreditspændsrisiko opgjort til 254 mio. kr. Dette
svarer til 1,8 % af kernekapitalen efter fradrag.
Valutarisiko
Sparekassen ønsker ikke at påtage sig større risici i valutamarkedet for egen regning. Den samlede valutaposition
(valutaindikator 1) udgør 50,5 mio. kr., svarende til 0,3 % af kernekapitalen efter fradrag. Valutarisikoen består primært
af positioner i EUR, USD, NOK, SEK, CAD, JPY og CHF. Alle væsentlige valutapositioner afdækkes løbende for at
eliminere sparekassens samlede valutarisiko. Afdækningen sker via køb og salg af valuta på termin.
Aktierisiko
En del af sparekassens aktiver består af aktier, som generelt vurderes at have større risici end obligationer. Det er dog
sparekassens strategi, at investeringer i værdipapirer primært sker med baggrund i likviditetsstyringen og ikke som
spekulation. Sparekassens aktiebesiddelser er således primært af strategisk karakter, hvorfor disse ikke handles aktivt.
Handelsbeholdningen, som omfatter børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser, udgør til tider et mindre
beløb. Pr. 31. december 2025 udgør aktier i handelsbeholdning 57 mio. kr.
Aktier, som anses for at være uden for handelsbeholdningen og af strategisk karakter, udgør samlet 3.686 mio. kr.
Heraf udgør unoterede aktier (primært ejerandele i sektorselskaber) 3.455 mio. kr. De største besiddelser i
sektorrelaterede aktier er DLR Kredit A/S (2.887 mio. kr.) og PRAS (302 mio. kr.).
Af ovennævnte beløb udgør andelen af aktier, der er udstedt af lokale virksomheder, 14 mio. kr.
142
143
Renterisiko fordelt efter valuta Koncern Sparekassen Danmark
2025 2024 2025 2024
DKK 234.987 209.465
234.987 209.465
EUR
931 1.642 931 1.642
Øvrige valutaer 1 0 1 0
Renterisiko fordelt efter valuta i alt 235.919 211.107 235.919 211.107
Valutarisici Koncern Sparekassen Danmark
Mellemværender i fremmed valuta (netto)
2025 2024 2025 2024
CHF -996 7.300 -996 7.300
CAD
5.878 5.887
5.878 5.887
EUR 9.935 26.641 9.935 26.641
GBP 942 5.778 942 5.778
JPY 1.304 204 1.304 204
NOK
8.229 7.079
8.229 7.079
SEK 942 8.671 942 8.671
USD -3.890 10.682 -3.890 10.682
Øvrige valutaer 23.241 9.779
23.241 9.779
Valutarisici i alt
55.357 82.021 55.357 82.021
Valutarisici består af:
Aktiver i fremmed valuta i alt 50.471 82.021
50.471 82.021
Passiver i fremmed valuta i alt
4.886 0 4.886 0
Valutarisici i alt 55.357 82.021 55.357 82.021
Valutakursindikator 1 (valutaposition)
50.471 82.021
50.471 82.021
Valutakursindikator 1 i % af kernekapital efter
fradrag 0,3 0,6 0,3 0,6
Likviditetsrisici
Sparekassens finansiering sker via indlån, garantkapital fra kunder, sparekassens øvrige egenkapital og kun i
beskedent omfang via interbankmarkedet.
Det er sparekassens strategiske målsætning, at udlån til kunder skal kunne finansieres via kunders indlån og
garantkapital. Denne målsætning er opfyldt.
Kapitalfremskaffelse på interbankmarkedet foretages via optagelse af traditionelle lån i andre kreditinstitutter,
udstedelse af obligationer og via efterstillet kapital. Sparekassens likvide beredskab styres ved opretholdelse af
tilstrækkelige likvide midler, likvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter.
Det likvide beredskab fastlægges med henblik på at sikre et stabilt og tilstrækkeligt likviditetsniveau, så sparekassen til
enhver tid rettidigt kan honorere de betalingsforpligtelser, som aktivitetsniveauet medfører.
Direktionen og bestyrelsen modtager løbende rapportering om likviditetssituationen.
Det er sparekassens politik, at den beregnede LCR skal være 50 % højere end lovkravet, hvilket vil sige minimum (100
% x 150 %) = 150 %. Den beregnede LCR er pr. 31. december 2025 opgjort til 562,2 %. Sparekassens beholdning af
meget likvide aktiver er 26.915 mio. kr., og den forventede udgående nettopengestrøm i et finansielt stressscenarie er
4.788 mio. kr. Forholdet mellem disse to tal giver den beregnede LCR. Sparekassen er således særdeles likvid.
Pr. 31. december 2025 udgør de ti største indlån samlet set 1,6 % af det samlede indlån, ekskl. puljer. Sparekassens
likviditet er således ikke baseret på enkelte store indlån.
144
Operationelle risici
Sparekassen ønsker at begrænse de operationelle risici under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet
hermed. De interne procedurer er baseret på skriftlige forretningsgange og beskrivelser. Der arbejdes løbende på at
optimere processerne, ligesom der foretages kontroller på tværs i organisationen.
For at imødegå den operationelle risiko vurderes de interne procedurer løbende af ledelsen, herunder vurderes, om
der er andre risici, blandt andet i relation til it-systemet, som kan få negative konsekvenser for sparekassen.
Sparekassen har tegnet en forsikring, som sikrer både ekstern assistance samt en vis økonomisk kompensation i
tilfælde af et cyberangreb.
Netcompany Banking Services A/S er sparekassens primære it-leverandør. Sparekassens it-beredskabsplan vurderes
som minimum en gang årligt af bestyrelsen.
Sparekassen har etableret såvel en compliance- som en risikostyringsfunktion, der skal medvirke til at sikre, at
sparekassen til enhver tid lever op til såvel eksterne som interne krav.
Følsomhed overfor markedsrisici Koncern
I note 3 er de risici, som sparekassen og koncernen er eksponeret overfor, nærmere beskrevet. Nedenfor
illustreres de beløb, som det vurderes, at sparekassens og
koncernens resultat og egenkapital vil blive påvirket med under markedsforhold, som med rimelig sandsynlighed
vil kunne blive aktuelle.
2025 2025 2024 2024
Ændring i
resultat før
skat
Ændring i
egenkapital
Ændring i
resultat før
skat
Ændring i
egenkapital
Renterisiko
En stigning i renten på 1 %-point -235.919 -174.580 -211.107 -156.219
Et fald i renten på 1 %-point 235.919 174.580 211.107 156.219
Aktierisiko
En stigning i værdien af aktierne på 10 % 374.379
358.783 351.812 336.174
Et fald i værdien af aktierne på 10 %
-374.379 -358.783 -351.812 -336.174
Valutarisiko
En stigning i værdien af valuta i forhold til DKK
på 10 %
4.558 3.373 8.202 6.070
Et fald i værdien af valuta i forhold til DKK på 10
% -4.558 -3.373 -8.202 -6.070
145
Følsomhed overfor markedsrisici Sparekassen Danmark
I note 3 er de risici, som sparekassen og koncernen er eksponeret overfor, nærmere beskrevet. Nedenfor
illustreres de beløb, som det vurderes, at sparekassens og koncernens resultat og egenkapital vil blive påvirket
med under markedsforhold, som med rimelig sandsynlighed vil kunne blive aktuelle.
2025 2025 2024 2024
Ændring i
resultat før
skat
Ændring i
egenkapital
Ændring i
resultat før
skat
Ændring i
egenkapital
Renterisiko
En stigning i renten på 1 %-point -235.919 -174.580 -211.107 -156.219
Et fald i renten på 1 %-point 235.919 174.580 211.107 156.219
Aktierisiko
En stigning i værdien af aktierne på 10 % 374.379
358.783 351.812 336.174
Et fald i værdien af aktierne på 10 %
-374.379 -358.783 -351.812 -336.174
Valutarisiko
En stigning i værdien af valuta i forhold til DKK
på 10 %
4.558 3.373 8.202 6.070
Et fald i værdien af valuta i forhold til DKK på 10
% -4.558 -3.373 -8.202 -6.070
Note 4
Koncern
4 års hoved- og nøgletal
Note 4 - Resultatopgørelse*
2025 2024 2023 2022
Netto renteindtægter
2.486.964 2.624.017 2.286.911 1.480.091
Gebyrer og provisionsindtægter mv. netto
1.781.249 1.544.005 1.317.065 1.407.554
Netto rente- og gebyrindtægter 4.268.213 4.168.022 3.603.976 2.887.645
Kursreguleringer
231.194 284.027 415.651 -497.361
Andre driftsindtægter 37.334 27.436 25.988 28.029
Udgifter til personale og administration
-2.237.311 -2.156.566 -1.765.010 -1.608.529
Af- og nedskrivninger på immaterielle og
materielle aktiver
-92.072
-107.317 -84.059 -77.125
Andre driftsudgifter -1.306 -7.599 -8.067 -4.209
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender
m.v.
-
268.926
-31.354 -145.238 203.899
Resultat af kapitalandele i associerede og
tilknyttede virksomheder
76.008
17.842 -21.344 6.962
Ordinært resultat før skat 2.013.134 2.194.491 2.021.897 939.311
Skat
-502.848 -555.605 -419.376 -189.749
Årets resultat
1.510.286 1.638.886 1.602.521 749.562
* Hoved- og nøgletal på koncern er på
regnskabsårene 2025, 2024, 2023 og 2022
Note 4 - Balance*
2025 2024 2023 2022
Udlån
40.518.139 39.616.317 37.501.005 28.758.377
Beholdning af værdipapirer 21.915.225 18.211.407 16.827.325 18.382.982
Materielle aktiver 1.301.939 1.395.721 1.300.070 1.241.265
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 83.657 61.910 98.871 43.533
Indlån inkl. puljer
69.006.078 61.585.597 57.495.177 49.144.526
Egenkapital ekskl. hybrid kernekapital
16.647.666 14.708.018 12.947.245 10.994.061
Balancesum 90.195.208 80.831.441 73.265.453 62.227.663
* Hoved- og nøgletal på koncern er på
regnskabsårene 2025, 2024, 2023 og 2022
Note 4 - Kapital* Enhed 2025 2024 2023 2022
Egentlig kernekapitalprocent %
27,4 25,2 22,7 22,9
Kernekapitalprocent %
27,4
25,5 23,0 23,6
Kapitalprocent %
29,0
27,2 23,3 23,7
NEP-kapitalprocent %
31,7
29,8 24,8 24,6
Indtjening
Egenkapitalforrentning før skat
**)
%
12,8
15,8 16,8 8,9
Egenkapitalforrentning efter
skat **)
%
9,6
11,9 13,3 7,1
Afkastgraden % 1,7
2,0 2,2 1,2
Indtjening pr.
omkostningskrone
kr.
1,8
2,0 2,0 1,6
146
147
Markedsrisiko
Renterisiko % 1,6 1,7 2,5 3,6
Valutaposition % 0,3 0,6 0,5 0,4
Valutarisiko % 0,0 0,0 0,0 0,0
Kreditrisiko
20 største eksponeringer ift.
egentlig kernekapital
%
41,2
43,4 55,8 61,3
Akkumuleret
nedskrivningsprocent
%
3,1
3,0 3,4 3,7
Årets nedskrivningsprocent %
0,5 0,1 0,3 -0,4
Årets udlånsvækst % 2,3 5,7 30,4 4,5
(Proforma udlånsvækst i 2023:
20,7 %)
Udlån i forhold til egenkapital 2,4 2,7 2,9 2,5
Likviditet
Udlån i forhold til indlån % 61,2 66,9 68,3 61,9
Liquidity Coverage Ratio (LCR) % 562,2 522,7 360,6 264,2
Antal beskæftigede omregnet
til heltidsstillinger (gennemsnit)
antal 1.621 1.548 1.387 1.241
*) Hoved- og nøgletal på koncern er på regnskabsårene 2025, 2024, 2023 og 2022.
**) Nøgletal er beregnet, som om den hybrid kernekapital (AT1) regnskabsmæssigt behandles som en forpligtelse
148
Note 4
Sparekassen Danmark
5 års hoved- og nøgletal
Note 4 - Resultatopgørelse
2025 2024 2023 2022 2021
Netto renteindtægter
2.439.878 2.586.132 2.278.540 1.482.241 973.581
Gebyrer og provisionsindtægter mv. netto
1.779.097 1.542.136 1.316.614 1.407.624 850.083
Netto rente- og gebyrindtægter
4.218.975 4.128.268 3.595.154 2.889.865 1.823.664
Kursreguleringer
231.300 284.406 414.159 -500.534 145.432
Andre driftsindtægter 34.380 23.848 23.725 24.820 468.398
Udgifter til personale og administration -2.221.405 -2.144.495 -1.765.064 -1.612.462 -1.160.924
Af- og nedskrivninger på immaterielle og
materielle aktiver
-86.427 -106.908 -83.168 -76.034 -69.441
Andre driftsudgifter
-1.306 -7.599 -8.067 -4.209 -3.600
Nedskrivninger på udlån og
tilgodehavender m.v.
-264.829 -19.563 -145.319 203.899 34.051
Resultat af kapitalandele i associerede og
tilknyttede virksomheder
96.716 31.869 -9.446 11.006 36.703
Ordinært resultat før skat
2.007.404 2.189.826 2.021.974 936.351 1.274.283
Skat -497.118 -550.940 -419.453 -186.799 -254.816
Årets resultat 1.510.286 1.638.886 1.602.521 749.552 1.019.467
Note 4 - Balance
2025 2024 2023 2022 2021
Udlån
40.428.870 39.504.660 37.396.418 28.820.748 27.552.277
Beholdning af værdipapirer
21.915.225 18.211.407 16.827.325 18.382.982 15.450.083
Materielle aktiver 1.165.895 1.294.403 1.214.528 1.122.848 1.140.217
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
83.657 61.910 98.871 43.533 60.116
Indlån inkl. puljer
69.006.078 61.585.597 57.495.177 49.144.526 46.853.427
Egenkapital ekskl. hybrid kernekapital
16.647.666 14.708.018 12.947.245 10.994.061 9.814.296
Balancesum
90.080.091 80.711.043 73.151.730 62.218.253 58.926.078
Kapital Enhed 2025 2024 2023 2022 2021
Egentlig kernekapitalprocent %
27,1 24,9 22,6 22,9 20,6
Kernekapitalprocent %
27,1 25,2 22,9 23,6 21,3
Kapitalprocent % 28,7 27,0 23,1 23,7 21,4
NEP-kapitalprocent %
31,4 29,5 24,7 24,6 22,4
Indtjening
Egenkapitalforrentning før
skat *)
% 12,8 15,8 16,8 8,8 16,6
Egenkapitalforrentning efter
skat *)
%
9,6 11,9 13,3 7,1 13,3
Afkastgraden %
1,7 2,0 2,2 1,2 1,7
Indtjening pr.
omkostningskrone
kr. 1,8 2,0 2,0 1,6 2,1
Markedsrisiko
Renterisiko %
1,6 1,7 2,5 3,6 1,9
Valutaposition %
0,3 0,6 0,4 0,4 0,2
Valutarisiko % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
149
Kreditrisiko
20 største eksponeringer ift.
egentlig kernekapital
% 51,6 53,3 64,0 61,3 53,7
Akkumuleret
nedskrivningsprocent
%
3,1 3,0 3,4 3,5 3,8
Årets nedskrivningsprocent %
0,5 0,0 0,3 -0,4 -0,1
Årets udlånsvækst % 2,3 5,7 29,7 4,6 63,6
(Proforma udlånsvækst i
2023: 20,7 % og 2021: 8,9 %)
Udlån i forhold til
egenkapital
2,4 2,7 2,9 2,6 2,7
Likviditet
Udlån i forhold til indlån % 61,0 66,6 68,1 61,8 62,5
Liquidity Coverage Ratio
(LCR)
%
562,2 522,7 356,1 264,2 299,1
Antal beskæftigede
omregnet til heltidsstillinger
(gennemsnit)
antal 1.604 1.532 1.375 1.241 916
*) Nøgletal er beregnet, som om den hybrid kernekapital (AT1) regnskabsmæssigt behandles som
en forpligtelse.
Der afgives ikke segmentoplysninger, da summen af netto rente- og gebyrindtægter samt kursreguleringer fordelt
på aktiviteter og geografiske markeder ikke afviger indbyrdes
Note 5 Koncern Sparekassen Danmark
Renteindtægter
2025 2024 2025 2024
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker
179.250 236.359
179.250 236.359
Udlån og andre tilgodehavender
2.268.549 2.566.033 2.222.122 2.529.075
Obligationer 330.289 371.368 330.289 371.368
Afledte finansielle instrumenter 9.241 475
9.241 475
Heraf valutakontrakter
-357 -465 -357 -465
Heraf rentekontrakter
9.598 940 9.598 940
Øvrige renteindtægter 1.606 2.561
739 1.551
Renteindtægter i alt
2.788.935 3.176.796 2.741.641 3.138.828
Heraf udgør indtægter af ægte købs- og
tilbagesalgsforretninger
2.017 424 2.017 424
Note 6 Koncern Sparekassen Danmark
Renteudgifter
2025 2024 2025 2024
Kreditinstitutter og centralbanker 1.227 2.617 1.227 2.617
Indlån og anden gæld 156.459 432.585
156.459 432.587
Udstedte obligationer
70.628 42.515 70.628 42.515
Efterstillede kapitalindskud 56.961 62.733 56.961 62.733
Øvrige renteudgifter
16.696 12.329
16.488 12.244
Renteudgifter i alt 301.971 552.779 301.763 552.696
Heraf udgør udgifter til ægte salgs- og
tilbagekøbsforretninger
36 424 36 424
Note 7
Koncern
Sparekassen Danmark
Gebyrer og provisionsindtægter
2025 2024 2025 2024
Værdipapirhandel og depoter 286.817 248.415
286.817 248.415
Betalingsformidling
164.226 156.955 162.171 155.246
Lånesagsgebyr 208.446 170.096 208.446 170.002
Heraf fra realkreditinstitutter
38.997 30.290
38.997 30.290
Garantiprovision 636.837 572.189 636.837 572.189
Heraf fra realkreditinstitutter 593.319 526.495
593.319 526.495
Øvrige gebyrer og provisioner
273.830 288.037 273.593 287.871
Gebyrer og provisionsindtægter i alt 1.570.156 1.435.692 1.567.864 1.433.723
Note 8 Koncern Sparekassen Danmark
Kursreguleringer
2025 2024 2025 2024
Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi 1.006 -330 1.006 -330
Obligationer 121.494 90.480
121.494 90.480
Aktier m.v.
62.018 167.858 62.018 167.858
Investeringsejendomme -9.341 -7.287 -9.241 -6.887
Valuta 59.146 31.819
59.152 31.798
Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre
kontrakter samt afledte finansielle instrumenter
-2.872 985 -2.872 985
Aktiver tilknyttet puljeordninger
327.902 1.112.564 327.902 1.112.564
Indlån i puljeordninger -328.182 -1.112.668 -328.182 -1.112.668
Øvrige aktiver 23 606 23 606
Kursreguleringer i alt 231.194 284.027 231.300 284.406
150
151
Note 9 Koncern Sparekassen Danmark
Udgifter til personale og administration
2025 2024 2025 2024
Vederlag til direktion og bestyrelse
Direktion løn*) 21.397 20.685 21.376 20.657
Pension 2.779 2.813 2.779 2.813
I alt 24.176 23.498 24.155 23.470
Bestyrelse 7.826 7.534 7.819 7.506
Vederlag i alt
32.002 31.032 31.974 30.976
Beskatningsbeløbet for personalegoder har i alt
udgjort 922 t.kr. i 2025 henholdsvis 839 t.kr. i
2024 og er ikke medregnet i de anførte vederlag
Personaleudgifter
Lønninger 1.008.925 937.710 995.499 926.154
Pensioner
116.682 108.165
115.165 106.734
Udgifter til social sikring 168.469 165.494 168.333 165.378
Personaleudgifter i alt 1.294.076 1.211.369
1.278.997 1.198.266
Øvrige administrationsudgifter
911.233 914.165 910.434 915.253
Udgifter til personale og administration i alt 2.237.311 2.156.566 2.221.405 2.144.495
Gennemsnitligt antal ansatte omregnet til
heltidsbeskæftigede
1.621 1.548 1.604 1.532
Antal direktionsmedlemmer på balancedagen 5 6 5 6
Antal bestyrelsesmedlemmer på balancedagen 14 24 14 24
.
*) Direktionen aflønnes med et fast honorar og har ingen variable løndele. Pr. 31.
december 2025 er der hensat t.kr. 3.701 vedr. pensionsforpligtelse til direktionen
Bestyrelsen aflønnes med et fast honorar og har ingen fratrædelsesordninger.
Der er ingen pensionsforpligtelser overfor bestyrelsen.
Ledelsesmedlemmernes individuelle lønforhold kan findes i Sparekassen
Danmarks vederlagsrapport for 2025, som findes på sparekassens hjemmeside.
Øvrige ansatte med indflydelse på
risikoprofilen
Fast vederlag 18.205 18.648 18.205 18.648
Pension 2.305 2.354
2.305 2.354
Vederlag til øvrige ansatte med indflydelse på
risikoprofilen i alt
20.510 21.002 20.510 21.002
Antal ansatte med indflydelse på
risikoprofilen på balancedagen
15 16 15 16
Beskatningsbeløbet for personalegoder har i alt udgjort 207 t.kr. i 2025
henholdsvis 243 t.kr. i 2024 og er ikke medregnet i de anførte vederlag.
Note 9 Koncern Sparekassen Danmark
Ad. Revisionshonorar
2025 2024 2025 2024
Honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet 1.254 1.657 1.152 1.555
Honorar for andre erklæringsopgaver med
sikkerhed
543 753 543 753
Honorar for skatterådgivning 49 30 49 30
Honorar for andre ydelser 1.008 857 1.008 853
Samlet honorar til den
generalforsamlingsvalgte
revisionsvirksomhed, der udfører den
lovpligtige revision
2.854 3.297 2.752 3.191
Revisionshonorar fra PwC 2.268 2.628 2.166 2.522
Revisionshonorar fra EY 586 669 586 669
Samlet revisionshonorar 2.854 3.297
2.752 3.191
Ikke-revisionsydelser i 2025 er leveret af både
PwC, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
og EY, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
og består af honorar for periodevis
erklæringsafgivelse, rådgivning på CSRD, Priip
og sammenlægningsovervejelser, og generel
rådgivning o.l.
Note 10 Koncern Sparekassen Danmark
Nedskrivninger
2025 2024 2025 2024
Stadie 1 nedskrivninger på udlån og andre
tilgodehavender
Stadie 1 nedskrivninger på udlån og andre
tilgodehavender primo
76.448 89.359 81.057 112.644
Anden tilgang/afgang 1.600 -3.442 1.600 -22.118
Nye nedskrivninger i årets løb 165.383 71.426 165.383 71.426
Tilbageførte nedskrivninger i årets løb -56.057 -80.895 -56.158 -80.895
Stadie 1 nedskrivninger på udlån og andre
tilgodehavender ultimo
187.374 76.448 191.882 81.057
Stadie 2 nedskrivninger på udlån og andre
tilgodehavender
Stadie 2 nedskrivninger på udlån og andre
tilgodehavender primo
450.129 352.848 420.391 329.563
Anden tilgang/afgang -1.538 3.864 -1.537 -2.589
Nye nedskrivninger i årets løb 491.694 386.143
491.448 386.143
Tilbageførte nedskrivninger i årets løb
-383.630 -292.726 -383.630 -292.726
Stadie 2 nedskrivninger på udlån og andre
tilgodehavender ultimo
556.655 450.129 526.672 420.391
Stadie 3 nedskrivninger på udlån og andre
tilgodehavender
Stadie 3 nedskrivninger på udlån og andre
tilgodehavender primo
1.052.226 1.299.011 1.040.577 1.296.880
Anden tilgang/afgang -15.019 7.282 -15.019 7.282
Nye nedskrivninger i årets løb 330.118 354.287 327.069 344.769
Tilbageførte nedskrivninger i årets løb -236.111 -361.593
-236.111 -361.593
Endelig tabt
-149.788 -246.761 -149.788 -246.761
Stadie 3 nedskrivninger på udlån og andre
tilgodehavender ultimo
981.426 1.052.226 966.728 1.040.577
Nedskrivninger på udlån og andre
tilgodehavender ultimo
1.725.455 1.578.803 1.685.282 1.542.025
152
153
Note 10 fortsætter Koncern Sparekassen Danmark
I ovenstående indgår stadie 3 nedskrivninger
på eksponeringer kreditforringede på
overtagelsetidspunkt fra tidligere fusioner
med følgende:
Akkummulerede stadie 3 nedskrivninger ved
forudgående regnskabsafslutning 86.867 142.551 86.867 142.551
Ændringer i perioden
-13.479 -55.684 -13.479 -55.684
73.388 86.867 73.388 86.867
Hensættelser
Stadie 1 hensættelser på garantier
Stadie 1 hensættelser på garantier primo 10.323 7.158 10.323 7.158
Anden tilgang/afgang -63 -13 -63 -13
Nye hensættelser i årets løb 13.946 9.553
13.946 9.553
Tilbageførte hensættelser i årets løb
-9.702 -6.375 -9.702 -6.375
Stadie 1 hensættelser på garantier ultimo 14.504 10.323 14.504 10.323
Stadie 2 hensættelser på garantier
Stadie 2 hensættelser på garantier primo 9.494 11.084 9.494 11.084
Anden tilgang/afgang 1.040 -1.303 1.040 -1.303
Nye hensættelser i årets løb
7.900 10.450
7.900 10.450
Tilbageførte hensættelser i årets løb -9.826 -10.737 -9.826 -10.737
Stadie 2 hensættelser på garantier ultimo 8.608 9.494
8.608 9.494
Stadie 3 hensættelser på garantier
Stadie 3 hensættelser på garantier primo 18.196 37.813 18.196 37.813
Anden tilgang/afgang -1.302 -1.429 -1.302 -1.429
Nye hensættelser i årets løb 19.694 12.027 19.694 12.027
Tilbageførte hensættelser i årets løb -7.941 -30.215
-7.941 -30.215
Stadie 3 hensættelser til tab på garantier
ultimo
28.647 18.196 28.647 18.196
Hensættelser til tab på garantier i alt 51.759 38.013 51.759 38.013
Stadie 1 øvrige nedskrivninger og
hensættelser
Stadie 1 øvrige nedskrivninger og hensættelser
primo 4.472 5.031 4.472 5.031
Anden tilgang/afgang 102 66
102 66
Nye nedskrivninger og hensættelser i årets løb
3.173 3.010 3.173 3.010
Tilbageførte nedskrivninger og hensættelser i
årets løb -3.262 -3.635 -3.262 -3.635
Stadie 1 øvrige nedskrivninger og
hensættelser ultimo 4.485 4.472 4.485 4.472
Note 10 fortsætter Koncern Sparekassen Danmark
Stadie 2 øvrige nedskrivninger og
hensættelser
Stadie 2 øvrige nedskrivninger og hensættelser
primo
7.606 3.806 7.606 3.806
Anden tilgang/afgang -996 1.504 -996 1.504
Nye nedskrivninger og hensættelser i årets løb 5.186 5.702
5.186 5.702
Tilbageførte nedskrivninger og hensættelser i
årets løb
-5.546 -3.406 -5.546 -3.406
Stadie 2 øvrige nedskrivninger og
hensættelser ultimo 6.250 7.606
6.250 7.606
154
Stadie 3 øvrige nedskrivninger og
hensættelser
Stadie 3 øvrige nedskrivninger og hensættelser
primo 53.162 46.414
53.162 46.414
Anden tilgang/afgang
16.174 -6.205 16.174 -6.205
Nye nedskrivninger og hensættelser i årets løb 4.896 14.134 4.896 14.134
Tilbageførte nedskrivninger og hensættelser i
årets løb -594 -1.181 -594 -1.181
Stadie 3 øvrige nedskrivninger og
hensættelser ultimo
73.638 53.162 73.638 53.162
Øvrige nedskrivninger og hensættelser i alt 84.373 65.240 84.373 65.240
Nedskrivninger / hensættelser i alt 1.861.587 1.682.056 1.821.414 1.645.278
Nedskrivninger i året -1.000.449 -834.703 -997.155 -825.186
Tabsbogført ej tidligere nedskrevet -11.120 -21.613 -9.696 -19.057
Tilbageførte nedskrivninger i året 685.200 743.436 685.301 743.436
Indgået på tidligere afskrevne fordringer 25.567 23.522 24.845 23.240
Renter på nedskrevne fordringer 49.421 57.148
49.421 57.148
Værdiregulering af overtagne aktiver
-3.474 -14.441 -3.474 -14.441
Resultatpåvirkning af nedskrivninger på
udlån -254.855 -46.651 -250.758 -34.860
Hensat til tab på garantier i året -41.540 -32.030 -41.540 -32.030
Tilbageførte hensættelser på garantier i året 27.469 47.327 27.469 47.327
Resultatpåvirkning af tab på garantier
-14.071 15.297
-14.071 15.297
Driftspåvirkning af nedskrivning på udlån
mv. -268.926 -31.354 -264.829 -19.563
Note 11 Koncern Sparekassen Danmark
Resultat af kapitalandele i associerede og
tilknyttede virksomheder
2025 2024 2025 2024
Resultat af kapitalandele i associerede
virksomheder 76.008 17.842
76.008 17.842
Resultat af kapitalandele i tilknyttede
virksomheder
0 0 20.708 14.027
Resultat af kapitalandele i associerede og
tilknyttede virksomheder i alt 76.008 17.842 96.716 31.869
Note 12 Koncern Sparekassen Danmark
Skat
2025 2024 2025 2024
Beregnet skat af årets indkomst 422.566 406.128 421.346 404.996
Ændring i udskudt skat
-32.264 27.164
-36.774 27.042
Skat vedr. egenkapitalbevægelser, herunder
garantrente udbetalt i året 76.811 72.249 76.811 72.249
Efterregulering af tidligere års beregnet skat
35.735 50.064
35.735 46.653
Skat i alt 502.848 555.605 497.118 550.940
Aktuel skatteprocent 26,0 26,0 26,0 26,0
Resultat af kapitalandele -1,0 -0,4 -1,3 -0,4
Ikke-fradragsberettigede omkostninger og ikke-
skattepligtige indtægter -3,5 -2,9 -3,5 -2,9
Øvrige permanente afvigelser 0,2 0,3 0,2 0,3
Regulering af tidligere års skatter
3,4 2,3 3,4 2,1
Effektiv skatteprocent 25,1 25,3 24,8 25,1
155
Note 13 Koncern Sparekassen Danmark
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker
2025 2024
2025 2024
Tilgodehavender på anfordring hos
kreditinstitutter
882.122 1.051.866 882.122 1.051.866
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker i alt
882.122 1.051.866 882.122 1.051.866
Fordelt efter restløbetid
Anfordring 439.058 747.110 439.058 747.110
Til og med 3 måneder 226.734 97.406 226.734 97.406
Over 3 måneder og til og med 1 år
173.120 155.347
173.120 155.347
Over 1 år og til og med 5 år 43.210 52.003 43.210 52.003
Over 5 år 0 0 0 0
Fordelt i alt
882.122 1.051.866
882.122 1.051.866
Heraf udgør ægte købs- og
tilbagesalgsforretninger
124.000 0 124.000 0
Note 14 Koncern Sparekassen Danmark
Udlån og andre tilgodehavender
2025 2024 2025 2024
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret
kostpris 40.518.139 39.616.317 40.428.870 39.504.660
Udlån og andre tilgodehavender i alt 40.518.139 39.616.317 40.428.870 39.504.660
Samlet udlån fordelt efter restløbetid
Anfordring 1.371.306 618.406
1.371.306 618.406
Til og med 3 måneder
1.837.748 1.860.993 1.792.942 1.831.310
Over 3 måneder og til og med 1 år 7.601.077 8.264.424 9.056.313 9.484.937
Over 1 år og til og med 5 år
8.186.695 8.844.672
7.181.446 7.542.186
Over 5 år 21.521.313 20.027.822 21.026.863 20.027.821
Udlån og andre tilgodehavender i alt 40.518.139 39.616.317
40.428.870 39.504.660
Direktion, bestyrelse og deres nærtstående parter
Størrelse af udlån og garantier samt tilhørende
sikkerhedsstillelser stiftet for nedennævnte ledelsesmedlemmer
og deres nærtstående parter.
Lån m.v.
Direktion 305 163 305 163
Bestyrelse 19.930 40.937 19.930 40.937
Sikkerhed
Direktion
305 63
305 63
Bestyrelse 19.930 25.426 19.930 25.426
Eksponeringerne er bevilget på markedsmæssige vilkår og i
henhold til sparekassens sædvanlige forretningsbetingelser.
Ingen eksponeringer mod nærtstående parter, herunder
direktion og bestyrelse, er væsentligt kreditforringet (OIK). Der er
beregnet og bogført statistisk beregnede hensættelser og
nedskrivninger (ECL) på eksponeringer i stadie 1 hhv. 2 efter
samme model som øvrige kunder, jf. reglerne herfor
Rentesatser excl. kreditfaciliteter ultimo 2025
% p.a.:
Direktion
2,45–12,95 5,7-13,45 2,45-12,95 5,7–13,45
Bestyrelse
2,45–19,2 2,80–11,75
2,45–19,2 2,80–11,75
156
For medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er
eksponeringerne ydet på sparekassens almindelige
personalevilkår. Træk på kreditfaciliteter tilknyttet kreditkort er
uforrentede.
Relativ fordeling af udlån, tilgodehavender
og garantier
2025 2025 2024 2024
Offentlige myndigheder 0,9 % 501.840 1,1 % 556.061
Erhverv, herunder:
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 10,9 % 5.979.381 11,5 % 5.967.626
Industri og råstofudvinding 2,5 % 1.352.435 2,6 % 1.333.732
Energiforsyning 1,3 %
692.882 0,9 % 484.992
Bygge- og anlægsvirksomhed
2,8 % 1.554.700 3,9 % 2.013.170
Handel 3,8 % 2.111.354 4,2 % 2.191.211
Transport, hoteller og restauranter 3,0 %
1.622.430 2,9 % 1.511.434
Information og kommunikation
0,2 % 128.699 0,2 % 122.017
Finansiering og forsikring 4,8 % 2.607.498 5,3 % 2.734.279
Fast ejendom 7,8 %
4.268.088 8,6 % 4.487.436
Øvrige erhverv
5,0 % 2.790.797 5,2 % 2.673.294
Erhverv i alt 42,1 % 23.108.264 45,3 % 23.519.191
Private 57,0 %
31.276.670 53,6 % 27.847.959
I alt
100,0 %
54.886.774 100,0 % 51.923.211
Værdi af udlån, tilgodehavender og garantier, hvorpå der er indtruffet objektiv indikation for
kreditforringelse (OIK)
Udlån, tilgodehavender og garantier før
nedskrivning / hensættelse
3.192.462 3.400.525
Nedskrivning / hensættelse -1.010.073 -1.102.296
Indregnet i balancen / eventualforpligtelser 2.182.389 2.298.229
Standset renteberegning
Udlån og tilgodehavender med standset
renteberegning 375.813 457.268
Relativ fordeling af udlån, tilgodehavender
og garantier
2025 2025 2024 2024
Offentlige myndigheder
0,9 % 501.840 1,1 % 556.061
Erhverv, herunder:
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 10,3 % 5.667.421 11,1 % 5.748.035
Industri og råstofudvinding 2,3 % 1.233.653 2,4 % 1.232.841
Energiforsyning 1,2 % 635.205 0,9 % 447.369
Bygge- og anlægsvirksomhed 2,3 %
1.239.488 3,3 % 1.713.338
Handel
3,5 % 1.907.896 3,9 % 2.027.068
Transport, hoteller og restauranter 2,4 % 1.298.993 2,3 % 1.198.509
Information og kommunikation 0,2 %
126.597 0,2 % 120.359
Finansiering og forsikring
7,5 % 4.129.212 7,7 % 4.012.483
Fast ejendom 7,8 % 4.255.428 8,7 % 4.487.183
Øvrige erhverv 4,6 % 2.562.357 4,7 % 2.448.532
Erhverv i alt 42,1 % 23.056.250 45,2 % 23.435.717
Private 57,0 % 31.239.415 53,7 % 27.819.777
I alt 100,0 % 54.797.505 100,0 % 51.811.555
Værdi af udlån, tilgodehavender og garantier, hvorpå der er indtruffet objektiv indikation for
kreditforringelse (OIK)
157
Udlån, tilgodehavender og garantier før
nedskrivning / hensættelse
3.152.448 3.367.410
Nedskrivning / hensættelse
-995.375 -1.090.647
Indregnet i balancen / eventualforpligtelser
2.157.073 2.276.763
Standset renteberegning
Udlån og tilgodehavender med standset
renteberegning 375.813 457.268
Standardvilkår
Erhvervskunder: Typisk er der ingen opsigelsesvarsel fra sparekassens side. Fastforrentede lån er dog uopsigelige fra
sparekassens og kundens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog muligt for sparekassen at
tilsidesætte dette. Ved lån stilles der krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske oplysninger til sparekassen.
Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra sparekassens side på 30 dage. Fastforrentede lån er dog uopsigelige
fra sparekassens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog muligt for sparekassen at tilsidesætte dette.
Der stilles normalt krav om økonomiske oplysninger ved ny udlån samt ændringer til eksisterende udlån.
For yderligere oplysninger vedrørende finansielle risici henvises til note 3.
Note 15 Koncern Sparekassen Danmark
Obligationer til dagsværdi
2025 2024 2025 2024
Andre realkreditobligationer 17.885.966 14.370.846
17.885.966 14.370.846
Statsobligationer
219.503 219.238 219.503 219.238
Øvrige obligationer 65.966 103.204 65.966 103.204
Obligationer til dagsværdi i alt
18.171.435 14.693.288
18.171.435 14.693.288
Note 16 Koncern Sparekassen Danmark
Aktier m.v.
2025 2024 2025 2024
Aktier / investeringsforeningsbeviser
– noteret på OMX
128.648 117.276 128.648 117.276
– noteret på andre børser 20 0 20 0
Unoterede aktier optaget til dagsværdi 3.615.122 3.400.843
3.615.122 3.400.843
Aktier m.v. i alt
3.743.790 3.518.119 3.743.790 3.518.119
Heraf:
Sektoraktier 3.455.427 3.202.487
3.455.427 3.202.487
Handelsbeholdning
57.423 101.781 57.423 101.781
Øvrige aktier udenfor handelsbeholdningen 230.940 213.851 230.940 213.851
Aktier m.v. i alt
3.743.790 3.518.119
3.743.790 3.518.119
158
Note 17
Kapitalandele i associerede virksomheder Hjemsted Ejerandel
Egenkapital
*) Resultat *)
Egnsinvest Holding A/S (investering og
forretningsudvikling) Horsens 41,82 % 358.136 21.581
Partnerleasing Holding A/S København 22,82 % 286.348 21.011
NFIT A/S**) København 28,92% 1.000
Svanen Mariagerord A/S Mariagerord 36,15 % 1.368 3
*) Ovenstående regnskabstal er fra selskabernes seneste offentliggjorte årsrapporter for 2024.
**) Det er stiftelseskapitalen og første regnskab
er ikke aflagt.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Hjemsted Ejerandel Egenkapital Resultat
Spar D Ejendomme ApS (ejendomme) pr. 31/12
2025 Hjørring 100,00 % 61.269 4.605
Dansk Erhvervsfinansiering A/S (leasing) pr.
31/12 2025 Assens 100,00 % 50.283 16.540
Associerede virksomheder Tilknyttede virksomheder
2025 2024 2025 2024
Lån og lånetilsagn 23.000 7.560 1.620.500 1.370.000
Indlån 91 197.571 0 0
Ikke-balanceførte poster
Stillede garantier 0 0
0 0
Sparekassen Danmark har ingen udenlandske datterselskaber, og der er ikke modtaget offentlige tilskud, hvorfor
specifikation i henhold til §140 i regnskabsbekendtgørelsen udelades.
Eksponeringer med nærtstående parter er indgået på markedsbaserede vilkår og afspejler almindelige
forretningsmæssige relationer.
Der er ikke nogen nærtstående parter, som er kreditforringede (stadie 3)
Note 18 Koncern Sparekassen Danmark
Aktiver tilknyttet puljeordninger
2025 2024
2025 2024
Investeringsforeningsandele
12.778.962 12.234.142 12.778.962 12.234.142
Ikke-placerede midler 49.677 48.718
49.677 48.718
Aktiver tilknyttet puljeordninger i alt
12.828.639 12.282.860 12.828.639 12.282.860
159
Note 19 Koncern Sparekassen Danmark
Immaterielle aktiver 2025 2024 2025 2024
Goodwill
Kostpris primo 136.171 136.171 136.171 136.171
Kostpris ultimo 136.171
136.171
136.171 136.171
Nedskrivninger primo -17.644 -17.644 -17.644 -17.644
Nedskrivninger ultimo
-17.644 -17.644 -17.644 -17.644
Regnskabsmæssig værdi ultimo 118.527 118.527 118.527 118.527
Kunderelationer
Kostpris primo 251.914 251.914 250.410 250.410
Afgang i årets løb -1.504 0 0 0
Kostpris ultimo 250.410 251.914 250.410 250.410
Af- og nedskrivninger primo -109.610 -86.507 -108.138 -85.230
Årets af- og nedskrivninger -22.091 -23.103 -22.059 -22.908
Tilbageførte afskrivninger på afhændede aktiver 1.504 0 0 0
Af- og nedskrivninger ultimo -130.197 -109.610 -130.197 -108.138
Regnskabsmæssig værdi ultimo 120.213 142.304 120.213 142.272
Immaterielle aktiver i alt 238.740 260.831 238.740 260.799
Ultimo 2025 er der foretaget test for værdiforringelse af goodwill. Nedskrivningstesten, der ikke har givet
anledning til nedskrivninger, er foretaget for de enkelte enheder (CGU’er), som goodwillen knytter sig til.
Genindvindingsværdien er baseret på kapitalværdien, som er fastlagt ved anvendelsen af de forventede
nettopengestrømme på basis af forventet fremtidig indtjening. Den forventede indtjening er baseret på kendte
oplysninger samt forudsætninger, som vurderes forsvarlige, men behæftet med usikkerhed. De estimerede
pengestrømme er tilbagediskonteret med et risikojusteret afkastkrav på 10,8 % før skat.
Den væsentligste parameter for fremskrivning af pengestrømme er resultatudviklingen. I budgetperioden er
benyttet en vækst på 3-5 % i indtægter og udgifter, og i terminalperioden er benyttet en vækst på 1 %.
Fremskrivningen af pengestrømme er påvirket af udviklingen i rentemarginal samt omkostningsprocent og
nedskrivninger på udlån mv. Fremskrivningen er udarbejdet ud fra sparekassens erfaringer og forventninger.
Følsomhedsanalyser
Ledelsen vurderer, at sandsynlige ændringer i de grundlæggende forudsætninger ikke vil medføre, at den
regnskabsmæssige værdi af goodwill vil overstige genindvindingsværdien. Følsomhedsanalyser viser, at den
aktiverede goodwill er robust for ændringer i forudsætninger – selv en forøgelse af diskonteringsfaktoren til 20 %
eller en reduktion i resultat før skat på 20 % medfører ikke værdiforringelse.
160
Note 20 Koncern Sparekassen Danmark
Grunde og bygninger
2025 2024 2025 2024
Investeringsejendomme
Dagsværdi primo
643.481 570.790
637.754 564.663
Tilgang, herunder forbedringer 28.889 84.467 27.822 84.467
Afgang i årets løb -16.822 -7.469
-16.823 -7.469
Omklassificeret til/fra "aktiver i midlertidig
besiddelse"
-142.480 0 -142.480 0
Omklassificeret til/fra “domicilejendomme”
-3.845 17.493 -3.845 17.493
Årets regulering til dagsværdi
3.500 -21.800
3.600 -21.400
Dagsværdi ultimo 512.723 643.481 506.028 637.754
Investeringsejendomme, leasede
Dagsværdi primo 9.532 9.548 9.532 9.548
Revurdering af leasingaftaler i perioden -455 276 -455 276
Periodens afskrivninger -300 -292 -300 -292
Omvurderet værdi ultimo
8.777 9.532
8.777 9.532
Investeringsejendomme i alt 521.500 653.013 514.805 647.286
Domicilejendomme
Omvurderet værdi primo
454.546 480.410
380.894 408.857
Tilgang, herunder forbedringer 24.877 20.533 24.838 20.412
Afgang i årets løb -2.857 -5.404
-2.857 -5.404
Omklassificeret til/fra “investeringsejendomme”
3.845 -17.493 3.845 -17.493
Årets afskrivninger -4.712 -4.741 -4.190 -4.219
Værdiændringer indregnet i anden
totalindkomst -480 -5.362
-480 -5.362
Nedskrivninger ved omvurdering
-10.000 -21.826 -10.000 -21.626
Tilbageført nedskrivning 7.800 8.429 7.300 5.729
Omvurderet værdi ultimo
473.019 454.546
399.350 380.894
Domicilejendomme, leasede
Omvurderet værdi primo 187.591 161.020 187.591 161.020
Tilgang, herunder forbedringer 4.436 33.887 4.436 33.887
Afgang i årets løb 0 -5.978 0 -5.978
Revurdering af leasingaftaler i perioden 14.909 16.973
14.909 16.973
Periodens afskrivninger
-25.606 -22.143 -25.606 -22.143
Akk. afskrivninger på afgang i årets løb 0 3.832 0 3.832
Omvurderet værdi ultimo 181.330 187.591
181.330 187.591
Domicilejendomme i alt
654.349 642.137 580.680 568.485
Grunde og bygninger i alt 1.175.849 1.295.150 1.095.485 1.215.771
Gennemsnitligt afkastkrav,
domicilejendomme 7,89 7,99 7,93 8,05
Gennemsnitligt afkastkrav,
investeringsejendomme 6,55 6,60
6,55 6,60
For domicilejendomme er der anvendt et afkastkrav i spændet mellem 4,03 % og 9,76 %. For
investeringsejendomme er der anvendt et afkastkrav i spændet mellem 4 % og 15 %. Der har ikke medvirket
eksterne eksperter ved målingen af investerings- og domicilejendomme. Forpligtelserne vedr. de leasede
domicileejendomme er indregnet i regnskabsposten “andre passiver” med 207 mio. kr. Se note 33 for flere
oplysninger.
161
Note 21 Koncern Sparekassen Danmark
Øvrige materielle aktiver
2025 2024 2025 2024
Kostpris primo 243.825 212.769
216.847 201.231
Tilgang, herunder forbedringer
60.452 55.546 18.950 37.996
Afgang i årets løb -24.480 -24.490 -20.975 -22.380
Kostpris ultimo
279.797 243.825
214.822 216.847
Afskrivninger primo -143.254 -134.465 -138.215 -130.788
Årets afskrivninger
-31.819 -31.093
-26.225 -28.837
Tilbageførte afskrivninger på afhændede aktiver
21.366 22.304 20.028 21.410
Afskrivninger ultimo -153.707 -143.254 -144.412 -138.215
Regnskabsmæssig værdi ultimo 126.090 100.571 70.410 78.632
Note 22 Koncern Sparekassen Danmark
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
2025 2024 2025 2024
Anfordring 83.422 61.658 83.422 61.658
Til og med 3 måneder 0 0 0 0
Over 3 måneder og til og med 1 år 0 0 0 0
Over 1 år og til og med 5 år 0 0
0 0
Over 5 år
235 253 235 253
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i
alt 83.657 61.911 83.657 61.911
Heraf udgør ægte salgs- og
tilbagekøbsforretninger
3.700 0
3.700 0
162
Note 23 Koncern Sparekassen Danmark
Indlån og anden gæld
2025 2024 2025 2024
Anfordring 51.968.067 44.874.675
51.968.067 44.874.675
Med opsigelsesvarsel
11.336 177.641 11.336 177.641
Tidsindskud 1.338.029 1.473.400 1.338.029 1.473.400
Særlige indlånsformer
2.860.007 2.777.021
2.860.007 2.777.021
Indlån og anden gæld i alt 56.177.439 49.302.737 56.177.439 49.302.737
Fordelt efter restløbetid
Anfordring
52.034.532 45.042.559
52.034.532 45.042.559
Til og med 3 måneder 1.088.030 643.216 1.088.030 643.216
Over 3 måneder og til og med 1 år 223.974 884.958
223.974 884.958
Over 1 år og til og med 5 år
653.854 676.697 653.854 676.697
Over 5 år 2.177.049 2.055.307 2.177.049 2.055.307
Indlån og anden gæld i alt
56.177.439 49.302.737
56.177.439 49.302.737
Note 24 Koncern Sparekassen Danmark
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris
2025 2024
2025 2024
Nom. DKK 50 mio. kr. – var. rente, udløb 27/4 2027
50.000 50.000 50.000 50.000
Nom. DKK 250 mio. kr. – var. rente, udløb 8/12 2030 249.091 248.622 249.091 248.622
Nom. DKK 500 mio. kr. – var. rente, udløb 26/9 2031 499.166 498.863 499.166 498.863
Nom. DKK 250 mio. kr. – var. rente, udløb 20/11
2031 248.646 248.177 248.646 248.177
Nom. DKK 375 mio. kr. – var. rente, udløb 18/6 2031 373.399 0 373.399 0
Nom. DKK 150 mio. kr. – førtidsindfriet 2025 0 149.869 0 149.869
Nom. DKK 50 mio. kr. - førtidsindfriet 2025 0 50.000
0 50.000
Nom. DKK 20 mio. kr. - førtidsindfriet 2025
0 20.000 0 20.000
Udstedte obligationer i alt 1.420.302 1.265.531 1.420.302 1.265.531
Fordeling efter restløbetid
Anfordring 0 0 0 0
Til og med 3 måneder 0 0 0 0
Over 3 måneder og til og med 1 år 0 0
0 0
Over 1 år og til og med 5 år
1.420.302 1.265.531 1.420.302 1.265.531
Udstedte obligationer i alt 1.420.302 1.265.531
1.420.302 1.265.531
Samtlige udstedelser er i henhold til konkursordenen klassificeret som ikke-foranstillet seniorgæld og kan dermed
anvendes til opfyldelse af sparekassens NEP-tillæg indtil et år før udløb. Udstedelserne kan med Finanstilsynets
godkendelse indfries fra 1-3 år før udløb.
163
Note 25 Koncern Sparekassen Danmark
Hensættelser til udskudt skat
2025 2024 2025 2024
Primo 129.080 116.998
116.857 84.287
Ændring i udskudt skat
-30.415 12.082 -34.924 32.570
Hensættelser til udskudt skat i alt 98.665 129.080 81.933 116.857
Der kan forklares således:
Immaterielle aktiver 38.809 7.798 38.809 7.798
Materielle anlægsaktiver
-21.322 -13.144 -21.322 -13.144
Udlån 48.986 50.097 32.254 37.874
Medarbejderforpligtelser -2.188 -2.666 -2.188 -2.666
Periodeafgrænsningsposter 35.942 89.472 35.942 89.472
Øvrige
-1.562 -2.477
-1.562 -2.477
Udskudt skat i alt 98.665 129.080 81.933 116.857
Note 26 Koncern Sparekassen Danmark
Efterstillede kapitalindskud
2025 2024 2025 2024
Nom. DKK 40 mio., 5,92 %, udløb den 27.
oktober 2031 40.000 40.000 40.000 40.000
Nom. DKK 835 mio., 5,89 %, udløb den 13.
februar 2034 831.841 830.827
831.841 830.827
Nom. DKK 15 mio., førtidsindfriet i 2025
0 15.000 0 15.000
Efterstillede kapitalindskud i alt 871.841 885.827 871.841 885.827
Afholdte omkostninger vedr. efterstillede
kapitalindskud
Årets renteudgifter til efterstillede
kapitalindskud 55.947 61.841 55.947 61.841
Årets periodiserede stiftelsesomkostninger til
efterstillede kapitalindskud 1.014 892 1.014 892
Afholdte omkostninger vedr. efterstillede
kapitalindskud i alt 56.961 62.733 56.961 62.733
Hybrid kernekapital indregnet i
egenkapitalen
Nom. DKK 90 mio., indfriet i 2025 0 89.975 0 89.975
Nom. DKK 50 mio., indfriet i 2025 0 50.000
0 50.000
Hybrid kernekapital indregnet i
egenkapitalen i alt
0 139.975 0 139.975
Efterstillede kapitalindskud og hybrid
kernekapital, der kan medregnes ved
opgørelse af kapitalgrundlaget i alt 871.841 1.025.802
871.841 1.025.802
Den hybride kernekapital opfylder betingelserne i CRR-forordningen for hybride kapitalinstrumenter og skal helt
eller delvis nedskrives, hvis den egentlige kernekapitalprocent kommer under 5,125 % henholdsvis 7 %.
Den hybride kernekapital kan med Finanstilsynets godkendelse tilbagebetales 5 år efter udstedelsen.
164
Øvrige noter
Note 27: Koncern Sparekassen Danmark
Kapitalforhold
2025 2024 2025 2024
Garantkapital 9.060.981 7.805.783
9.060.981 7.805.783
Opskrivningshenlæggelser
34.011 34.111 34.011 34.111
Lovpligtige reserver 94.708 90.752 111.137 86.473
Vedtægtsmæssige reserver
353.321 342.990
353.321 342.990
Øvrige reserver 175.000 175.000 175.000 175.000
Overført resultat 6.707.769 6.035.104
6.691.340 6.039.383
Foreslået garantrente efter skat
221.876 224.278 221.876 224.278
Regnskabsmæssig egenkapital ekskl. hybrid
kernekapital 16.647.666 14.708.018 16.647.666 14.708.018
IFRS 9 overgangsordning 0 48.879 0 48.879
Egentlig kernekapital før primære fradrag 16.647.666 14.756.897
16.647.666 14.756.897
Resultat, der ikke er kvalificeret til indregning
(foreslået garantrente)
-221.876 -224.278 -221.876 -224.278
Immaterielle aktiver -238.740 -260.799 -238.740 -260.799
Hensættelse til udskudt skat på immaterielle
aktiver
38.809 7.797
38.809 7.797
Andre primære fradrag -22.512 -26.494 -22.512 -26.494
Egentlig kernekapital efter primære fradrag
og udlodning 16.203.347 14.253.123 16.203.347 14.253.123
Fradrag for finansielle kapitalandele -1.327.464 -1.360.637 -1.327.464 -1.360.637
Fradrag for NPE (MLC backstop) -368.853 -310.327
-368.853 -310.327
Egentlig kernekapital (CET1)
14.507.030 12.582.159 14.507.030 12.582.159
Hybrid kernekapital 0 139.975 0 139.975
Kernekapital efter fradrag (Tier 1)
14.507.030 12.722.134
14.507.030 12.722.134
Supplerende kapital 871.841 885.827 871.841 885.827
Kapitalgrundlag 15.378.871 13.607.961
15.378.871 13.607.961
NEP-udstedelser (Senior Non-Preferred
obligationer)
1.425.000 1.270.000 1.425.000 1.270.000
Nedskrivningsegnede passiver (NEP-
grundlag) 16.803.871 14.877.961 16.803.871 14.877.961
Risikoeksponeringer
Kreditrisiko 44.228.002 40.142.748 44.817.024 40.652.076
Markedsrisiko 3.611.400 3.351.137 3.611.400 3.351.137
Operationel risiko
5.125.385 6.478.247
5.113.779 6.443.548
Risikoeksponering for kreditværdijustering
(CVA) 8.994 9.057 8.994 9.057
I alt 52.973.781 49.981.189
53.551.197 50.455.818
Egentlig kernekapitalprocent 27,4 25,2 27,1 24,9
Kernekapitalprocent 27,4 25,5 27,1 25,2
Kapitalprocent 29,0 27,2
28,7 27,0
NEP-procent
31,7 29,8 31,4 29,5
165
Note 28 Koncern Sparekassen Danmark
Eventualforpligtelser
2025 2024 2025 2024
Finansgarantier 10.701.969 9.079.646
10.701.969 9.079.646
Tabsgarantier for realkreditudlån
2.545.091 2.433.637 2.545.091 2.433.637
Tinglysnings- og konverteringsgarantier 642.064 430.893
642.064 430.893
Øvrige eventualforpligtelser
517.431 436.659 517.431 436.659
Garantier i alt 14.406.555 12.380.835
14.406.555 12.380.835
Sparekassen har indgået aftale med
datacentralen Netcompany Banking Services
A/S om levering af serviceydelser på it-området.
Forpligtelsen til betaling af driftsudgifterne i
aftalens bindings- og opsigelsesperiode udgør
maksimalt op til 1.277 mio. kr. ekskl. moms
svarende til en bindings- og opsigelsesperiode
på 3 år ved ophør af kundeforholdet med
Netcompany Banking Services A/S.
I lighed med de øvrige danske pengeinstitutter
er Sparekassen Danmark forpligtet til at foretage
indbetalinger til Garantiformuen og
Afviklingsformuen. For 2025 udgør Sparekassen
Danmarks bidrag 0,2 mio. kr.
Sparekassen Danmark er sambeskattet med
sine danske datterselskaber i Sparekassen
Danmark koncernen. Som
administrationsselskab hæfter Sparekassen
Danmark ubegrænset og solidarisk med
datterselskaberne i sambeskatningen for danske
selskabsskatter.
Note 29 Koncern Sparekassen Danmark
Sikkerhedsstillelse
2025 2024
2025 2024
Lån i Danmarks Nationalbank og andre
kreditinstiuttter,
hvor nedenstående er deponeret som
sikkerhed, herunder
til sikkerhed for daglig clearing
Obligationer 0 300.819 0 300.819
I alt 0 300.819
0 300.819
Bogført værdi af ejendomme, der er pantsat
til sikkerhed for realkreditlån
3.458 3.458 3.458 3.458
166
Note 30 Koncern Sparekassen Danmark
Afledte finansielle instrumenter
2025 2024 2025 2024
Opdeling efter type
Swaps og futures
Købte kontrakter
Nominel værdi 150.475 139.010 150.475 139.010
Positiv markedsværdi 4.519 15.863
4.519 15.863
Negativ markedsværdi
2.252 8.906 2.252 8.906
Netto markedsværdi 2.267 6.957 2.267 6.957
Solgte kontrakter
Nominel værdi
165.848 150.082
165.848 150.082
Positiv markedsværdi 2.445 9.275 2.445 9.275
Negativ markedsværdi 4.502 15.856 4.502 15.856
Netto markedsværdi
-2.057 -6.581
-2.057 -6.581
Valutaterminsforretninger
Købte kontrakter
Nominel værdi 686.533 401.279
686.533 401.279
Positiv markedsværdi
2.511 3.770 2.511 3.770
Negativ markedsværdi 2.321 1.115 2.321 1.115
Netto markedsværdi 190 2.655 190 2.655
Solgte kontrakter
Nominel værdi 923.763 790.369 923.763 790.369
Positiv markedsværdi 2.115 1.933 2.115 1.933
Negativ markedsværdi 2.175 5.856 2.175 5.856
Netto markedsværdi -60 -3.923 -60 -3.923
Købte kontrakter i alt
Nominel værdi 837.008 540.289
837.008 540.289
Positiv markedsværdi
7.030 19.633 7.030 19.633
Negativ markedsværdi 4.573 10.021 4.573 10.021
Netto markedsværdi 2.457 9.612
2.457 9.612
Solgte kontrakter i alt
Nominel værdi 1.089.611 940.451 1.089.611 940.451
Positiv markedsværdi 4.560 11.208
4.560 11.208
Negativ markedsværdi
6.677 21.712 6.677 21.712
Netto markedsværdi -2.117 -10.504 -2.117 -10.504
Opdeling efter modificeret varighed
Nominel værdi
Købte kontrakter i alt
Til og med 1 år 590.692 157.846 590.692 157.846
Over 1 år og til og med 3,6 år 228.385 368.300
228.385 368.300
Over 3,6 år
17.931 14.143 17.931 14.143
Nominel værdi i alt 837.008 540.289 837.008 540.289
167
Note 30 fortsætter Koncern Sparekassen Danmark
Opdeling efter modificeret varighed
Nominel værdi
Købte kontrakter i alt
Til og med 1 år 590.692 157.846 590.692 157.846
Over 1 år og til og med 3,6 år 228.385 368.300 228.385 368.300
Over 3,6 år 17.931 14.143 17.931 14.143
Nominel værdi i alt
837.008 540.289 837.008 540.289
Solgte kontrakter i alt
Til og med 1 år 828.524 530.038
828.524 530.038
Over 1 år og til og med 3,6 år
233.156 396.269 233.156 396.269
Over 3,6 år 27.931 14.144 27.931 14.144
Nominel værdi i alt
1.089.611 940.451
1.089.611 940.451
Positiv markedsværdi
Købte kontrakter i alt
Til og med 1 år 2.367 2.315
2.367 2.315
Over 1 år og til og med 3,6 år
3.303 12.420 3.303 12.420
Over 3,6 år 1.360 4.898 1.360 4.898
Positiv markedsværdi i alt 7.030 19.633 7.030 19.633
Solgte kontrakter i alt
Til og med 1 år 2.023 1.284 2.023 1.284
Over 1 år og til og med 3,6 år 2.178 7.114 2.178 7.114
Over 3,6 år 360 2.810
360 2.810
Positiv markedsværdi i alt
4.561 11.208 4.561 11.208
Negativ markedsværdi
Købte kontrakter i alt
Til og med 1 år
2.293 612
2.293 612
Over 1 år og til og med 3,6 år 1.951 6.599 1.951 6.599
Over 3,6 år 329 2.810 329 2.810
Negativ markedsværdi i alt
4.573 10.021
4.573 10.021
Solgte kontrakter i alt
Til og med 1 år 2.052 4.468 2.052 4.468
Over 1 år og til og med 3,6 år 3.290 12.383 3.290 12.383
Over 3,6 år 1.335 4.861 1.335 4.861
Negativ markedsværdi i alt 6.677 21.712 6.677 21.712
Netto markedsværdi i alt
Til og med 1 år 45 -1.481 45 -1.481
Over 1 år og til og med 3,6 år 240 552 240 552
Over 3,6 år 56 37
56 37
Netto markedsværdi i alt
341 -892 341 -892
Note 31 Koncern Sparekassen Danmark
Renterisiko
Lange positioner med renterisiko fordelt efter
modificeret varighed
2025 2024
2025 2024
Til og med 3 måneder
13.028.770 9.709.990 13.028.770 9.709.990
Over 3 måneder og til og med 6 måneder 1.020.496 832.332 1.020.496 832.332
Over 6 måneder og til og med 12 måneder 1.635.658 622.090 1.635.658 622.090
Over 1 år og til og med 2 år
1.444.634 1.780.294 1.444.634 1.780.294
Over 2 år og til og med 3 år 1.192.054 1.786.520 1.192.054 1.786.520
Over 3 år og til og med 4 år 1.135.296 831.120 1.135.296 831.120
Over 4 år og til og med 5 år 1.081.033 1.069.161
1.081.033 1.069.161
Over 5 år
2.059.410 1.424.069 2.059.410 1.424.069
Lange positioner med renterisiko i alt 22.597.351 18.055.576 22.597.351 18.055.576
Korte positioner med renterisiko fordelt efter
modificeret varighed
Til og med 3 måneder 3.198.368 2.846.894 3.198.368 2.846.894
Over 3 måneder og til og med 6 måneder 1.133.795 749.381
1.133.795 749.381
Over 6 måneder og til og med 12 måneder
827.530 506.992 827.530 506.992
Over 1 år og til og med 2 år 303.668 485.738
303.668 485.738
Over 2 år og til og med 3 år
26.513 140.737 26.513 140.737
Over 3 år og til og med 4 år 55.515 10.940 55.515 10.940
Over 4 år og til og med 5 år 12.477 40.878
12.477 40.878
Over 5 år
461.821 279.514 461.821 279.514
Korte positioner med renterisiko i alt 6.019.687 5.061.074 6.019.687 5.061.074
Renterisiko fordelt efter modificeret varighed
Til og med 3 måneder 838 -534 838 -534
Over 3 måneder og til og med 6 måneder 75 1.182 75 1.182
Over 6 måneder og til og med 12 måneder 7.431 1.017 7.431 1.017
Over 1 år og til og med 2 år 15.066 18.484 15.066 18.484
Over 2 år og til og med 3 år 24.218 35.845
24.218 35.845
Over 3 år og til og med 4 år
34.206 25.739 34.206 25.739
Over 4 år og til og med 5 år 43.892 43.651 43.892 43.651
Over 5 år 110.193 85.723
110.193 85.723
Renterisiko fordelt efter modificeret varighed
i alt
235.919 211.107 235.919 211.107
DKK 21.903.819 17.393.346 21.903.819 17.393.346
USD
43.457 116.679 43.457 116.679
EUR 549.367 365.924 549.367 365.924
Øvrige valutaer 100.708 179.627 100.708 179.627
Lange positioner med renterisiko i alt 22.597.351 18.055.576 22.597.351 18.055.576
Korte positioner med renterisiko fordelt efter
valuta
DKK 5.346.632 4.461.769 5.346.632 4.461.769
USD 43.579 116.633
43.579 116.633
EUR
529.288 303.133 529.288 303.133
Øvrige valutaer 100.188 179.539 100.188 179.539
Korte positioner med renterisiko i alt
6.019.687 5.061.074
6.019.687 5.061.074
Renterisiko fordelt efter valuta
DKK 234.987 209.465 234.987 209.465
EUR 931 1.642
931 1.642
Øvrige valutaer
1 0 1 0
Renterisiko fordelt efter valuta i alt 235.919 211.107 235.919 211.107
168
169
Note 32
Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår.
Nærtstående parter
Nærtstående parter med bestemmende indflydelse over sparekassen
Sparekassen er en selvejende institution, og der er derfor ingen, der har bestemmende indflydelse over
sparekassen.
Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret
For yderligere oplysninger vedr. pensionsforpligtelser overfor ledelsen henvises til note 9.
For yderligere oplysninger vedr. ledelsens lån og sikkerhedsstillelser henvises til note 14.
For yderligere oplysninger vedr. mellemværende med associerede og tilknyttede selskaber henvises til note 17.
170
Note 33 Koncern Sparekassen Danmark
Leasingforpligtelser
2025 2024
2025 2024
I henhold til IFRS 16 er leasede aktiver indregnet
i balancen. I Sparekassen Danmark omfatter
leasede aktiver udelukkende ejendomme. Se
note 20 for yderligere oplysninger herom. De
tilhørende leasingforpligtelser kan specificeres
således:
Forfald af leasingforpligtelser
Under 1 år 30.414 28.981 30.414 28.981
Fra 1 til og med 3 år 63.524 60.382 63.524 60.382
Fra 3 til og med 5 år 41.367 42.894
41.367 42.894
Over 5 år
137.313 152.026 137.313 152.026
Total ikke-diskonteret forpligtelse 272.618 284.283 272.618 284.283
Leasingforpligtelse indregnet i balancen
206.813 213.460 206.813 213.460
Beløb indregnet i resultatopgørelsen
Renteudgifter relateret til leasingforpligtelser -8.767 -8.782
-8.767 -8.782
Udgifter til personale og administration er
reduceret med
30.681 28.176 30.681 28.176
Afskrivninger på leasede aktiver -25.906 -22.433
-25.906 -22.433
Genvundne afskrivninger i forbindelse med
værdiregulering
3.992 3.039 3.992 3.039
Resultatpåvirkning i alt 0 0 0 0
Note 34
Virksomhedsovertagelse
Sammenlagte tal
for 2024
Sparekassen
Danmark 2024
Sparekassen
Djursland 2024
Netto renteindtægter 2.586.132 2.460.175 125.957
Netto rente- og gebyrindtægter 4.128.268 3.930.991 197.277
Udgifter til personale og administration -2.144.495 -2.022.810 -121.685
Nedskrivning på udlån og tilgodehavender
m.v. -19.563 -20.606 1.043
Resultat før skat 2.189.826 2.108.685 81.141
Årets resultat 1.638.886 1.577.807 61.079
Kassebeholdning og
anfordringstilgodehavender hos centralbanker 6.784.768 6.263.517 521.251
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret
kostpris 39.504.660 38.099.278 1.405.382
Obligationer til dagsværdi 14.693.288 13.389.200 1.304.088
Aktier m.v. 3.518.119 3.371.129 146.990
Indlån og anden gæld 49.302.737 46.390.248 2.912.489
Garantkapital 7.805.783 7.612.102 193.681
Overført overskud 6.039.383 5.625.009 414.374
Egenkapital inkl. hybrid kernekapital i alt 14.847.993 14.233.877 614.116
Balance i alt 80.711.043 76.471.165 4.239.878
I forbindelse med fusionen med Sparekassen Djursland pr. 2. april 2025 er sparekassens resultat, balancer og
nøgletal simpel sammenlagt en-til-en efter sammenlægningsmetoden tilbage i tid.
Note 35
Øvrig anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis er, ud over det i note 1 beskrevne, beskrevet nedenfor:
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil tilflyde sparekassen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når
sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil fragå sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Visse finansielle
aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden.
Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den
akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb.
Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsdagen, og indregningen ophører, når retten til at
modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv eller passiv er udløbet, eller hvis det er overdraget, og
sparekassen i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for
første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost
efterfølgende.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges,
og som bekræfter eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i
takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes
positive værdistigninger på domicilejendomme direkte på totalindkomsten, medmindre det er en tilbageførsel af en
tidligere foretaget nedskrivning.
Fastlæggelse af dagsværdier
Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale
omstændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter.
Dagsværdi af finansielle instrumenter
Ved opgørelse af dagsværdi mv. på aktier og obligationer anvendes værdiansættelseskategorier i overensstemmelse
med principperne i IFRS 13-hierarkiet, som består af følgende tre niveauer:
Noterede priser i et aktivt marked for samme type instrument, dvs. uden ændring i form eller sammenhæng,
herunder børsnoterede aktier og obligationer.
Niveau 1:
Noterede priser i et aktivt marked for lignende aktiver eller andre værdiansættelsesmetoder, hvor alle væsentlige
input er baseret på observerbare markedsdata.
Niveau 2:
Værdiansættelsesmetoder, hvor eventuelle væsentlige input ikke er baseret på observerbare markedsdata.
Niveau 3:
Unoterede aktier i selskaber, som sparekassen ejer i fællesskab med en række andre kreditinstitutter (sektoraktier),
indregnes til dagsværdi. Ved fastsættelse af denne dagsværdi tages udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om
aktuelle handler, for eksempel i forbindelse med omfordeling mellem aktionærerne (niveau 2). Hvis der ikke foreligger
aktuelle markedsdata, fastlægges dagsværdien skønsmæssigt på grundlag af oplysninger fra selskabernes regnskaber,
erfaringer med handler med aktier i de pågældende selskaber samt input fra en kvalificeret ekstern part (niveau 3).
Øvrige unoterede værdipapirer måles så vidt muligt til dagsværdi efter tilsvarende principper.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem
transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under “Kursreguleringer.”
Balanceposter i valuta indregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og kursen på
tidspunktet for mellemværendets opståen indregnes i resultatopgørelsen under “Kursreguleringer.”
171
172
Resultatopgørelse
Renter, udbytter, gebyrer og provisioner
Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, som de vedrører. Stiftelsesprovisioner
og lignende indtægter, som udgør en integreret del af et udlåns effektive forrentning, indregnes over løbetiden med
den effektive rente for det pågældende udlån under ”Renteindtægter.” Renteindtægter fra nedskrevne udlån
indregnes i resultatopgørelsen under posten “Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.” Øvrige gebyrer
indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Renteudgifter til garantkapital posteres direkte på egenkapitalen
under posten ”Foreslået garantrente” og udbetales til garanterne, når repræsentantskabet har godkendt det foreslåede
beløb. Repræsentantskabet kan vælge at godkende et mindre beløb end det foreslåede, men bestyrelsens og
direktionens foreslåede rentesats kan ikke kræves forhøjet.
Udbytter fra aktier mv. indregnes, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet. Dette vil typisk sige på tidspunktet for
generalforsamlingens godkendelse af udlodningen fra det pågældende selskab. Dette gælder dog ikke for
kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, som måles efter indre værdis metode, idet der henvises til
praksisbeskrivelsen for disse kapitalandele.
Afkast af sparekassens fondsbeholdning indregnes under hhv. renter, udbytte af aktier mv. og kursreguleringer. Renter
af obligationer, der måles til amortiseret kostpris, inkluderer amortisering af forskellen mellem betalt vederlag med
tillæg af direkte henførbare transaktionsomkostninger ved anskaffelsen og modtaget vederlag ved udløb af
obligationen.
Vederlag for formidling af realkreditlån for Totalkredit A/S samt formidling af realkreditlån til erhvervs- og
landbrugskunder for DLR Kredit A/S indregnes efter modregningsmodellen.
Efter modregningsmodellen indregnes vederlag på tidspunktet for lånets etablering, og vederlag for løbende
servicering af låntager indregnes i takt med, at sparekassen forestår serviceringen og dermed opnår ret til vederlaget.
Totalkredit A/S kan kun modregne konstaterede tab i realkreditlånets første otte år i de fremtidige løbende
provisionsindtægter. DLR Kredit A/S kan kun modregne konstaterede tab i de fremtidige løbende provisionsindtægter.
Modregning indregnes på tidspunktet for den tabsgivende begivenhed.
Udgifter til personale og administration
Udgifter til personale omfatter lønninger og pensionsbidrag til sparekassens personale samt lønsumsafgift og andre
sociale omkostninger mv. Sparekassen har indgået bidragsbaserede pensionsordninger med hovedparten af
medarbejderne. I disse ordninger indbetales faste bidrag til et eksternt pensionsselskab. Sparekassen har ingen
forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag.
Sparekassen har blandt andet i forbindelse med fusioner overtaget pensionsmæssige forpligtelser over for
forhenværende direktører og enker efter tidligere direktører. Forpligtelserne er ikke fuldt afdækket i uafhængige
pensionskasser, hvorfor nettoforpligtelserne opgøres ved en tilbagediskontering af pensionsforpligtelserne til
nutidsværdi. Nutidsværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i rente, inflation og
levetider. Ændringer, der er en følge af genmåling af nettoforpligtelsernes størrelse, indregnes i anden totalindkomst.
Sparekassen har indgået ydelsesbaseret pensionsordning direktionsrettet. Den ydelsesbaserede pensionsordning
betød, at sparekassen var forpligtet til at betale en bestemt ydelse i forbindelse med direktionsmedlemmets
pensionering.
Personaleforpligtelser i form af jubilæumsgratiale udgiftsføres i resultatopgørelsen under posten “Udgifter til
personale og administration” og afsættes i balancen under posten “Hensættelser til pensioner og lignende
forpligtelser” med den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige udbetalinger.
Udgifter til administration omfatter it-omkostninger, markedsføringsomkostninger, omkostninger til drift og
vedligeholdelse af domicilejendomme og inventar, uddannelsesomkostninger, personaleomkostninger i øvrigt,
forsikringer mv. Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes i resultatopgørelsen over
leasingperioden.
173
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til sparekassens aktiviteter, herunder
lejeindtægter fra investeringsejendomme, fratrukket driftsomkostninger, efterregulering af moms samt honorarer for
selskabsadministration. Endvidere indgår eventuel badwill i forbindelse med virksomhedssammenslutninger under
andre driftsindtægter.
Andre driftsudgifter
Andre driftsudgifter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til sparekassens aktiviteter, herunder
bidrag til ”Afviklingsformuen” under Finansiel Stabilitet.
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder omfatter den forholdsmæssige andel af de enkelte
virksomheders resultat efter skat.
Skat
Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændringer i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del,
der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på
egenkapitalen.
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets
skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Ved beregning af årets aktuelle skat anvendes de på
balancedagen gældende skattesatser og –regler. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem
regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen
med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller
som netto aktiver. Det vurderes på hver balancedag, om det er sandsynligt, at der i fremtiden vil blive frembragt
tilstrækkelig skattepligtig indkomst til, at det udskudte skatteaktiv vil kunne udnyttes.
Sparekassen Danmark er sambeskattet med Dansk Erhvervsfinansiering A/S og Spar D Ejendomme ApS. Den aktuelle
skat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med
refusion vedrørende skattemæssige underskud).
Balancen
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker måles ved første indregning til dagsværdi og
måles efterfølgende til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.
Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt
tidsindskud hos centralbanker. Disse tilgodehavender værdiansættes ved første indregning til dagsværdi med tillæg af
transaktionsomkostninger og fradrag af modtagne gebyrer og provisioner. Efterfølgende måles de til amortiseret
kostpris med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.
Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder
En associeret virksomhed er en virksomhed, hvor sparekassen kan udøve en betydelig, men ikke bestemmende
indflydelse. En tilknyttet virksomhed er en virksomhed, hvor sparekassen kan udøve bestemmende indflydelse.
Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (Equity-
metoden). Dette indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes opgjorte
regnskabsmæssige værdi med tillæg af den regnskabsmæssige værdi af goodwill. For tilknyttede virksomheder
indregnes et fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab. Goodwill er positive forskelsbeløb
mellem kostpris for overtagne kapitalandele og sparekassens andel af dagsværdien af de identificerbare aktiver og
forpligtelser på overtagelsestidspunktet. Goodwill testes årligt for værdiforringelse og nedskrives til en eventuelt
lavere værdi.
174
I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige resultat efter skat
med fradrag af en eventuel nedskrivning af goodwill. ”Netto opskrivning af kapitalandele i tilknyttede og associerede
virksomheder” overføres til opskrivningshenlæggelser i det omfang, at den regnskabsmæssige værdi overstiger
kostprisen. Nedskrivninger indregnes og fradrages i eventuelle positive lovpligtige reserver, så længe der er en reserve
at modregne i.
Immaterielle aktiver – goodwill
Erhvervet goodwill indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger for værdiforringelse. Der
foretages ikke løbende afskrivning af goodwill. Der foretages årligt nedskrivningstest af goodwill, eller når der er
indikation på et nedskrivningsbehov. Ved nedskrivningstesten foretages skøn over, hvorledes de dele af
virksomheden, som goodwill kan henføres til, vil være i stand til at generere tilstrækkelige positive netto
pengestrømme i fremtiden til at understøtte værdien.
Immaterielle aktiver – kunderelationer
Kunderelationer, erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse, måles efter første indregning til kostpris med
fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivningerne beregnes lineært på basis af en forventet brugstid på ti år.
Ændringer i afskrivninger som følge af ændring i brugstiden indregnes fremadrettet som en ændring i
regnskabsmæssige skøn. Der foretages nedskrivningstest af kunderelationer, når der er indikationer for
nedskrivningsbehov.
Materielle anlægsaktiver – generelt
Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen,
omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor
aktivet er klar til at blive taget i brug. Der afskrives ikke på grunde.
Investeringsejendomme
Investeringsejendomme omfatter ejendomme, der ikke er klassificeret som domicilejendomme og som besiddes for
at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster. Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi i
overensstemmelse med principperne i bilag 9 til regnskabsbekendtgørelsen. Ændringer i dagsværdi på
investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen under ”Kursreguleringer.”
Leasingkontrakter vedrørende investeringsejendomme indregnes ved første måling til nettoværdien af
leasingforpligtelsen inkl. omkostninger. Efter første indregning måles leasingkontrakter vedrørende
investeringsejendomme på samme måde som øvrige investeringsejendomme.
Domicilejendomme
Domicilejendomme omfatter ejendomme, som sparekassen selv benytter til administration, afdeling eller som i øvrigt
benyttes af personalet. Værdiansættelsen af domicilejendommene efter første indregning sker til omvurderet værdi,
som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af afskrivninger og tab ved værdiforringelse. Det vil
sige, at der laves en beregning på hver ejendom, hvor elementer som anslået lejeindtægt pr. kvadratmeter, faste
udgifter til ejendomsskat, forsikring, administration, vedligeholdelse mv. indgår. Det beregnede årlige afkast af den
pågældende ejendom diskonteres med en rentesats, der svarer til afkastkravet for den pågældende ejendom. Ved
fastsættelsen af afkastkravet er ejendommens beliggenhed den altafgørende faktor. Omvurdering foretages så
hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Afskrivningsgrundlaget for
domicilejendommene er den omvurderede værdi med fradrag af forventet scrapværdi. Afskrivninger på
domicilejendommene sker lineært over en forventet brugstid på 50 år. Særlige installationer i domicilejendommene
afskrives dog over en brugstid på 15 år. Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes under
”Opskrivningshenlæggelser” under egenkapitalen. Fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen under posten ”Af- og
nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver”, medmindre der er tale om tilbageførsler af tidligere foretagne
opskrivninger.
Leasingkontrakter vedrørende domicilejendomme indregnes ved første måling til nettoværdien af leasingforpligtelsen
inkl. omkostninger. Efter første indregning måles leasingkontrakter vedrørende domicilejendomme på samme måde
som øvrige domicilejendomme.
175
Øvrige materielle aktiver
Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære
afskrivninger over en forventet brugstid på mellem tre og 20 år.
Aktiver i midlertidig besiddelse
Aktiver i midlertidig besiddelse omfatter materielle aktiver overtaget i forbindelse med nødlidende eksponeringer
samt aktiver, der har været i længerevarende besiddelse, som afventer salg. Aktiverne måles til det laveste beløb af
den regnskabsmæssige værdi eller dagsværdi med fradrag af omkostning ved salg. Aktiverne er kun midlertidigt i
sparekassens besiddelse, og salg vurderes sandsynligt inden for kort tid. Der afskrives ikke på aktiver i midlertidig
besiddelse. Aktiver og dertil knyttede forpligtelser udskilles i særskilte linjer i balancen. Eventuelle overtagne
realkreditlån indgår dog i regnskabsposten ”Gæld til kreditinstitutter og centralbanker.”
Andre aktiver
Andre aktiver omfatter aktiver, der ikke hører til under andre aktivposter. Posten omfatter positiv markedsværdi af
afledte finansielle instrumenter og indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder
tilgodehavende renter, provisioner og udbytte. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en positiv værdi på
balancedagen, og som måles til dagsværdi, måles regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efterfølgende
til amortiseret kostpris.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, opført som aktiver, omfatter forudbetalte udgifter vedrørende blandt andet løn til
personale samt provision.
Finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser, herunder “Gæld til kreditinstitutter og centralbanker,” “Indlån og anden gæld” samt “Indlån i
puljeordninger” er ved første indregning målt til det modtagne provenu med fradrag af eventuelle
transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris.
Indlån og anden gæld samt indlån i puljeordninger
Indlån og anden gæld samt indlån i puljeordninger omfatter indlån med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller
centralbanker. Indlån og anden gæld samt indlån i puljeordninger måles ved første indregning til dagsværdi med
fradrag af eventuelle transaktionsomkostninger. Indlån og anden gæld samt indlån i puljeordninger måles
efterfølgende til amortiseret kostpris.
Udstedte obligationer
Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris. Omkostninger i forbindelse med udstedelsen udgiftsføres i takt
med, at lånet tilbagebetales, hvorved den effektive rente på de udstedte obligationer fastholdes under hele løbetiden.
Der foretages modregning af en eventuel beholdning af egne udstedte obligationer.
Andre passiver
Andre passiver omfatter passiver, der ikke hører til under andre passivposter. Posten omfatter negativ markedsværdi af
afledte finansielle instrumenter og udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder
skyldige renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en negativ værdi på balancedagen og som måles
til dagsværdi, måles regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kostpris.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, anført som en forpligtelse, omfatter indtægter, der er indgået før balancetidspunktet,
men som vedrører senere regnskabsperioder.
176
Hensatte forpligtelser
Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling,
indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på sparekassens
økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de
omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Forpligtelsen vedrørende personale, herunder jubilæer
mv., hensættes på et statistisk grundlag. Der foretages diskontering af forpligtelsen, der forfalder mere end 12
måneder efter den periode, hvor den er optjent.
Efterstillet kapitalindskud
Efterstillet kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Omkostningerne, herunder stiftelsesprovision, som er direkte
forbundet med optagelse af den efterstillede kapital, fradrages i den initiale dagsværdi og amortiseres ud over den
forventede løbetid.
Opskrivningshenlæggelser
Opskrivningshenlæggelser omfatter opskrivninger af domicilejendomme. Opskrivningen opløses, når ejendommen
nedskrives eller sælges.
Lovpligtige reserver
Lovpligtige reserver omfatter nettoopskrivning af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.
Vedtægtsmæssige reserver
Vedtægtsmæssige reserver omfatter en bunden sparekassereserve, som Sparekassen Danmark som fortsættende
institut i forbindelse med fusionen med Jutlander Bank A/S pr. 1. september 2021 overtog på uændrede vilkår i
medfør af lov om finansiel virksomheds § 212, stk. 3 som en del af vederlæggelsen. Til sparekassereserven skal årligt
henlægges en del af sparekassens overskud i henhold til § 213 i lov om finansiel virksomhed. Henlæggelsen kan dog
ikke overstige en af Finanstilsynet fastsat referencerente.
Hybrid kernekapital
Hybrid kernekapital, der opfylder betingelserne i CRR-forordningen nr. 575/2013 af 26. juni 2013 for hybride
kapitalinstrumenter, klassificeres som egenkapital. Betalte og periodiserede renter af den hybride kernekapital
præsenteres som en udlodning og overføres til den hybride kernekapital på balancedagen. Når renterne betales,
reduceres den hybride kernekapital med det afregnede beløb.
Garantier
Sparekassens udestående garantier er oplyst i noterne under ”Eventualforpligtelser.” Hensættelser til tab på en
udestående garanti er foretaget under posten ”Hensættelser til tab på garantier” og udgiftsført i resultatopgørelsen
under ”Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.”
Nøgletal
Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning om indberetning af nøgletal.
177
Repræsentantskabsmedlemmer
Perioden er fra den 1. januar 2024 til 31. december 2027
Valgkreds Brønderslev
Dagplejer Gurli Nielsen Jerslev J
Registreret revisor,
landbrugsrådgiver
Inge Marie Møller Ernst Dronninglund
Økonomikonsulent Malene Steen Lagergaard Brønderslev
Købmand Martin Kærsgaard Hjallerup
Gårdejer Mogens Nedergaard Jerslev J
Valgkreds Frederikshavn
Sagsbehandler Anne-Marie Schøn Sæby
Direktør Carsten Sand Nielsen Sæby
Sekretær/bogholder Helle Brinkmann Larsen Dybvad
Chauffør Henrik Erlandsen Sæby
Advokat, ejerpartner Jacob Thorup Larsen Sæby
Pensionist Søren Gaardbo Sørensen Sæby
Valgkreds Hjørring
Centerdirektør Alex Lynggaard Rasmussen Vrå
Lædervarehandler Arne Jensen Vrå
Advokat Birte Dyrberg Hjørring
Ambulanceredder Finn M. Sørensen Hjørring
Underviser/naturvejleder Hans-Peter Johansen Vrå
CFO Jacob Dissing Hansen Vrå
Gårdejer Just Kristensen Stouby
Pædagog Karin Thomsen Løkken
Entreprenør Martin Jensen Løkken
Bogholder Mette Jensen Hirtshals
Fabrikant Svend Westergaard Løkken
Entreprenør Søren Ulrik Sørensen Vraa
Tidl. adm. direktør i Totalkredit Troels Bülow-Olsen Cascais, Portugal
Valgkreds Jammerbugt
Økonomichef Bøje Holmsgaard Lundtoft Pandrup
Selvstændig Dorte Folden Skole Brovst
Bogholder Helle Bak Andreasen Brovst
Elektriker Karsten Høgh Brovst
Juridisk chefkonsulent Martin Valbirk Pandrup
Borgmester Niels Christian Hem Pandrup
Valgkreds København
Adm. direktør Christian Fischer Frederiksberg
Bestyrelsesmedlem Per Noesgaard København SV
Valgkreds Mariagerord
Kontorassistent Anna-Lise Lassen Hobro
Musiker/teknisk
servicemedarbejder
Carsten Vraa Andersen Hobro
Økonomichef Eva Vestergaard Hobro
Ergoterapeut Karna Rind Frandsen Hobro
Gårdejer Lars Tolborg Hobro
Direktør Lone Kalstrup Hobro
178
Gårdejer Per Kragelund Arden
Tidligere centerchef Poul Søndberg Hobro
Vibeke Libach Justesen Hobro
Valgkreds Randers-Djursland
Planteskoleejer Benny Hammer Glesborg
Lektor Lars Mandrup Lystrup
Tømrermester Mads Bruun Rytter Trustrup
Revisor, Partner Michael Kirkebæk Andreasen Langå
Advokat, Partner Pernille Amstrup-Bønløkke Brædstrup
Selvstændig ingeniør og
deltidslandmand
Peter Heydom Kristensen Knebel
Valgkreds Rebild
Ejendomsmægler og Valuar Helle Aagaard Simonsen Skørping
Direktør Jens Buus Pedersen Suldrup
Statsautoriseret revisor Leon Sebbelin Skørping
Advokat Thomas Frisgaard Støvring
Valgkreds Skive
Gårdejer Finn Toft Madsen Spøttrup
Stenhugger Niels Ole Wensien Thisted
Direktør Per Albæk Højslev
Direktør Ulla Kronbæk Holm Skive
Valgkreds Syddanmark
Administrationschef Annette Lylover Jensen Tommerup
CEO Claus Moltrup Odense M
Direktør Jacob Bogh Nielsen Vejle
Autoforhandler/direktør Jan Thybo Aarup
Direktør Kristine Lawaetz Lyngbo Ebberup
Direktør Søren Fohlmann Odense SV
Valgkreds Vest
Vinimportør Bent Hargaard Thyholm
Sales & import manager Jan Bekhøj Pedersen Vinderup
Herreekviperingshandler Jens Tang Vinderup
Valgkreds Vesthimmerland
Direktør Finn Hovalt Mathiassen Aars
Direktør Hans-Jørgen Borup Kastberg Aars
Landmand Jens Bigum Aars
Direktør Lars Buus Aars
Fysioterapeut Lars Kristensen Aars
Forstander Olav Storm Johannsen Ranum
Valgkreds Østjylland
Professor Jacob Kjær Eskildsen Aarhus C
Direktør Lars Janke Ry
Finansdirektør Peter Frisgaard Lauridsen Ry
Event- og marketingkoordinator Søren Riis Nielsen Galten
Fhv. statsautoriseret revisor Søren Vad Sørensen Silkeborg
Valgkreds Aalborg
Økonoma Agnethe Kjær Jakobsen Hals
Virksomhedsejer Anette Buus Aalborg
Konsulent Hanne-Lise Richter Aalborg
Elektriker Jens Koldkjær Gandrup
179
Indehaver Jens Kousholt Højer Gandrup
Salgsdirektør Jesper Olsen Batsberg Hals
Autoforhandler Ole Steen Jensen Hals
Statsautoriseret revisor Preben Randbæk Aalborg
Ingeniør Tina Rebsdorf Simonsen Hals
Elektriker Aage Hjelm Christensen Hals
Repræsentantskabsmedlemmer udpeget af Sparekassen Danmark Fondene
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland
Direktør Michael Jørgensen Aars
Messedirektør Brian Otte Samuelsen Aars
Lektor Jakob Vium Dyrman Aars
Økonomikonsulent Per Nyborg Aars
Fotograf Søren Friis Aars
Distriktschef Benny Henrik Hansen Løgstør
Restauratør Jørgen Odgaard Aars
Skovfoged Erik Dalsgaard Arden
Advokat Arne Bindslev Aars
Sparekassen Danmark Fonden Hobro
Revisor Poul Erik Larsen Nørager
Direktør Ole Grønlund Hobro
Direktør Jens Rasmussen Hobro
Direktør Jørgen Bøgh Overgaard Hobro
Chefkonsulent planteavl Flemming Floor Jensen Mariager
Entreprenør og byrådsmedlem Per Lynge Laursen Arden
Ejendomsmægler John Bylov Frandsen Mariager
Direktør Jacob Goul Rømsgaard Hobro
Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel
Salgschef Lars Hjort Silkjær Vrå
Projektleder Peter Harritsø Hjørring
Sparekassen Danmark Fonden
Dronninglund
Murermester Erik Frederiksen Dronninglund
Afdelingsleder Martin Danielsen Svenstrup J
Sparekassen Danmark Fonden
Hvetbo
Vicekommunaldirektør Mogens Fransen Pandrup
Publikumschef Lars Enevold Pedersen Pandrup
Sparekassen Danmark Fonden
Klokkerholm
Lærer Jette Skiveren Hjallerup
Sparekassen Danmark Fonden
Jerslev
Sælger Peter Mølbjerg Hjallerup
Sparekassen Danmark Fonden
Brovst
Direktør Johnny Christian Nielsen Brovst
Sparekassen Danmark Fonden
Ulsted
Søren Batsberg Hals
180
Sparekassen Danmark Fonden
Hals
Senioranklager Lone Lyngsø Hals
Sparekassen Danmark Fonden
Djursland
Projektleder Torben Blach Hornslet
Gårdejer Christian Greve Ørsted
Sparekassen Danmark Fonden
Langå-Randers
Psykolog Birthe Rusike Langå
Ingeniør Chistian Munk Lauresen Hammel
Bestyrelse, direktion og revision
Bestyrelse
Bo Bojer Direktør for Privat Aalborg
Claus Moltrup Direktør Odense
Henrik Sørensen Partnerchef Aars
Inge Møller Ernst Direktør Dronninglund
Jacob E. Christensen Private Banking- og skattespecialist Frejlev
Jens Buus-Pedersen Adm. direktør Suldrup
Lone Kalstrup Direktør Hobro
Morten Pilegaard Privatkunderådgiver Pandrup
Per Albæk Direktør Højslev
Pernille Amstrup-Bønløkke Advokat Brændstrup
Per Noesgaard
Fhv. direktør i Sparinvest Holding
SE
København
Preben Randbæk Fhv. statsautoriseret revisor Aalborg
Thomas Frisgaard Advokat Støvring
Troels Bülow-Olsen Fhv. adm. direktør i Totalkredit Portugal
Direktion
Kim Mouritsen Administrerende direktør
Lars Thomsen Administrerende direktør
Ivan Sløk Direktør
Jan Skov Direktør
Peter Lading Sørensen Direktør
Revision
PwC Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Afdelinger
Hovedkontor
Østergade 15
9760 Vrå
8222 9000
CVR 64806815
Hovedcenter
Markedsvej 5-7
9600 Aars
9657 5800
Hovedcenter
Adelgade 27
9500 Hobro
9657 5000
Erhverv
Erhverv Brønderslev
Albani Plads 1
9700 Brønderslev
8222 9722
Erhverv Djursland
Sønderport 2
8500 Grenaa
9657 5530
Erhverv Dronninglund
Slotsgade 42
9330 Dronninglund
8222 9323
Erhverv Hirtshals
Jyllandsgade 14
9850 Hirtshals
8222 9310
Erhverv Hjørring
Brinck Seidelins Gade 10
9800 Hjørring
8222 9802
Erhverv Jammerbugt
Østergade 27
9440 Aabybro
8222 9496
Erhverv Løgstør
Østerbrogade 26
9670 Løgstør
9657 5815
Erhverv Mariagerord
Adelgade 27
9500 Hobro
9657 5100
Erhverv Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
6345 7007
Erhverv Randers
Østervold 31
8900 Randers C
9657 5850
Erhverv Rebild
Hobrovej 77-81
9530 Støvring
9657 5410
Erhverv Skagen
Sct. Laurentii Vej 33
9990 Skagen
8222 9990
Erhverv Skive
Frederiksgade 6
7800 Skive
8222 9270
Erhverv Sæby -
Frederikshavn
Parallelvej 23
9900 Frederikshavn
8222 9915
Erhverv Thy-Mors
Sydhavnsvej 5, 1. sal
7700 Thisted
9657 5280
Erhverv Vejle-
Fredericia
Havneparken 1. st.
7100 Vejle
9657 5950
Erhverv Vest
Tegltorvet 1
7600 Struer
8222 9730
Erhverv Viborg
Hjultorvet 9-11
8800 Viborg
8222 9490
Storkunde Erhverv
Østergade 15
9760 Vrå
8222 9000
Erhverv Aalborg
Tankedraget 5
9000 Aalborg
8222 9090
Erhverv Aarhus
Åboulevarden 49
8000 Aarhus C
9657 5400
Erhverv Aars
Markedsvej 5-7
9600 Aars
9657 5240
Landbrugscentre
Landbrugscenter
Himmerland
Markedsvej 5-7
9600 Aars
9657 5250
Landbrugscenter
Syddanmark
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
9657 5210
Landbrugscenter
Vendsyssel
Østergade 15
9760 Vrå
8222 9000
Landbrugscenter
Østjylland
Århusvej 94
8940 Randers SV
9657 5820
181
182
Privat
Amager
Amagerbrogade 67
2300 København S
9657 5520
Arden
Jernbanegade 1
9510 Arden
9657 5640
Auning
Centervej 8
8963 Auning
9657 5550
Bedsted
Vestervigvej 79
7755 Bedsted
8222 9760
Brovst
Stationsvej 8
9460 Brovst
8222 9460
Brønderslev
Albani Plads 1
9700 Brønderslev
8222 9700
Dronninglund
Slotsgade 42
9330 Dronninglund
8222 9330
Ebeltoft
Jernbanegade 22B
8400 Ebeltoft
9657 5660
Fjerritslev
Søndergade 13
9690 Fjerritslev
8222 9690
Fredericia
Danmarksgade 19
7000 Fredericia
9657 5940
Frederiksberg
Falkoner Allé 72A
2000 Frederiksberg
9657 5900
Frederikshavn
Parallelvej 23
9900 Frederikshavn
8222 9900
Galten
Søndergade 20
8464 Galten
9657 5420
Gjerlev
Hammergårdsvej 1
8983 Gjerlev J
9657 5440
Grenaa
Sønderport 2
8500 Grenaa
9657 5540
Hadsund
Bankpladsen 4
9560 Hadsund
8222 9597
Hals
Torvet 1
9370 Hals
8222 9944
Hirtshals
Jyllandsgade 14
9850 Hirtshals
8222 9850
Hjallerup
Søndergade 10 A
9320 Hjallerup
8222 9322
Hjørring
Brinck Seidelins Gade 10
9800 Hjørring
8222 9800
Hobro
Adelgade 27
9500 Hobro
8222 9500
Hornslet
Tingvej 10 A
8543 Hornslet
9657 5570
KBH, Gl. Strand
Gammel Strand 42 1.
1202 København K
8222 9888
KBH, Rådhuspladsen
Rådhuspladsen 45, 4.
1550 København V
8222 9899
Langå
Bredgade 10
8870 Langå
9657 5630
Lemvig
Havnen 62
7620 Lemvig
8222 9783
Løgstør
Østerbrogade 26
9670 Løgstør
9657 5810
Mariager
Østergade 6-8
9550 Mariager
8222 9940
Nibe
Toften 11
9240 Nibe
9657 5660
Nykøbing Mors
Algade 28
7900 Nykøbing M
8222 9380
Nørresundby
Brotorvet 4
9400 Nørresundby
8222 9400
Odder
Rådhusgade 5
8300 Odder
9657 5960
Odense C
Østre Stationsvej 41 N
5000 Odense C
6345 7025
Odense M
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
6345 7002
Odense N
Rugårdsvej 244
5210 Odense NV
6345 7008
Pandrup
Bredgade 7
9490 Pandrup
8222 9490
183
Randers, Østervold
Østervold 31
8900 Randers C
9657 5850
Randers SV
Århusvej 94
8940 Randers SV
9657 5580
Sindal
Nørre Torv 11
9870 Sindal
8222 9870
Skagen
Sct. Laurentii Vej 33
9990 Skagen
8222 9990
Skive
Frederiksgade 6
7800 Skive
8222 9280
Skørping
Jyllandsgade 19
9520 Skørping
9657 5680
Snedsted
Hovedgaden 50
7752 Snedsted
8222 9790
Struer
Tegltorvet 1
7600 Struer
8222 9730
Støvring
Hobrovej 77-81
9530 Støvring
9657 5360
Suldrup
Hjedsbækvej 338
9541 Suldrup
9657 5380
Sæby
Grønnegade 4
9300 Sæby
8222 9300
Thisted
Sydhavnsvej 5, 1. sal
7700 Thisted
9657 5280
Tårs
Halvej 14
9830 Tårs
8222 9830
Ulsted
Jyllensgade 14
9370 Hals
8222 9370
Vejle
Havneparken 1, 1.
7100 Vejle
9657 5920
Vester Hassing
Springvandspladsen 3
9310 Vodskov
8222 9844
Viborg
Vestergade 5
8800 Viborg
8222 9480
Viby
Viby Torv
8260 Viby J
9657 5500
Vinderup
Søndergade 30
7830 Vinderup
8222 9180
Vrå
Østergade 15
9760 Vrå
8222 9000
Østerbro
Kristianiagade 7
2100 København Ø
9657 5890
Aabybro
Østergade 27
9440 Aabybro
8222 9440
Aalborghus
Kollegievej 2G
9000 Aalborg
9631 0722
Aalborg, Budolfi Plads
Algade 42
9000 Aalborg
8222 9010
Aalborg, City Syd
Hobrovej 448B
9200 Aalborg SV
9657 9200
Aalborg, Vejgaard
Hadsundvej 27
9000 Aalborg
9657 5300
Aalborg, Vestbyen
Kastetvej 40
9000 Aalborg
8222 9040
Aalestrup
Vestergade 28
9620 Aalestrup
9657 5590
Aarhus, Åboulevarden
Åboulevarden 49
8000 Aarhus C
9657 5830
Aars
Himmerlandsgade 74
9600 Aars
9657 5600
Aarup
Bredgade 95
5560 Aarup
6345 7001
Private Banking
Private Banking
København
Kristianiagade 7
2100 København Ø
8222 9150
Private Banking
Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
9657 5980
Private Banking
Aalborg
Tankedraget 5
9000 Aalborg
8222 9130
Private Banking Aarhus
Åboulevarden 49
8000 Aarhus C
9657 5670
sp a rd .dk
184
ÅrsrapportDen uafhængige revisors erklæringParsePort XBRL Converter2025-01-012025-12-312024-01-012024-12-31KonklusionGrundlag for konklusion6480681564806815648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember648068152024-01-012024-12-31cmn:ConsolidatedMember648068152025-01-012025-12-31648068152024-01-012024-12-31648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:BeforeTaxOtherComprehensiveIncomeMember648068152024-01-012024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:BeforeTaxOtherComprehensiveIncomeMember648068152025-01-012025-12-31fsa:BeforeTaxOtherComprehensiveIncomeMember648068152024-01-012024-12-31fsa:BeforeTaxOtherComprehensiveIncomeMember648068152025-12-31cmn:ConsolidatedMember648068152024-12-31cmn:ConsolidatedMember648068152025-12-31648068152024-12-31648068152024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:ContributedCapitalMember648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:ContributedCapitalMember648068152025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:ContributedCapitalMember648068152024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RevaluationReserveMember648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RevaluationReserveMember648068152025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RevaluationReserveMember648068152024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:StatutoryReservesMember648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:StatutoryReservesMember648068152025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:StatutoryReservesMember648068152024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:ReserveAccordingToArticlesOfAssociationMember648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:ReserveAccordingToArticlesOfAssociationMember648068152025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:ReserveAccordingToArticlesOfAssociationMember648068152024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RestOfOtherReservesMember648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RestOfOtherReservesMember648068152025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RestOfOtherReservesMember648068152024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RetainedEarningsMember648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RetainedEarningsMember648068152025-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RetainedEarningsMember648068152023-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:ContributedCapitalMember648068152024-01-012024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:ContributedCapitalMember648068152023-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RevaluationReserveMember648068152024-01-012024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RevaluationReserveMember648068152023-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:StatutoryReservesMember648068152024-01-012024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:StatutoryReservesMember648068152023-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:ReserveAccordingToArticlesOfAssociationMember648068152024-01-012024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:ReserveAccordingToArticlesOfAssociationMember648068152023-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RestOfOtherReservesMember648068152024-01-012024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RestOfOtherReservesMember648068152023-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RetainedEarningsMember648068152024-01-012024-12-31cmn:ConsolidatedMemberfsa:RetainedEarningsMember648068152024-12-31fsa:ContributedCapitalMember648068152025-01-012025-12-31fsa:ContributedCapitalMember648068152025-12-31fsa:ContributedCapitalMember648068152024-12-31fsa:RevaluationReserveMember648068152025-01-012025-12-31fsa:RevaluationReserveMember648068152025-12-31fsa:RevaluationReserveMember648068152024-12-31fsa:StatutoryReservesMember648068152025-01-012025-12-31fsa:StatutoryReservesMember648068152025-12-31fsa:StatutoryReservesMember648068152024-12-31fsa:ReserveAccordingToArticlesOfAssociationMember648068152025-01-012025-12-31fsa:ReserveAccordingToArticlesOfAssociationMember648068152025-12-31fsa:ReserveAccordingToArticlesOfAssociationMember648068152024-12-31fsa:RestOfOtherReservesMember648068152025-01-012025-12-31fsa:RestOfOtherReservesMember648068152025-12-31fsa:RestOfOtherReservesMember648068152024-12-31fsa:RetainedEarningsMember648068152025-01-012025-12-31fsa:RetainedEarningsMember648068152025-12-31fsa:RetainedEarningsMember648068152023-12-31fsa:ContributedCapitalMember648068152024-01-012024-12-31fsa:ContributedCapitalMember648068152023-12-31fsa:RevaluationReserveMember648068152024-01-012024-12-31fsa:RevaluationReserveMember648068152023-12-31fsa:StatutoryReservesMember648068152024-01-012024-12-31fsa:StatutoryReservesMember648068152023-12-31fsa:ReserveAccordingToArticlesOfAssociationMember648068152024-01-012024-12-31fsa:ReserveAccordingToArticlesOfAssociationMember648068152023-12-31fsa:RestOfOtherReservesMember648068152024-01-012024-12-31fsa:RestOfOtherReservesMember648068152023-12-31fsa:RetainedEarningsMember648068152024-01-012024-12-31fsa:RetainedEarningsMember648068152023-12-31cmn:ConsolidatedMember648068152023-12-31648068152023-01-012023-12-31cmn:ConsolidatedMember648068152022-01-012022-12-31cmn:ConsolidatedMember648068152022-12-31cmn:ConsolidatedMember648068152023-01-012023-12-31648068152022-01-012022-12-31648068152022-12-31648068152021-01-012021-12-31648068152021-12-31648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember1648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember2648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember1648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember2648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember3648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember4648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember5648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember1648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember2648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember3648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember4648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember5648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember6648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember7648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember8648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember9648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember10648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember11648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember12648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember13648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember14648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember1648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember2648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember1648068152025-01-012025-12-31cmn:ConsolidatedMember2iso4217:DKKxbrli:pure